I denne serie tager Filantropi fat i en række samfundsaktører for at høre, hvilke ønsker de har til de filantropiske fonde for næste år. I sidste uge var det uddannelsesinstitutionernes ønsker, vi kunne berette om.
I denne uge har Filantropi undersøgt ønskeskyen hos Dansk Musiker Forbund, Danske Museer og Dansk Live, som alle er centrale kulturorganisationer i Danmark.
Musik og velfærd
Susanne Docherty, der er direktør i Dansk Musiker Forbund, kunne godt ønske sig, at flere fonde fokuserede på musikken.
Jeg kunne for eksempel virkelig godt ønske mig, at flere fonde ville støtte op om projekter, der forbinder musikken og velfærdsområdet.
Susanne Docherty – Direktør, Dansk Musiker Forbund
”Jeg kunne for eksempel virkelig godt ønske mig, at flere fonde ville støtte op om projekter, der forbinder musikken og velfærdsområdet. Det kan være projekter, hvor musikere kommer ud og spiller på plejehjem eller for unge med udfordringer, der gør, at de ikke vil kunne gå til en koncert, men har brug for, at musikken kommer til dem. Det kan også være at få musikere ud og spille på hospitaler.”
”Det er noget, som vi tidligere har haft succes med at samarbejde med nogle aktører om og fået støtte fra fonde til. Men jeg kunne godt tænke mig, at endnu flere fonde ville få øjnene op for sådanne projekter,” siger Susanne Docherty.
Fondene har med deres mange penge et samfundsansvar, som de skal være bevidste om – for eksempel i forhold til kulturlivet, som generelt set ikke har så mange midler, fortæller hun.
”Jeg synes, der er rigtig mange fonde i Danmark, men alligevel skal man lede godt og grundigt for at finde de fonde, der synes, musikken er interessant,” siger hun.
Det er vigtigt, at fondene er med til at understøtte sådanne nye slags indsatsområder – og gøre det over en længere periode. På den måde kan fondene bidrage til, at der kan laves erfaringsopsamling på, hvad der virker, og hvad der ikke virker, fortsætter hun.
Samtidig er det også vigtigt, at fondene har en vis fleksibilitet, så de kan understøtte små, hurtige indsatser, som udspringer af en god idé, fortæller Susanne Docherty.
”Det kan være fire mennesker, der sidder rundt om et bord og ønsker at afholde koncerter i en række forsamlingshuse i Jylland. Så er der nogle gange behov for, at en fond står klar til at understøtte en hurtig ansøgning, som ikke behøver at være skrevet af folk med lange universitetsuddannelser, men kan laves af folk, som simpelthen bare har en god idé, som de kan beskrive på fem linjer. Og så får de svar et par dage efter,” siger hun.
Et bredere kulturbegreb
Hos organisationen Dansk Live er der et ønske om, at flere fonde i højere grad udvider deres bevillinger til kultur til også at omfatte festivaler og spillesteder, fortæller Esben Marcher, direktør i Dansk Live.
”Jeg tror i virkeligheden, at flere fonde opfatter vores felt som værende lidt for fjernt fra deres indsatsområder. Der er Tuborgfondet, som arbejder fokuseret med området, men ellers er der mange fonde, som arbejder med kunst og kultur, der ikke nødvendigvis betragter festivaler og koncertsteder som et område, der passer ind i deres bevillingsfokus,” siger Esben Marcher.
Det handler i højere grad om at få flere samarbejder med fonde omkring arbejdet med at engagere en lang række forskellige typer frivillige på festivaler og spillesteder – noget som i virkeligheden også er en slags social indsats.
Esben Marcher – Direktør, Dansk Live
Han ønsker sig, at der kommer et lidt bredere kulturbegreb hos nogle af fondene, så det rækker ud over det klassiske finkulturelle felt.
”Jeg kunne samtidig godt ønske mig, at flere fonde fik øjnene op for det kæmpe potentiale, der ligger i arbejdet med frivillige på festivaler og koncertsteder, som kunne drage stor fordel af at få et løft gennem mere fondssamarbejde,” siger Esben Marcher.
Han pointerer, at det ikke handler om, at festivalerne og spillestederne skal have øget finansiering til kernedriften.
”Det handler i højere grad om at få flere samarbejder med fonde omkring arbejdet med at engagere en lang række forskellige typer frivillige på festivaler og spillesteder – noget som i virkeligheden også er en slags social indsats. Det kan for eksempel være mennesker, som af den ene eller anden grund står uden for arbejdsmarkedet, men som gennem et frivillig-engagement på en festival får en rolle og en identitet,” siger han.
En indsats, som potentielt kan resultere i, at vedkommende kommer tilbage på arbejdsmarkedet, fortsætter han.
”Samtidig er det også vigtigt, at vores medlemmer måske bliver bedre til at kigge i retning af de fonde, som arbejder med sociale indsatser, når de skal søge midler,” siger Esben Marcher.
Fortsat fokus på museer
Det er ikke nogen hemmelighed, at fondene i de sidste 20 år har været virkelig gode til at støtte museumsprojekter rundt i hele landet. Og det må de meget gerne blive ved med, fortæller Claus Kjeld Jensen, museumsdirektør for Vardemuseerne og forperson i Danske Museer.
”Den forandring, som er sket i det danske museumslandskab, og som har været med til, at danske museer generelt har sat besøgsrekorder år efter år, og at langt flere danskere bruger museerne end for 20 år siden, kan i høj grad tilskrives fondene,” siger Claus Kjeld Jensen.
Hans største ønske for 2026 er derfor, at fondene fortsat vil kigge positivt på – og forstå den enorme rolle, de spiller i – museumsudviklingen i Danmark.
Et udviklingsområde, som vil få særligt brug for fondenes årvågenhed fremadrettet, er forskningen, fortæller Claus Kjeld Jensen.
”Museumsforskning kan i de kommende år blive sværere at finansiere, fordi staten har skåret ned på sine bevillinger til området. Men den her forskning er vigtig for museernes fortsatte udvikling. Så her kan fondene komme til at spille en endnu større rolle i fremtiden,” siger han.
Det handler blandt andet om, at der bliver lavet energioptimering af danske museer. Dertil handler beredskabsdelen dels om at sikre museerne og samlingerne mod klimaforandringer, men også – i værste fald – at sikre dem mod fjendtlige angreb.
Claus Kjeld Jensen – Forperson, Danske Museer
Slutteligt har Claus Kjeld Jensen også et ønske om, at fondene fortsat vil støtte den grønne omstilling i museumslandskabet samt øget beredskab.
”Det handler blandt andet om, at der bliver lavet energioptimering af danske museer. Dertil handler beredskabsdelen dels om at sikre museerne og samlingerne mod klimaforandringer, men også – i værste fald – at sikre dem mod fjendtlige angreb. Det vil kræve store investeringer fra kommunerne og staten, men jeg håber da også, fondene vil bidrage her,” siger Claus Kjeld Jensen.
Fjendtlige angreb kan omfatte cyberangreb - som mange museer allerede oplever - og regulære fysiske angreb på museer, som heldigvis ikke er set i Danmark endnu, men er sket i Ukraine og andre krigszoner, uddyber han.
