Birgitte Nauntofte har aldrig rigtig brugt ordet filantropi. Det smager lidt bedaget af hattedameri, mener hun, og det er langt fra den tilgang, hun selv har haft til sit virke som fondsdirektør gennem 12 år i dét, der undervejs blev til Danmarks uden sammenligning største fond, nemlig Novo Nordisk Fonden.
Tværtimod har Birgitte Nauntoftes tilgang været strategisk på et niveau, som var nyt for den danske fondssektor, da hun tiltrådte som direktør i 2009. Med hendes entre i Novo Nordisk Fonden fulgte en række enorme strategiske bevillinger, der satte nye standarder for, hvordan en fond kan bedrive filantropi - forstået i moderne forstand som arbejdet med at skabe mest mulig værdi for samfundet for fondens midler.
Med en baggrund som tandlæge, professor og mangeårig forsker og prodekan på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet lå det ikke i kortene, at hendes arbejdsliv skulle komme til at centrere sig omkring dét at bedrive filantropi.
Blå bogBirgitte Nauntofte var fra 2009-2021 administrerende direktør for Novo Nordisk Fonden
I dag bestrider hun flere bestyrelsesposter, herunder er hun bestyrelsesformand på Aarhus Universitet og blandt andet medlem af bestyrelsen i LifeFonden, DHI-fonden og DSEB (Danish Society for Education and Business)
Hun har tidligere været professor og prodekan på Københavns Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet
Hun er uddannet fra Københavns Tandlægeskole i 1982, ph.d og dr. odont fra Københavns Universitet
At hun overhovedet endte på den post, kan hun på sin vis takke sin bror for. For det var ham, der gav hende det endelige skub, da hun efter otte interviewrunder stadig var i tvivl om, hvorvidt hun skulle forlade sin spændende stilling på universitetet efter 28 år til fordel for stillingen som direktør for den dengang temmelig lille fond.
“Du tør ikke,” sagde Birgitte Nauntoftes bror til hende, da hun havde udbedt sig tænketid og svingede forbi brorens kontor, mens ansættelsesudvalget, med daværende bestyrelsesformand Ulf Johansson i spidsen, ventede på hendes endelige beslutning i et mødelokale på D’Angleterre.
Og så gik hun straks tilbage og skrev under. Hun skulle vise sin bror, at hun turde.
Dét mod fik hun hurtigt brug for i sin nye stilling. For allerede i den langstrakte forhandlingsproces havde hun udtænkt visionerne for det, der endte som tre mastodontbevillinger i 2010, blot året efter, hun var tiltrådt fonden. Nemlig 885 millioner kroner til Center for Basic Metabolic Research på Københavns Universitet, 350 millioner kroner til Section for Basic Stem Cell Biology (DanStem) også på Københavns Universitet og 700 millioner kroner til Center for Biosustainability på Danmarks Tekniske Universitet (DTU).
“Det krævede mod for fonden at satse så stort, for det var ikke set før,” siger Birgitte Nauntofte.
Lukket fondssektor gjorde beslutningen svær
En af årsagerne til, at Birgitte Nauntofte havde så svært ved at træffe en beslutning, da hun fik tilbudt jobbet som direktør i Novo Nordisk Fonden var, at hun havde vanskeligt ved at få greb om, hvad jobbet egentlig indebar. På det tidspunkt var fondssektoren så lukket, at folk udefra havde meget lidt indblik i, hvad der egentlig foregik i en fond. Og dét, selvom hun i flere år havde siddet i en bevillingskomité i Novo Nordisk Fonden.
“På det tidspunkt var fondssektoren meget præget af “den der lever stille, lever godt”, og set udefra lignede fondssektoren en cigarrygende ‘old boys club’. Så for at se, om mine ambitioner passede ind i bestyrelsens tanker om jobbet, tog jeg et ark med til en af de mange samtaler, jeg havde med fonden, inden jeg besluttede mig. Arket indeholdt mine visioner blandt andet for dét, der endte med at blive de tre store, strategiske bevillinger i 2010. Og der sagde formanden: Det er dét, vi gør,” fortæller Birgitte Nauntofte.
