Vi begynder denne uges overblik i fodboldens tegn.
Den A.P. Møllerske Støttefond har nemlig doneret 200 millioner kroner til Dansk Boldspil-Union (DBU), der nu kan bygge ni regionale fodboldcentre. Målet er, at alle i Danmark – uanset hvor i landet de bor – ikke skal have længere end én times transport til det nærmeste fodboldcenter.
Med de nye regionale fodboldcentre håber DBU at kunne styrke bredden i landets 1500 fodboldklubber og bidrage til, at flere børn har lyst til at dyrke fodbold og være en del af fællesskabet i klubberne – også når de bliver teenagere, hvor mange ellers stopper med at dyrke idræt. Donationen vækker da også glæde hos DBU:
“Det er med stor glæde og taknemmelighed, at vi har modtaget tilsagn fra Den A.P. Møllerske Støttefond om donationen på op til 200 millioner kroner, der vil gøre det muligt for DBU at etablere ni regionale fodboldcentre. Disse centre bliver regionale knudepunkter for træning, udvikling og uddannelse,” siger formand for DBU Jesper Møller i en pressemeddelelse fra DBU.
De nye centre kommer til at indeholde et trænings- og aktivitetsområde med kunstgræs med forskellige baneformater og zoner, som fremmer legende træning. Centrene skal danne rammen om trænings- og inspirationsbesøg fra hver regions børne- og ungdomshold samt om uddannelse af frivillige trænere og ledere.
A.P. Møller Fonden har tidligere støttet kunstgræsbaner bredt i Danmark. En del af den nye donation er målrettet udviklingen af mere bæredygtige kunstgræsbaner uden gummigranulat. Derudover bliver der i to af centrene opført testbaner, som skal bidrage til at fremme udviklingen af nye, bæredygtige fyldmaterialer, der kan modstå det danske klima, skriver A.P. Møller Fonden på deres hjemmeside.
”Fonden har tradition for at støtte gode rammer om børn og unges glæde ved bevægelse, idræt og foreningsliv. Det er Fondens ønske, at de nye centre med nytænkte former for træningsbaner og klubhuse vil bidrage hertil,” siger formand for Den A.P. Møllerske Støttefond Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla.
Retssikkerhedspris til kildefører
Vi fortsætter med ugens første pris - Thomas Gerstenbergs Fond til Støtte for Retssikkerhedens Retssikkerhedspris 2025 - der er blevet tildelt Jesper Kristensen, Samsams kildefører. Med prisen følger et legat på mindst 30.000 kroner.
Fonden tildeler sin årlige ærespris til den person, der udover Samsam må antages at have ydet det største offer i sandhedens tjeneste
Frederik Waage – Bestyrelsesformand, Thomas Gerstenbergs Fond til Støtte for Retssikkerheden
Fonden begrunder valget af Jesper Kristensen med hans afgørende rolle i bestræbelserne på at modvirke et muligt justitsmord. Som kildefører for Ahmed Samsam valgte han at sige fra over for systemet på trods af de store omkostninger, som var forbundet med at følge sin samvittighed. Lydfilen med samtalen mellem Jesper Kristensen og Samsam indgik i Højesterets dom, og vidneudsagnet herfra udgjorde en væsentlig del af sagsoplysningen i Samsam-sagen, skriver fonden på LinkedIn.
“Tidligere på ugen blev der skrevet retshistorie, da Ahmed Samsam vandt i Højesteret og fik efterretningstjenesternes anerkendelse af, at Samsam havde samarbejdet med tjenesterne. Fonden tildeler sin årlige ærespris til den person, der udover Samsam må antages at have ydet det største offer i sandhedens tjeneste, forhenværende PET-medarbejder Jesper Kristensen,” udtaler bestyrelsesformand for fonden professor i forfatnings- og forvaltningsret ved Syddansk Universitet, Frederik Waage.
