Her på Filantropi har vi talt med en række samfundsaktører for at høre, hvilke ønsker de har til de filantropiske fonde for næste år. Det er blevet til en artikelserie.
I denne anden del af serien har Filantropi talt med skoler og uddannelsesinstitutioner for at høre, hvad de kunne ønske sig af fondene i 2026. I sidste uge hørte vi fra tre NGO'er.
Filantropi har spurgt Danske Universiteter, Danske Professionshøjskoler, Danmarks Lærerforening og Danske Erhvervsskoler- og Gymnasier om deres ønsker for det kommende år fra de private fonde.
Universiteterne ønsker sig en fælles ansøgningsportal
De otte danske universiteter er den allerstørste bevillingsmodtager i uddannelseslandskabet. De modtog tilsammen 11,2 milliarder kroner fra eksterne donorer til forskning i 2023. Blandt de helt store bidragsydere er Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden, Lundbeckfonden, Leo Fondet og Carlsbergfondet.
Sidste år landede universiteterne og fondene en aftale om en fælles model for finansiering af forskning.
foto: Lars Kruse.
”Vi er virkeligt kommet langt i de seneste par år med at skabe et endnu bedre samarbejde mellem universiteter og fonde,” siger Brian Bech Nielsen, formand for Danske Universiteter.
Forskerne og universiteterne bruger dog lang tid på at imødekomme fondenes forskellige krav til ansøgninger og afrapporteringer, og der er potentiale for udvikling:
”I samme boldgade kunne et af de store ønsker til fondene være, hvis fondene kunne blive enige om en fælles ansøgningsportal. Vi er utroligt heldige med at have så mange forskningsfinansierende fonde i Danmark, men det kan samtidig være meget tidskrævende for en forsker at skrive ansøgninger med forskellige krav til indhold og format og forskellige budgetskabeloner og krav til bilag,” siger han.
”Fondenes ret forskellige krav til afrapporteringer er ligeledes et område, som vi ser et stort potentiale i at harmonisere. Jeg ser gerne, at vi fremadrettet også kan drøfte afbureaukratisering med de private fonde, så vi i fællesskab kan skabe endnu smidigere sagsgange,” lyder det fra Brian Bech Nielsen fra Danske Universiteter.
Fonde må gerne få øjnene op for forskning i den nære sundhed
Fondene må gerne få et endnu større blik for den praksisnære forskning. Sådan lyder et juleønske fra de seks professionshøjskoler i Danmark.
På professionsskolerne har vi stærke bånd til praksis, og vi kan nedbryde skellet mellem forskningsverdenen og praksis, så den viden, vi får, kommer ud og leve blandt mennesker,
Camilla Wang – forperson, Danske Professionshøjskoler
Det gælder særligt indenfor sundhedsområdet.
”Der forskes i dag rigtig meget i medicinalindustri og lægevidenskab. Men der er et stort og overset potentiale i det nære sundhedsvæsen – alt det, der foregår ude i borgerens eget hjem,” siger forperson for Danske Professionshøjskoler Camilla Wang.
Hele sundhedsvæsnet arbejder for, at hospitalsindlæggelser skal undgås eller gøres så korte som muligt.
”Sundhedvæsenet og behandlingen flytter i større og større grad ud af hospitalerne og tættere på borgerens eget hjem i det nære sundhedsvæsen. Så vi mangler bare at forskningens fokus flytter med virkeligheden,” siger Camilla Wang.
Det er blandt andet det arbejde, som sosu’er, sygeplejersker, fysioterapeuter og ergoterapeuter foretager hjemme hos borgerne med sårpleje, hverdagsrehabilitering, medicin og meget andet.
”Der er ofte tale om borgere, der fejler mange ting, og har komplekse problemer. Og der opsamles enormt meget data og viden, som kunne blive sat meget bedre i spil i forhold til at arbejde forebyggende og forbedre borgernes sundhed og livskvalitet endnu mere,” siger Camilla Wang.
Det er ikke kun indenfor sundhedsområdet, at fondene gerne må prioritere den praksisnære forskning endnu højere.
”På professionsskolerne har vi stærke bånd til praksis, og vi kan nedbryde skellet mellem forskningsverdenen og praksis, så den viden, vi får, kommer ud og leve blandt mennesker,” lyder det fra Camilla Wang.
Forpersonen pointerer, at fondene faktisk har fået bedre øje på professionsskolernes arbejde indenfor de seneste år.
”Særligt indenfor det pædagogiske område med fokus på børn og unge. Så der er sket en bevægelse – og den ser vi gerne fortsætte,” siger hun.
Mindre drys og mere varig forandring
I stedet for at drysse bevillingerne til folkeskolerne ud over de enkelte kommuner og skoler, er der behov for en storstilet, samlet national satsning. Så stort er juleønsket fra Danmarks Lærerforening.