Hendes store visioner for de tre enorme, strategiske bevillinger, var ikke grebet ud af den blå luft. I en del år inden hun fik tilbudt jobbet som direktør for fonden, havde hun siddet i en af fondens bevillingskommitéer og havde derigennem været med til at give den tidligere fondsdirektør Gert Almind idéen til den første virkelig store, strategiske bevilling på 600 millioner kroner til Center for Protein Research på Københavns Universitet i 2007. En bevilling, som var næsten ligeså stor som de foregående fem års bevillinger til sammen.
Det var den største bevilling fra en dansk fond nogensinde og den første store strategiske bevilling til et bestemt fagområde
Birgitte Nauntofte – Tidl. adm. direktør, Novo Nordisk Fonden
“Det var den største bevilling fra en dansk fond nogensinde og den første store strategiske bevilling til et bestemt fagområde. Næsten alle andre bevillinger til forskning blev på det tidspunkt givet i åben konkurrence,” fortæller Birgitte Nauntofte.
Bevillingen var endda så stor, at den fik politiske konsekvenser, fortæller hun. Indtil da havde der nemlig eksisteret en model, hvor universiteter blev belønnet for at tiltrække eksterne fondsmidler med en offentlig bonus på ti procent. Men når bevillingerne begyndte at antage den størrelse, skræmte det, ifølge Birgitte Nauntofte, ministeriet, og ordningen blev nedlagt.
Internationalisering var et mål
Idéen med den enorme bevilling til proteincentret var at tiltrække de allerbedste forskere på områdets internationale scene, og altså ikke nødvendigvis kun danske forskere. Og det var de samme strategiske tanker, hun nu byggede videre på.
I sin udarbejdelse af visionerne for de tre store centre trak hun ligeledes på sin store erfaring fra sit arbejde i offentlige råds bevillingskomitéer og ved fakultetet, især inden for det tværfaglige samarbejde.
“Havde jeg ikke haft de erfaringer, havde jeg nok ikke turdet satse så stort, som jeg gjorde, da jeg bragte de tre store strategiske bevillingsforslag til bestyrelsens godkendelse,” siger hun.
Mastodontbevillingerne, der kom i 2010, udgjorde hele 90 procent af fondens samlede bevillinger det år og markerede en form for nybrud i fondssektoren herhjemme og satte nye standarder.
På det tidspunkt var der ikke mange fortilfælde af bevillinger i den størrelsesorden, og nu kom der hele tre på én gang, som med astronomiske beløb ville katalysere en udvikling inden for forskningen og tiltrække forskere fra hele verden for at skabe det bedste forskningsmiljø.
“Internationalisering var også en del af det, jeg blev ansat til at fremme, og det reflekterede i den grad den første strategi, jeg var med til at lave. Ambitionen var at skabe et stærkt og pulserende forskningsmiljø, der kunne leve op til internationale standarder, og en af måderne vi gjorde det på, var ved at tilbyde store og langsigtede bevillinger,” siger hun.
Også de tre store strategiske bevillinger blev givet som ti-årige bevillinger, hvilket var meget lange tidshorisonter dengang til sammenligning med de fleste andre private fondsbevillinger på den tid, som ofte højst var fem-årige.
Ramaskrig i det omgivende samfund
Men som det nu engang er med nybrud, kan de sende chokbølger gennem et samfund. Og det gjorde de store forskningsbevillinger i en grad, som Birgitte Nauntofte slet ikke havde forudset.
“Kritikken lød jo på, at Novo Nordisk Fonden var ved at overtage Københavns Universitet, og der blev lavet grin med, at Novo-tyren skulle op at hænge på universitetets flagstang, og den slags,” fortæller Birgitte Nauntofte.
Jeg havde været for dårlig til at forklare, hvad det var, vi gjorde i fonden, når vi gav bevillinger til forskning, og hvorfor vi gjorde det.
Birgitte Nauntofte – Tidl. adm. direktør, Novo Nordisk Fonden
Det tog hårdt på hende. For som forhenværende forsker og forskningsdekan på netop Københavns Universitet lå det i hendes dna, at forskningsfriheden er universiteternes adelsmærke og aldrig skulle beklikkes.
