”Vi er friske på alt muligt.”
Så åben lyder invitationen fra Honoré Fonden, som har øremærket 30 millioner til ungefællesskaber over de næste tre år.
Det siger Jacob Hjulmand, som er direktør i Honoré Fonden.
”Det kan både være mere etablerede indsatser eller mere uafprøvede metoder. Vi er fristede af at kaste os over noget mere pioneragtigt også. Så vi er virkelig spændte på, hvad der kommer ind af ansøgninger,” siger han om den nye ansøgningsrunde, som fonden netop har lanceret i sidste uge.
Med den nye pulje ønsker Honoré Fonden at støtte fællesskaber for unge, som skal styrke trivslen og også den demokratiske dannelse under den samlede overskrift ’Fællesskaber for nye generationer’.
Panel skal hjælpe
Til at behandle ansøgningerne og være med til at beslutte, hvem der skal modtage bevillinger, har Honoré Fonden som noget nyt sammensat et uddelingspanel.
Honoré Fonden
- Fonden blev stiftet d. 19. december 1984 af Ejnar og Gudbjørg Honoré.>
- Fonden hed også Ejnar og Gudbjørg Honoré Fonden i begyndelsen – i dag bare Honoré Fonden. li>
- Honoré Fonden er en erhvervsdrivende fond med en egenkapital på 1,3 milliarder, hvis primære aktiviteter er investering i og udlejning af investeringsejendomme samt investering i værdipapirer.
- Honoré Fonden har sit økonomiske fundament og sin værdimæssige forankring i Ejnar Honorés liv og arbejde
- Ejnar Honoré blev født i 1907 og blev trods sin ordblindhed færdigudlært murersvend i 1925
- Ejner fik hurtigt succes som murer, og i 1939 sprang han ud som selvstændig murermester. Da firmaet var på højeste, var der 400 ansatte
- Blandt de mest kendte byggerier som Ejnar Honoré stod for, er Imperial-bygningen og Scandic Hotel (tidligere Sheraton) ved Søerne i København. Derudover byggede han flere store velfærdsbyggerier som Store Taffelbay i Hellerup, Bredalsparken i Hvidovre og Skodsborgparken.
- Nogle af byggerierne fik Ejnar selv ejerandele i, hvilket i dag er blevet en stabil indtægtskilde for Honoré Fonden.
- Hustruen Gudbjørg var bogholder i firmaet, og da parret lukkede deres entreprenørvirksomhed i 1979, investerede de overskuddet i blandt andet ejendomme i København, og begyndte at lægge sporene til Honoré Fonden
En metode som man kender fra forskningsverden, når der skal uddeles midler til fagspecifik forskning.
”Vi har ikke fastansatte fagmedarbejdere her i fonden, så vi vil gerne have hjælp til at sikre, at det er de bedst mulige projekter, der får støtten. Vi vil gerne have lidt mere faglig sparring, så vi ikke bare tildeler støtte baseret på mavefornemmelse og sund fornuft, men lige kommer et spadestik dybere,” siger Jacob Hjulmand.
Panelet er sammensat af civilsamfundsaktører, som fonden kender fra tidligere projekter samt relevant faglighed og forskning.
Uddelingspanelet består af Julie Takla Helsted, udviklingschef i Settlementet i København, Olivia Grant, vicedirektør i Ungdomsbureauet og Caitlyn McMullin, lektor på Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet, som har forsket i fællesskaber og civilsamfund.
Det er tanken, at panelet skal følge uddelingerne og puljen igennem alle tre år.
Total no brainer
For Olivia Grant, vicedirektør i Ungdomsbureauet, var det en ‘total no brainer’ at takke ja til pladsen i Honoré Fondens panel.
Hos Ungdomsbureauet har man erfaring med ung-til-ung uddelinger gennem andre projekter. Og for Olivia Grant vil netop inddragelsen af de unge selv være noget, hun kigger efter i ansøgningerne:
“Hvis der skal ske en reel forskel for de unge, skal de være med helt inde i projekternes maskinrum. Og så glæder jeg mig til at se mangfoldigheden i ansøgningerne,” siger hun.
Ligesom Jacob Hjulmand, håber hun at se nytænkning og pionerånd i ansøgningerne.
“Hvis vi gerne vil have nye løsninger på kendte problemer, er vi nødt til at kigge efter fantasifulde, vilde nye ideer – velvidende at det kommer med større risiko for at fejle, når det ikke er kendte og veletablerede metoder,” siger hun.
Projekter og metoder må følge med de unges virkelighed, pointerer hun.
“På overfladen kan det måske se ud som om unges engagement er svindende, men det er kun, hvis man kigger på de traditionelle arenaer for demokratisk samtale. Der er de unge mere passive og konsensussøgende. Diskussionerne og de demokratiske samtaler findes stadig, bare i andre sfærer og rum, tættere på de private og nære fællesskaber. Så jeg vil kigge efter projekter, der tør afprøve nye metoder til at udvikle den demokratiske dannelse og fællesskaber for de unge, der hvor de er og på deres egne præmisser,” siger Olivia Grant.
