
Lokale foreninger og ildsjæle, hvis hjerter banker for fællesskaber i de danske lokalsamfund, er trådt ind i 2025 med nye og bedre muligheder for at få filantropiske støttemidler til deres aktiviteter.
To af de største filantropiske aktører i Danmark, Nordea-fonden og Realdania, sætter nemlig begge flere penge af til fællesskaber i lokalsamfundet.
”Fra Nordea-fondens side kommer der markant mere fokus på fællesskaber i det lokale Danmark,” fastslår administrerende direktør Henrik Lehmann Andersen.
Det udmønter sig konkret inden for Nordea-fondens fokusområde ’Liv i det lokale’, som omfatter uddelinger op til 200.000 kroner. Her er fondens 2025-uddelingsramme til projekter, der styrker fællesskaber i lokalsamfundene, netop blevet øget med 25 millioner kroner: Fra 50 til 75 millioner kroner. For blot få år siden var den pulje ifølge Henrik Lehmann Andersen på 25 millioner kroner årligt.
”Vi forventer også at bruge flere penge inden for puljeformaterne med uddelinger op til en million kroner, hvor målgruppefokus er det samme som i ’Liv i det lokale’. I alt betyder det, at vores samlede uddelinger af lokal karakter i år kommer til at ligge i størrelsesordenen 240 millioner kroner,” siger Henrik Lehmann Andersen.
Vi ser de lokale uddelinger til foreningslivet i hele landet som én af de vigtige ingredienser i den lim, der får vores samfund til at hænge sammen
Henrik Lehmann Andersen – administrerende direktør Henrik Lehmann Andersen
”Årsagen er helt grundlæggende, at vi jo er en efterspørgselsdrevet fond, og vi prøver at allokere vores uddelinger i den retning, hvor vi kan mærke, at der er stor efterspørgsel. Én af de tendenser, vi har registreret de seneste år, er, at flere og flere lokale foreninger får øje på os som en mulighed, når de skal søge om støtte til deres initiativer. Det har betydet en øget mængde af ansøgninger, i takt med at Nordea-fonden er blevet mere kendt. Men der ligger også en mere samfundsansvarlig logik bag beslutningen. Vi ser de lokale uddelinger til foreningslivet i hele landet som én af de vigtige ingredienser i den lim, der får vores samfund til at hænge sammen. Civilsamfundsenergien er så væsentlig i et lille land som Danmark, og hvis vi med vores uddelinger kan være med til at sikre, at dén energi er blivende eller endda vokser, er det det hele værd,” siger han.
Op imod 2.000 lokale uddelinger i år
I 2024 uddelte Nordea-fonden ifølge Henrik Lehmann Andersen i alt lige omkring en milliard kroner, mens uddelingsforventningerne i indeværende år er på 900 millioner kroner.
”De lokale projekter er jo stadig en mindre del af vores samlede uddelinger, men i antal fylder de langt mest. I år forventer vi at lave 1.500-2.000 uddelinger inden for det her felt,” siger fondens direktør.
- Det typiske uddelingsbeløb inden for ’Liv i det lokale’ er på 10.000-40.000 kr. Er det ikke meget begrænset, hvilke lokale aktiviteter og fællesskaber man kan etablere for 10.000 kroner?
”Det er det kun, når man ser på det oppefra og ned. Hvis du derimod er frivillig forperson i for eksempel Skibsby-Højene Idrætsforening oppe i Hjørring og har brugt dine aftener på at prøve at finde penge til LED-lys til træningsbanen, kan en fondsuddeling på 10.000 kroner virkelig skabe glæde og anerkendelse i lokalsamfundet. Vores analyser viser, at selv mindre uddelinger kan udgøre forskellen mellem at findes og ikke findes for de små foreninger og deres initiativer. En ophøjet tilgang til beløbsstørrelsen eksisterer ikke ude i virkeligheden – derimod kan selv et mindre støttebeløb være det, der sammen med børnenes smil og forældrenes anerkendelse er ildsjælenes driver til engagement,” siger Henrik Lehmann Andersen.
En ophøjet tilgang til beløbsstørrelsen eksisterer ikke ude i virkeligheden
Henrik Lehmann Andersen – administrerende direktør Henrik Lehmann Andersen
Hånd i hånd med, at Nordea-fonden gradvist har skruet op for støttemidlerne til lokale projekter, har Nordea-fonden i løbet af de seneste fire til fem år ændret sin tilgang de foreningsaktive i lokalsamfundene. Blandt andet er fonden nu i langt højere grad end tidligere fysisk til stede i lokalmiljøerne.
”Når de for eksempel i Hjørring Kommune en gang om året laver en fejring af foreningslivet, kommer alle de foreningsfrivillige fra bestyrelser på tværs af socialområdet, idræt og kultur, og så sørger vi for også at være til stede i den hal, hvor arrangementet holdes. Vi kan simpelthen mærke, at har vi været fysisk til stede i et lokalområde, kommer der efterfølgende flere ansøgninger fra det pågældende geografiske område,” forklarer Henrik Lehmann Andersen.
Samtidig er der skruet op for sagsbehandlingstiden på de lokale ansøgninger.
”For år tilbage kunne der godt være en behandlingstid på fire måneder, fra et projekt blev hevet op af foreningens skrivebordsskuffe og sendt til os, til de modtog vores svar. I dag kommer der typisk svar på under to måneder, ofte ned til seks uger, og vi arbejder hele tiden på, at det skal gå endnu hurtigere – ligesom i vores mikropuljer, hvor sagsbehandlingstiden kun er tre uger,” siger Henrik Lehmann Andersen.
