Denne uges uddelingsoverblik begynder i Bangladesh og Uganda.
Lego Fonden har nemlig indgået et partnerskab med den internationale udviklingsorganisation Brac, som over de næste fem år skal styrke trivsel, læring og leg for 400.000 børn i nogle af verdens mest skrøbelige og konfliktramte områder. Med partnerskabet følger 337 millioner kroner fra Lego Fonden.
Målet er at skabe trygge, inkluderende rammer for læring, leg og psykosocial støtte for børn i Bangladesh og Uganda, med et særligt fokus på børn med handicap og særlige læringsbehov, så alle børnene får mulighed for at udvikle færdigheder svarende til deres alder.
Og der er behov for en ekstra indsats, fortæller Executive Director i Brac International Shameran Abed:
“I en tid præget af kriser og konflikter er leg og læring vigtigere end nogensinde. Gennem vores partnerskab møder vi børns behov med helhedsorienterede løsninger og med den hastighed, som en omskiftelig verden tilsiger,” siger Shameran Abed.
Brac blev etableret i 1972 og arbejder i marginaliserede og svært tilgængelige områder i Asien og Afrika med særligt fokus på børn og kvinder. Partnerskabet er etableret efter mere end 10 års samarbejde mellem Lego Fonden og Brac og er designet således, at det er muligt at rykke hurtigt ved akutte kriser i Afrika og Asien gennem Lego Fondens Acute Humanitarian Response Mechanism.
Mere end 473 millioner børn lever på verdensplan i konfliktområder, hvor uddannelse, tryghed og støtte er stærkt begrænset.
Makeover af Rosenborg slot
Vi fortsætter i hjertet af Kongens København, hvor Rosenborg Slot nu får nyt kongeligt skatkammer og den historiske voldgrav omkring slottet bliver genskabt. Det er den mest omfattende fornyelse af slottet, som er sket i moderne tid. Donationer fra A.P. Møller Fonden på 450 millioner kroner og 80 millioner fra Augustinus Fonden gør projektet muligt. Derudover bidrager den danske stat med 131 millioner og Den Kongelige Samling selv med 30 millioner kroner til projektet, der er døbt Rigets Skatkammer.
Slottets nye skatkammer kommer til at ligge under jorden. Her skal de vigtigste kongelige genstande, blandt andet kronjuvelerne, regalierne og historiske dragter udstilles og på den måde give museumsgæsterne mulighed for at se en langt større del af samlingen, end det er tilfældet i dag.
Rosenborg Slot rummer essensen af monarkiets og Danmarks kulturhistorie
Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla – Bestyrelsesformand, A.P. Møller Fonden
I A.P. Møller Fonden glæder formand Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla sig over at kunne bidrage til et stykke dansk kulturhistorie med donationen:
”Rosenborg Slot rummer essensen af monarkiets og Danmarks kulturhistorie. Nye underjordiske rammer vil skånsomt og værdigt løfte formidlingen af vores fælles kongelige historie - i relation til slottet og med respekt for Kongens Have, som er en af hovedstadens mest enestående grønne oaser,” siger Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla i en pressemeddelelse fra Den Kongelige Samling.
Indtil 1700-tallet lå Rosenborg Slot som en ø udenfor byen, og en delvis genskabelse af den historiske voldgrav er et af de andre store tiltag i projektet. Når voldgraven er færdig, vil de mere end 500.000 gæster, som hvert år besøger slottet, ankomme over en ny bro, der skal markere overgangen fra byens puls til kongens domæne.
Flere idrætsfællesskaber for psykisk sårbare
Vi fortsætter med en donation på fem millioner fra Grundfos Fonden (Poul Due Jensens Fond) til Idræt for Sindet, der arbejder for, at mennesker med psykiske sårbarheder også bliver aktivt inkluderet i idrætsforeninger – enten som medlemmer eller som frivillige.
Over de næste fire år skal pengene bruges til, at Idræt for Sindet kan udbrede eksisterende tilbud og udvikle nye initiativer, og herved skabe bedre mental sundhed gennem fællesskab og fysisk aktivitet – især for voksne med psykiske udfordringer som angst, depression, bipolar lidelse eller stress.
Grundfos Fonden har støttet projektet som en del af programmet Idrætten skaber livsbaner, hvor fonden støtter idrættens fællesskaber for at skabe de bedst mulige betingelser for aktører, der arbejder for inklusion og social lighed gennem sport.
Idræt for Sindet yder en fantastisk og veldokumenteret indsats for at hjælpe psykisk og socialt sårbare mennesker ind i foreningslivet
Kim Nøhr Skibsted – Direktør, Grundfos Fonden
“Idræt for Sindet yder en fantastisk og veldokumenteret indsats for at hjælpe psykisk og socialt sårbare mennesker ind i foreningslivet. Det bakker vi op om med en tillidsbaseret bevilling til at fortsætte og udvikle det gode arbejde. Vi håber, at endnu flere mennesker fremover kan øge deres mentale og fysiske trivsel i rummelige idrætsfællesskaber over hele landet,“ siger Kim Nøhr Skibsted, direktør i Grundfos Fonden.
