Flere fonde er i gang med at undersøge potentialet i at bruge kunstig intelligens som mere end et redigeringsværktøj.
Det gør sig gældende i både Spar Nord Fonden og Nordea-fonden, som er i gang med at få udarbejdet og trænet specialbyggede AI-værktøjer, ligesom Villum Fonden og Velux Fonden aktuelt søger en ny medarbejder, der kan være med til at: “begynde at integrere AI i vores IT-infrastruktur,” som det hedder i jobopslaget.
I Nordea-fonden retter man indsatsen mod ansøgerne og arbejder på en chatbot, der skal gøre det lettere for ansøgere at få svar på deres spørgsmål hurtigt - også udenfor almindelig kontortid. Det er nemlig ofte der behovet opstår hos de mange frivillige i foreningslivet, som Nordea-fonden uddeler mange af deres midler til.
Lige nu er vi i gang med at træne chatbotten, som vi forventer at tage i brug i juni,
Tine Wickers – Kommunikationschef, Nordea-fonden
“Det er en videreudvikling af vores ‘hurtig vurdering’, hvor ansøgere indenfor 72 timer kan få en tilkendegivelse af, om ansøgningen ligger inden for fondens støtteområder. Lige nu er vi i gang med at træne chatbotten, som vi forventer at tage i brug i juni,” siger Tine Wickers, der er kommunikationschef i Nordea-fonden.
Hun fortæller, at fonden samarbejder med IT-leverandøren Botsonic, der har bygget chatbotten, som er blevet fodret med data om tidligere støttede projekter, data fra deres hjemmeside og data om, hvilke spørgsmål der typisk er blevet stillet, så chatbotten kan blive trænet i at give gode, præcise svar.
Sideløbende med, at robotten er i træningslejr, arbejder IT-leverandøren i samarbejde med fonden på at finde modeller for, hvordan de bedst muligt får holdt robotten opdateret med nye oplysninger om nye puljer osv. Arbejdet med chatbotten er altså ikke færdig ved lanceringen. Den skal hele tiden opdateres.
Hurtigere overblik over ansøgninger
Spar Nord Fonden retter derimod indsatsen indad og arbejder på at bruge kunstig intelligens i deres sagsbehandling.
“Vi har lavet et mindre pilotprojekt sammen med vores IT-leverandør, hvor AI trækker pointer ud af ansøgningen, så vi kan danne os et hurtigt overblik,” fortæller Claus Hald Andreasen, der er projektchef i Spar Nord Fonden.
Det er IT-leverandøren Trifork, der har bygget en pilotversion af robotten, som skal gøre det lettere og hurtigere at danne sig et overblik over et ansøgningsmateriale. Spar Nord Fondens robot er bygget som et lukket økosystem.
“Vi skal selvfølgelig sikre, at vores information ikke bliver brugt i andre sammenhænge,” slår Claus Hald Andreasen fast.
Derfor har fonden kunnet arbejde med at ‘føde’ hele ansøgninger ind i systemet, så de kan ’promte’ den kunstige intelligens til at kigge efter ting, de synes er vigtige.
“Det kan for eksempel være, hvor meget der bliver ansøgt om, eller om ansøger har søgt andre steder. På den måde kan vi danne os et hurtigt førstehåndsindtryk af ansøger.”
Jeg kan se endnu flere muligheder for, hvordan vi kan bruge kunstig intelligens i fonden, men vi har startet der, hvor vi sparer flest ressourcer
Claus Hald Andreasen – projektchef, Spar Nord Fonden
Pilotprojektet blev startet for få måneder siden på Claus Hald Andreasens initiativ og er endnu i udviklingsfasen.
“Vi er først ved at teste det nu. Det er spritnyt, det hele. Jeg kan se endnu flere muligheder for, hvordan vi kan bruge kunstig intelligens i fonden, men vi har startet der, hvor vi sparer flest ressourcer og kan erstatte rugbrødsarbejde, så vi ikke bruger mere tid end højst nødvendigt," siger Claus Hald Andreasen og fortsætter:
“Vi forsøger løbende at styrke ‘promten’, så det bliver en måde vi kan sortere ansøgninger på.”
Flere potentialer
Claus Hald Andreasen understreger, at den kunstige intelligens ikke kommer til at erstatte arbejdet med at gennemlæse og vurdere de enkelte ansøgninger.
“Det kan ikke stå alene. Man skal anskue AI som en ny medarbejder, som skal hjælpes med at blive dygtigere til sit arbejde. Det kan vi gøre ved at give feedback til den kunstige intelligens,” siger han.
