
I løbet af dette efterår kan det for flere tusind børn være slut med at få madpakke med hjemmefra, fordi der serveres frokost på skolerne.
Et hold af forskere fra Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet skal følge en del af eleverne fra ordningen som led i forskningsprojektet ’Skolemad i Danmark’.
Men den nationale forsøgsordning med skolemad er stødt på problemer med skoler, der melder fra til skolemadsordningen, allerede inden de er kommet igang. I alt 13 skoler har meldt fra.
Frafaldet af skoler i det nationale forsøg kommer dog ikke til at påvirke data i ‘Skolemad i Danmark’, vurderer Nikolai Baastrup Nordsborg, institutleder ved Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet.
”Det projekt, vi laver, er et selvstændigt forskningsprojekt, hvor vi selv har været i dialog med udvalgte skoler, elever og forældre på omkring 32 skoler, som er blevet specifikt udvalgt ud fra overvejelser om skoletyper, skoleplaceringer og socioøkonomisk status. Det vil sige, at de skoler, som af den ene eller anden årsag melder fra tidligt i den nationale forsøgsordning, ikke har indflydelse på vores projekt,” siger han.
Nikolai Baastrup Nordsborg og hans kollegaer tør således godt – på baggrund af indledende dialog og screening af deltagerne i forskningsprojektet – antage, at deltagerne i forskningsprojektet vil gennemføre forsøgsordningen med skolemad.
Forsøgsordningen i problemer fra start
Årsagerne til startproblemerne skal findes i, at der er forskel på, hvad det koster forældrene at deltage. De i alt 191 folkeskoler og frie grundskoler inddeles i tre forskellige kategorier. Skolerne er udvalgt ved lodtrækning blandt i alt 286 skoler, der har ansøgt om at være med i ordningen. 70 procent af skolerne er med i ordningen uden forældrebetaling, mens der for 15 procent er forældrebetaling på 15 kroner per måltid, og i den sidste gruppe er der forældrebetaling på 25 kroner per måltid.
12 skoler har valgt ikke længere at være en del af forsøget, fordi det var for dyrt for mange af forældrene med egenbetalingerne på henholdsvis 15 og 25 kroner per måltid. Èn enkelt skole fra gruppen uden forældrebetaling har meldt sig ud af ordningen.
”Vi spurgte forældrene, hvor mange der ville være med i en skolemadsordning med en egenbetaling på 25 kroner. Det var der fem elever, der ville være med til hele ugen, så det kunne vi ikke bygge på,” fortæller skoleleder på Svenstrup Friskole Arne Munkgaard til DR.
For en børnefamilie med to børn, der skal være med i ordningen dagligt, betyder det en ekstraregning på 1.000 kroner om måneden, hvilket har vist sig at være en for stor udgift for nogle af forældrene på de skoler, der har trådt ud af forsøgsordningen, ifølge DRs artikel.
En national madordning
I den nye finanslov for 2025 er der afsat 854 millioner kroner til en landsdækkende forsøgsordning, hvor 20.000 elever i udvalgte skoleklasser landet over får serveret frokost på skolen. Ordningen skal løbe fra 2025 til 2028.
Mange børn kæmper allerede i de første skoleår med usunde kostvaner, koncentrationsbesvær og mistrivsel. Derfor er ambitionen med det her projekt at komme mere i dybden med, hvilken effekt skolemad har på børnene.
Nikolai Baastrup Nordsborg – Institutleder, Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet
‘Skolemad i Danmark’ skal i forlængelse af ordningen undersøge, om skolemad serveret på skolerne kan gøre en mærkbar forskel for børns trivsel, sundhed og læring – og bidrage med et vidensgrundlag, som politikerne kan tage med sig, når der i fremtiden skal træffes beslutninger på dette område, forklarer Nikolai Baastrup Nordsborg:
“Mange børn kæmper allerede i de første skoleår med usunde kostvaner, koncentrationsbesvær og mistrivsel. Derfor er ambitionen med det her projekt at komme mere i dybden med, hvilken effekt skolemad har på børnene ud fra vores tre overordnede parametre. Parametrene er trivsel, læring og sundhed,” siger han.
Projektdesignet
Forskningsprojektet skal følge 3.200 børn – både elever, der får skolemad, og en kontrolgruppe, som fortsat har madpakke med hjemmefra. Sidstnævnte udgør cirka halvdelen af de 3.200 deltagende børn.
Ud over fysiske målinger som højde, kropssammensætning og blodtryk skal børnene gennemgå spørgeskemabaserede trivselsmålinger samt spilbaserede tests af hukommelse og opmærksomhed, fortæller Nikolai Baastrup Nordsborg.
Dataindsamlingen kommer til at ske gennem fysiske besøg på skolerne, hvor forskerne blandt andet skal være fluen på væggen under børnenes måltider. Deltagelsen i forskningsprojektet er frivillig.
Det giver mulighed for en langt mere detaljeret analyse af sammenhængen mellem mad, trivsel og læring end tidligere undersøgelser, mener Nikolai Baastrup Nordsborg.
“Der findes ikke i dag en grundig evaluering af skolemadsordninger med fokus på trivsel, kognitiv funktion og fysisk helbred. Med det her projekt vil vi lave en stærk videnskabelig evaluering af skolemadens potentielle effekter – både i Danmark og internationalt,” siger han.
Projektet finansieres med 29,7 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden.