Tag over hovedet til lokale foreninger
I den filantropiske forening Realdania er der netop lanceret en ny ansøgningsrunde til indsatsen ’Vores Sted’. Her kan lokale foreninger og fællesskaber søge om at få tag over hovedet.
I første runde i efteråret 2024 modtog Realdania over 600 ansøgninger, og hver tiende forening og fællesskab, i alt 60 styks, fik penge til et fysisk mødested. Modtagerne var blandt andre en biavlerforening i Holbæk, som nu bygger få et sted, hvor medlemmerne kan udveksle erfaringer, og fire lokale idrætsklubber i Dybvad ved Frederikshavn, som skal opføre et fælles mødested til samlinger før og efter træning.
”Den overvældende interesse, vi oplevede i første ansøgningsrunde, vidner om, at der er en stor efterspørgsel på steder, vi kan mødes fysisk. Steder, hvor man kan være en del af et fællesskab og føle sig som en del af noget større – uanset om det er en særlig interesse eller blot et fælles frirum,” siger Jesper Nygård, der er afgående administrerende direktør i Realdania.
Han understreger, at lokale fællesskaber gennem mange år har fyldt en del i Realdanias arbejde.
”Siden 2011 har vi haft indsatsen, der til at begynde med hed ’Byggeriets Ildsjæle’ og i dag hedder ’Underværker’. Her kan lokale fællesskaber og ildsjæle få støtte til udvikle deres fysiske rammer, og ofte har det været tomme bygninger i et lokalområde, som de har pustet nyt liv i. Vi har gennem årene set, hvor stor betydning netop det fysiske har for, at fællesskaberne trives. Samtidig ved vi fra undersøgelser, at relationer mellem mennesker er noget af det, der betyder mest for vores livskvalitet. Det er baggrunden for, at vi i hele 2025 sætter fokus på fællesskaber, og at vi med indsatsen Vores Sted helt konkret hjælper 150 fællesskaber med et sted at mødes,” siger Jesper Nygård.
Hidtil største enkeltstående indsats
Ifølge Realdania-direktøren er Vores Sted den hidtil største enkeltstående indsats for fællesskaber fra Realdanias side.
”De første små mødesteder kommer op i løbet af 2025 og de kommende par år. Så den indsats kører et stykke tid endnu. Samtidig vil vores Underværker-indsats fortsætte. Og så er der jo alle de enkeltstående projekter, som får støtte til fysiske rammer omkring et fællesskab. Dem har vi også masser af,” understreger Jesper Nygård.
Realdanias bestyrelse har netop vedtaget en ny filantropistrategi, og ifølge Jesper Nygård fokuserer den på tre dagsordner.
”En af dem er ’Stedets potentialer’, og her spiller lokale fællesskabers handlekraft og betydning en stor rolle. Så det er et område, som Realdania fremover også vil prioritere og være tydelige på,” siger Jesper Nygård.
Det er hans vurdering, at fællesskaber i de senere år er kommet til at fylde mere i den filantropiske sektor generelt.
Der er gode grunde til at fokusere på fællesskaber – og støtte op om dem – i en tid med stigende ensomhed og polarisering
Jesper Nygård – afgående administrerende direktør i Realdania
”Og det er godt. For vi ved, at relationer er noget af det vigtigste for vores livskvalitet, og det leverer de lokale fællesskaber jo. Jeg tror også, at der mere generelt i samfundet er en tendens til at fokusere på fællesskabernes og frivillighedens kraft. Det var jo for eksempel også et tema i Hans Majestæt Kongens første nytårstale. Der er gode grunde til at fokusere på fællesskaber – og støtte op om dem – i en tid med stigende ensomhed og polarisering. Lokale fællesskaber er et af de steder, hvor mennesker mødes, og hvis vi møder hinanden, er det lettere at tale sammen. På den helt store klinge betyder det noget for vores demokrati, som den navnkundige Hal Koch sagde: ’Demokrati er en livsform, hvor samtalen står i centrum’,” siger Jesper Nygård med reference til teologen, der i 1940’erne var formand for Dansk Ungdoms Samvirke (senere Dansk Ungdoms Fællesråd).
Også Jesper Nygårds direktørkollega i Nordea-fonden oplever et generelt øget fokus på fællesskaber i lokalsamfundene som en tendens i den filantropiske sektor.
”Der er disse år et stort drive i fondssektoren mod at engagere sig i ting, der kan måles og vejes og skabe impact og systemiske forandringer. Men der er også øget fokus i sektoren på at få pengene ud så tæt på borgernes tirsdags- og torsdagsaktiviteter som muligt, og der er en anerkendelse af, at dét kan have lige så stor effekt som det systemiske forandringsarbejde. Jeg oplever, at det er en relativt ny ting, at der er kommet et mere positivt fokus på at støtte civilsamfundet med små uddelinger. For nogle år siden blev der sagt, at støtte til lokale foreninger var ’gammeldags’ eller ’hyggeligt’ – nu er der også fra fondenes side en langt større anerkendelse af, at denne type af filantropi har stor betydning for den energi, der er i civilsamfundet, og vigtigheden af, at bredden bliver understøttet,” siger Henrik Lehmann Andersen.