Hans erfaringer med sin nye ‘AI-medarbejder’ er dog indtil videre positiv:
“Det er overraskende præcist. Jeg havde nok en forventning om, at det ville kræve noget mere arbejde med at styrke ‘promten,’ og det kommer vi også til at arbejde videre med. Men jeg er overrasket over, hvor godt det, der bliver leveret, er.”
Claus Hald Andreasen ser flere områder, hvor brugen af kunstig intelligens vil kunne lette og skærpe fondens sagsbehandling. For eksempel ved at få hjælp af AI til at lave regnskabsanalyse og finde nøgletal.
“Her er der et potentiale, vi ikke har udforsket endnu, hvor der er et rugbrødsarbejde der skal gøres, og hvor AI er ligeså kvalificeret eller måske endda bedre til at gøre det. I fremtiden vil vi også kigge på mulighederne for at lade AI gennemgå vedtægter fra de ansøgende foreninger.”
Der hvor Claus Hald Andreasen er mest betænkelig ved brugen af kunstig intelligens, er når det kommer til at skulle vurdere ansøgninger.
“Jeg kan sagtens se, at en chatbot kan svare på ansøgeres spørgsmål om, hvornår der er ansøgningsfrist, for eksempel. Men vi er meget interesserede i at få nye, spændende ansøgninger, og hvis en chatbot skal vurdere ansøgningerne, vil det foregå sådan, at vi vil kunne fodre den med de bevillinger, vi har ydet, og så kommer der ikke nyt. Så min bekymring går på, om vi så kommer til at repetere de projekter, vi allerede har støttet,” siger han.
Nordea-fonden har heller ingen planer om, at deres chatbot skal vurdere ansøgninger.
“Det er udelukkende ment som en hjælp til ansøgerne, så alle kan få et hurtigt svar. Men der sidder mennesker og vurderer alle vores ‘hurtig vurderinger’ og ansøgninger,” siger Tine Wickers, kommunikationschef i Nordea-fonden.
Hun fortæller, at alle i fondens kommunikationsafdeling bruger Chat GPT til alt fra Some-opslag til kampagnetekster, korrektur, oversættelser og sågar bordplanen til deres julefrokost.
Men Nordea-fondens administrerende direktør Henrik Lehmann Andersen understreger, at der ikke er aktuelle planer om at integrere AI-baserede løsninger i sagsbehandlingen.
“Vi lægger vægt på, at så stor en del af vores indtjening som muligt kanaliseres over i uddelinger - at omfanget af administrationsomkostninger er lille. Derfor kaster vi os ikke ud i udviklingsprojekter, der er baseret på umodne teknologier. Det er kunstig intelligens endnu,” siger han.
AI på ansøgersiden
I sidste uge fortalte Fundats, hvordan kunstig intelligens også har gjort sit indtog på ansøgersiden. Og det er en udvikling, som både Nordea-fonden og Spar Nord Fonden byder velkommen.
Der kan være nogle, som ikke almindeligvis ville sætte sig ned og skrive en ansøgning, som nu bedre kan komme på banen ved hjælp af AI
Claus Hald Andreasen – Projektchef, Spar Nord Fonden
“Hvis det kan være en hjælp for ansøger at få kunstig intelligens til at formulere deres projekt, synes jeg det er fint. Der kan være nogle, som ikke almindeligvis ville sætte sig ned og skrive en ansøgning, som nu bedre kan komme på banen ved hjælp af AI,” siger Claus Hald Andreasen, og det synspunkt bakkes op af Tine Wickers.
“Hvis ideen er god, er det underordnet, hvordan det er formuleret. Så hvis kunstig intelligens kan være en hjælp for nogen, er det fint. Vi mener, det skal være nemt at søge en fond, så hvis det er nemmere for ansøgerne, er det godt,” siger hun.
Nordea-fonden oplever generelt en stor stigning i antallet af ansøgninger, men kan ikke udlede, om det kan skyldes, at AI gjort det nemmere og hurtigere at ansøge.
Spar Nord Fonden oplever også en generel stigning i antallet af ansøgninger, men er ikke bekymret for at blive oversvømmet.
“Vi frygter ikke at få mange ansøgninger. Hvis ansøger får hjælp fra en chatbot, er det sådan set udmærket, så længe det er reelt indhold. Vi kommer til at gennemgå alle ansøgninger grundigt og seriøst, som vi gør nu.”
Spar Nord Fonden har dog én stor bekymring ved fuldt AI-genererede ansøgninger:
“Vores bekymring går på, om der kommer informationer med i ansøgningen, som ikke er korrekte. For så risikerer vi at behandle ansøgningen på baggrund af urigtige oplysninger. Så det er vi opmærksomme på,” siger han.
