Tennisfond, IT-milliardærer og Hempel Fonden går sammen om at gøre skolen bedre for afrikanske børn

Et nybrud indenfor filantropisk metode, som giver Afrika mulighed for at tage ejerskab over egne reformer og dyrke lokale talenter. Sådan betegnes et nye partnerskab i Afrika syd for Sahara.

Part­ner­ska­bet blev lan­ce­ret på ADEAs trin­na­le i Ac­cra Gha­na. På bil­le­det ses An­ders Holm fra Hem­pel Fon­den i sam­men med Al­bert Nsen­giyumva fra ADEA, Benja­min Pi­per fra Ga­tes Fo­un­da­tion samt Ndeye Aby Ndaw, Se­ne­gals ud­dan­nel­ses­mi­ni­ste­ri­um, Con­rad Sa­ck­ey, ud­dan­nel­ses­mi­ni­ster Si­er­ra Leo­ne, Lin­diwe Chi­de, ud­dan­nel­ses­mi­ni­ste­ri­et i Ma­lawi. Fo­to: ADEA (As­so­ci­a­tion of the De­ve­l­op­ment of Educa­tion in Africa)
FLIGHT pro­gram­met
  • Flight er en for­kor­tel­se for The Fo­un­da­tio­nal Lear­ning Ini­ti­a­ti­ve for Gover­n­ment-Led Transformation.Det kan over­sæt­tes til Ini­ti­a­ti­vet for Grund­læg­gen­de Læ­ring til Re­ge­rings­le­det Forandring.
  • Pro­gram­met er et part­ner­skab mel­lem afri­kan­ske re­ge­rin­ger og filan­tro­pi­ske fon­de – i før­ste om­gang Hem­pel Fon­den, Echid­na Gi­ving, Ga­tes Fo­un­da­tion og Ro­ger Fe­de­rer Foundation.
  • Må­let er at styr­ke ud­dan­nel­ses­mi­ni­ste­ri­er og ud­dan­nel­ses­re­for­mer gen­nem evi­dens­ba­se­ret vi­den og lo­kalt ejer­skab og kendskab.

I me­re end et halvt år har An­ders Holm, ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør i Hem­pel Fon­den, væ­ret til en mas­se mø­der og sam­ta­ler rundt om i ver­den. Det er der ik­ke no­get usæd­van­ligt i for en fonds­di­rek­tør, der og­så ar­bej­der in­ter­na­tio­nalt. Men mø­de­del­ta­ger­ne og em­ner­ne var lidt ud over det sædvanlige.

Fem fon­de er nem­lig gå­et sam­men i et nyt part­ner­skab, som skal kom­me læ­rings­kri­sen i Afri­ka syd for Sa­ha­ra til livs og der­u­d­over re­præ­sen­te­rer en ny filan­tro­pisk til­gang til ud­vik­lings­ar­bej­de i regionen.

Hem­pel Fon­den er den ene af de fem. De an­dre er ver­dens stør­ste filan­tro­pi­ske fond Ga­tes Fo­un­da­tion, ten­nis­stjer­nen Ro­ger Fe­de­rers fond Fe­de­rer Fo­un­da­tion og Echid­na Gi­ving, som er Craig Sil­ver­ste­ins - goog­les før­ste me­d­ar­bej­der og al­go­rit­me-ar­ki­tekt – fond. Der­u­d­over er og­så en fem­te stør­re ame­ri­kansk fond, som end­nu ik­ke er of­fent­lig­gjort, part­ner i projektet.

De fem fon­de bi­dra­ger med til­sam­men 35 mil­li­o­ner dol­lars – sva­ren­de til om­kring 230 mil­li­o­ner kro­ner og hå­ber at få fle­re fon­de med om­bord på pro­jek­tet. Det er sær­ligt de re­gio­na­le filan­tro­pi­ske fon­de i Afri­ka, man hå­ber at få med som part­ne­re, for­tæl­ler ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør i Hem­pel Fon­den An­ders Holm.

Massiv læringskrise og momentum

Der er mas­siv læ­rings­kri­se i Afri­ka syd for Sa­ha­ra - ni ud af ti børn kan ik­ke læ­se en tekst, når de er ti år.

