De er ikke til at komme uden om, hvis man vil tale om filantropisk impact eller almennyttige og velgørende aktiviteter.
Kun få fonde besidder større specialviden eller er tættere på slutbrugerne og de endelige målgrupper for de almennyttige indsatser end de indsamlende ngo-fonde. Det gælder for eksempel Læger Uden Grænsers fond, fonden Mødrehjælpen eller Børnecancerfonden, der alle har daglig kontakt med de mennesker, som deres uddelingsmidler skal komme til gavn.
Alligevel er det ikke muligt at opdele den officielle fondsstatistik på de specialiserede, indsamlende ngo-fonde overfor de ikke-indsamlende fonde, som uddeler fondsmidler på længere afstand af de endelige bevillingsmodtagere.
Desuden tyder nye oplysninger på, at en række af de allerstørste ngo-fondes uddelinger ved en fejl slet ikke er medtaget i fondsstatistikken, selv om alle uddelende erhvervsdrivende og almene fonde burde indgå.
I Danmarks Statistik bekræfter kontorchef Claus Werner Andersen, at ngo-fondene i princippet indgår i den stikprøvegruppe, der hvert år bliver pålagt at udfylde et indberetningsskema om årets fondsuddelinger.
”Men der er tale om en stikprøve af almennyttige og erhvervsdrivende fonde, så det er ikke alle indsamlende fonde, der indgår i dataindsamlingen. Det korrigeres der ikke for i opregningen, da indsamlende fonde ikke er et særskilt stratum i statistikken,” siger han.
Med ”opregningen” henviser Claus Werner Andersen til de statistiske beregninger, der estimerer de samlede uddelinger blandt alle landets 4.000 til 5.000 uddelende fonde baseret på stikprøven blandt 550 udvalgte fonde.
Hul i fondsstatistikken
Et af de uddelingsområder, hvor de indsamlende ngo-fondes uddelingsbidrag fylder mest i uddelingsbilledet, er på det internationale, humanitære felt.
Men som det fremgår af nedenstående opgørelse, er Danmarks Statistiks beregninger over uddelingerne til internationale humanitære formål tilsyneladende for lave.
I 2023 uddelte alle landets fonde 2,29 milliarder kroner til internationale humanitære formål, fremgår det af Danmarks Statistiks seneste opgørelse baseret på 2023-tallene.
Det tal svarer ret præcist til uddelingerne fra de største indsamlende ngo-fonde på området samme år. Ifølge Filantropis opgørelse drejer det sig om i alt 2,28 milliarder kroner fra seks indsamlende ngo-fonde, som alle opererer i udviklingslande og i katastrofeområder (se figur under artiklen).
På baggrund af jeres opgørelse vil vi undersøge, om der er behov for at supplere stikprøven med udvalgte indsamlende ngo-fonde i næste tællingsperiode
Claus W. Andersen – Kontorchef, Danmarks Statistik
Men hvis så godt som alle uddelinger i den officielle fondsstatistik stammer fra ngo-fondene, melder spørgsmålet sig, hvad der så er blevet af alle uddelingerne fra ikke-indsamlende fonde, som typisk uddeler til internationale humanitære formål? Det kunne være fonde som Novo Nordisk Fonden, Poul Due Jensens Fond, Ole Kirks Fond, Augustinus Fonden, Lego Fonden samt en meget lang række af mindre ikke-indsamlende fonde.
Humanitære uddelinger indberettes ikke
Filantropi har været i kontakt med flere af de indsamlende fonde, som indgår i opgørelsen for at få bekræftet størrelsen af deres uddelinger og for at høre, om de indgår i Danmarks Statistiks stikprøve, som er grundlaget for beregningerne bag de officielle fondstal.
Her tegner sig et blandet billede:
Planbørnefonden, der i 2023 havde uddelinger til fondens formålsbestemte arbejde for 442 millioner kroner, er en af de fonde, der årligt indrapporterer til ’Fondenes aktiviteter’ i Danmarks Statistik.
SOS Børnebyerne og Folkekirkens Nødhjælp oplyser derimod, at de ikke bliver bedt af Danmarks Statistik om at indberette deres uddelinger. Folkekirkens Nødhjælp er den største af de indsamlende ngo-fonde og uddelte for 969 millioner kroner i 2023, mens SOS Børnebyerne uddelte for 216 millioner.
