Et flygel, lyskunst på en ny idrætshal og udvikling af undervisning med brug af kunstig intelligens.
Det er alle eksempler på succesfulde fundraisingprojekter i danske grundskoler. Projekter som dog kun er lykkedes, fordi skolerne har prioriteret at bruge interne kræfter og ressourcer på fundraising.
De danske fonde har over de seneste år øget deres interesse for grundskolerne, og det er for længst gået op for både kommunale forvaltninger, skoleledere og bestyrelser rundt om på landets grundskoler – såvel kommuneskoler som frie skoler . Her rejses penge fra både fonde og lokale virksomheder.
”Fundraising er en nødvendig del af vores økonomi, hvis vi skal gøre noget ekstraordinært – noget særligt. Det er et stort arbejde, men der er mange penge at hente, da mange fonde har øget deres fokus på grundskoler og uddannelse,” siger Michael Graugaard, skoleleder på Haahrs Skole i Svendborg.
Det øgede fokus viser sig i fondenes uddelinger til grundskolen gennem årene. I 2018 donerede fondene 76 millioner til de danske grundskoler, men i både 2021, 2022 og 2023 har fondene sendt trecifrede millionbidrag mod skolerne. Rekorden blev slået i 2021 med 794 millioner kroner. I 2023 uddelte fondene 567 millioner kroner til grundskoler i Danmark.
Et stort arbejde
Privatskolen Haahrs Skole arbejder løbende med fundraising.
”Vi fundraiser, når vi har nogle projekter, der kan gøre sig fortjent til støtte, og hvor vi potentielt kan hente så store beløb, så det kan betale sig at søge, for fundraising er et stort arbejde, der kræver nogle timer,” siger skoleleder Michael Graugaard.
I 2022 lykkedes det skolen at hente knap 1,3 millioner kroner til et lyskunstprojekt skabt af kunstneren Viera Collaro - uden på skolens nye idrætshal. Pengene blev fundraiset fra både lokale, regionale og nationale fonde, men også fra en kommunal kulturpulje og lokale virksomheder.
Grundskoler i DanmarkAntal grundskoler (2024)
- Folkeskoler: 1.082
- Friskoler og private grundskoler: 548
- Efterskoler*: 247
- Specialskoler for børn: 122
*Derudover findes der 16 frie fagskoler – en række af dem har efterskoler,
og de er inkluderet i ovennævnte tal.Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet
De største bidragsydere var Fonden For Fynske Bank, Sydfyns Elforsynings Almennyttige Fond (SEAF), Albani Fonden, Statens Kunstfond og den lokale virksomhed C.C. Jensen.
Arbejdet med at fundraise blev udført af et bestyrelsesmedlem – på frivillig basis – og af Michael Graugaard selv.
”Det er et kæmpe arbejde, som tager lang tid, og med lyskunstprojektet måtte vi lige før målstregen henvende os til flere af bevillingsgiverne for at få dem til at overveje at løfte deres bidrag en anelse, så vi kunne komme helt i mål, og det gjorde de,” fortæller Michael Graugaard.
Aktuelt forsøger Haahrs Skole at hente penge til et nyt naturfagshus og udvikling af et naturfagsmiljø. Denne gang er fundraisingen lagt i hænderne på en af skolens lærere, der har fået afsat 60 timer i dette skoleår til arbejdet. Derudover har skolen en virksomhedspraktikant, der har tidligere erfaring med fundraising, så vedkommende hjælper også til.
”Foreløbig har vi søgt 10-12 fonde, vi mangler stadig at få svar fra en del af dem. Nogle har givet os afslag, andre har sagt, at vi kan søge om mindre beløb under forskellige af deres puljer,” fortæller Michael Graugaard.
Skolen har tidligere forsøgt sig med en ekstern fundraiser, da de skulle bygge deres nye idrætshal. Det lykkedes dog ikke at rejse støttemidler, så den eksterne arbejdskraft kom ikke til at koste skolen noget. Den eksterne fundraiser skulle have haft ti procent af det indsamlede beløb.