“Det for­stær­kes af, at ud­dan­nel­ses­om­rå­det i re­gio­nen li­ge nu har mi­stet op mod en tred­je­del af den uden­land­ske fi­nan­si­e­ring,” for­tæl­ler An­ders Holm.

Det er ned­luk­nin­gen af US­Aid, som har væ­ret en me­get stor do­nor i re­gio­nen, men og­så an­dre lan­des nedskæ­rin­ger i ud­vik­lings­bi­stand, der har skabt finansieringshullet.

De fi­re fonde
    • Ga­tes Fo­un­da­tion er ver­dens stør­ste filan­tro­pi­ske fond må­lt på ud­de­lin­ger, og ud­de­ler 66 mil­li­ar­der kro­ner årligt.
    • Fon­den har prok­la­me­ret, at den luk­ker i 2045 og vil ha­ve ud­delt he­le for­mu­en in­den da.
    • Fon­den er stif­tet af mi­cro­soft­grund­læg­ge­ren Bill Ga­tes og hans ko­ne Me­lin­da i 2000.
    • Ga­tes Fo­un­da­tion hed­der og­så Bill & Me­lin­da Ga­tes Fo­un­da­tion. Bill og Me­lin­da Ga­tes blev skilt i 2021, og selv om fon­den sta­dig har sam­me of­fi­ci­el­le navn bru­ges slet og ret Ga­tes Fo­un­da­tion i kom­mu­ni­ka­tio­nen i dag.
    • The Ro­ger Fe­de­rer Fo­un­da­tion er grund­lagt af ten­nis­stjer­nen Ro­ger Fe­de­rer og hans for­æl­dre i 2003.
    • Fon­den ar­bej­der ude­luk­ken­de med grun­dud­dan­nel­se i Schweiz og i det syd­li­ge Afrika.
    • Fe­de­rer Fo­un­da­tion har in­ve­ste­ret om­kring 630 mil­li­o­ner kro­ner i børns ud­dan­nel­se. Stør­ste­delen af pen­ge­ne i fon­den kom­mer di­rek­te fra ten­nis­stjer­nen selv, men og­så fra vel­gø­ren­heds­ar­ran­ge­men­ter og an­dre donorer.
    • Echid­na Gi­ving er stif­tet af Craig Sil­ver­ste­in, som var den før­ste an­sat­te i Goog­le, og hans ko­ne Mary Obel­ni­cki i 2008.
    • Echid­na Gi­ving har fo­kus på pi­gers ud­dan­nel­se og ud­de­ler om­kring 190 mil­li­o­ner kro­ner årligt.
    • Echid­na er det en­gel­ske ord for et my­repinds­vin, Par­ret har valgt nav­net, for­di et my­repinds­vin ser lidt fjol­let ud, og de ger­ne vil sig­na­le­re, at det er vig­tigt at væ­re le­gen­de, når man er i gang med en se­ri­øs, vig­tig og lang­som opgave.
    • Hem­pel Fon­den blev stif­tet i 1948 af J.C. Hem­pel, grund­læg­ge­ren af Hem­pel kon­cer­nen, som frem­stil­ler for­skel­li­ge slags ma­ling til ski­be, in­du­stri­en mv.
    • Hem­pel ud­de­ler år­ligt om­kring 150 mil­li­o­ner kro­ner, og har et stra­te­gisk fo­kus på na­tur­be­va­rel­se, ud­dan­nel­se og forsk­ning i bæ­re­dyg­tig maling

”Så det er vir­ke­lig al­vor­ligt. Læ­rings­kri­sen er stor og der er nu fær­re res­sour­cer til at hånd­te­re den. Men det ska­ber og­så mo­men­tum for at gen­tæn­ke til­gan­gen og prø­ve at gø­re no­get an­der­le­des,” si­ger An­ders Holm.

Det nye part­ner­skab skal styr­ke og til­fø­re ka­pa­ci­tet til ka­pa­ci­tets­op­byg­ge ud­dan­nel­ses­mi­ni­ste­ri­er­ne i 10-12 lan­de i Afri­ka syd for Sa­ha­ra. For­må­let er at gø­re ud­dan­nel­ses­mi­ni­ste­ri­er­ne langt bed­re i stand til selv at im­ple­men­te­re ud­dan­nel­ses­re­for­mer. Hvil­ke lan­de er end­nu ik­ke besluttet.

