Dansk Flygtningehjælp har besluttet, at deres fundraising i fremtiden primært skal gå gennem digitale kampagner, influencere og partnerskaber.
Det betyder også et farvel til årtier med tusindvis af danskere, der har gået fra dør til dør for at samle ind til Dansk Flygtningehjælps landsindsamling.
“Vi har haft behov for at gå en ny vej i forhold til vores private fundraisingstrategi. Og vi ser, at vi kan opnå mere udbytte ved at gå andre veje end landsindsamlingen,” siger Charlotte Slente. Hun er direktør for Dansk Flygtningehjælp, som i dag opererer i mere end 40 lande og har mere end 8.000 medarbejdere.
Ifølge Charlotte Slente er beslutningen et udtryk for, at markedet for landsindsamlinger i dag er trængt.
“Det er et konkurrencetæt marked med mange organisationer. Derfor har vi lavet en afvejning, og vi tror på, at vi kan hente flere midler ved at tænke i nye, innovative og alternative finansieringsmuligheder,” siger hun.
Jacob Schjødt, forsker i privat fundraising på CBS, ser beslutningen som en markering af, at der blæser nye vinde i indsamlingsmiljøet med indtoget af nye fundraisingstrategier og -metoder:
“Det er et udtryk for en trend inden for fundraising, hvor der de seneste år er kommet større fokus på at diversificere indtjeningsstrømme med nye greb, kanaler og metoder. Jeg ser deres beslutning som et modigt og spændende skridt, hvor man tør prøve nye ting af og teste nye måder at fundraise på,” siger han.
Han mener dog ikke, at de andre store indsamlingsorganisationer umiddelbart vil følge trop og lægge landsindsamlingerne i graven:
“Det vil blive diskuteret og vendt. Jeg tror dog ikke, at vi vil se de andre store landsindsamlinger lukke ned lige med det samme, men det er klart, at Dansk Flygtningehjælps beslutning vil give stof til eftertanke i forhold til værdien af dem.”
Fra engangsdonation til langsigtet forpligtelse
Beslutningen blev taget på et bestyrelsesmøde i Dansk Flygtningehjælp i december sidste år med effekt allerede fra i år. Det betyder, at efteråret 2024 ikke vil byde på den årlige landsindsamling. I stedet vil Dansk Flygtningehjælp i højere grad forfølge fundraisingaktiviteter som influencerkampagner, online indsamlinger, støtteevents og større samarbejder med virksomheder og partnere.
Det gør vi ud fra en ambition om at øge den fleksible funding og gøre det mere effektivt og gennem kanaler, hvor vi forventer et større udbytte
Charlotte Slente – direktør for Dansk Flygtningehjælp
“Det gør vi ud fra en ambition om at øge den fleksible funding og gøre det mere effektivt og gennem kanaler, hvor vi forventer et større udbytte,” siger Charlotte Slente.
Hun peger på, at Dansk Flygtningehjælp nu i højere grad vil satse på at internationalisere sin fundraising og forsøge at komme ind i flere lande - særligt med fokus på at få flere individuelle bidragsydere, der donerer fast:
“Vi har i Danmark haft stor succes med private bidragsydere, der donerer et fast månedligt beløb til os. Den kanal ser vi også store potentialer i uden for Danmarks grænser, og det er en af de satsninger, vi nu får mulighed for at gå efter,” siger hun.
Jacob Schjødt mener, at Dansk Flygtningehjælps beslutning også skal ses i lyset af, at mange indsamlingsorganisationer bevæger sig fra nu-og-her-donation og fokuserer mere på at sikre længerevarende støtte.
“Vi ser et stigende fokus på den relationsopbyggende fundraising, hvor man går væk fra engangsdonationen og kold canvas, som er blevet markant sværere. I stedet arbejder man med at maksimere livstidsværdien - og stræber mod at fastholde og få mere ud af de donorer, man allerede har.”
Han peger på SOS-børnebyerne som et eksempel på en NGO, der har haft stor succes med det i mange år.
Ikke uden risici
Dansk Flygtningehjælp er indtil videre den eneste af de store indsamlende organisationer i Danmark, som har valgt at lægge landsindsamlingen på hylden.
Der er altid risici forbundet med at omlægge en strategi, og Dansk Flygtningehjælp kan ikke på forhånd vide, om de vil samle mere effektivt ind ved at prioritere andre kanaler
Jacob Schjødt –forsker i privat fundraising, CBS
Jacob Schjødt mener således heller ikke, at det er en beslutning uden risici - i forhold til hvor mange penge, det de kommende år vil lykkes Dansk Flygtningehjælp at rejse:
“Der er altid risici forbundet med at omlægge en strategi, og Dansk Flygtningehjælp kan ikke på forhånd vide, om de vil samle mere effektivt ind ved at prioritere andre kanaler. Selv hvis deres nye initiativer har vist sig succesfulde på lille skala, kan der opstå udfordringer i forbindelse med skalering. Personligt har jeg dog stor tillid til Dansk Flygtningehjælp, som består af nogle af de mest kompetente folk i branchen,” siger han.
Ifølge Charlotte Slente betyder beslutningen således også, at Dansk Flygtningehjælp over de kommende år vil skulle eksperimentere og endnu ikke har fuldt overblik over, hvad de kan hente af udbytte på de nye aktiviteter:
“Vi skal i gang med at teste, hvad der virker. Det gælder eksempelvis på nye former for kampagner, brug af influencere og vores internationale strategier. Det kræver nogle år, før vi reelt kan måle potentialet og få indblik i, hvordan vi får det største afkast. Det er det arbejde, vi er i gang med nu,” siger hun.