Thomas Gerstenbergs Fond til Støtte for Retssikkerheden har til formål at støtte retssikkerhed og demokrati i Danmark og udlandet. Fonden ønsker at støtte, at alt går lovligt og åbenlyst for sig, at borgere har indsigt i deres egne og vigtige offentlige sager, samt at de er beskyttet mod vilkårlighed og har klageadgang til uafhængige domstole, skriver fonden på LinkedIn.
Pris for transformation af industribygning
Vi fortsætter ugens overblik med endnu en pris.
I den forgangne uge modtog Thoravej 29 - der kalder sig et community, et mødested og et professionelt fællesskab - Renoverprisen og en check på 100.000 kroner for omdannelsen af den tidligere industribygning på Thoravej 29 til et samlingspunkt for 26 organisationer og 180 mennesker, der arbejder med kunst, social innovation og bæredygtighed.
Omdannelsen af den 4.621 m² store bygning fra 1960’erne er blevet til på initiativ af Bikubenfonden, der købte bygningen i 2021. I ombygningen er 95 procent af de oprindelige materialer blevet genbrugt direkte på matriklen – et loft er blevet til trapper, en facade til gulv og gamle døre er makuleret og omdannet til nye borde. Det har reduceret CO₂-udledningen med op til 88 procent og byggeaffaldet med 90 procent, skriver Realdania i en pressemeddelelse.
En ombygning, som ikke ville være lykkedes uden den store holdindsats, der ligger bag, fortæller direktør i Bikubenfonden, Søren Kaare-Andersen:
“Vi er meget glade for og stolte af det samarbejde og store holdindsats, der ligger bag at skabe Thoravej 29. Modet fra alle de involverede parter og brugernes indspark har været helt afgørende for, at vi står her i dag,” siger han.
Prisen kan være med til at sætte fokus på, at vi skal passe bedre på den bygningsmasse, vi har, og bruge mange flere ressourcer på at renovere frem for at bygge nyt
Søren Kaare Andersen – Direktør, Bikubenfonden
“Thoravej 29 startede som et eksperiment, vi har lært undervejs, og nu deler vi erfaringerne. Prisen kan være med til at sætte fokus på, at vi skal passe bedre på den bygningsmasse, vi har, og bruge mange flere ressourcer på at renovere frem for at bygge nyt,” siger Søren Kaare-Andersen.
Prisen er stiftet af Realdania og Grundejernes Investeringsfond og bliver netop givet for at anerkende renoveringsprojekter, som er med til at vise vejen for, hvordan vi bedst løser den samfundsmæssige opgave, det er at få opdateret den eksisterende byggemasse i Danmark.
Derfor har det været oplagt at give prisen til Thoravej 29, fortæller Henrik Mielke, forperson for Renoverprisens Nomineringsudvalg:
”Thoravej 29 er et usædvanligt og modigt projekt, som både i idé, proces og resultat viser, hvor langt man kan nå, når man tør eksperimentere. Transformationen af en anonym industribygning til et levende og tværfagligt fællesskab er sket med stor teknisk kunnen og rummer en enestående eksempelværdi. Æstetisk udfordrer projektet vores konventionelle tankegang og sender et stærkt signal om, at renovering kan tænkes på en anden måde, hvor funktion, æstetik og reduceret ressourceforbrug går hånd i hånd til inspiration for fremtidens bæredygtige byggeri,” siger han.
Ud over hovedprisen fik Det Fælles Mødested i Tarup-Davinde - et nyt samlingspunkt for friluftsliv, læring og lokale fællesskaber - Specialprisen på 10.000 kroner.
Priser til kvantefysik og AI
Der har også været uddelt priser til forskning. Carlsbergfondet har nemlig afholdt prisfest på Ny Carlsberg Glyptotek, hvor årets modtagere af Carlsbergfondets Forskningspriser blev hyldet.
