Vi begynder denne uges uddelingsoverblik med Léonie Sonnings Musikfonds Talentpris, som ti nyskabende talenter indenfor den klassiske musik har modtaget. Der følger 100.000 med hyldestprisen.
Siden 1967 har Léonie Sonnings Musikfond hvert år uddelt sine talentpriser ud fra devisen, at kvaliteten af fremtidens klassiske musikscene afhænger af de talenter, der netop nu bliver opdyrket. Modsat mange andre midler, man som udøvende skal søge om, er det fondens bestyrelse, der selv udpeger de ti talenter.
Årets prismodtagere udgør tilsammen et alsidigt felt, hvoraf flere er i færd med at bryde med de vante rammer for den klassiske musik, skriver fonden i en pressemeddelelse
To af modtagerne optræder for eksempel med flere musikalske fag på én gang: Johanne Sofie Bech Madsen både synger og dirigerer, mens Josefine Weber Hansen foruden at være komponist kombinerer sin stemme med sin bratsch. Sophie Søs Meyer boltrer sig i både folkemusik fra Fanø og javanesisk gamelan, Benjamin Arnika Skydsgaard er en filosofisk funderet musikalsk historiefortæller, og Laura Helene Hansen kæmper for tilgængeliggørelsen af opera.
”Det er tydeligere end nogensinde før, at det sprudler med lysten til nyskabelse blandt de unge talenter. De er alle sammen langt med det, man kan kalde deres klassiske virke. Men der er i denne årgang af talenter også en særligt stærk evne og vilje til at udvikle den klassiske musiks udtryk – både i form og indhold. Det er vidunderligt at opleve, og derfor er det en stor fornøjelse at uddele priserne til lige netop disse ti talenter. Vi glæder os til at se, hvor de vil føre den klassiske musik hen i de kommende år,” siger formand for Léonie Sonnings Musikfond, Esben Tange.
Levende laboratorier og grøn omstilling
Næste stop i denne uges overblik er Midtjylland, hvor Klimafonden Skive har modtaget 20 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden. Bevillingen skal bruges til at udvikle og afprøve nye metoder til en mere klima- og miljøvenlig landbrugsproduktion gennem programmet Bioventure Zone Accelerator.
Klimafonden har på Skivegenen i flere år arbejdet for at skabe et levende laboratorium med konkrete tiltag til den grønne omstilling. Dette er nemlig forudsætningen for at udvikle nye, bæredygtige bioindustrier, som skal sikre fremtidens forsyning af fødevarer, materialer og energi, og som vil give nye arbejdspladser i landdistrikterne, skriver fonden i en pressemeddelelse.
Med den fireårige bevilling fra Novo Nordisk Fonden kan Klimafonden Skive nu sætte ekstra kraft bag dette arbejde, fortæller fondens direktør Anne-Mette S. Langvad:
”Med bevillingen fra Novo Nordisk Fonden kan vi afprøve etablering af biosolutions-zoner, altså brugerdrevne innovationsøkosystemer, hvor landmænd, virksomheder, myndigheder og forskere samarbejder om at udvikle, teste og evaluere nye teknologier, processer og rammebetingelser,” fortæller hun.
Det starter ved at bruge de bestemte typer afgrøder, der faktisk gør en positiv forskel for vores klima og miljø, og slutter, når alle dele af afgrøden er anvendt i ’grønne’ produkter. Vi kalder det gerne for jordnær biosolution
Anne-Mette S. Langvad – Direktør, Klimafonden Skive
Programmet skal blandt andet teste nye industrielle løsninger, hvor afgrøder, som for eksempel græs og roer, der er højproduktive og samtidig ingen negativ effekt har på de omgivende miljø, bearbejdes.
”Det starter ved at bruge de bestemte typer afgrøder, der faktisk gør en positiv forskel for vores klima og miljø, og slutter, når alle dele af afgrøden er anvendt i ’grønne’ produkter. Vi kalder det gerne for jordnær biosolution. På den måde vil nye bioindustrier skabe lokale arbejdspladser i landdistrikterne og styrke landområdernes samlede erhvervsudvikling” forklarer Anne-Mette S. Langvad.
Bevillingen er en del af den pulje på 10 milliarder kroner, som Novo Nordisk Fonden har afsat til projekter, der skal støtte den grønne omstilling inden for rammerne af Den Grønne Trepart.