For at sikre den bedst mulige præcision i Danmarks Statistiks beregninger, er der klare principper for, hvordan fondene udvælges til indberetning:
”Statistikken er baseret på indberetning fra en repræsentativ stikprøve udtrukket blandt private fonde og visse fondslignende foreninger. Der udtrækkes en tilfældig stikprøve blandt de mindre fonde eller foreninger. De største enheder, målt på bevillinger, indgår altid i stikprøven,” skriver Danmarks Statistik på indberetningssiden.
En anden af de mellemstore ngo-fonde på det internationale, humanitære område er Care Danmark – Fonden for Frivillig Udviklingsbistand.
Care Danmark indsamler penge fra en lang række kilder – både private, offentlige, EU-midler og fondsmidler. Alle pengene går til fondens formålsbestemte projekter, oplyser fonden. I 2023 drejede det sig om 160 millioner kroner.
Selvom mange af Care Danmark Fondens uddelinger rent teknisk ville kategoriseres som såkaldt interne uddelinger, hvilket er tilfældet for i alt 1,9 milliarder kroner af alle de uddelinger, som fondssektoren uddelte i 2023, så har Care Danmark Fonden efter vejledning fra Danmarks Statistisk indberettet et rundt nul.
Filantropi har spurgt Danmarks Statistik, om de kan bekræfte, at flere af de allerstørste ngo-fonde ikke bliver bedt om indberette uddelinger til fondsstatistikken.
”Vi kan ikke oplyse, hvilke fonde der indberetter til statistikken og størrelsen af deres uddelinger og kan dermed heller ikke kommentere på de konkrete cases, der nævnes her. Generelt gælder, at udtræksgrundlaget til fondsstatistikken er enheder med virksomhedsformerne Erhvervsdrivende fond, samt Fonde og andre selvejende institutioner”, siger kontorchef Claus Werner Andersen.
Undersøger mangler i statistikken
Kontorchef Claus Werner Andersen forklarer samtidig, at den årlige udtrækning til stikrøveundersøgelsen til dels er baseret på fondenes indberetning til Skattestyrelsen:
”Der trækkes en stikprøve baseret på fondenes opgørelse af uddelinger til almenvelgørende formål indberettet til Skattestyrelsen i henhold til fondsbeskatningsloven. Jo større uddelinger der indberettes til Skattestyrelsen, jo større er sandsynligheden for at fonden bliver udvalgt. Fonde, der ikke indberetter til Skattestyrelsen, indgår i populationen med uddelinger på 0 og dermed med en meget lav udvalgssandsynlighed,” siger Claus Werner Andersen.
Netop den udvælgelsesmetode kunne være forklaringen på, at nogle af ngo-fondene ikke bliver udvalgt. Det gælder for eksempel Folkekirkens Nødhjælp, der netop har virksomhedsformen Fonde og andre selvejende institutioner, men er undtaget fra fondsloven og dermed også fra fondsbeskatningsloven.
Det skyldes en bestemmelse i fondsloven, som betyder, at fonde der - som en betingelse for at modtage offentlige tilskud - ”er undergivet tilsyn og økonomisk kontrol af en offentlig myndighed efter anden lovgivning.”
Da Folkekirkens Nødhjælp som en del af sine indtægter modtager tilskud fra Danida, er fonden underlagt kontrol og tilsyn fra Udenrigsministeriet. I 2023 fik fonden 268 millioner kroner svarende til 33 procent af sine indtægter fra Danida.
Folkekirken Nødhjælps uddelinger til det internationale humanitære område udgjorde 969 millioner kroner i 2023. Det betyder, at såfremt tallene fra Danmarks Statistik var fyldestgørende, burde fonden derfor alene tegne sig for en tredjedel af de samlede officielle uddelinger på 2,9 milliarder kroner på området.
Vurderer du, at Danmarks Statistiks opgørelse i rimelig grad beskriver den samlede fondssektors uddelinger til det internationale humanitære område?
”Vi har tilstræbt en metode, hvor stikprøven er repræsentativ og dækkende for fondene samlet set. Vi har ikke et grundlag for at vurdere præcisionen i bevillingernes fordeling på formål, der er baseret på fondenes indberetninger. På baggrund af jeres opgørelse vil vi undersøge, om der er behov for at supplere stikprøven med udvalgte indsamlende ngo-fonde i næste tællingsperiode,” siger kontorchefen i Danmarks Statistik i et skriftligt svar til Filantropi.
