På trods af den manglende sne skruer vi alligevel lidt op for julestemningen her på Filantropi. I den anledning har vi talt med en række forskellige grupper af samfundsaktører for at høre, hvilke ’juleønsker’ de har til de filantropiske fonde for 2026. Det er blevet til en jule-artikelserie.
I denne første del af serien har Filantropi talt med tre NGO’er for at høre, hvad de kunne ønske sig fra fondenes side i 2026.
Større samarbejder og længere sigte
Hos Børns Vilkår er et af ønskerne en endnu større villighed hos fondene til at samle sig i fælles indsatser.
”Det kunne være nogle store fonde, som går sammen om at definere nogle store samfundsproblemer, som man så ønsker at løse i fællesskab. Så fondene kort sagt kan samle nogle større puljer. Jeg tænker, at det kan sikre et længere sigte, hvor der ideelt kunne være 10-15 års løbetid på indsatserne – og gerne længere, afhængigt af problemernes karakter,” siger Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår.
For Rasmus Kjeldahl handler det også om, at fondene går i dialog med flere civilsamfundsorganisationer ad gangen for at afklare, hvilken organisation der har mest at byde ind med i forhold til en given problemstilling.
“På den måde kan man lave en mere programstyret indsats, og det tror vi (Børns Vilkår, red.) er den måde, vi kan få knækket nogle af de større samfundsmæssige problemstillinger, på. Det kunne for eksempel være trivsel,” siger Rasmus Kjeldahl.
Laust Leth Gregersen, direktør for public affairs, interessevaretagelse og nationale anliggender i Oxfam Danmark, er enig:
”Jeg ønsker mig, at endnu flere fonde tænker i at samarbejde med andre fonde og laver en form for konsortiebygning. Det vil give nogle bedre projekter. Det er allerede en stigende tendens, jeg ser, hvilket for en organisation som vores er en meget positiv udvikling,” siger Laust Leth Gregersen.
Endnu mere mod og risikovillighed
Laust Leth Gregersen understreger, at han synes, de danske almennyttige fonde allerede gør et rigtig godt arbejde.
”Når vi i Oxfam kigger rundt på de mange forskellige steder i verden, hvor vi opererer, er vi meget taknemmelige for det progressive fondslandskab, vi har i Danmark. At vi har filantropiske fonde, der har visionære samfundsdagsordener, er virkelig vigtigt – og at de forbliver tro mod deres mission,” siger han.
Han ønsker blot, at endnu flere fonde tør støtte projekter, der tackler svære samfundsdagsordener som for eksempel ulighed og klima:
”Tager man for eksempel klimadebatten, så er den hurtigt gået fra at være en mere teknisk dagsorden om løsninger og målsætninger til at blive mere værdiladet. Pludselig handler det om, at ’jeg har ret til at spise kødsauce’, og ’jeg stemmer ikke på samme parti som dig’. Det gør det hele mere polariseret, også fordi klimakonsekvenser rammer ujævnt. Her kunne vi godt ønske os at arbejde endnu mere sammen med fonde, som er modige nok til at engagere sig i polariserende samfundsdagsordener, som for eksempel klimadebatten,” siger Laust Leth Gregersen.
Jeg ønsker mig, at fondene øger deres risikovillighed til for eksempel at støtte innovative løsninger inden for nødhjælps- og udviklingsprojekter. Det skyldes blandt andet, at anden finansiering, som for eksempel stats- og EU-finansiering, simpelthen er bundet op på de mest rigide og bureaukratiske regler og procedurer.
Rasmus Stuhr Jakobsen – Adm. Direktør, Care Danmark
Han peger på et eksempel, hvor Velux Fonden har bevilliget midler til et forskningssamarbejde mellem CBS og Oxfam Denmark, der skal undersøge social ulighed og demokratisk bæredygtighed i den grønne omstilling.
”Så vi har set anløb til ulighed og polarisering klimadebatten som et indsatsområde for flere fonde, og det synes vi er den rigtige retning at gå. Fordi det er et indsatsområde, hvor vi virkelig har brug for, at de almennyttige fonde sætter skub i udviklingen af viden og løsninger,” siger han.
