“Jeg har arbejdet med arvefundraising i over 35 år i over 30 lande, og det eneste land, hvor arvefundraising ikke stiger, er Rusland,” siger britiske Richard Radcliffe, da Filantropi møder ham i København, hvor han har holdt foredrag om arvefundraisng til Isobros fundraisingkonference.
Med de ord bliver det hurtigt slået fast, at der er et enormt potentiale i arvefundraising. Et potentiale, som endnu ikke bliver udnyttet til fulde i Danmark, selvom det er et område, som stadig flere velgørenhedsorganisationer sætter større fokus på.
“Det er et meget nyt område for næsten alle danske velgørenhedsorganisationer. Men jeg håber og tror, at om 5-15 år, så vil 20 procent af alle donationer til danske velgørenhedsorganisationer komme fra arv. Det vil være den ideelle målsætning, og hvis de danske velgørenhedsorganisationer griber det rigtigt an, så vil det lykkes. Det er en realistisk ambition,” siger han.
Richard Radcliffe fortæller, at der i en række lande verden over er sket store stigninger i arvedonationer, og derfor er han ikke i tvivl om, at den samme stigning vil vise sig i Danmark inden for de næste 15 år.
“Det er meget forskelligt i forskellige dele af verden, hvor meget der bliver givet til velgørenhed, men én ting er fælles i både Skandinavien, Europa, Nordamerika og Asien, og det er, at der er en stigning i velgørenhedsdonationer,” siger han.
I øjeblikket, i de fleste lande, svarer en ud af tre fra ‘babyboomer-generationen’, at de er villige til at efterlade en arvedonation i deres testamente
Richard Radcliffe – Ekspert i arvefundraising
Når han sætter tidshorisonten til 5-15 år handler det om, at undersøgelser har vist, at der er en stor del af den såkaldte ‘babyboomer-generation’, der er villige til at testamentere en del af deres arv til velgørenhed. Den generation bliver typisk defineret ved at rumme folk født mellem 1946 og 1964 - altså folk der befinder sig i livets efterår.
“I øjeblikket, i de fleste lande, svarer en ud af tre fra ‘babyboomer-generationen’, at de er villige til at efterlade en arvedonation i deres testamente,” siger han.
Store europæiske forskelle
I England, hvor Richard Radcliffe kommer fra, er donationer gennem arv en del af den kulturelle dna på en helt anden måde end i Danmark, hvor tendensen stadig er forholdsvis ny og på vej op, fortæller han.
“Det er en del af vores arv og tradition at give til velgørenhed, og det har det været i hundredvis af år,” siger han.
Det forholder sig på nogenlunde samme måde i Australien, Storbritannien, USA og Canada, fortæller Radcliffe, men i Kontinentaleuropa er det anderledes.
“I Sydeuropa har der været en større tradition for at give penge til kirkelige formål, men i takt med, at religion mister betydning mange steder i Europa, er donationerne til kirkelige formål gået stødt ned,” siger han og fortsætter.
“Østeuropa skiller sig markant ud, fordi filantropien der kun er cirka 25 år gammel. I lande som Polen, Tjekkiet og Rusland har der ikke været tradition for at donere til velgørenhed, så der er man først begyndt at give penge til velgørenhed efter kommuniststyrets fald.”
I flere Nord- og centraleuropæiske lande, herunder Danmark, er der en større tendens til at donere til international velgørenhed, end der er i England, fortæller han.
“Danmark, Holland, Belgien og nogle få andre europæiske lande er meget anderledes på det punkt, at der bliver doneret meget mere til international velgørenhed og globale organisationer, der blandt andet arbejder med at bekæmpe fattigdom, såsom Unicef og Røde Kors. Den slags organisationer er mere populære i Centraleuropa end i England,” fortæller han.
Og her kan en af årsagerne til, at færre centraleuropæere donerer penge til velgørenhed via deres testamente måske findes, mener han.
“Dem der donerer penge, møder aldrig dem, pengene går til at hjælpe, fordi de er i fjerne lande, og det skaber en distance. I England er der større tradition for, at donationer via testamenter går til eksempelvis det lokale hospice,” fortæller han.
Restriktiv arvelovgivning
En anden væsentlig årsag til, at der ikke er lige så stor tradition for at testamentere donationer til velgørenhedsorganisationer i resten af Europa, kan også findes i arvelovningningerne i de pågældende lande.
“Hvis du gerne vil donere alle dine penge til velgørenhed, kan du gøre det i England, hvor lovgivningen er meget fleksibel. I Danmark og de fleste andre Nord- og kontinentaleuropæiske lande er arvelovgivningen noget mere restriktiv,” siger han og forklarer, at arvelovgivningerne her minder meget om hinanden og er bygget op omkring princippet ‘familien først’.
Det gør, at der generelt er langt færre danskere og kontinentaleuropæere, der skriver testamente.
“Problemet i Danmark er, at I ikke skriver testamenter, fordi I tror, at jeres arvelovgivning beskytter jer,” siger han.
Derfor er den første store udfordring i arbejdet med arvefundraising at få folk til overhovedet at skrive et testamente, forklarer han.
En af de store barrierer er, at mange tænker, at de ikke kan testamentere deres arv til velgørenhed, hvis de har familie. Derfor mener Richard Radcliffe, at der er en vigtig oplysnigsopgave i at fortælle til sin organisations donorer, at det er muligt at testamentere en procentdel af ens arv og altså ikke et fast beløb, så man på den måde kan betænke en velgørenhedsorganisation, uden at det skal komme ens arvinger unødigt til last, hvis man ender med at efterlade sig en lille arv. Det kan også være 1 procent, påpeger han.
Lav ikke brochurer og store kampagner, men sørg for at nævne donationer via testamente i alle jeres andre fundraisingaktiviteter, så det bliver spredt som mange små dryp
Richard Radcliffe – Ekspert i arvefundraising
Derudover mener Radcliffe, at det er vigtigt ikke at spørge for direkte, når det kommer til donationer via testamente.
“Man skal aldrig spørge, men blot plante et frø og give folk muligheden for selv at vælge det,” siger han.
I stedet for at iværksætte store kampagner, mener han, at velgørenhedsorganisationerne skal integrere informationen om muligheden for at donere via testamente i deres andre fundraisingaktiviteter. For eksempel ved at skrive det som et ps. i forbindelse med organisationens e-mail-signatur.
“Lav ikke brochurer og store kampagner, men sørg for at nævne donationer via testamente i alle jeres andre fundraisingaktiviteter, så det bliver spredt som mange små dryp,” råder han.
Derfor er arvefundraising heller ikke en omkostningstung aktivitet, argumenterer han, da det blot er noget der skal nævnes i organisationens øvrige kommunikation.
Og gøres det med respekt, er der et enormt potentiale, konkluderer han.