Vende bøtten om

Ud­dan­nel­se i Afri­ka syd for Sa­ha­ra er ik­ke li­ge­frem et helt nyt te­ma for ud­vik­lings­ind­sat­ser. Der har væ­ret støt­te til ud­dan­nel­se i om­rå­det si­den 1960’erne. Men­ne­sker der kan læ­se, skri­ve, reg­ne og for­stå sam­fun­dets op­byg­ning, har nem­lig me­get bed­re chan­cer for at kom­me ud af fat­tig­dom, ha­ve bed­re hel­bred og le­ve bed­re liv.

Trods den man­ge­åri­ge in­ve­ste­ring i ud­dan­nel­se i det syd­li­ge Afri­ka, er der sta­dig læ­rings­kri­se. Grun­de­ne er man­ge og kom­pli­ce­re­de, og det skal den­ne ar­ti­kel ik­ke hand­le om, men der er mas­ser af ana­ly­ser og læ­se­stof for ek­sem­pel her og her, hvis man vil dyk­ke vi­de­re ned i det.
Der er ge­ne­rel enig­hed på fel­tet om, at mang­len på in­sti­tu­tio­nel in­ve­ste­ring og ejer­skab over sko­le­om­rå­det har væ­ret med­vir­ken­de til, at så sto­re an­de­le af be­folk­nin­gen sta­dig ik­ke har få­et grund­læg­gen­de læ­se- og regnefærdigheder.

"Ud­gangs­punk­tet må væ­re, at re­ge­rin­ger skal sik­re ud­dan­nel­se. Pro­ble­met har dog væ­ret to­delt. Der har væ­ret en mas­se vel­men­te pro­jek­ter, hvor om­kost­nin­ger­ne dog har væ­ret så hø­je, at det har væ­ret helt ure­a­li­stisk for re­ge­rin­ger at ska­le­re ef­ter­føl­gen­de. Her­u­d­over har der væ­ret en ten­dens til, at de sto­re do­no­rer på om­rå­det, så­som US­Aid, har sat ram­mer­ne for, hvad der skul­le støt­tes og hvor­dan. En slags ta­ke-it-or-lea­ve-it. Nu vil vi ven­de bøt­ten om, lyt­te til de lo­ka­le re­ge­rin­ger og ta­ge ud­gangs­punkt i hvad de­res be­hov er, og hvad de har brug for, for at sik­re et mar­kant ud­dan­nel­ses­løft,” si­ger An­ders Holm fra Hem­pel Fonden.

”Der er utro­lig få men­ne­sker i mi­ni­ste­ri­er­ne i de her lan­de, så der er ik­ke ka­pa­ci­tet til at få gen­nem­ført ud­dan­nel­ses­re­for­mer. Re­ge­rin­ger har i sid­ste en­de an­sva­ret, og der sid­der man­ge dyg­ti­ge og vi­den­de folk lo­kalt, så vi skal lyt­te til dem og gi­ve dem mu­lig­hed for at ska­be bæ­re­dyg­tig for­an­dring,” si­ger han.

Op­byg­ning af et mi­ni­ste­ri­ers ka­pa­ci­tet ly­der må­ske ik­ke som en klas­sisk filan­tro­pisk op­ga­ve, men så­dan som vir­ke­lig­he­den ser ud i det syd­li­ge Afri­ka, er det op­lagt, si­ger direktøren.

