
Collective impact er i høj grad blevet populært hos mange samfundsaktører, som ønsker at arbejde med systemisk forandring af komplekse samfundsmæssige problemstillinger.
Det påpeger Karoline Duus Lindegaard, postdoc ved Center For Landdistriktsforskning på SDU, som netop har færdiggjort sin erhvervs-ph.d. om collective impact som metode til systemisk forandring med udgangspunkt i et konkret projekt.
”Et centralt element i collective impact er, at der etableres en fælles infrastruktur i form af et sekretariat, som placeres mellem de tværsektorielle partnere – et såkaldt backbone-kontor,” siger Karoline Duus Lindegaard.
Den store udfordring opstår, ifølge Karoline Duus Lindegaard, i manglen på anerkendelse af, hvor centralt det relationelle arbejde er for projektets succes. Det, hun i sin ph.d. kalder det usynlige relationelle arbejde i backbone-kontoret. De menneskelige interaktioner der for eksempel foregår mellem kolleger over en kop kaffe, hvor man taler sammen og udtrykker interesse i hinandens liv og arbejde, forklarer Karoline Duus Lindegaard.
“Noget, der for mange måske kunne virke som en pause fra det egentlige arbejde, eller som vi er mange, der tager for givet som et ”biprodukt”, når vi er på arbejde, er helt fundamentalt for at kunne få et succesfuldt samarbejde i et collective impact-projekt,” siger Karoline Duus Lindegaard.
Det usynlige relationelle arbejde er nøglen
Tankesæt ændres ikke af data alene, men gennem relationer og mennesker, der kommunikerer og formidler de opnåede data, forklarer Karoline Duus Lindegaard.
”I en systemisk forandring handler det ikke blot om at løse et problem, men om at løse selve roden til problemet. Og det kræver, at man kan ændre og justere aktørernes forudindtagede tankesæt.”
”For at kunne gøre det, må man arbejde systematisk med det skjulte relationelle arbejde mellem aktørerne. Min forskning viser, at det især er i mødet mellem aktørerne – hvor de kan sætte ansigt på hinanden, tale sammen og udveksle idéer – at relationer opbygges, som kan muliggøre den nødvendige systemiske forandring,” siger Karoline Duus Lindegaard.
Her ligger det relationelle arbejde gemt i de kram, der gives, i den tid, der afsættes til hinanden, og i den opmærksomme dialog mellem aktørerne
Karoline Duus Lindegaard – Postdoc, Center For Landdistriktsforskning ved SDU
Helt konkret peger hun på, at det er det usynlige arbejde, som backbone-kontoret skal facilitere – for eksempel gennem ”kaffemøder”. Det gøres ved, at der bliver skabt nogle rum, hvor aktørerne kan mødes og vedligeholde deres relationer, påpeger Karoline Duus Lindegaard.
“Her ligger det relationelle arbejde gemt i de kram, der gives, i den tid, der afsættes til hinanden, og i den opmærksomme dialog mellem aktørerne,” siger hun.
Det bygger hun på konkrete interviews med backbone-medarbejdere i Medvind i Østerbyen samt internationale studier af collective impact, tværsektorielt samarbejde i den offentlige sektor med mere.
Det handler om et fælles samfundsansvar
En anden pointe, som Karoline Duus Lindegaard har, er, at collective impact-metoden er importeret fra USA, hvor der ikke findes en stor velfærdsstat, og derfor kan det i en dansk kontekst nemt tænkes, at de samfundsmæssige problemstillinger, som metoden skal kunne løse, er en del af kernevelfærden – og at ansvaret derfor burde ligge hos en offentlig forvaltning eller styrelse.
”Men det er humlen ved at arbejde med collective impact, at disse komplekse problemer skal ses som et fælles samfundsansvar. Det handler så også om, at de forskellige samfundsaktører skal træde ud af deres comfortzone i forhold til magtfordelingen i collective impact-samarbejdet.”
”Og det er ikke kun de offentlige aktører, der skal gøre det. Det er også fonde, som i høj grad bliver nødt til at reflektere over deres egen magt i sådan en relation,” siger Karoline Duus Lindegaard.
Collective impact er en metode eller ramme for samarbejde, der bruges til at løse komplekse samfundsudfordringer – for eksempel social ulighed, klimaudfordringer eller folkesundhed – hvor ingen enkelt organisation kan skabe løsningen alene. Tanken er, at man i stedet opnår større og mere varig forandring ved at arbejde sammen på tværs af sektorer: offentlige aktører, civilsamfund, virksomheder, fonde og borgere.
Collective impact i praksis: Medvind i Østerbyen
Projektet, som Karoline Duus Lindegaard undersøgte, er det 12-årige partnerskab mellem Lauritzen Fonden og Esbjerg Kommune, Medvind i Østerbyen, hvor man arbejder for at få flere unge fra Østerbyen i Esbjerg gennem uddannelse og i arbejde.
Selvom Medvind i Østerbyen er et lokalt afgrænset projekt i et område af Esbjerg, viser Karoline Duus Lindegaards forskning, at collective impact stadig kan være en effektiv ramme til at skabe systemisk forandring – også i en lokal kontekst.
”Det handler ikke om projektets størrelse, men om at de involverede parter skal være parate til at arbejde på tværs af deres fagområder og turde udfordre deres egne forskellige tilgange til problemet,” siger hun.