“Jeg havde slet ikke fantasi til at forestille mig, at der ville være nogen, der ville tro, at der ikke var forskningsfrihed i centrene, fordi midlerne kom fra en privat fond,” siger hun og fortsætter:
“Jeg havde været for dårlig til at forklare, hvad det var, vi gjorde i fonden, når vi gav bevillinger til forskning, og hvorfor vi gjorde det. Med i ligningen indgår også, at vi dengang ikke havde nogen kommunikationsfolk ansat.”
Den erkendelse gjorde, at Birgitte Nauntofte for alvor fik øjnene op for behovet for transparens i fondssektoren. Hun begyndte at fokusere på at fortælle om fondens virke og holdt i en periode omkring 70 foredrag om året. Og snart fik hun en kommunikationsmedarbejder med ombord i fondens sekretariat.
“Det var en del af vores branding-strategi at sikre mere transparens," fortæller hun.
Novo Nordisk Fonden begyndte at forlange, at bevillingsmodtagerne af centrene lagde bevillingsbeskrivelserne op på deres hjemmesider, for at sikre så meget transparens som muligt og aflive den mytedannelse, der uomtvisteligt altid lurer, når der er så mange penge på spil, som der er, når det kommer til Novo Nordisk Fonden - selv dengang i 2009, hvor det årlige beløb, der blev udbetalt “kun” var på cirka 200 millioner kroner modsat i dag, hvor fonden uddeler flere milliarder kroner årligt.
Ny formand - ny strategi
I 2013, efter fire år med Birgitte Nauntofte som direktør for Novo Nordisk Fonden, skulle fonden have ny bestyrelsesformand. På det tidspunkt var fonden vokset fra en håndfuld medarbejdere i 2009, til nu at rumme 16 medarbejdere.
Med den nye bestyrelsesformand, Sten Scheibye, kom der mere bredde ind i strategien, der tegnede årene 2014-2018, fortæller Birgitte Nauntofte.
Filantropisk byggede fonden videre på sin strategiske tilgang ved at indgå i et offentligt-privat partnerskab om udviklingen af Steno-centrene til behandling af diabetespatienter, og der blev bygget centre i alle landets regioner. Med ti-årige bevillinger som samlet set androg omtrent otte milliarder kroner var også dét et ekstraordinært stort indsatsområde.
“Partnerskabet med regionerne var banebrydende på grund af dets størrelse, og fordi vi formede og udviklede Steno-centrene sammen med regionerne i et tæt samarbejde,” siger Birgitte Nauntofte om partnerskabet.
Hun understreger dog, at Novo Nordisk Fonden hele tiden har opereret med to ben - de strategiske bevillinger og de frie midler i åben konkurrence, og hver gang de strategiske bevillinger er blevet øget, er de frie midler i åben konkurrence øget nogenlunde tilsvarende, fortæller hun. Dermed voksede fondens antal af bevillingskomitéer til uddeling af bevillinger i åben konkurrence meget markant.
Da grundstenene til BII og Life blev lagt, red vi for første gang fuldstændig solo og definerede vores strategiske initiativer selv
Birgitte Nauntofte – Tidl. adm. direktør, Novo Nordisk Fonden
I slutningen af strategiperioden 2014-2018 skete der endnu et nybrud i fondens filantropiske tilgang.
“Da grundstenene til BII (BioInnovation Institute) og Life blev lagt, red vi for første gang fuldstændig solo og definerede vores strategiske initiativer selv - dog efter processer med input fra de mange stakeholders, som initiativerne rummede. I stedet for at vente på, at andre kom til os, definerede vi løsninger på nogle af de udfordringer, samfundet stod over for,” siger hun.
Med de initiativer begyndte strategiens bredde også at vise sig. Life skulle inspirere og motivere børn og unge til at vælge naturvidenskabelige fag og i sidste ende måske en forskerkarriere, og dermed bevægede fonden sig ind på skoleområdet - en arena, som var ny fonden.
BII skulle bygge bro mellem innovative forskere og den kommercielle verden og facilitere iværksætteri, og begge projekter blev senere udskilt i selvstændige fonde, som modtog langsigtede og meget store milliardbevillinger fra Novo Nordisk Fonden.
I samme periode voksede både fondens organisation og uddelingsmidler eksplosivt. Fra 2014 til 2018 blev fondens uddelingsbeløb firedoblet, og fonden var nu Danmarks største og begyndte også at være en tung spiller internationalt.