Læsefællesskaber for minoritetsældre
Vi vender nu blikket mod litteraturens verden.
Med en donation på 275.000 kroner fra fonden Ensomme Gamles Værn kan Læseforeningen nemlig realisere et nyt projekt Læsefællesskaber på modersmål.
Læsefællesskaber på modersmål tager afsæt i de gode erfaringer, Læseforeningen har med fælleslæsning af skønlitterære tekster for grupper af ældre, der gennem læsningen får mulighed for mødes med andre og ”dyrke glæden ved sprog, udtrykke og udveksle komplekse følelser og tanker knyttet til erindringer og livserfaringer,” skriver Læseforeningen i en pressemeddelelse. Læsegrupperne giver deltagerne tryghed, øget livskvalitet og er med til at mindske ensomhed.
Men der har manglet tilbud målrettet etniske minoritetsældre, hvor sprog og kultur kan være en barriere for at deltage i de eksisterende læsefællesskaber. Det vil Læseforeningen i samarbejde med Caritas Danmark nu lave om på, så ældre med urdu, tagalog, tyrkisk og ukrainsk som modermål får mulighed for de samme ældretilbud, som der findes for etniske danskere.
Målgruppen for projektet er ældre mennesker, der taler urdu, tagalog (sprog på Filippinerne), tyrkisk og ukrainsk i alderen 55 år+. Projektet har et særligt fokus på ældre ukrainere, der er kommet hertil som følge af krigen i Ukraine, og hvor mange har både et svækket fysisk og mentalt helbred. Da flere af de ukrainske ældre har efterspurgt et digitalt tilbud, som de kan deltage i hjemmefra, afprøver Læseforeningen også et digitalt format for læsefællesskaberne.
Opgør med koldkrigsmyter
Vi vender blikket mod fortiden, nærmere bestemt den Kolde Krig. Med en bevilling på 3,7 millioner kroner fra Augustinus Fonden skal forskere fra Det Kongelige Bibliotek, Rigsarkivet og Langelands Museum over de næste tre år se på Danmarks rolle under den Kolde Krig og undersøge de krigsplaner, som blev lagt både i Øst og Vest, med forskningsprojektet ‘Myter og realiteter – En geografisk analyse af militære planer for Danmark under den Kolde Krig’.
Forskerholdet ønsker at tage livtag med nogle af de myter, der eksisterer om den Kolde Krig. For eksempel – var der planer om, at Danmark skulle bombes med atomvåben? Havde Warszawapagten en plan om at bruge tårnene på de danske landsbykirker som sigtelinjer? Og hvordan ville Danmark have klaret sig, hvis fjenden gjorde alvor af sine trusler? Det skriver Det Kongelige Bibliotek i en pressemeddelelse.
Den Kolde Krig er en vigtig del af Danmarks seneste erfaringer med krise og konflikt, og derfor er det afgørende at få aflivet nogle af de myter, der stadig den dag i dag eksisterer
Bente Skovgaard Kristensen – Direktør, Det Kongelige Bibliotek
Forskningsprojektet skal ikke kun bidrage til forskningen i den Kolde Krig, men skal også give et bedre indblik i en periode, som med den nuværende verdenssituationer har fået ny aktualitet, fortæller direktør for Det Kongelige Bibliotek, Bente Skovgaard Kristensen.
”I en ustabil tid, hvor der skal tages mange beslutninger, er det vigtigt at have fast grund under fødderne i form af solid viden og erfaringer. Den Kolde Krig er en vigtig del af Danmarks seneste erfaringer med krise og konflikt, og derfor er det afgørende at få aflivet nogle af de myter, der stadig den dag i dag eksisterer,” siger Bente Skovgaard Kristensen.
Forfattere flytter ind på universiteter
Inden længe flytter otte skønlitterære forfattere ind på landets universiteter for at fremme gensidig inspiration og styrke dialogen mellem kunst og videnskab.
Det sker som en del af Velux Fondens Writers-in-residence-program ’Litteratur og humanvidenskab i dialog’, hvor forfatterne får mulighed for at fokusere på deres kunstneriske udvikling og derudover - i samarbejde med en tilknyttet forsker - bidrage til for eksempel undervisningen, kreativ skrivning, workshops og forskningsaktiviteter under deres ophold på universitetet.
Rakel Haslund-Gjerrild er en af de otte, og skal de næste to år være tilknyttet Institut for Kunst- og Kulturvidenskab på Københavns Universitet.