Olivia Grant kender til fondsverden fra den anden side af bordet som ansøger og bevillingsmodtager gennem mange år.
Hvis vi gerne vil have nye løsninger på kendte problemer, er vi nødt til at kigge efter fantasifulde, vilde nye ideer – velvidende at det kommer med større risiko for at fejle,
Olivia Grant – Vicedirektør, Ungdomsbureauet
“Jeg synes, der sker en positiv udvikling i fondslandskabet i disse år. Uddelingspaneler, tillidsbaserede samarbejde og i det hele taget mere mod og nytænkning. Det er jeg glad for at kunne være med til at udvikle,” siger Olivia Grant.
En udvikling, der også er nødvendigt:
“Alle aktører skal tænke anderledes, hvis der skal ske en reel forandring i verden, og fondene har et stort ansvar for at gøde landskabet, så det kan ske,” siger hun.
Hvornår lykkes det?
I erkendelse af at ’fællesskaber’ og ’trivsel’ nemt kan blive meget overordnede buzzwords, vil Honoré Fonden som en del af puljen etablere et fællesskabslaboratorium for bevillingsmodtagere, fortæller Jacob Hjulmand.
”Vi kredser omkring fællesskaberne som noget helt afgørende, men samtidig ved vi ikke så meget om, hvad der præcist får et fællesskab til at lykkes. Er det enkeltindivider, de fysiske rammer eller noget tredje? Hvorfor lykkes nogen fællesskaber og andre ikke? Det vil vi gerne blive klogere på,” siger han
Fællesskabslaboratoriet skal samtidig fungere som sparring og erfaringsudveksling for bevillingsmodtagerne.
”Med respekt for deres tid naturligvis. De skal bruge deres kræfter rigtigt, ” siger Jacob Hjulmand.
Fonden arbejder lige nu på formen og rammerne for fællesskabslaboratoriet – og også på hvordan den opsamlede viden kan komme ud og leve efter projektophør.
Større uddelinger
Den nye pulje er udtryk for, at Honoré Fonden øger uddelingerne de kommende år, oplyser Jacob Hjulmand.
”Vi er en erhvervsdrivende fond, og når indtjeningen øges, er det naturligt også at skrue op for uddelingerne,” siger han.
Fonden har også netop meldt sig ind i Fondenes Videnscenter.
”Vi er en af de større mindre fonde, hvis man kan sige det sådan. Vi har løbende professionaliseret vores processer, og den udvikling vil fortsætte. Når man deler mere ud, skal man også gøre sig mere umage, og vi vil gerne gøre det bedre år for år,” siger Jacob Hjulmand.
Fonden har tidligere haft en administration, der udelukkende har bestået af Jacob Hjulmand, men i år er der kommet endnu en medarbejder, og der kan også komme flere til, siger direktøren.
”Det hele har været meget håndholdt, så vi kan godt vokse lidt mere. Men vi vil heller ikke administrere os ihjel. Der er andre metoder til at løfte kvaliteten af arbejdet end flere ansættelser; for eksempel brugen af uddelingspaneler, som vi netop har taget i brug,” siger han.
Når man deler mere ud, skal man også gøre sig mere umage, og vi vil gerne gøre det bedre år for år.
Jacob Hjulmand – direktør, Honoré Fonden
Mange om mental trivsel
Honoré Fonden har gennem mange år haft udsatte mennesker som fokusområde. Programmet om unges menneskers fællesskaber og trivsel ligger i forlængelse af det.
”Vi har talt meget om, hvad der er vigtigt for trivsel, og vi endte hele tiden tilbage ved fællesskaberne, som det helt afgørende. Hvis man sidder i en sårbar situation, er det afgørende, at man kommer ud og er sammen med andre mennesker,” siger Jacob Hjulmand.
Honoré Fonden er ikke den eneste fond eller civilsamfundsaktør, der har fokus på unges mentale trivsel i disse år.
”Det er ikke en dagsorden, vi står alene med, men det er ikke nogen forhindring for, at vi også gerne vil være med og bidrage,” siger Jacob Hjulmand.
Fonden er allerede godt i gang, fortæller han, for der har været en længere proces og forprojekt for at finde frem til både indholdet i strategien, men også metoden med at arbejde med et panel og et læringselement som en del af puljen.
”Vi tror på, at det kan betale sig at sætte tidligt ind, så man forebygger andre former for udsathed senere i livet. Og samtidig kan aspektet med demokratisk dannelse være med til at imødekomme nogle af de samfundsmæssige udfordringer, man ser i disse år, med øget polarisering, støj på informationskanaler og mere magtesløshed,” siger Jacob Hjulmand.