“Da jeg i 2012 besøgte Wellcome Trust i London, fik jeg to minutter med fondens CEO. Få år senere var det Wellcome Trust, der kom til os og ønskede at holde møder. Vi blev inviteret med til World Economic Forum, og politikere og ledere begyndte at banke på vores døre,” siger Birgitte Nauntofte.
I samme periode begyndte Novo Nordisk Fonden at arbejde med impact. Fonden etablerede en impactafdeling for at måle effekten af fondens strategi og de aftryk, fondens aktiviteter satte i samfundet. Noget, som fonden, ifølge Birgitte Nauntofte, var den første til at gøre, og som satte gang i en bølge i den danske fondssektor.
“Det var ret komplekst at få bygget afrapporteringssystemer og finde gode måder at måle effekten på. Det skal virkelig tænkes igennem. Men det var den bedste tilgang, så vi kunne lære af vores indsatser, således at vi også kunne finde ud af, hvad vi kunne gøre bedre næste gang,” siger hun.
At måle på impact er også en stærk måde at være transparent på og gennem kommunikation synliggøre fondens virke, mener hun. De tanker, såvel som som sine erfaringer med fondsledelse, tog hun med sig ind i Komitéen for god Fondsledelse, som hun engagerede sig i i omtrent samme periode.
Lars Rebiens indtog
Med den nuværende bestyrelsesformand Lars Rebiens indtog i fonden i sommeren 2018 kom endnu en ny strategiperiode. Nu blev grøn omstilling og bæredygtighed, data science og også de sociale og humanitære områder styrket meget betydeligt som indsatsområder, fortæller Birgitte Nauntofte.
Men i foråret 2020 kom pandemien og førte helt nye og uventede udfordringer med sig for fonden.
“På nogle få, hektiske uger i foråret 2020 formåede vi at etablere det meget nybrydende og intense samarbejde mellem en privat fond og den offentlige sektor, som arbejdede i gensidig tillid og med en hurtighed, vi ikke havde set før i landet,” siger Birgitte Nauntofte.
Det var en vild tid for os alle i fonden. Personligt arbejdede jeg i døgndrift i mange måneder, og dér var jeg ved at være godt klar til at trække mig som direktør
Birgitte Nauntofte – Tidl. adm. direktør, Novo Nordisk Fonden
“Det var en vild tid for os alle i fonden. Personligt arbejdede jeg i døgndrift i mange måneder, og dér var jeg ved at være godt klar til at trække mig som direktør og kaste mig ud i næste trin i min karriere - nu med bestyrelsesarbejde,” siger hun.
I 2021 - knap 12 år efter, at Birgitte Nauntofte havde underskrevet ansættelseskontrakten på D’Angleterre - tre formænd og tre strategiperioder og næsten 33 milliarder kroner senere - holdt 62-årige Birgitte Nauntofte sin afskedsforelæsning på en storskærm for sine nu 211 medarbejdere.
“Historien om den sidste dekade viser, at når vi i Novo Nordisk Fonden sætter os et mål, så er vi også i stand til at nå det mål. Jeg er stolt over at have været en del af det,” sagde hun blandt andet.
Tiden var inde til at takke af som direktør, men ikke til at sige farvel til fondssektoren.
Birgitte Nauntofte blev siddende i bestyrelsen i både BII og Life Fonden, der i 2020 begge blev udskilt som selvstændige fonde, og i dag sidder hun stadig i bestyrelsen i Life Fonden.
Derudover er hun i dag blandt andet bestyrelsesformand for Aarhus Universitet og er på den måde vendt hjem til universitetsverdenen.
For når alt kommer til alt, bekender Birgitte Nauntofte sig først og fremmest til forskningen. Derfor kalder hun også selv sit filantropiske virke for “forskningscentreret filantropi”.
“Det har været forskningen og videnskaben, der har været det absolutte centrum for mig, og så har vi i Novo Nordisk Fonden givet hundredevis af bevillinger i åben konkurrence og en række markante strategiske bevillinger, der har fungeret som katalysator for en udvikling til gavn for samfundet,” siger Birgitte Nauntofte, der stadig med et glimt i øjet taler i “vi-form” om både Novo Nordisk Fonden og universitetet.
“De har det jo med at krybe ind under huden på en, ens gamle arbejdspladser,” siger hun.
