På en måde har filantropien nok fyldt i hele hans voksenliv, indleder Jesper Nygård med at fortælle, da Fundats sætter ham stævne for at tegne et portræt af den moderne filantropis udvikling og rolle i hans liv.
For inden han bliver en del af Realdania, der kommer til verden i år 2000, er han administrerende direktør i det almennyttige boligselskab KAB.
“‘Not for profit-sektoren’ har jo også et element af filantropi over sig. Så jeg har i virkeligheden nok, uden at have en stor bevidsthed om ordet filantropi op gennem 80’erne og 90’erne, siden dengang interesseret mig meget for, hvordan civilsamfundet kan gøre en forskel i relationen mellem stat og marked,” siger Jesper Nygård.
Hans første egentlige møde med filantropien kommer dog først senere. Nærmere bestemt i 1998, mens han stadig er administrerende direktør i KAB. Hans forgænger på direktørposten i KAB, Jørgen Nue Møller, er på det tidspunkt blevet bestyrelsesformand i Realkredit Danmark, og gennem ham kommer Jesper Nygård til at stifte bekendtskab med filantropisk uddeling for første gang.
Det sker, da Realkredit Danmark fusionerer med BG Bank i 1998 og der i den forbindelse bliver skabt en pulje på cirka 50 millioner kroner om året, som skal bruges til noget, der minder om filantropi.
“Der inviterer han (Jørgen Nue Møller, red.) mig og fire andre med ind i en komité, som skal dele penge ud til noget, der ikke handler om det kommercielle i Realkredit Danmark, men som handler om at gøre noget for det byggede miljø. Det gør vi så, og det er faktisk første gang,” fortæller Jesper Nygård.
Det bliver på en måde også begyndelsen på Realdania. Da Realkredit Danmark og BG Bank få år efter sælges til Danske Bank, opstår Realdania d. 2. oktober 2000. Jesper Nygård bliver medlem af en såkaldt uddelingskomité samme år, og i 2003 indtræder han i Realdanias bestyrelse, først som først bestyrelsesmedlem og siden som næstformand og bestyrelsesformand, indtil han overtager hvervet som administrerende direktør i 2013.
“I de år har jeg arbejdet meget med at udvikle vores bidrag til dansk filantropi. Jeg har læst en del, været flere gange i USA og snakket med store amerikanske fonde, jeg sidder med i Philea, det tidligere EFC, og jeg har været med til at stifte Fondenes Videnscenter. Så det har taget rigtig meget fart siden hen, men det er dér, i slutningen af 1990’erne, at jeg stifter bekendtskab med filantropien for alvor,” siger Jesper Nygård.
På det tidspunkt bruger Jesper Nygård stadig ikke betegnelsen filantropi. Det kommer først nogle år senere, omkring 2003-2004, og det er ikke uden visse forbehold, at bestyrelsen i Realdania tager ordet til sig.
Der er faktisk en ret stor diskussion i Realdanias bestyrelse på det tidspunkt om, hvorvidt vi skal bruge ordet filantropi.
Jesper Nygård – Adm. direktør, Realdania
“Der er faktisk en ret stor diskussion i Realdanias bestyrelse på det tidspunkt om, hvorvidt vi skal bruge ordet filantropi. Om folk kan forstå, hvad det betyder, eller om det hellere skal kaldes bevillinger, donationer eller uddelinger. Men det fører til en konklusion om, at vi gerne vil kalde det filantropi, og vi ændrer også vores sprogbrug i blandt andet vores årsrapporter,” siger Jesper Nygård og tilføjer:
“Jeg elsker betydningen: At give noget til nogen - i vores tilfælde samfundet - uden at forvente selv at få noget retur. Det med, at man ikke må have en forventning om, at folk giver noget tilbage, er et fantastisk stærkt narrativ om en fonds eller en filantrops rolle, synes jeg”.
