Et kig på det seneste årtis fondsstastikker viser, at fondenes uddelinger har gennemgået en særdeles markant udvikling. Med en eksplosion i bevillingsniveau, ændringer og udvidelser i en række fondes formål og inkorporering af nye, filantropiske arbejdsmetoder.
Den udvikling har dog ikke for alvor påvirket kulturområdet, vurderer Anker Brink Lund, som er professor ved Center for Civilsamfundsstudier på CBS.
Der er netop kommet nye tal om fondenes uddelinger til kulturområdet fra både Danmarks Statistik og Fondenes Videnscenter. Filantropi har derfor bedt den mangeårige fondsekspert om at kigge på tallene og udlægge teksten.
Det er for kulturens vedkommende ifølge Anker Brink Lund stort set, som det plejer at være.
“Historien i de her tal er faktisk, at kulturen har fundet et fast og stabilt leje i fondslivet. Der er i dag en fast gruppe af store kulturfonde, som hvert år uddeler et nogenlunde fast beløb - med enkelte fluktuationer fra år til år,” siger han.
I 2023 uddelte fondene således 2,9 milliarder kroner til landets musiksteder, teatre, museer og bygninger – en mindre stigning fra 2,6 milliarder kroner i 2022. Dertil lå kulturområdets andel i 2023 på linje med 2022 på omkring de ti procent af fondenes samlede bevillinger. Og det er atter engang de offentlige og selvejende kulturinstitutioner, der får langt majoriteten af fondenes midler.
Så der er ikke meget nyt under solen for kulturområdet.
Dog med en enkelt undtagelse, påpeger Anker Brink Lund. Den vender vi tilbage til.
Konsistent niveau
I perioden 2019 til 2023 har fondenes bevillingsniveau til kulturområdet ligget mellem 2,4 og 2,9 milliarder kroner. Det nogenlunde konsistente bevillingsniveau til kulturområdet står i kontrast til den generelle udvikling i fondenes uddelingsniveau, som på tværs af formål er mere end fordoblet i perioden 2019-2023.
Det har haft den konsekvens, at kulturområdet er faldet fra at være det næstmest populære uddelingsområde, kun overgået af bevillinger øremærket videnskabelige formål, til de seneste år at indtage en fjerde eller femteplads i fondenes foretrukne uddelingsområder.
Det er her, kulturen vil ligge fremadrettet, vurderer Anker Brink Lund:
“Kulturen har fundet sin plads i rangordenen, som et område, der ligger højt på fondenes uddelingsliste, men ikke lige så højt som uddannelse og sundhed. Og det er min forventning, at det er sådan her, det vil se ud de kommende år,” siger han.
Det virker til, at fondene har lyttet og begynder at tone lidt ned for alle de nye kulturanlæg
Anker Brink Lund – professor ved Center for Civilsamfundsstudier på CBS
Han begrunder dette med, at der er en fast andel af store fonde, som har fokus på kulturområdet:
“Der er omkring ti store fonde, der dominerer spillepladen, og som år efter år er med til at understøtte kulturområdet. Det gælder eksempelvis A.P. Møller Fonden og Augustinus Fonden. Det giver en stabil finansiering,” siger Anker Brink Lund.
Primært ansøgningsdrevet
Kulturområdet er historisk set et af de helt klassiske filantropiske støtteområder og er i dag fortsat et uddelingsområde, som har benene solidt placeret i den klassiske filantropi og primært er ansøgningsdrevet.
I 2022 var 95 procent af fondenes samlede bevillingspulje til kulturområdet således ansøgningsdrevne, mens alliancedrevne og fondsdrevne uddelinger tilsammen udgjorde 5 procent. Det fremgår af Fondenes Videnscenter netop udgivne særanalyse på kulturområdet.
Kigger man bredt på fondenes uddelingspraksis, fylder den ansøgningsdrevne filantropi markant lavere. 2023 var det således 64 procent af fondenes samlede uddelinger, der var ansøgningsdrevne, mens alliance- og direkte fondsdrevne uddelinger udgjorde næsten 12 procent, oplyser Fondenes Center. Dertil kommer 24,7 procent, som er placeret i kategorien “andet”.
Du kan jo ikke som fond bede nogen om at indgå et partnerskab og bestemme, at de skal spille "Tryllefløjten" på en bestemt måde tre år i træk
Anker Brink Lund – professor ved Center for Civilsamfundsstudier på CBS
Det er ikke overraskende, at den ansøgerdrevne tilgang fortsat er den klart dominerende uddelingspraksis inden for kulturområdet, vurderer Anker Brink Lund:
“Det er meningsfuldt, at det er ansøgningsdrevet, ligesom på forskningsområdet. Du kan jo ikke som fond bede nogen om at indgå et partnerskab og bestemme, at de skal spille "Tryllefløjten" på en bestemt måde tre år i træk. Aktiviteter bliver nødt til at være drevet af kulturinstitutionerne og af deres ekspertise.”
Offentlige kulturinstitutioner
Når det kommer til modtagerne af fondenes kulturbevillinger, er der ligeledes en stor grad af stabilitet år efter år.
I 2023 er det således offentlige institutioner, der får 43 procent af midlerne, skarpt forfulgt af selvejende institutioner, som får 37 procent. Knap tre procent gik til individuelle personer.
“Det bekræfter den rolle, som fondene har fået i forhold til de offentlige kulturtilbud og den arbejdsdeling, der er mellem det offentlige og fondene inden for kulturområdet,” siger Anker Brink Lund.
I kroner og øre bidrager fondene med ti kroner, for hver 100 kroner, som det offentlige støtter kulturområdet med.
Færre penge til anlæg
Nu er vi kommet til den nye udvikling og den vigtigste trend i de nye kulturtal, ifølge Anker Brink Lund. Og den skal findes i fondenes fordeling af kulturmidler til henholdsvis kulturanlæg og kulturaktiviteter. Her går anlægsuddelingerne nemlig tilbage, og der bevilges i stedet flere penge til aktiviteter fra fondene.
En udvikling, som er positiv for kultursektoren, vurderer Anker Brink Lund.
“Det er noget, som sektoren har skreget på i mange år. Det virker til, at fondene har lyttet og begynder at tone lidt ned for alle de nye kulturanlæg. Eller også er det et udtryk for, at Danmark er ved at være mættet, når det kommer til nye kulturanlæg,” siger han.
Anker Brink Lund peger på, at det kan være en forklaring på, at museernes bevillingsandel i 2023 er faldet - fra 932 millioner kroner i 2022 til 763 millioner kroner i 2023.
“Det er jo typisk museerne, der har haft de store anlægsprojekter, og når der kommer mindre af det, så går der mindre til dem,” siger han.