Nogle skoler har folk ansat til at fundraise, og mange skoler bruger eksterne fundraisere, for vi har jo ikke personale, der er professionelle ud i fundraising
Michael Graugaard – Skoleleder på Haahrs Skole i Svendborg
”Nogle skoler har folk ansat til at fundraise, og mange skoler bruger eksterne fundraisere, for vi har jo ikke personale, der er professionelle ud i fundraising,” fortæller Michael Graugaard.
Med de mange tilgængelige fondsmidler til grundskoleområdet kunne Michael Graugaard godt tænke sig, at foreningen Danmarks Private Skoler satte mere fokus på fundraising.
”Med kurser eller vejledning, så vi kunne få hjælp til, hvor man med fordel kan søge henne til hvilke projekter, og hvordan gør man det her – hvad kræver det,” siger han.
En naturlig del af økonomien
Ollerup Efterskole Sang & Musik har arbejdet med fundraising i mange år og betragter det som en naturlig del af økonomien, når det handler om ekstraordinære anskaffelser, udstyr, større renoveringer eller udbygninger.
”Vi søger midler hos fonde og virksomheder, når det handler om flødeskum – det vi har vanskeligt ved at løfte inden for skolens budget. Vi har generelt en økonomi, hvor vores ønsker til undervisningsforløb og ture ud af huset kan opfyldes inden for vores normale budget, men vi bruger fundraising til alt det ekstra,” fortæller Ole Folke Pedersen, lærer og projektkoordinator på Ollerup Efterskole Sang & Musik.
Gennem årene har skolen rejst midler til blandt andet ’Koncerten’ – en helt ny bygning med en topmoderne koncertsal, der blev indviet i 2017. Koncertsalen kostede 18 millioner kroner, og her fundraisede skolen i alt 2,2 millioner kroner. Lokale virksomheder og Albani Fonden bidrog til selve byggeriet. Til indretningen fik skolen støtte fra Fonden for Fynske Bank, Nordea-fonden, Sydfyns Elforsynings Almene Fond (SEAF) og flere lokale virksomheder.
”Som skole og som skoleleder vil man gerne have de bedste læringsmiljøer, så nogle steder griber man den mulighed, at fondene sender flere penge mod grundskolerne, og det kan være skoleledere, lærere eller bestyrelsesmedlemmer, der fundraiser
Dorte Andreas – Formand for Skolelederforeningen
Skolen gjorde desuden brug af folkeaktier samt stolesponsorer, hvor privatpersoner kunne sponsorere en eller flere stole til den nye koncertsal.
”Vi fik finansieret omkring halvdelen af stolene via stolesponsorer,” fortæller Ole Folke Pedersen.
Siden har skolen fået sponsoreret blandt andet et nyt lysanlæg til koncertsalen, og i 2022 kunne skolen indvie et nyt Bechstein flygel til en værdi af 1,1 millioner kroner. Her havde Mica-Fonden bidraget med de 500.000 kroner.
”Resten hentede vi hjem ved at sælge vores gamle flygel, og så lagde skolen selv nogle penge,” siger Ole Folke Pedersen.
En del af jobbet
I forbindelse med ’Koncerten’ gjorde Ollerup Efterskole Sang & Musik brug af en ekstern fundraiser, som hjalp med at pege på relevante fonde og med at få formuleret en klar og tydelig ansøgning. Resten klarede skolen selv. Og i dag står Ole Folke Pedersen selv for fundraisingen.
Hans arbejdstid er delt op i 75 procent som lærer og 25 procent som projektkoordinator, og som en del af den sidste jobfunktion tænkes fundraising naturligt ind.
”Vi har lige haft musikteater her på skolen, hvor vi lejede forskelligt udstyr; en røgmaskine, der ikke larmer, og gode trådløse mikrofoner. Hvis vi skulle have udstyret internt, ville det koste omkring 25.000 kroner, og sådan noget vil jeg typisk forsøge at hente fondsmidler eller sponsorer til,” fortæller han.
