Der har i længere tid været kritik af den nuværende indsamlingslov, som danner forældede rammer for NGO’ernes indsamlingsmuligheder. Danskernes støtteadfærd har har ændret sig markant, siden loven blev vedtaget i 2014.
En af problemstillingerne har været, at mange danskere – særligt de unge – gerne vil støtte en bestemt sag eller et formål med faste bidrag i en kortere eller længere periode, men de ønsker ikke at være medlemmer af organisationen bag.
Men de indsamlende organisationer kan ikke henvende sig på gaden og hverve faste støtter i Danmark, da det betragtes som en indsamling, hvilket der kun gives tilladelse til via indsamlingsnævnet.
En besværlig proces, som afholder mange organisationer fra at søge. Desuden må den type landsindsamlinger – og dermed hvervning af faste støtter – kun foregå en enkelt dag om året.
Men ifølge organisationernes regnskaber for 2024 og 2025, er der dog stadig et pænt overskud at hente ved den klassiske landsdækkende husindsamling. Derfor prioriterer flere organisationer fortsat mange ressourcer på denne indsamlingskanal.
Vi ville ikke lave en landsindsamling, hvis det ikke kunne betale sig. I år var der over 15.000 tilmeldte frivillige indsamlere, der samlede mere end 16 millioner kroner ind til blandt andet Børnetelefonen.
Lisbet Christoffersen – chef for kommunikation, engagement og presse, Børns Vilkår
Det understreger Lisbet Christoffersen, chef for kommunikation, engagement og presse i Børns Vilkår.
”Vi ville ikke lave en landsindsamling, hvis det ikke kunne betale sig. I år var der over 15.000 tilmeldte frivillige indsamlere, der samlede mere end 16 millioner kroner ind til blandt andet Børnetelefonen. Det er en flot opbakning, vi er taknemmelige for,” siger hun.
Forholdet mellem indtægter og udgifter i forbindelse med en landsindsamling er reguleret i indsamlingsloven, og for at en organisation kan få tilladelse til at lave landsdækkende dør-til-dør-indsamling, så skal der sandsynliggøres en overskudsgrad på 66 procent, svarende til to tredjedele af det indsamlede beløb. Det fremgår af Civilstyrelsens hjemmeside.
Otte NGO’er har lavet en landsindsamling i år: Folkekirkens Nødhjælp, Børns Vilkår, Kræftens Bekæmpelse, SOS Børnebyerne, Red Barnet, Scleroseforeningen, Alzheimerforeningen og Røde Kors.
Landsindsamlingen giver overskud
Med et resultat efter omkostninger på tæt på 10,7 millioner havde Børns Vilkår en overskudsgrad på 66,2 procent ved årets landsindsamling. Det betyder, at Børns Vilkår brugte lidt mere end 3,6 millioner kroner på indsamlingen, og altså alt i alt havde et overskud på omkring 7 millioner.
For Jacob Schjødt, der forsker i privat fundraising på CBS, virker landsindsamlinger da også umiddelbart til at være en god forretning.
”Jeg forestiller mig, at det er en omkostningseffektiv indsats, eftersom det i høj grad drives af frivillige. En frivillig samler omkring 1.000 kroner ind afhængigt af organisationens omdømme, kendskabsgrad og evne til at finde gode adresser,” siger han.
Jacob Schjødt peger også på, at landsindsamlingen handler om mere end bare penge.
”Jeg tror også, at det styrker tilknytningen til organisationen blandt de frivillige indsamlere, samt organisationens synligheden ude i samfundet,” siger han.
I nedenstående tabel kan resultaterne fra NGO’ernes landsindsamlinger fra henholdsvis 2024 og 2025 ses:
Det er dog vigtigt at have for øje, at når der kigges ned i de forskellige regnskaber for landsindsamlinger, er der stor forskel på, hvordan organisationerne fremstiller resultaterne og omkostningerne.
