Andelen af fondenes bevillinger, som er øremærket kulturarvsområdet, er faldet markant. I 2023 gik 54 procent af de private fondes kulturbevillinger til kulturarvsområdet. Nærmere bestemt 1,6 milliarder kroner ud af de samlede 2,9 milliarder kroner, der blev uddelt til kulturområdet fra fondene i 2023. Til sammenligning lå andelen af fondenes bevillinger til kulturarv på 65 procent i 2016.
Samtidig er de private fondes bevillinger til musik og scenekunst steget til 20 procent i 2023 mod 10 procent i 2016.
Det er en markant ændring i fondenes tilgang til og finansiering af kulturområdet, vurderer Trine Bille. Hun er professor og kulturøkonom på CBS og har i mange år forsket i finansieringen af dansk kultur.
“Det er en vigtig forskydning, som viser, at fondene toner ned for bevillingerne til kulturarvsområdet og særligt til museerne. De giver mindre til nye bygninger og anlæg og restaurering af gamle bygninger og skruer i stedet op for andre områder, som har mere direkte fokus på at styrke indholdet i kulturtilbuddene,” siger hun.
Trine Bille mener, at udviklingen er et udtryk for, at de store kulturfonde har lyttet på kritikken af deres prioriteringer i bevillingerne til kulturlivet, der har været rejst i flere omgange de seneste år. En kritik, der har gået på, at fondene har givet store donationer til prestigefyldte kulturanlæg frem for at fokusere mere på drift eller mindre ambitiøse projekter, der også kan have stor kulturel værdi.
“Fondene begynder at løfte et større ansvar for at fylde anlæggene ud. De er blevet langt mere opmærksomme på at være mere behovsdrevede og støtter i højere grad eksempelvis konkrete udstillinger eller køb af værker, frem for kun at give til selve etableringen af anlægsprojekter, hvor de kan få den store synlighed og prestige,” siger Trine Bille.
Fokus på dialog og efterspørgsel
Mange af de store fondsfinansierede kulturanlæg gennem de sidste årtier har været kendetegnet ved, at en enkelt fonds bestyrelse på egen hånd har besluttet at donere en stor sum penge til etablering eller renovering af et stort kultursarvsprojekt.
Den tænkning mener, Trine Bille dog, at kulturfondene er på vej væk fra. Hun vurderer, at fondene i dag har langt mere fokus på at følge og understøtte de kulturpolitiske dagsordener og fokusområder, og at forskydningen i fondenes bevillinger er et udtryk for netop dette.
“Fondene er blevet langt mere opmærksomme på, hvad der er behov for på kulturområdet, og hvor de kan støtte op i forhold til kulturpolitikken, frem for tidligere, hvor det mere var drevet ud fra, hvad de selv vurderede eller synes. De seneste år er der kommet mere fokus på samspillet med de offentlige midler til kulturområdet og på at kalibrere deres indsats i forhold til den offentlige kulturpolitik,” siger Trine Bille.
Hun peger som eksempel på dette på projektet ’Sammen om kunsten’, hvor en række af de store private kulturfonde under Covid19 gik sammen med Kulturministeriet med en fælles ambition om at skabe kunstoplevelser og nye kulturformater under pandemien. Med i partnerskabet var således Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Augustinus Fonden, Bikubenfonden og Det Obelske Familiefond.
Vi ser flere kulturfonde gå mere opsøgende til værks og afdække, hvor behovene er, før de kommer med pengene
Trine Bille – Professor i kulturøkonomi, CBS
Udviklingen er dog ikke kun begrænset til det politiske niveau. Der er ligeledes sket en udvikling bevillingsmodtagere og fondene imellem, hvor der de seneste år er kommet mere fokus fra fondene på at gå i dialog med og indgå partnerskaber med bevillingsmodtagerne, vurderer Trine Bille.
“Vi ser flere kulturfonde gå mere opsøgende til værks og afdække, hvor behovene er, før de kommer med pengene,” siger Trine Bille.
Hun fremhæver Augustinus Fonden og Bikubenfonden som eksempler på fonde, der de seneste år har gået mere partnerskabsdrevet og dialogbaseret til værks. Bikubenfonden har eksempelvis lagt de klassiske ansøgninger på hylden inden for kulturområdet og erstattet dem med, hvad fonden selv kalder en dialogbaseret tilgang, hvor mulige bevillingsmodtagere kan booke møder med Bikubenfondens rådgivere.
Holder fast i klar arbejdsdeling
Til trods for udviklingen over de sidste år, er kulturarv fortsat et stort uddelingsområde for fondene. De private fonde tegner sig fortsat for mere end halvdelen af de penge, som samlet set bliver puttet i kulturanlæg - inklusiv den støtte, som området får fra offentlige kasser. De spiller med andre ord fortsat en helt afgørende rolle i forhold til kulturarven.
Til sammenligning viser forskning, at størstedelen af den offentlige kulturstøtte går til medier og biblioteker. Det er derimod et område, som typisk får meget begrænsede og i 2023 slet ingen midler fra de private fonde.
Det er udtryk for, at der fortsat er en klar arbejdsdeling mellem staten og kommunerne og så fondene, mener Trine Bille.
“Fondene supplerer der, hvor der ikke er så mange offentlige midler. Og så løfter de fortsat et stort ansvar, når det kommer til de store anlægsprojekter, som ligger inden for kulturarven. Her er de offentlige kulturmidler bundet i drift. Så på det område spiller fondenes midler fortsat en stor rolle, og det vil de også gøre fremover,” siger hun.
Trine Bille forventer dog ikke, at kulturfondene vil påtage sig en større rolle på området og skrue yderligere op for deres donationer til nye kulturanlæg.
“Den klare trend er en bevægelse væk fra de store donationer til kulturarvsprojekter. Det er et udtryk for, at markedet for nye anlæg er ved at være mættet, og at efterspørgslen i dag er noget andet,” siger hun.
