På verdensplan steg fondenes bevillinger til klimaet markant sidste år. Mere præcist steg uddelingerne med 14 procent i forhold til 2022.
I 2023 gav filantropiske fonde på verdensplan 4,8 milliarder dollars til klimaindsatser, fremgår det af beregningerne i den nye rapport Funding trends 2024 - climate change mitigation philanthropy fra den amerikanske klimafond, Climate Works. Rapporten opgør hvert år de filantropiske bevillinger til klimaområdet på tværs af verdens lande og afdækker de vigtigste filantropiske tendenser på området.
Også i Danmark er bevillingerne fra fondssektoren til klima- og naturområdet steget. Nye tal fra Danmarks Statistik viser således en stigning fra 2,2 milliarder kroner i 2022 til 2,5 milliarder kroner i 2023. Dermed er det syv procent af fondenes samlede bevillinger, der går til klima- og naturområdet inklusiv grundforskning.
Det er en positiv og vigtig udvikling, mener en af Danmarks førende klimaeksperter Katherine Richardson. Udover at være professor på Københavns Universitets Globe Institute, og leder af deres Sustainability Science Centre, er hun medlem af Klimarådet og en af de ledende kræfter bag udviklingen af de forskningsmæssige definitioner af begrebet ”planetære grænser”.
“Det er enormt positivt, at der har været en stigning. Det er så dyr en omstilling, vi står over for, at vi bliver nødt til at få langt flere private penge med. Og fondenes penge er derfor meget vigtige,” siger hun.
Katherine Richardson mener dog, at der fortsat er et stort forbedringspotentiale, når det kommer til fondenes grønne uddelingsniveau, og at fondene både globalt og herhjemme burde rette en væsentlig større del af deres opmærksomhed mod de grønne kriser.
“Selvom jeg synes, det er godt, at det stiger, så forstår jeg simpelthen ikke, at det ikke fylder mere for fondene. Jeg forstår ikke, at man bruger så mange penge på at genopbygge Børsen og Notre Dame og ikke i stedet målretter langt flere af ens midler mod både klima- og biodiversitetsudfordringen - og de indsatser, der kan være med til at sikre vores fremtid,” siger hun.
Stiger mere end andre områder
På globalt plan voksede støtten til klimaområdet - fra både fonde og privatpersoner - sidste år væsentligt mere end støtten til andre filantropiske områder, viser rapporten fra Climate Works. Hvor den samlede støtte til klimaområdet er gået op med 20 procent på et år, er den samlede filantropiske støtte til alle formål fra fonde og enkeltpersoner globalt anslået til 885 milliarder amerikanske dollars i 2023, hvilket svarer til en stigning på omkring 10 procent fra 2022.
Hermed overgik væksten i klimadonationer på globalt plan for første gang siden 2020 den samlede vækst i filantropisk støtte. Udviklingen på den internationale fondsscene er drevet dels af nye fonde, der sætter specifikt fokus på klimaområdet som eksempelvis Sequioa Climate Foundation, der blev grundlagt i 2020, og som indtil videre har uddelt cirka en milliard dollars til klimaprojekter. Dels af allerede eksisterende fonde, der øger deres uddelingsbudgetter til klima. Et eksempel er Children's Investment Fund Foundation, som i 2022 lagde 500 millioner dollars oven i deres i klimabudget.
Jeg forstår ikke, at man bruger så mange penge på at genopbygge Børsen og Notre Dame og ikke i stedet målretter langt flere af ens midler mod både klima- og biodiversitetsudfordringen
Katherine Richardson – klimaekspert og professor på Københavns Universitets Globe Institute
På trods af stigningen udgør klima dog fortsat et filantropisk nicheområde. Klimaindsatser modtog i 2023 under to procent af den samlede filantropiske støtte på verdensplan.
Væksten kunne og burde derfor være endnu højere, mener Katherine Richardson, som efterlyser, at flere fonde går den vej.
“Jeg forstår ikke, at området ikke er højere oppe på agendaen hos fondene. Der er brug for alle midler i forhold til både klima- og biodiversitetskrisen. Derfor er det også enormt vigtigt, at fondene forstår, hvor vigtigt det er, at de kommer mere med. Mit håb er, at vi næste år vil se en markant større vækst i fondenes bevillinger til området - også i forhold til andre filantropiske områder,” siger hun.
Mere natur
Rapporten fra Climate Works dykker desuden ned i, hvad fondene foretrækker at give penge til specifikt inden for klimaområdet. Her er bevillinger til vedvarende energi, skove samt fødevarer og landbrug de tre højdespringere.
Områder som alle er vigtige i den grønne omstilling, vurderer Katherine Richardson. Hun fremhæver særligt den grønne trepart herhjemme og planen for omlægning af de danske landbrugsarealer, som et område, hvor fondene kan få en betydningsfuld rolle de kommende år.
“Det er en måde, hvor man kombinerer klima og biodiversitet, og det bør fondene også gøre, for de to kriser hænger så meget sammen og vi kan ikke løse den ene uden den anden. Og så er det et område, hvor der er mulighed for at samarbejde med staten, og hvor der er politisk opbakning lige nu,” siger hun.
Katherine Richardson er derfor også positiv over for Novo Nordisk Fondens partnerskab med regeringen og fondens tilsagn om at bevilge 10 milliarder kroner til netop den grønne trepartsaftale og til opkøb af sammenhængende naturarealer.
“De ekstra penge bliver meget vigtige for, at vi kan få noget mere sammenhængende natur i Danmark. Mit håb er, at vi vil se meget mere af det fremover. Det er dog vigtigt, at fondenes midler går til noget andet end statens,” siger hun.
Brug for langsigtet finansiering
Udover at kigge på udviklingen i fondenes støtte til klimaområdet fra år for år, kommer Climate Works også med tre konkrete anbefalinger til den filantropiske sektor i forhold til klimaområdet. De efterlyser for det første en mere samarbejdsorienteret tilgang, hvor fondene går sammen med andre offentlige, private og andre multilaterale finansieringskilder om at støtte klimaindsatser. For det andet anbefaler de, at fondene kigger systemisk og holistisk på klimaområdet - og målretter deres midler til helhedsorienterede og integrerede klimaløsninger og til at tænke på tværs “af samfundsmæssige problemstillinger som menneskerettigheder, folkesundhed og økonomisk udvikling.”
Vi har set effekten af med fondenes bevillinger til Concito, som i dag er blevet en stor og vigtig magtfaktor i den grønne debat
Katherine Richardson – klimaekspert og professor på Københavns Universitets Globe Institute
Endeligt opfordres fondene til at bevilge flere midler til kapacitetsopbygning og understøttelse af kernedrift - med flerårige og mere fleksibel finansiering.
Det er anbefalinger, som Katherine Richardson er enig i. Hun mener, at der inden for hele den grønne dagsorden er en stor efterspørgsel på netop den type midler og fremhæver den grønne tænketank Concito som et konkret eksempel.
“Der er brug for den type finansiering. Det har vi set effekten af med fondenes bevillinger til Concito, som i dag er blevet en stor og vigtig magtfaktor i den grønne debat. Den slags tiltag burde fondene i langt højere grad løfte,” siger hun.
