Det er i dag kun 10 ud af de 25 mest uddelende fonde, som fortsat har inkluderet verdensmålene i deres strategier og filantropiske aktiviteter. Se figur nedenfor. Fire ud af de fem fonde, Filantropi har talt med, der fortsat holder fast i verdensmålene, bruger dem dog kun som pejlemærker.
De er gået væk fra at bruge dem som del af deres uddelingsstrategier, krav til ansøgere og impactmålinger. Det gælder for Trygfonden, Tuborgfondet, BRF Fonden og Lundbeckfonden.
Trygfonden har eksempelvis forladt ambitionen om at “bruge verdensmålene aktivt som indikatorer på den værdi, vi skaber for trygheden i Danmark,” som det ellers er formuleret i den filantropiske strategi fra 2022. I stedet er der i Tryghedsgruppen, og dermed også i Trygfonden, fokus på ESG og EU’s rapporteringskrav - det såkaldte CSRD.
Ania Stoltz-Andersen, programchef for samfundsansvar og bæredygtighed i Tryghedsgruppen, mener dog, at verdensmålene fortsat er et vigtig arbejdsredskab.
“Vi har fokus på de lovkrav, der er kommet med CSRD. De kredser om flere af de emner, som adresseres i verdensmålene - og det er også det arbejde, der kommer til at være afsættet for, hvordan vi arbejder med området - også i Trygfonden. Vi har ikke smidt dem ud med badevandet. De er fortsat vigtige for os som pejlemærker. Men der er kommet nye ting til, som vi i stedet går efter,” siger hun.
Lego Fonden går i den anden retning, som den eneste fond, ud af de fem, Filantropi har været i kontakt med. Fonden skriver i et skriftligt svar, at verdensmålene tidligere blev brugt som et pejlemærke, men fremover skal bruges som afsæt for udvikling af fondens impactmåling.
“I vores igangværende arbejde med at gentænke og opdatere vores målinger spejler vi bevidst flere af delmålene i FN’s SDG rammeværktøj. Netop også for at anerkende, at der med SDG’erne (verdensmålene, red.) er skabt solide, globale referencepunkter, som muliggør dialog og sammenligning på tværs,” siger Mads Hvitved Grand, kommunikationsdirektør i Lego Fonden.
Bruges som pejlemærke
Udover Trygfonden regner både Lundbeckfonden og Tuborgfondet fortsat verdensmålene som et godt pejlemærke for forandring, hvilket de fremhæver som begrundelse for, at de fortsat holder fast i dem.
Rasmus Christian Thomsen, leder af Lundbeckfondens arbejde med bæredygtighed, mener således, at verdensmålene er vigtige for at vise hvilken forandring, fonden ønsker at opnå gennem sine filantropiske aktiviteter.
”Vi anvender verdensmålene som et rammeværktøj for vores arbejde med bæredygtighed til at sætte retning og vise, hvilken forandring vi ønsker at opnå med fondens 2030-strategi ’Bringing Discoveries to Lives',” siger Rasmus Christian Thomsen.
Lundbeckfonden har fortsat bundet sine filantropiske ambitioner op på verdensmål nummer tre, som er sundhed og trivsel - herunder særligt med fokus på mål 3.4 om ikke-smitsomme sygdomme og mental sundhed.
De fungerer som pejlemærke for vores arbejde og rammesætter det, vi gerne vil og forsøger at opnå med vores støtte til projekter
Peter Giacomello – sekretariatschef, Tuborgfondet
Tuborgfondet har skrevet fem af verdensmålene ind i fondens strategi. Her udgør målene ligeledes en ramme for den forandring, fonden ønsker at skabe.
“Vi støtter unge, og især for kommende generationer er det afgørende med løsninger og handling på de centrale globale udfordringer, som målene er udtryk for. De fungerer som pejlemærke for vores arbejde og rammesætter det, vi gerne vil og forsøger at opnå med vores støtte til projekter,” siger Peter Giacomello, som er sekretariatschef i fonden.
Tuborgfondet står overfor en revision af strategien i 2025, og Peter Giacomello vil derfor ikke l lægge hovedet på blokken i forhold til om verdensmålene igen vil være at finde i den nye strategi:
“Jeg kan ikke svare nu på, om de vil være en del af den kommende strategi, men jeg vil ikke udelukke det. De er stadig relevante for os og favner det arbejde vi laver.”
Fravælges som indikatorer
I flere af fondene er verdensmålene taget af bordet, når det kommer til indikatorer, konkrete krav eller rapporteringsværktøj.
Lundbeckfonden har fravalgt verdensmålene som del af deres impactarbejde ud fra argumentet om, at der mangler sammenhæng mellem filantropien og de effekter, som fonden skaber indenforverdensmålene.