”Ordet universitet deler rod med ordet univers - de kommer af det latinske universus, som betyder 'alt, helhed’. Når verden som nu er i opbrud, og tidligere velordnede universer går i stykker, er det ofte universitet og kunsten, vi går til for at finde nye helheder,” siger Rakel Haslund-Gjerrild.
Når verden som nu er i opbrud, og tidligere velordnede universer går i stykker, er det ofte universitet og kunsten, vi går til for at finde nye helheder
Rakel Haslund-Gjerrild – Forfatter
Som en del af residence-programmet modtager hver forfatter 210.000 om året i de to år. Derudover dækker fonden universitetets udgifter til blandt andet frikøb til den tilknyttede forsker, forfatterkontor, rejseudgifter, workshops og administration.
Ud over Rakel Haslund-Gjerrild kommer forfatterne Liv Duvå, Andreas Vermehren Holm, Anna Rieder, Ditte Holm Bro, Fine Gråbøl, Ingrid Nymo og Sidsel Ana Welden Gajardo til at rykke ind på universiteterne.
Tidlig opsporing af diabetes
Vi fortsætter med et nyt projekt, der skal forbedre opsporing og forebyggelse af hjerte-kar-sygdomme og type 2-diabetes blandt mennesker i høj risiko, som nu kan søsættes med en bevilling på 19,5 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden.
Projektet - Forum for Early Action on Cardiometabolic Diseases - er et samarbejde mellem Diabetesforeningen og Hjerteforeningen. Det løber over de næste tre år og skal munde ud i konkrete anbefalinger til, ”hvordan man kan opdage flere i høj risiko i tide, målrette tidlig opsporing og få flere mennesker i høj risiko til at deltage i forebyggelse,” skriver Diabetesforeningen i en pressemeddelelse.
Mere end en million danskere lider af diabetes og hjerte-kar-sygdomme, og ved at sætte tidligt ind er håbet, at projektet både kan bidrage til at bremse stigningen i diabetes og hjerte-kar-sygdomme, samt mindske den sociale ulighed i, hvem der får forebyggende hjælp i tide. Der er nemlig en tendens til, at mennesker med kort uddannelse, lav indkomst og høj social belastning i mindre grad bruger de forebyggende indsatser, samtidig med at de har højere risiko for sygdom, fortæller administrerende direktør i Hjerteforeningen Morten Ørsted-Rasmussen.
Social ulighed bevirker desværre, at der er mange, som går under radaren
Morten Ørsted-Rasmussen – Administrerende direktør, Hjerteforeningen
”Det er helt essentielt, at der sættes ind med øgede forebyggelsesindsatser, og at vi bliver langt bedre til at opspore mennesker, der går rundt med forhøjet risiko eller uopdaget sygdom. Social ulighed bevirker desværre, at der er mange, som går under radaren. Dem skal vi blive betydeligt bedre og hurtigere til at opspore, så de kan komme i behandling og dermed få en forbedret livskvalitet,” siger Morten Ørsted-Rasmussen.
Nyt kulturhus med borgerinddragelse
Vi ender denne uges overblik i Odder, hvor et nyt kultur- og undervisningshus nu kan realiseres i den historiske bygning i Rosengade 10. Det sker med en donation fra Nordea-fonden på 10,2 millioner kroner til projektet Kulturama, som skal samle den lokale Biografforeningen Fotorama, Foreningen Odder Teater, Den Kreative Skole og FGU Sydøstjylland under ét tag.
Det nye hus skal fungere som et levende mødested, fyldt med kultur, læring og fællesskab gennem film, teater, musik, kreative værksteder og undervisning, fortæller borgmester Lone Jakobi, der glæder sig over, at projektet nu kan realiseres.
”Vi ser Kulturama som en unik mulighed for at skabe et hus, hvor alle kan mødes om kultur og kreativitet. Nordea-fondens støtte er afgørende for, at vi kan realisere visionen. Kultur er ikke kun oplevelser – det er en udviklingsmotor, der tiltrækker mennesker, styrker byens identitet og skaber grundlag for nye muligheder,” siger hun i en nyhed på Odder Kommunes hjemmeside.
Det nye kulturhus bliver renoveret og ombygget med fokus på tilgængelighed, bæredygtighed og social inklusion. Og huset skal drives i tæt samarbejde med byens borgere, lokale foreninger og frivillige ildsjæle.
“Kulturama bliver et sted, hvor vi mødes på tværs af alder og interesser. Det handler ikke kun om film og teater, men om at skabe et fællesskab, hvor alle føler sig velkomne og har lyst til at bidrage. Vi tror på, at når vi samler kræfterne, styrker vi både kulturen og sammenholdet i Odder,” siger Nina Bredsdorff-Larsen, formand for Biografforeningen Fotorama.