Rasmus Stuhr Jakobsen, administrerende direktør i Care Danmark, håber også på endnu mere villighed blandt fondene til at turde satse i 2026:
”Jeg ønsker mig, at fondene øger deres risikovillighed til for eksempel at støtte innovative løsninger inden for nødhjælps- og udviklingsprojekter. Det skyldes blandt andet, at anden finansiering, som for eksempel stats- og EU-finansiering, simpelthen er bundet op på de mest rigide og bureaukratiske regler og procedurer. Der kommer af den grund ikke meget nytænkning fra den kant.”
”Derfor ser jeg en stor komparativ fordel hos fondene til at gøre tingene på en anden måde og være et reelt alternativ til den type finansiering, netop fordi de i sidste ende selv kan diktere, hvordan bevillingerne skal foregå, og hvor høj risiko de tør tage, når de støtter et projekt,” siger Rasmus Stuhr Jakobsen.
Organisationer som Care Danmark har ofte været afhængige af institutionel finansiering, for eksempel statsstøtte. Men Rasmus Stuhr Jakobsen oplever, at den støtte i stigende grad forsvinder:
”Så i forhold til at kunne fortsætte arbejdet med at bidrage til social forandring og bæredygtig omstilling i de mest udsatte steder i verden, kan fondene komme til at spille en vigtig rolle. Jeg ønsker mig derfor også, at fondene går endnu mere katalytisk til værks og bliver agenter for den nødvendige og radikale transformation, der er brug for i den fattigste del af verden,” siger han.
Penge til barsel, efteruddannelse og pension
Et andet element, som Rasmus Kjeldahl fra Børns Vilkår fremhæver, er, at det varierer meget, hvor meget fondene bevilliger til indsatser – særligt når det gælder overheadomkostninger.
Projekterne skal jo afspejle en reel arbejdsplads, der lever op til de normale vilkår på det danske arbejdsmarked. Det vil sige, at der skal være penge til, at medarbejdere kan få pension, barsel og efteruddannelse.
Rasmus Kjeldahl – Direktør, Børns Vilkår
Det vil sige penge, der går ud over budgettet til løn.
”Mange NGO’er ender med projekter, der i sidste ende kommer til at koste dem penge, fordi overhead ikke er indtænkt i bevillingen. Men projekterne skal jo afspejle en reel arbejdsplads, der lever op til de normale vilkår på det danske arbejdsmarked. Det vil sige, at der skal være penge til, at medarbejdere kan få pension, barsel og efteruddannelse.”
”Derfor har jeg et lille julegaveønske om, at fondene tager højde for dette i deres bevillinger, så organisationer kan drives på forsvarlig vis. Det behøver ikke være generøst, men det skal dække de minimumsbetingelser, man har på det danske arbejdsmarked,” siger Rasmus Kjeldahl.
Han mener desuden, at det – i lyset af hele ESG-dagsordenen – er en relevant problemstilling for fondene. Det skyldes, at ESG blandt andet omfatter sociale forhold i en organisation, som for eksempel arbejdsforhold.
”Der er jo også rigtig mange fonde, som gør det rigtig fint på det her område. Men der er også nogen, som har nogle lidt mystiske principper, som jeg synes, det er på tide at gøre op med,” siger han.
Fokus på ’good governance’
Rasmus Kjeldahl har et sidste juleønske, som også knytter sig til ESG-dagsordenen: fokus på såkaldt ’good governance’ i civilsamfundet.
”Man har i en årrække arbejdet på at lave nogle ’good governance’-principper i civilsamfundet. Det handler om bestyrelsens relationer til sekretariaterne og en masse andre ting, der skal sikre kvaliteten af den måde, organisationen bliver drevet på,” siger han.
Han havde forventet, at fondene i højere grad ville lægge vægt på disse faktorer hos deres bevillingsmodtagere – så det kunne motivere de aktører i civilsamfundet, som endnu ikke har fået forholdene på plads.
”Så jeg ønsker sådan set, at fondene lægger et kærligt, men bestemt pres på civilsamfundets organisationsmodeller gennem deres bevillinger. Det, tror jeg, kunne være rigtig sundt for det danske civilsamfund,” siger Rasmus Kjeldahl.