Som en del af jobbet arrangerer Ole Folke Pedersen også koncerter i skolens koncertsal, som skolens elever får gavn af, men hvor der også sælges billetter til alle andre interesserede.
”Hvis vi skal lave større koncerter, er vi nødt til at søge sponsorater, og det gør vi typisk ved lokale virksomheder.”
Næste projekt for fundraising på Ollerup Efterskole Sang & Musik er ombygning af skolens gamle gymnastiksal, som i dag bruges til foredragssal, morgensang, fortællinger og mindre koncerter. Her er planen at skabe et mere kreativt rum med blandt andet flytbare podier, så publikum kan sidde i forskellige niveauer, og rummet kan bruges mere i undervisningen.
Til den specifikke opgave har Ole Folke Pedersen afsat 30-40 timer i dette skoleår.
Kursus i fundraising efterspørges
Når fonde eller virksomheder støtter Ollerup Efterskole Musik & Sang bliver de nævnt i opslag på de sociale medier, i annoncer, koncertprogrammer, og i forbindelse med bygningen af koncertsalen blev der lavet en ’Hall of Fame’, hvor alle sponsorer – store som små – blev nævnt. Jo større beløb, jo større var navnet på væggen.
Helt generelt er Ole Folke Pedersen glad og taknemmelig for de mange velvillige fonde og virksomheder, men det er et langsommeligt og stort arbejde at fundraise, mener han.
Det kan være svært at fundraise, og det kunne være dejligt, hvis man for eksempel kunne få et kursus i regi af Efterskoleforeningen
Ole Folke Pedersen – Lærer og projektkoordinator på Ollerup Efterskole
”Det kan være svært at fundraise, og det kunne være dejligt, hvis man for eksempel kunne få et kursus i regi af Efterskoleforeningen, hvor man både fik gode råd til, hvordan man skriver ansøgninger, men også et overblik over relevante fonde, deadlines med mere, for det en nærmest uoverskuelig verden,” siger Ole Folke Pedersen.
De kommunale skoler
På folkeskoleområdet fortæller Dorte Andreas, formand for Skolelederforeningen, at det typisk er de kommunale forvaltninger, der står for fundraising og fondsprojekterne ude i skolerne, da kommunerne også har det overordnede driftsansvar for skolerne.
Når det gælder undervisningsforløb og kompetenceforløb fra for eksempel Lego Fonden, Kata Fonden, Life Fonden eller Villum Fonden, så vil kommunen oftest stå som ansøger, men der er også skoler, der søger til for eksempel legepladser, særlige undervisningsforløb eller andet, der kan højne trivsel og læringsmiljø for eleverne.
”Som skole og som skoleleder vil man gerne have de bedste læringsmiljøer, så nogle steder griber man den mulighed, at fondene sender flere penge mod grundskolerne, og det kan være skoleledere, lærere eller bestyrelsesmedlemmer, der fundraiser,” fortæller Dorte Andreas.
Støtte til AI-undervisning
En af de folkeskoler, der selv arbejder med fundraising, er Rantzausminde Skole i Svendborg. Senest har skolen fået bevilget 72.000 kroner fra Villum Fondens Gro-pulje – til at skabe en række AI-undervisningsforløb, der skal integrere kunstig intelligens i undervisningen.
”Vi har fundraiset lidt forskelligt tilbage i tiden, men det er ikke noget, der fylder så meget. For det tager tid og opmærksomhed at fundraise, og det har vi ikke mulighed for i den daglige drift,” fortæller Troels Segel, skoleleder på Rantzausminde Skole.
I projektet omkring kunstig intelligens var det skolens læringsfacilitator i matematik/naturfag og talentvejleder, der havde en interesse i at arbejde med AI, og samtidig havde hun fået kendskab til Villum Fondens pulje.