De to prismodtagere var Klaus Mølmer, der er professor ved Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet, og Claes Holger de Vreese, professor og leder af Digital Democracy Centre på Syddansk Universitet. Klaus Mølmer fik prisen for sin banebrydende forskning indenfor teoretisk kvantefysik og mekanik og Claes Holger de Vreese for sin internationalt anerkendte forskning i, hvordan algoritmer og kunstig intelligens påvirker medier og demokratiske processer, skriver Carlsbergfondet på deres hjemmeside.
”Det er mig en stor glæde på vegne af Carlsbergfondets bestyrelse at kunne ønske Klaus Mølmer og Claes Holger de Vreese tillykke med Carlsbergfondets Forskningspris 2025. Klaus Mølmer og Claes Holger de Vreese har gennem en årrække leveret opsigtsvækkende indsigter og resultater, der understreger grundforskningens store værdi for vores samfund og fælles fremtid,” siger Carlsbergfondets bestyrelsesforperson, professor Majken Schultz.
Carlsbergfondets Forskningspriser er siden 2011 blevet uddelt for at hylde to aktive danske forskere i ind- eller udland, der har bidraget væsentligt til dansk grundforskning. Uddelingen af priserne sker på baggrund af et åbent opslag, hvor alle videnskabelige medarbejdere på mindst postdoc-niveau ved danske universiteter og forskningsinstitutioner kan foreslå en kandidat til priskomitéen.
De to professorer fik overrakt priserne af H.M. Dronningen og uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund. Med priserne følger 2 millioner kroner, hvor de 1,5 millioner skal bruges på forskning, og de 500.000 er en personlig hædersbevisning.
Fremtidens mangfoldige naturvidenskabsfolk
Vi fortsætter med endnu en uddeling til forskning.
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive) har fået 20,7 millioner kroner fra Villum Fonden og Novo Nordisk Fonden til at forlænge forskningsprojektet Scope frem til 2030. I Scope undersøger en forskningsgruppe, hvad der former børn og unges forhold til naturvidenskab, både i skolen, hjemme og generelt i deres hverdag.
Det giver os mulighed for at indsamle og analysere unikke data ved at følge de samme børn og unge over en lang periode. Det kan for eksempel give os indsigt i, hvordan science-kapitalen udvikler sig over tid
Hanne Søndergård Pedersen – Projektleder, Vive
Forskningsprojektet har siden 2019 fulgt elever på cirka 100 grundskoler, 40 gymnasier og alle landets erhvervsskoler, og forskningen peger på, at det ikke er tilfældigt, hvilke børn, der elsker natur, teknologi og sundhed, og hvilke, der synes, det er kedeligt. Med den nye bevilling bliver det nu muligt for forskerne at undersøge, hvordan børnenes interesse udvikler sig over tid, og hvordan den spiller ind på, hvilke uddannelser de vælger, skriver Vive i en nyhed på deres hjemmeside.
”Det giver os mulighed for at indsamle og analysere unikke data ved at følge de samme børn og unge over en lang periode. Det kan for eksempel give os indsigt i, hvordan science-kapitalen udvikler sig over tid, og hvordan science-kapital hænger sammen med de unges efterfølgende uddannelsesvalg. Vi kan også blive klogere på, hvordan denne udvikling ser ud på tværs af for eksempel køn, social baggrund og etnicitet – og hvorfor der er forskelle,” siger projektleder Hanne Søndergård Pedersen.
Ved at afdække hvordan de systematiske forskelle opstår, håber forskerne på at kunne bruge deres viden til at tilrettelægge indsatser, som kan udligne de sociale, etniske og kønsmæssige forskelle og bidrage til større mangfoldighed blandt for eksempel ingeniører, læger og naturvidenskabsfolk.
Scope-projektet er et samarbejde mellem Vive, Institut for Naturfagenes Didaktik ved Københavns Universitet, Københavns Professionshøjskole, VIA University College og Det nationale naturfagscenter Astra.
Skub til fremtidens energivirksomheder
Spirende iværksættervirksomheder får nu mulighed for at få et ekstra skub fremad. Vissing Fonden har nemlig besluttet at bevilge op mod fire millioner kroner til fremtidens energivirksomheder i deres spæde opstart.