Flight re­præ­sen­te­rer en ny må­de at ar­bej­de med ud­vik­ling på. Det er et ryk væk fra frag­men­te­re­de og do­nor­sty­re­de kort­sig­te­de pro­jek­ter hen imod bæ­re­dyg­ti­ge re­for­mer, le­det og ejet af re­ge­rin­ger­ne. Afri­ka får mu­lig­hed for at ta­ge ejer­skab over si­ne eg­ne re­for­mer, ud­nyt­te de lo­ka­le ta­len­ter og in­ve­ste­rer i bæ­re­dyg­tig for­an­dring. De løs­nin­ger, vi sø­ger, fin­des al­le­re­de her – på det­te kontinent,

Al­bert Nsen­giyumva – di­rek­tør, ADEA (As­so­ci­a­tion of the De­ve­l­op­ment of Educa­tion in Africa) 

“Det er ka­ta­ly­tisk filan­tro­pi, der skal ska­be sy­ste­misk og va­rig for­an­dring – men på et om­rå­de, hvor den til­gang ik­ke før har væ­ret i brug i det om­fang. Der kan filan­tro­pi­en no­get sær­ligt, for­di vi har flek­si­bi­li­te­ten til at ta­ge ri­si­ci og be­væ­ge os hur­tigt. I Flight kom­bi­ne­rer vi po­li­tisk le­der­skab med filan­tro­pisk smi­dig­hed for at op­nå for­an­dring,” si­ger An­ders Holm.

Og­så den afri­kan­ske or­ga­ni­sa­tion for ud­dan­nel­ses­ud­vik­ling ADEA (As­so­ci­a­tion of the De­ve­l­op­ment of Educa­tion in Afri­ca) kal­der pro­gram­met et ny­brud in­den­for filan­tro­pi og udviklingsarbejde.

”Flight re­præ­sen­te­rer en ny må­de at ar­bej­de med ud­vik­ling på. Det er et ryk væk fra frag­men­te­re­de og do­nor­sty­re­de kort­sig­te­de pro­jek­ter hen imod bæ­re­dyg­ti­ge re­for­mer, le­det og ejet af re­ge­rin­ger­ne. Afri­ka får mu­lig­hed for at ta­ge ejer­skab over si­ne eg­ne re­for­mer, ud­nyt­te de lo­ka­le ta­len­ter og in­ve­ste­rer i bæ­re­dyg­tig for­an­dring. De løs­nin­ger, vi sø­ger, fin­des al­le­re­de her – på det­te kon­ti­nent,” si­ger le­der af ADEA Al­bert Nsengiyumva.

Læreruddannelser, ikke ipads

De en­kel­te re­ge­rin­ger og mi­ni­ste­ri­er kan ha­ve for­skel­li­ge øn­sker og be­hov, men opkva­li­fi­ce­ring af læ­rer­ud­dan­nel­ser og ef­ter­ud­dan­nel­se af læ­re­re vil væ­re en op­lagt kerneopgave.

”Der er rig­tig me­get evi­dens­ba­se­ret vi­den om, hvor­dan man mest ef­fek­tivt læ­rer børn at læ­se, og hvil­ken ty­pe un­der­vis­ning der vir­ker, så den prak­sis skal ud og im­ple­men­te­res på sko­ler­ne og hos un­der­vi­ser­ne. Det mest ef­fek­ti­ve, man kan gø­re, er, at sør­ge for at læ­rer­ne er træ­net i at un­der­vi­se på en ind­dra­gen­de og struk­tu­re­ret må­de og ind­de­le ele­ver­ne ba­se­ret på de­res fag­li­ge ev­ner og ik­ke nød­ven­dig­vis de­res al­der,” si­ger An­ders Holm og for­tæl­ler, at Flight pro­gram­met vil ha­ve fo­kus på at bru­ge hver en dol­lar mest ef­fek­tivt ud fra evi­dens­ba­se­re­de metoder.

Men der kan og­så væ­re an­dre be­hov og øn­sker fra re­ge­rin­ger­ne end re­for­mer af læ­rer­ud­dan­nel­ser­ne. Der er ik­ke sat knivskar­pe græn­ser for, hvor­dan støt­ten fra Flight kan bruges.

”Men så­dan no­get som etab­le­ring af ve­je, sko­le­byg­nin­ger el­ler an­den in­fra­struk­tur el­ler ind­køb af ipads til al­le sko­le­e­le­ver, vil ik­ke lig­ge in­den for ski­ven, da læ­rings­løf­tet per in­ve­ste­ret kro­ne ik­ke er højt nok. Vi vil kig­ge på at un­der­støt­te et bæ­re­dyg­tigt ud­dan­nel­ses­sy­stem,” si­ger han.