For eksempel er omkring 7,6 millioner kroner af de tæt på 36 millioner kroner, som Kræftens Bekæmpelse har indsamlet i år ikke fra selve indsamlingsdagen 6. april, men penge, der er tikket ind på sms, Facebook-kampagner og hjemmeside op til en uge efter indsamlingsdagen. Der er også forskel på, hvilken type omkostninger organisationerne medregner.
Kigger man for eksempel på Folkekirkens Nødhjælps regnskab for 2024, så fremgår det, at overskudsgraden ligger på 47 procent. Derfor passer det ikke umiddelbart med den 66 procent overskudsgrad, som Civilstyrelsen vurderer landsindsamlingstilladelser ud fra. Men NGO’en beskriver i regnskabet, at omkostningerne også inkluderer forberedelser til indsamlingen i 2025.
Det kan derfor være svært at gennemskue, hvad de enkelte NGO’ers indsamlingsindtægter og omkostninger specifikt dækker over, og de forskellige regnskabsmetoder gør det også svært at sammenligne resultaterne.
Traditionen går ingen vegne
Jacob Schjødt peger på, at de seneste restriktioner fra Meta, som kan hæmme indsamlingsmulighederne på Facebook og Instagram, muligvis kan få NGO’erne til at se de traditionelle landsindsamlinger som endnu mere bevaringsværdige.
“Det har gjort de andre indsamlingskanaler såsom dør-til-dør indsamling endnu mere attraktive,” siger han.
Vi får generelt rigtige fine overskud på landsindsamling i Røde Kors.
Morten Purup Jørgensen – fundraising- og marketingchef, Røde Kors
For Røde Kors er landsindsamlingen både en vigtig tradition og en god indtægtskilde. Det fortæller Morten Purup Jørgensen, fundraising- og marketingchef i Røde Kors.
“Vi får generelt rigtige fine overskud på landsindsamling i Røde Kors. Kigger vi på tallene bare fra i år, så samlede vi 14 millioner ind, og vi har haft cirka 3,5 millioner i omkostninger på indsamlingen. Så det er cirka en overskudsgrad på 75 procent, hvilket vi vurderer er rigtig flot for den type indsamlinger. Det kan selvfølgelig variere lidt fra år til år. Vi har tidligere ligget højere, og vi har også i nogle år ligget en lille smule lavere,” siger Morten Purup Jørgensen.
Han uddyber, at Røde Kors har lavet landsindsamlinger i over 30 år, og ikke kommer til at droppe det, så længe det giver overskud, og kan engagere danskerne.
Flere NGO er hoppet fra
Ifølge Civilstyrelsen var der faktisk ni indsamlende organisationer, som var blevet godkendt til at lave landsdækkende dør-til-dør indsamling i år.
Èn af de indsamlinger endte med at blive aflyst. Årsagen var, at Dansk Flygtningehjælp sidste år valgte, efter flere årtier, at droppe dør-til-dør landsindsamlingen med en ambition om at fokusere på andre fundraisingkilder. Det fortalte Charlotte Slente, direktør i Dansk Flygtningehjælp, til filantropi i 2024.
”Det er et konkurrencetæt marked med mange organisationer. Derfor har vi lavet en afvejning, og vi tror på, at vi kan hente flere midler ved at tænke i nye, innovative og alternative finansieringsmuligheder,” sagde hun dengang.
Disse alternative indsamlingskilder, som Charlotte Slente taler om i artiklen i Filantropi, inkluderer influencerkampagner, online indsamlinger, støtteevents og større samarbejder med virksomheder og partnere.
Dansk Flygtningehjælp er ikke den eneste, som igennem tiden har fravalgt landsindsamlingen.
I en undersøgelse, som Altinget lavede tilbage i 2019, var der 12 indsamlende organisationer , som gik fra dør-til-dør og samlede ind i 2018. I 2025 er det faldet til otte. Dengang var en stor del årsagen stigende administrationsomkostninger hos NGO’erne selv til håndtering af indsamlingen.