Derfor har fonden indgået aftale med innovationsmiljøerne på Aarhus og Københavns Universitet (AU Kitchen og KU Lighthouse) og DTU (DTU Skylab), der skal hjælpe med at spotte kvalificerede opstartsvirksomheder og indstille de mest egnede projekter og virksomheder til at modtage støtten. Og det ser de frem til, fortæller Jeppe Dørup Olesen, Head of the Kitchen på Aarhus Universitet:
”Samarbejdet med Vissing Fonden er positivt og perspektivrigt, fordi det er så vigtigt for opstartsvirksomhederne at kunne opnå støtte meget tidligt i udviklingen af deres idé. Vi skal have de gode ideer til at blive til succesfulde virksomheder, og det bidrager samarbejdet til,” siger han.
Samarbejdet med Vissing Fonden er positivt og perspektivrigt, fordi det er så vigtigt for opstartsvirksomhederne at kunne opnå støtte meget tidligt i udviklingen af deres idé
Jeppe Dørup Olesen – Head of the Kitchen, Aarhus Universitet
Vissing Fonden støtter forskning og virksomheder indenfor ny teknologi eller nye løsninger, som kan være med til at gøre Danmark mere uafhængig af fossil energi.
Med det nye samarbejde ønsker fonden særligt at støtte opstartsvirksomheder, som befinder sig i overgangen fra en idé eller koncept til, at teknologien eller løsningen faktisk virker i praksis. På den måde skal støtten bruges til at kommercialisere, virkeliggøre og trykteste ideer, skriver fonden i en pressemeddelelse. I fonden ser de derfor frem til det nye samarbejde med universiteterne:
”Fremtidens virksomheder inden for energi á la Vestas eller Eurowind Energy - opstår ikke ud af det blå. De udvikles gennem mange år, og der er brug for støtte fra lille til stor. Vi kan være med til at gøre en positiv forskel ved at støtte de små opstartsvirksomheder, som ofte udspringer af universiteterne. Derfor forventer vi os meget af et nyt samarbejde,” siger formanden for bestyrelsen i Vissing Fonden, Hans-Henrik Eriksen.
Nyt liv til 200 år gamle palmehuse
Vi ender denne uges overblik med en afstikker til udlandet, nærmere bestemt Den Kongelige Botaniske Have i Edinburgh, hvor Villum Fonden har doneret 8,9 millioner kroner til restaureringen af havens ikoniske Palmehuse.
Palmehusene har en næsten 200 år gammel historie og bliver set som et europæisk mesterværk inden for sen-georgiansk og victoriansk ingeniørkunst. Bygningerne danner ramme om havens store og rige plantesamling, som omfatter flere truede arter.
Men de næsten 200 år har sat deres præg, og bygningerne har i den grad trængt til en kærlig hånd, skriver Villum Fonden i en nyhed på deres hjemmeside.
Midlerne skal blandt andet gå til stenreparationer, genetablering af arkitektoniske detaljer, en gennemgribende fornyelse af glaskuplerne samt en bevaring af de originale vinduer. Det skal være med til at sikre, at dagslys og frisk luft fortsat kan give næring til havens unikke plantesamling. Derfor er de i fonden glade for at kunne bidrage til bevaringen af bygningerne:
“Edinburghs Palm Houses er en imponerende del af Europas fælles kulturarv. Vi er stolte af at støtte de ikoniske bygninger, der huser en mangfoldig samling af planter til glæde for offentligheden og bidrager til at bevare biodiversiteten,” siger Lars Bo Nielsen, direktør for Villum Fonden.
Ud over Villum Fonden har også den skotske regering og en række velgørende foreninger, herunder National Lottery Heritage Fund, Julia Rausing Trust, Wolfson Foundation, Garfield Weston Foundation og Historic Environment Scotland National støttet renoveringen.
Når Palmehusene står klar, bliver 600 botaniske arter genplantet i haven, og forventningen er, at husene genåbner for offentligheden i 2026.