”De forsknings- og innovationsprojekter, som Novo Nordisk Fonden støtter inden for rammerne af den grønne trepart, skal have effekt hurtigst muligt og helst inden for de næste ti år. Med Bioventure Zone Accelerator arbejder Klimafonden Skive med en løsning, som er særdeles relevant og brugbar til at nå dette mål,” siger Claus Felby, Senior Vice President i Novo Nordisk Fonden.
Social innovation skal styrke handlekraft
Social innovation skal styrkes yderligere i Danmark og herigennem bidrage til vores fælles handlekraft. Det sker gennem en bevilling på to millioner kroner til Akademiet for Social Innovation fra Lauritzen Fonden.
Over de næste fire år skal bevillingen understøtte Akademiets arbejde med at opbygge kapacitet til social innovation i Danmark og sikre en national strategi på området.
Akademiet for Social Innovation er et fællesskab af ledere, der gennem social innovation udforsker og muliggør nye, kollektive samfundsløsninger.
I den nye globale virkelighed, Danmark står i, hvor demokrati og sikkerhed er under pres, er der brug for at styrke vores fælles evne til at skabe en mere bæredygtig fremtid - økonomisk, grønt og socialt, skriver Akademiet i en pressemeddelelse.
“Social innovation er en afgørende løftestang for positiv samfundsforandring. I Akademiet bidrager ledere fra alle sektorer til den forandring, samtidig med at vi opbygger og udbreder kapaciteten til at arbejde med social innovation bredt i samfundet, så vi kan adressere og løse de komplekse udfordringer. Uanset om det er unge udenfor arbejdsmarkedet, rekruttering til ældresektoren, lighed i sundhed eller fremtidige generationers tillid til demokratiet,” siger bestyrelsesforperson for Akademiet for Social Innovation Sara Gry Striegler.
Social innovation er en afgørende løftestang for positiv samfundsforandring
Sara Gry Striegler – Bestyrelsesforperson, Akademiet for Social Innovation
Akademiet for Social Innovation blev oprettet i 2019 og har de seneste fem år etableret sig som en vægtig spiller inden for samfundsforandring.
Og netop social innovation er en afgørende drivkraft i udviklingen af fremtidens samfund, understreger underdirektør i Lauritzen, Fonden Kathrine Geisler Madsen.
"Vi ser social innovation som en essentiel løftestang for fremtidens bæredygtige samfundsløsninger. Akademiet for Social Innovation har med sine dygtige folk gennem en række år spillet en central rolle som infrastruktur for viden, netværk og kapacitetsopbygning på området. Med bevillingen ønsker vi at styrke Akademiets virke og bidrage til en bredere forankring af social innovation i Danmark,” siger hun.
Madspild skal løfte konkurrenceevne
Danmarks fødevareindustri genererer årligt 385.000 tons madspild.
Med en bevilling på 13 millioner kroner fra Industriens Fond skal et nyt projekt – Food Upcycling - hjælpe virksomheder med at udnytte deres sidestrømme fra fødevareproduktionen mere effektivt og dermed nedbringe madspildet.
Affaldsmask fra ølproduktion, fiskeskind, indvolde. De er alle eksempler på sidestrømme fra fødevareproduktionen, der rummer et potentiale for at blive til nye produkter og herved bidrage til reduktion af fødevareindustriens madspild og CO2 udledning.
På Teknologisk Institut, der står i spidsen for den daglige drift af Food Upcycling, ser de et stort potentiale i projektet:
"Med vores fødevareteknologiske viden ser vi frem til at hjælpe virksomheder med at udnytte fødevare-sidestrømme. I Food Upcycling vil vi rådgive fra idé til færdigt produkt, bidrage til innovative procesløsninger, etablere nye partnerskaber og sikre kvalitet og fødevaresikkerhed i de nye produkter. Projektpartnernes tværfaglige ekspertise gør det muligt at skabe værdi af reststrømme – både økonomisk og bæredygtigt," siger leder af projektet Knud Erik Hilding-Hamann, seniorspecialist ved Teknologisk Institut i en pressemeddelelse fra Industriens Fond.
Projektet samler en række aktører inden for fødevarebranchen. Udover Teknologisk Institut deltager DTU Fødevareinstituttet, DI Fødevarer, Landbrug og Fødevarer, Dagrofa samt den hollandske netværksorganisation Food Valley, samt Food og Bio Cluster Denmark.
Industriens Fond har sat projektet i gang, fordi fonden ser et stort uforløst potentiale i at løfte fødevarevirksomhedernes konkurrenceevne.
”Vi forventer, at vi med indsatsen vil se et markant løft af konkurrenceevnen hos virksomhederne i den danske fødevareindustri. Hvis virksomhederne får greb om at udnytte deres sidestrømme bedre og omdanne dem til nye produkter, reducerer de produktionsomkostninger og skaber nye indtægtskilder,” siger direktør Thomas Hofman-Bang.
Projektet løber fra 2025 – 2028 og vil hjælpe 300 virksomheder med at kortlægge deres sidestrømme. 40 virksomheder med særligt lovende cases får derefter hjælp til at udvikle konkrete løsninger.
Fra udtjent plejehjem til ny boliger
Fra madspild vender vi nu blikket mod tørrelofter, nedslidte parcelhuse og tomme erhvervsejendomme, der skal omdannes til beboelse.
Fremtidens boliger skal nemlig i højere grad skabes i de bygninger, som allerede findes. Ved at transformere og ombygge eksisterende bygninger bevarer man ikke blot mursten og mørtel. Nye boligformer og fællesskaber kan også opstå, og samtidig kan både ressource- og klimaaftrykket reduceres.
Det sker dog alt for sjældent og kræver både mere viden, flere værktøjer, og helt konkrete eksempler på, hvordan det kan gøres, skriver Realdania i en pressemeddelelse.
Derfor har Grundejernes Investeringsfond, Dreyers Fond, Landsbyggefonden og Realdania sammen etableret indsatsen Bevar Mere, som netop har uddelt 10,5 millioner kroner til 18 nye vidensprojekter og værktøjer i forbindelse med indsatsens første ’open call’.
Med de 18 projekter får både byggebranche, myndigheder og private bedre forudsætninger for at arbejde med omdannelser og transformationer med fokus på både klimaaftryk, fællesskaber og livskvalitet
Lennie Clausen – Programchef, Realdania
Det drejer sig blandt andet om viden og værktøjer indenfor etablering af tagboliger i etageejendomme, opdeling og udvikling af de danske enfamiliehuse og potentialerne i at transformere udtjente og tomme erhvervs- og velfærdsejendomme til boliger.
”De 18 vidensprojekter og værktøjer adresserer på forskellige måder de temaer, potentialer og barrierer, som er centrale for at skabe den nødvendige forandring. Det er en stor og fælles opgave, som skal løses på flere niveauer og af flere aktører. Med de 18 projekter får både byggebranche, myndigheder og private bedre forudsætninger for at arbejde med omdannelser og transformationer med fokus på både klimaaftryk, fællesskaber og livskvalitet," siger Lennie Clausen, programchef i Realdania og styregruppeformand for indsatsen.
Forundersøgelser fra 2023 viser, at der potentielt kan etableres mellem 40.000-70.000 boliger i eksisterende byggeri frem mod 2040. Det er nok til at dække op mod halvdelen af det forventede boligbehov - uden at bygge nyt, fremgår det af pressemeddelelsen fra Realdania.
Saltvandsindsprøjtning til I Tråd med Verden
Fra genbrug af bygninger til genbrug af tekstiler på Nørrebro. Her har foreningen I Tråd med Verden, der driver en socialøkonomisk virksomhed med samme navn, modtaget tre millioner kroner fra Oak Foundation Danmark.
I partnerskab med KAB driver I Tråd med Verden sy- og designværksteder i udsatte boligområder, hvor de arbejder med design og genanvendelse af kasserede tekstiler som omdrejningspunkt for at skabe jobmuligheder, netværk og livskvalitet for mennesker, som har mistet fodfæste på arbejdsmarkedet. Foreningens formål er desuden at danne fællesskaber og at generere viden om genanvendelse af tekstil.
Deres arbejde er et lokalt og konkret bud på, hvordan man kan arbejde med bæredygtighed på tekstilområdet - en dagsorden, som presser sig på, og hvor det er nødvendigt at finde løsninger på de problemer, tekstilindustrien skaber, skriver foreningen på deres hjemmeside.
Bevillingen fra Oak Foundation Danmark skal bidrage til at sikre en bæredygtig vækst for I Tråd med Verden, i takt med at foreningen er vokset.
”Som en socialøkonomisk virksomhed med vokseværk, har vi længe forsøgt at knække koden til en bæredygtig vækst. Med bevillingen kan vi nu danne et sekretariat, hvor ledelsen kan fokusere på at systematisere arbejdsgange og tydeliggøre vores virksomheds visioner. Med skalering følger også et større ansvar, og det kan vi imødekomme med denne håndsrækning og medfølgende arbejdsro,” skriver foreningen på LinkedIn.
Mentorer flytter udsatte unge
Det Obelske Familiefond har støttet Fonden Bindeleddet med 3,1 millioner kroner over en treårig periode.
Når unge står uden netværk, faste relationer og adgang til meningsfulde fællesskaber, bliver overgangen til voksenlivet usikker. Fonden Bindeleddet arbejder med at styrke netop denne overgang for unge i udsatte positioner, som ofte falder mellem systemer og står alene med komplekse udfordringer, skriver Det Obelske Familiefond på LinkedIn.
Den gruppe af unge, som Fonden Bindeleddet hjælper, er mellem 18 og 30 år, herunder hjemløse, tidligere anbragte, psykisk sårbare og enlige mødre. Bindeleddet samarbejder med herberger, krisecentre og væresteder, hvor frivillige afholder faste aktiviteter én til to gange ugentligt.
Gennem disse møder opstår tillidsfulde relationer, som i nogle tilfælde udvikler sig til mentorforløb for de unge. Idet mentorskaberne bygger på en allerede etableret kontakt og adskiller sig fra professionelle relationer ved at være frivillige, ligeværdige og selvvalgte, oplever den unge at møde et menneske, og ikke et system. Mentoren bidrager til at støtte den unges egne drømme, ønsker og tempo. Det kan handle om at komme i job eller uddannelse, men for andre er første skridt at finde en bolig, få kontakt til et fællesskab eller komme ud af misbrug.
Evalueringer viser, ifølge Bindeleddet, at 80 procent af de unge i mentorskab bevæger sig fra alvorlig udsathed til at være i job eller under uddannelse i løbet af et år. Andre oplever øget livsmestring, styrket selvværd og evne til at håndtere egne udfordringer.
Kreativitet som vej til recovery
Vi slutter denne uges overblik i Aarhus. Her har tilbud om kreative værkstedsfag og adgang til et fællesskab både under indlæggelsen og efter hospitalsopholdet øget trivslen hos patienter i psykiatrien.
Det kreative arbejde med hænderne giver mindfulness og får tankerne væk fra hovedet og ud i hænderne. Vi oplever fra dem, vi møder, en overvældende glæde og begejstring, og vi mærker, at vi har skabt noget meningsgivende og en hverdag for borgerne, som ligner livet uden for hospitalet
Nis Peter Nissen – Forstander, Den Rullende Daghøjskole
Det er den uafhængige, selvejende institution Kompetencehuset, der driver Den Rullende Daghøjskole, som står bag projektet.
”Det kreative arbejde med hænderne giver mindfulness og får tankerne væk fra hovedet og ud i hænderne. Vi oplever fra dem, vi møder, en overvældende glæde og begejstring, og vi mærker, at vi har skabt noget meningsgivende og en hverdag for borgerne, som ligner livet uden for hospitalet,” siger daghøjskolens forstander, Nis Peter Nissen i en pressemeddelelse fra Velux Fonden.
Projektet er eksempel på, hvordan civilsamfundet kan samarbejde med offentlige instanser om at skabe strukturelle forandringer, der har sat varigt aftryk på omsorgspraksis under og efter et indlæggelsesforløb i psykiatrien. Derfor har Velux Fonden givet yderligere en bevilling på 900.000 kroner til at forankre daghøjskolens efterværnsindsats, efter fonden oprindeligt støttede projektet i 2021.
Den Rullende Daghøjskole har nemlig i projektforløbet mærket en stigende interesse og behov for dets efterværnstilbud, hvor borgerne kan fortsætte med at deltage i kreative værksteder på selve daghøjskolen efter et indlæggelsesforløb i psykiatrien.
”Som fond har vi en ambition om at understøtte metodeudviklingsprojekter, der enten kan gavne flere borgere gennem skalering eller gennem en langsigtet forankring, der kan sikre indsatsens fremtidige drift efter projektperioden. Den Rullende Daghøjskole har udviklet en virkningsfuld metode i projektet, og vi håber, at den nu med endnu en bevilling kan forankres,” siger fondsrådgiver i Velux Fonden Jimmie Gade Nielsen.