Vi har valgt ikke at bruge verdensmålene til at måle impact af vores uddelingspraksis, da vi ikke kan beskrive og påvise en tilstrækkelig klar sammenhæng mellem de konkrete filantropiske aktiviteter og de indikatorer, der ligger under verdensmålene
Rasmus Christian Thomsen – leder af Lundbeckfondens arbejde med bæredygtighed
”Vi har valgt ikke at bruge verdensmålene til at måle impact af vores uddelingspraksis, da vi ikke kan beskrive og påvise en tilstrækkelig klar sammenhæng mellem de konkrete filantropiske aktiviteter og de indikatorer, der ligger under verdensmålene,” siger Rasmus Christian Thomsen.
Lundbeckfonden har i stedet indført et bedømmelseskrav, der betyder, at bevillingsmodtagere udover en række ESG-forhold skal forholde sig til effekten af deres projekter. Rasmus Christian Thomsen påpeger dog, at det fortsat er under udvikling:
”Der er endnu ikke nogen, der har fundet den hellige gral i forhold til måling af impact, og det er derfor noget, vi løbende arbejder og udvikler på – også i lyset af de nye lovkrav inden for ESG som eksempelvis CSRD,” siger han.
Også BRF Fonden, som hidtil har fokus på verdensmål 6,7,8,11 og 12, er ved at lægge verdensmålene på hylden som del af fondens rapportering. Fonden har tidligere brugt dem som grundlag for en rapporteringsmodel, der måler, vurderer, evaluerer og kommunikerer den samfundsmæssige påvirkning af fondens uddelingsaktiviteter.
BRF Fonden skriver i et skriftligt svar til Filantropi, at fonden “i øjeblikket er i proces om at udvikle rammeværket for fremtidig bæredygtighedsrapportering og -målepunkter.”
“BRF Fonden har i sin tidligere rapportering kommunikeret mere specifikt i regi af FN’s verdensmål, men vi har i den seneste rapportering i højere grad ønsket at orientere os mod internationale juridiske rammeværk og standarder på bæredygtighedsområdet. Det er desuden vores oplevelse, at dette er en generel tendens i kommunikationen fra lignende organisationer i takt med, at budskaberne fra FN’s verdensmål nu kommer til udtryk i mere håndgribelige rapporteringsrammer.”
Vi har ikke smidt dem ud med badevandet. De er fortsat vigtige for os som pejlemærker. Men der er kommet nye ting til, som vi i stedet går efter
Ania Stoltz-Andersen – programchef for samfundsansvar og bæredygtighed i Tryghedsgruppen
Del af større tendens
Det er langt fra kun Lundbeckfonden, BRF Fonden, Trygfonden og Tuborgfondet, som nedprioritereranvendelsen af verdensmålene i det almennyttige arbejde. I årene efter 2015, hvor verdensmålene blev vedtaget, valgte en lang række af de store danske fonde at inkludere dem direkte i deres filantropiske arbejde. Men som en kortlægning lavet af Filantropis søstermedie, Fundats, i august viste, er flere topfonde gået væk fra det igen.
Blandt andet Poul Due Jensens Fond, som i dag i stedet satser på ESG som ramme for de filantropiske aktiviteter. Kim Nøhr Skibsted, direktør for fonden, begrundede fravalget med indtoget af nye bedre og mere hardcore indikatorer, og med at verdensmålene har tabt momentum:
“De har været enormt vigtige for os og har været med til at forme vores mindset omkring og tilgang til vores filantropiske arbejde. Men tiden er løbet lidt fra dem i den form, de blev brugt,” sagde han.
Lego Fonden er undtagelsen
Lego Fonden er dog gået i den modsatte retning og har som den eneste af de fem fonde, Filantropi har været i kontakt med, valgt at fastholde verdensmålene som en væsentlig del af deres filantropiske indsats - og som del af effektmålingen. Mere specifikt har fonden i sit filantropiske arbejde fokus på verdensmål nummer fire.
Hvor vi tidligere har arbejdet parallelt med SDG’erne og primært brugt dem til at guide os, så inkluderer vi dem nu mere aktivt i, hvordan vi dokumenterer impact og måler effekten af vores partneres indsats
Mads Hvitved Grand – kommunikationsdirektør, Lego Fonden.
“Vores fundats ligger tidsmæssigt mange år forud for SDG’erne, men med FN’s efterfølgende kategorisering falder vores virke klart inden for SDG 4, idet Lego Fonden er sat i verden for at fremme forsknings- og undervisningsmæssige forhold, der kommer børn til gavn,” siger Mads Hvitved Grand, fra Lego Fonden og påpeger i sit svar også, at fonden i stigende grad bruger verdensmålene til aktivt at dokumentere effekten af den filantropiske indsats:
“Styrken ved SDG’erne er i høj grad, at de giver myndigheder, organisationer, virksomheder og fonde et fælles sprog, og hvor vi tidligere har arbejdet parallelt med SDG’erne og primært brugt dem til at guide os, så inkluderer vi dem nu mere aktivt i, hvordan vi dokumenterer impact og måler effekten af vores partneres indsats.”