Det er ka­ta­ly­tisk filan­tro­pi, der skal ska­be sy­ste­misk og va­rig for­an­dring – men på et om­rå­de, hvor den til­gang ik­ke før har væ­ret i brug i det omfang,

An­ders Holm – di­rek­tør, Hem­pel Fonden

Pro­gram­met skal ud­rul­les fra 2026, og der vil bli­ve etab­le­ret et lo­kalt, afri­kansk se­kre­ta­ri­at, der skal im­ple­men­te­re pro­gram­mer­ne og sam­ar­bej­de med de del­ta­gen­de lan­des mi­ni­ste­ri­er. Fon­de­nes rol­le vil ik­ke væ­re driftsnær, men de vil sid­de i en fæl­les over­ord­net sty­re­grup­pe, og lø­ben­de in­vol­ve­res i stra­te­gi­ske be­slut­nin­ger samt mod­ta­ge af­rap­por­te­rin­ger og evalueringer.

“Vi af­gi­ver en del kon­trol som fon­de, men det er he­le po­in­ten at gi­ve be­slut­nings­kom­pe­ten­cen til dem, der har det stør­ste kend­skab og ar­bej­der med ud­dan­nel­ser­ne i prak­sis,” si­ger An­ders Holm og uddyber:

“Der er sta­dig nult­o­le­ren­ce over­for kor­rup­tion, og til­lid er ik­ke det sam­me som ba­re blindt at af­gi­ve en po­se pen­ge. Vo­res for­tolk­ning af til­lid er ge­ne­relt at sæt­te os med be­vil­lings­mod­ta­ger­ne, for­stå de­res rej­se, og de­res stra­te­gi og se på hvor­dan vi bedst kan un­der­støt­te den.”

Fælles filantropisk fodslag

Flight sam­ar­bej­det kom i stand, for­di Hem­pel Fon­den i for­vej­en sam­ar­bej­der med Ga­tes Fo­un­da­tion på et an­det ud­dan­nel­ses­pro­jekt, hvor man ud­vik­ler evi­dens for un­der­vis­nings­me­to­der in­den­for matematik.

“Så tal­te vi en del om, hvor­dan man kan få no­get godt ud af den kri­se, som ud­dan­nel­ses­sek­to­ren står i li­ge nu,” si­ger An­ders Holm.

Hem­pel Fon­den er en lil­le fond sam­men­lig­net med de an­dre ak­tø­rer i sam­ar­bej­det, men sam­ar­bej­det op­le­ves som li­ge­vær­digt og lærerigt.

“Vi kom­mer al­le med no­gen­lun­de sam­me po­se pen­ge, men det er klart, at det for os er en stør­re an­del af vo­res sam­le­de ud­de­lin­ger, hvor det fyl­der min­dre for nog­le af de an­dre,” si­ger An­ders Holm.

De fem fon­de har haft fæl­les fod­slag i for­hold til de filan­tro­pi­ske mål og me­to­der, for­tæl­ler An­ders Holm.

“Selv om vi kom­mer fra for­skel­li­ge de­le af ver­den og fondsland­ska­bet, har vi et fæl­les fo­kus på ud­dan­nel­se og sam­me tan­ke­gang i for­hold til filan­tro­pi­ens rol­le,” si­ger han.

Og for Hem­pel Fon­den har det væ­ret en spæn­den­de og læ­re­rig proces:

“Der sid­der nog­le fag­me­d­ar­bej­de­re i de an­dre fon­de, som er ver­dens­før­en­de i for­hold til vi­den om ud­dan­nel­ses­ud­vik­ling. Vi har jo selv en for­holds­vis lil­le ad­mi­ni­stra­tion og et lil­le se­kre­ta­ri­at, men i de an­dre fon­de sid­der der folk med me­get spe­ci­a­li­se­ret vi­den og to­pud­dan­nel­ser, så det har væ­ret læ­re­rigt og in­ter­es­sant for os som fond at væ­re en del af,” si­ger An­ders Holm.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til filan​tro​pi​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Filan­tro­pi og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Skribent

Sara Zankel
Sara Zankel
Redaktør

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu