Vi begynder denne uges overblik på Aarhus Universitetshospital, hvor Dansk Neuroforsknings Center (DNC), der er pioner inden for hjerneforskning på tværs af psykiatri og somatik, nu kan starte byggeriet af et hus, der skal samle forskning, behandling og forebyggelse af sygdomme i hjernen under et tag. Derudover skal den nye bygning huse et Hjerneunivers, hvor borgere, skoleklasser og patienter kan møde forskere og få indsigt i hjernen gennem interaktive udstillinger og arrangementer.
Det nye byggeri er blevet muligt med tilsagn om en samlet støtte på over 500 millioner kroner fra Købmand Herman Sallings Fond, Lundbeckfonden, Kirkbi A/S, Aarhus Universitets Forskningsfond og Region Midtjylland.
Centeret bliver det første forskningscenter i verden, som integrerer psykiatrisk og somatisk forskning i hjernen. Hver tredje dansker vil igennem deres liv blive ramt af psykisk eller somatisk sygdom i hjernen, herunder sygdomme som demens, Parkinsons sygdom, stroke, adhd og depression, og behovet for ny viden på området er stort, fortæller overlæge Jens Christian Hedemann Sørensen, der har været en af hovedkræfterne bag Dansk Neuroforsknings Center.
”Hjernen rummer vores personlighed, styrer sanser, bevægelse, tanker og følelser. Derfor skal vi forske på tværs – i både det fysiske og psykiske. Den kobling er en grundtanke i centerets arbejde, og det arbejde får langt bedre vilkår i en moderne bygning, hvor vi kan samle forskere og klinikere på tværs af specialerne,” siger Jens Christian Hedemann Sørensen i en pressemeddelelse fra Aarhus Universitetshospital.
Det nye center kommer til at samle op mod 400 forskere i moderne laboratorier, og de nye rammer bidrager til at styrke både det tværfaglige samarbejde og fremme overgangen fra forskning til behandling, fortæller dekan på Health fakultetet på Aarhus Universitet Anne-Mette Hvas.
Hjernen rummer vores personlighed, styrer sanser, bevægelse, tanker og følelser. Derfor skal vi forske på tværs – i både det fysiske og psykiske
Jens Christian Hedemann Sørensen – Overlæge, Aarhus Universitetshospital
”Gode forskningsfaciliteter og et stærkt forskningsmiljø gør det lettere at tiltrække førende internationale forskere og styrker samarbejdet mellem universitet, hospital og erhvervsliv. Det skaber nye muligheder for innovation, hurtigere adgang til viden og giver de bedst mulige betingelser for at omsætte grundvidenskabelige opdagelser til nye behandlingsformer. Det har patienterne – og samfundet – brug for,” siger hun.
Kulturhuse skal blomstre
Vi fortsætter ugens overblik med et stop hos landsforeningen Kulturhusene i Danmark, som har modtaget næsten 9.185.000 kroner fra Nordea-fonden til at gennemføre projektet Handlekraft.
Ved at give nye redskaber, kompetencer og viden til de frivillige, ansatte og ildsjæle, som hver dag får fællesskaberne at blomstre i landets mere end 400 kulturhuse, skal projektet bidrage til at skabe endnu bedre rammer for de levende kulturelle fællesskaber, den lokale handlekraft og de demokratiske samtaler, som finder sted i kulturhusene, skriver landsforeningen i en pressemeddelelse.
“De danske kulturhuse er en unik infrastruktur, der løber igennem hele landet og med sine åbne døre og inviterende værtskab sammenbinder alle dele af det danske samfund gennem kultur- og menneskemøder. Den her historiske og vigtige satsning vil styrke kvalitet, sammenhængskraft og udviklingsmuligheder for kulturhusene, så endnu flere kan finde vej ind og tage del i det fysiske fællesskab,” siger Matilde Lund Larsen, daglig leder af Kulturhusene i Danmark, der er en medlemsforening for store og små kulturhuse på tværs af landet.
De danske kulturhuse er en unik infrastruktur, der løber igennem hele landet og med sine åbne døre og inviterende værtskab sammenbinder alle dele af det danske samfund gennem kultur- og menneskemøder
Mathilde Lund Larsen – Daglig leder, Kulturhusene i Danmark
Det er dog ikke kun livet i kulturhusene, som får bedre rammer. Realdania har lanceret en flerårig indsats på 125 millioner kroner, som skal styrke de fysiske rammer i kulturhusene, og denne satsning på at løfte både livet i kulturhusene og bygningerne selv vil få stor betydning for både det sociale og kulturelle liv, som kulturhusene fordrer, fortæller Sara Bech Jakobsen, bestyrelsesleder i Kulturhusene i Danmark.
“At to af landets største fonde ser kulturhusene som nøglen til livskvalitet, gode liv og sammenhængskraft er et stærkt signal. Det viser, at kulturhusene ikke kun er et lokalt anliggende, men et nationalt fællesanliggende, der bidrager til vores demokrati og kultur. Handlekraft er et ambitiøst projekt, der investerer i de mennesker, der hver dag skaber liv i kulturhusene. Med bedre redskaber og stærkere stemmer styrkes og udfoldes vores mødesteder for fællesskab og kultur, som skabes sammen,” siger hun.
Videnskab i film og podcasts
Podcasten ’De dødes tale’, dokumentarfilmen ’Ålemysteriet’ og videnskabsfestivalen Bloom. Det er nogle af de mange podcasts, film, radiomontager, events og festivaler, som skal formidle indsigter fra videnskabens verden til alle interesserede danskere med en bevilling på 24 millioner kroner fra Carlsbergfondet. I alt får 22 nye initiativer støtte til at ”lade videnskaben komme til orde i forskellige formater,” skriver Carlsbergfondet i en nyhed på deres hjemmeside.
Carlsbergfondet ønsker med de nye formidlingsinitiativer, at ” løfte forskningen ud af det videnskabelige miljø og bringe den tættere på danskerne. Samtidig er det en ambition at bygge bro mellem forskere og professionelle formidlere, så videnskaben og dens resultater kan gøres relevante og tilgængelige i en form, der egner sig for et bredt publikum,” skriver fonden i nyheden.
Frontløbere mod madspild
Vi ender denne uges overblik, hvor vi begyndte: i Aarhus. På Teknologisk Instituts Center for Fødevaresikkerhed skal et nyt fellowship-program - BioSustainability Design - nemlig uddanne frontløbere, der skal bekæmpe madspild og skabe en grøn mad-revolution. Det er gjort muligt med en donation på 97 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden.
Det handler om at opbygge den talentmasse, vi har brug for til at lede den grønne omstilling – og sikre, at Danmark fortsat er med forrest, når det gælder bæredygtig fødevareinnovation
Juan Farré – Administrerende direktør, Teknologisk Institut
Gennem intensive forløb, hvor deltagerne i programmet får adgang til Teknologisk Instituts faciliteter og eksperter, skal de over de næste fire år i samarbejde med virksomheder og eksperter arbejde med at nedbringe madspild, styrke plantebaserede værdikæder og sikre bedre udnyttelse af ressourcer.
”BioSustainability Design Fellowship Programme er en gamechanger for Danmarks landbrugs- og fødevaresektor. Hos Teknologisk Institut er vi stolte af at stille faciliteter, ekspertise og stærke industrinetværk til rådighed, så kommende fellows kan omsætte ambitiøse idéer til konkrete, skalerbare løsninger. Det handler om at opbygge den talentmasse, vi har brug for til at lede den grønne omstilling – og sikre, at Danmark fortsat er med forrest, når det gælder bæredygtig fødevareinnovation,” siger Juan Farré, adm. direktør for Teknologisk Institut i pressemeddelelsen.