Cigarrygende mænd
Da Jesper Nygård i 00’erne begynder at læse og forstå, hvad filantropi er, vender han sig hurtigt mod USA, som han betragter som en slags storebror inden for fondsverndenen på det tidspunkt. Her har han hentet viden og inspiration lige siden, om end han fremhæver, at den filantropiske sektor i dag er meget mere global og har flere epicentre.
I Danmark, på det tidspunkt i 00’erne, har mange nok et billede af, at fondsverdenen består af cigarrygende mænd i mørke direktionslokaler, der sidder bag lukkede døre og træffer beslutninger, mener Jesper Nygård. Og nok med rette.
“Sådan tror jeg faktisk, det er mange steder i 00’erne. Som jeg ser det, er der, på det tidspunkt, en række dygtige, ambitiøse filantropiske aktører, som hver især laver spændende ting, men næsten aldrig samarbejder, og som måske er lidt styret af en tankegang om, at ‘den, der lever skjult, lever godt’,” siger han.
Men op gennem 00’erne begynder nye tanker så småt at spire frem, mener Jesper Nygård. Der er en begyndende diskussion om, hvordan man kan skabe effekt, der rækker ud over det enkelte projekt, og om man skal samarbejde mere.
“Diskussionerne flytter sig på en god måde op gennem 00’erne, men fondssektoren er stadig relativt traditionel,” siger han.
Den katalytiske opvågning
Hen mod slutningen af 00’erne sker der flere ting. Dels begynder Jesper Nygård at barsle med nogle tanker, der på en måde bliver starten på en ‘katalytiske opvågning’, som han kalder det. Han skriver pamfletten ’Det sociale enzym’ om samskabelse mellem den offentlige sektor, den privat sektor og civilsamfundet, og samtidig begynder
Realdania at interessere sig for nogle større dagsordener, da den filantropiske forening begynder at få en række ansøgninger inden for samme felt.
“Der finder vi ud af, at hvis vi bare tager det bedste projekt af de første fire-fem ansøgninger inden for et emne, er det ikke nødvendigvis det bedste projekt, der er derude. Og så begynder vi at lave det, vi dengang kalder kampagner, som vi i dag oftere kalder calls,” siger Jesper Nygård.
Arbejdet med calls, hvor en række aktører bliver bedt om at byde ind med projekter inden for en bestemt tematik, er stærkt inspireret af amerikanske fonde, fortæller Jesper Nygård.
“Og det er faktisk nok forløberen til den ‘katalytiske opvågning’,” siger han.
Den store ‘katalytiske opvågning’ kommer dog for Jesper Nygård først for alvor med begrebet ‘Collective Impact’ nogle år senere.
“Den store ændring, i min optik, sker først omkring 2011-2012, men det sker lidt glidende fra 00’erne med arbejdet med kampagner og calls,” siger han og understreger, at det er en løbende progression.
Nogenlunde samtidig med, at Realdania begynder at arbejde med calls, blæser der også andre vinde ind over Danmark fra USA.
“Jeg støder i slutningen af 00’erne på noget af den første amerikanske forskning om og erfaring med at måle på effekt, og om, at samarbejder skaber større gevinst, end hvis man ikke samarbejder, og at man skal prøve at bringe parter sammen. Der kommer også de første initiativer om det, der hedder ‘GlassPockets’,” siger Jesper Nygård.
‘GlassPockets’ er et udtryk, der bruges om, hvor transparente fondene er og betegner idéen om, at fondene skal være så åbne og gennemsigtige, at man metaforisk set kan "se igennem deres lommer".
“Så der sker en udvikling i 00’erne, som siden hen tager voldsomt fart i 10’erne,” siger Jesper Nygård.
Overgangen til 10’erne
Især villigheden til at samarbejde kommer til at præge filantropien i 10’erne, mener Jesper Nygård.
“Hvor fonde i 00’erne i Danmark, i min optik, meget sjældent arbejder sammen, er der langt flere i 10’erne, der gerne vil arbejde sammen,” siger han.