”Fundraisingen er sket på initiativ af en lærer, og ansøgningen til fonden er sket i hendes arbejdstid. Vi bad om, at projektet skulle forankres i praksis, så det kunne leve videre efterfølgende, og vi arbejder stadig med AI i undervisningen,” fortæller Troels Segel.
Ud over den direkte fundraising er Rantzausminde Skole med i flere former for indirekte fundraising. For eksempel i forhold til en pumptrack-bane, hvor et firma har tilbudt skolen en bane, som firmaet så selv fundraiser til.
”På den måde skal vi ikke selv bruge tid på det,” siger Troels Segel.
Egentlig ville Troels Segel gerne arbejde noget mere med fundraising, fordi der er mange penge at hente, men det er svært i en presset skolehverdag.
Han fortæller, at Svendborg Kommune tidligere har haft en fundraiser ansat, som sad på en af kommunens skoler, men som alle folkeskoler kunne kontakte, hvis de havde gode ideer, der kunne fundraises til.
”Stillingen var der i en kortere periode, men den blev nedlagt, da der ikke blev hentet nok penge hjem. Det er ellers en rigtig god ide med en kommunal fundraiser, for i en organisation som vores kan det være svært at have et vedholdende blik over, hvor der er gode steder at gå hen og fundraise,” siger Troels Segel.
Fire forhold skal være på plads
Også Sydfyns Fri Fag- og Efterskole arbejder med fundraising. Her er opgaven placeret hos skolens viceforstander.
”Det foregår meget ad hoc, hvor vores viceforstander løbende har fokus på, hvem der måske kan hjælpe. Hun forsøger at skaffe penge, når det giver mening. Da vi startede vores efterskole sidste år og dermed ændrede skolens navn, fik vi for eksempel støtte fra Fonden for Fynske Bank til al vores skiltning,” fortæller Steen Tinning, bestyrelsesformand for Sydfyns Fri Fag- og Efterskole.
Han begrunder skolens fokus på fundraising med den økonomiske virkelighed, skolen agerer i.
Som skole har vi to indtægtskilder – statstilskud og skolepenge, så har vi brug for noget ekstraordinært, må vi skaffe pengene andetsteds
Steen Tinning – Bestyrelsesformand for Sydfyns Fri Fag- og Efterskole
”Som skole har vi to indtægtskilder – statstilskud og skolepenge, så har vi brug for noget ekstraordinært, må vi skaffe pengene andetsteds.”
Med inspiration fra en anden fri fagskole, der havde haft held med at få omkring 12 millioner kroner fra Den A.P. Møllerske Støttefond til en ny samlingssal, begyndte Sydfyns Fri Fag- og Efterskole for nogle år siden at tænke stort.
”Vi havde i lang tid snakket om, at vi havde brug for at gøre noget ved spisesalen, og vi mangler en samlingssal, hvor alle elever og forældre kan være, og vi tænkte, hvis de kan få en stor fondsdonation, så kan vi vel også,” fortæller Steen Tinning.
Så skolen tog fat i en lokal arkitekt, der blev tegnet nogle skitser ud fra skolens behov, og viceforstander, forstander og bestyrelsesformand fik i fællesskab udarbejdet en ansøgning.
Skolen ansøgte fonden om 50,5 millioner kroner – og modtog sidste år i juni måned en donation på 44 millioner kroner fra Den A.P. Møllerske Støttefond til en ny spisesal, en multi- og samlingshal samt faglokaler.
Siden er projektet blevet tilpasset en anelse, så det passer til donationen. Skolen forventer at kunne komme i gang med at bygge i august 2026, og så skal det hele stå færdigt med udgangen af 2027.
Hvis Steen Tinning skal svare på, hvordan skolen slap igennem nåleøjet til en af Danmarks største fonde, lyder svaret.
”Hvis man skal have så mange penge fra en fond, skal fire ting være på plads: Man skal have et godt formål, andre skal synes, man har et godt formål, man skal komme med en egenfinansiering, og så skal man skrive en god ansøgning,” siger han.