Folkeskolen står foran en meget stor udviklingsproces - nye fagplaner. Det er hele skolens indhold og virke, der er på spil,
Regitze Flannov – Danmarks Lærerforening
”Folkeskolen står foran en meget stor udviklingsproces - nye fagplaner. Det er hele skolens indhold og virke, der er på spil. Så vi ønsker, at vi kan sætte os sammen med fondene og udarbejde en fælles national indsats så fagplanerne kan blive en nøgle til den skoleudvikling, som vi alle ønsker,” siger Regitze Flannov, forperson for undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening.
Det er ikke et lille ønske.
”Det ville være en national, faglig forandring i stedet for at drysse med løs hånd udover kommunerne. Jeg oplever også, at fondene selv er interesserede i at gøre en reel varig forskel,” siger Regitze Flannov.
Hun fik sig noget af en overraskelse, da hun for nylig læste fagbladet Folkeskolens redegørelse over, hvordan fondspengene til folkeskoleområdet er fordelt.
”Det er lidt en øjenåbner, at pengene er fordelt så forskelligt og giver stof til eftertanke. Få får rigtig mange midler, mange får ingenting. Det kan virke lidt tilfældigt – hvor har man en fundraiser ansat, og hvor har man ikke?”
Ifølge fagbladet Folkeskolens undersøgelse fik folkeskolerne mindst 370 millioner kroner fra de private fonde mellem 2022 og 2024. Og at otte ud af ti fondskroner er havnet hos den samme fjerdedel af kommunerne.
Et andet juleønske til fondene er at klæde lærerne på til at kunne undervise i den kommende nye faglighed i folkeskolen – nemlig teknologiforståelse. I 2027 kommer der for første gang siden 2014 et nyt fag ind i folkeskolen – faget teknologiforståelse bliver valgfag og bliver integreret i fagene dansk, matematik og natur/teknologi.
”Det giver rigtig god mening, for folkeskolen skal danne de unge, så de er rustede til at være borgere i et demokratisk land og kan forstå og forholde sig kritisk til algoritmer, fake news osv. Så det er et vigtigt felt – og hvis lærerne skal kunne løfte det, er der brug for en national kompetenceudvikling,” siger Regitze Flannov.
Men er kompetenceudvikling og fagplaner ikke driftsopgaver, som folkeskolen selv burde løfte?
”Jeg ser det mere som en slags engangsinvestering, som skolerne så skal drifte i årene fremover,” siger Regitze Flannov.
Skolehjem og fællesskaber
På erhvervsskolerne kan man godt mærke, at der har været større fokus på håndværk og de praktiske fag i de senere år. Både i offentligheden og blandt fondene. Og det er man vældig glad for:
”Det begyndte med, at vi havde enkelte fondssamarbejder om at få øget søgningen og synligheden af de praktiske fag. Men i dag er det i højere grad kvaliteten af uddannelserne, der er i fokus,” siger Jesper Nielsen, direktør i Danske Erhvervsskoler- og Gymnasier.
Erhvervsskolerne ønsker sig, at der under juletræet findes fondsstøtte til at byde ind på at forebygge en anden stor samfundsdagsorden; unges mistrivsel.
”Erhvervsskoleeleverne er særligt udsatte, fordi uddannelserne er opbygget af kortere skoleforløb og flere forskellige praktikperioder, så det kan være sværere at indgå i fællesskaber,” siger Jesper Nielsen.
Så erhvervsskolerne vil gerne gøre mere for at opbygge fællesskaber og modvirke mistrivsel.
”Det kunne være med åbne værksteder, campuslignende samlingssteder, arrangementer eller andet. Hvis vi lykkes med det, kan vi forhåbentlig samtidig også mindske frafaldet fra erhvervsskoleelever – der halter vi lidt bagefter nogle af de andre uddannelser, siger direktøren.
Et andet stort ønske er at få skolehjemmene rundt om i landet opgraderet.
Er du under uddannelse til møbelpolstrer, skal du for eksempel forbi Skive i dit skoleforløb, og bo på skolehjemmet der i op til flere uger ad gangen. Sådan er det for flere af især de smallere erhvervsuddannelser.
”En del skolehjem trænger til mere tidssvarende rammer. Nogle steder bor man for eksempel flere personer på et værelse. Det afspejler ikke helt, at der i dag også er mange voksne mennesker på uddannelserne,” lyder det fra Jesper Nielsen.
Et sidste ønske til fondene er at støtte uddannelsernes kvalitet gennem indkøb af udstyr.
”Nogle brancher udvikler sig virkelig hurtigt. For eksempel uddannelsen som industriteknikser. Robotarme og robotteknologi er dyrt udstyr, og bliver hurtigt forældet. Men det betyder også noget, hvordan køkkenerne ser ud på kokkeuddannelse. Det vil understøtte de stolte fagfaglige miljøer, som skal fastholde folk, give bedre kvalitet i uddannelsen, og brande fagene. Det betyder noget for, hvor stolte eleverne er, og hvor attraktive uddannelserne er,” siger Jesper Nielsen.