Som et eksempel på det nævner han, at der i det faglige miljø i 10’erne opstår diskussioner af begreberne substitutionsgrad og subsidieringsgrad, som i hans optik cementerer en bevidsthed om at ville samarbejde.
Subsidieringsgrad betegner andelen af den samlede finansiering, mens substitutionsgrad er en betegnelse for, i hvilken grad de filantropiske midler er afgørende for, om et givent projekt kan realiseres. Hvis substitutionsgraden er meget høj, betyder det, at projektet er afhængigt af den filantropiske støtte. Hvis subsidieringsgraden derimod er lav for den enkelte fond, betyder det, at der er flere andre, der er med til at løfte finansieringen, og det er at foretrække, fordi fonden dermed kan bruge dens midler til flere andre projekter også, forklarer Jesper Nygård.
Derudover bliver der, på tærsklen mellem 00’erne og 10’erne, også diskuteret begrebet ‘kloge penge’, som også er amerikansk inspireret. Ifølge Jesper Nygård handler diskussionen blandt andet om, om de filantropiske aktører i virkeligheden deler andet ud end penge.
“Dengang er der meget fokus på administrationsprocenten, altså hvor meget personale der er ansat til formidling og administration og så videre. På et tidspunkt bliver AP Møller Fondens daværende direktør spurgt om, hvor mange medarbejdere der er i AP Møller Fonden, og til det svarer han med et smil og slet skjult ironi, at han har lige så mange ansat i hele fonden, som Realdania har ansat til at formidle. Og det er jo dels en vittighed, og dels et udtryk for, at han, og sikkert også andre, synes, vi gik den forkerte vej dengang," siger Jesper Nygård.
Den bevægelse med at dele viden og gøre sig transparent, er der rigtig mange, der er med på i dag
Jesper Nygård – Adm. direktør, Realdania
Selv tror han dog på retningen. Jesper Nygård mener - både da og nu - at den viden, projekterne opnår, skal deles ud til flest muligt, fordi den viden, i hans optik, er ligeså vigtig som det konkrete projekt. En holdning, som flere filantropiske aktører i dag tilslutter sig, mener han.
“Den bevægelse med at dele viden og gøre sig transparent, er der rigtig mange, der er med på i dag,” siger han.
Dengang i begyndelsen af 10’erne begynder der også at opstå et større behov for at kommunikere, hvad fondenes rolle er og kan være, fordi fondene - og herunder også Redania - bliver udsat for hård kritik i medierne, fortæller Jesper Nygård.
Derfor bliver flere fonde bevidste om deres omdømme og om spørgsmålet om legitimitet, mener han.
“Legitimitet skabes af ens handlinger, og det er så andre, der vurderer, om man har legitimitet. Legitimitet handler med andre ord om, at samfundet synes, at det vi laver er okay og er med til at gøre samfundet bedre, og at vi ikke gør noget, der er i modsætning til samfundskontrakten,” siger Jesper Nygård, der bliver ked af det, hvis folk hentyder til den gamle talemåde: ‘Den der betaler musikken, bestemmer hvad der skal spilles.
Sådan vil han bestemt ikke have, at hverken han eller Realdania opfattes.
“Man bygger ikke videre på samfundskontrakten, hvis man opfattes som dem, der skal bestemme. Vi er en del af et partnerskab, vi er en del af et samarbejde om at løse problemer,” siger han
Sætter sig i filantropiens førersæde
Op gennem 10’erne fylder videndeling også på en anden måde for Jesper Nygård.
I 2013 bliver han engageret i den europæiske fondsorganisation European Foundation Center (EFC), hvor han siden har haft en række forskellige roller, først i EFC, og efter fusionen med Daphne, i regi af Philea, hvor han i øvrigt netop (i 2024, red.) er blevet valgt ind i bestyrelsen igen, efter at have været med i fusionsbestyrelsen.
“Jeg tror rigtig meget på transparens og på at dele viden, så for mig er det en ren gave at blive en del af et internationalt filantropisk dybt fagligt miljø med meget ambitiøse kollegaer fra hele Europa og USA. For mig er det en slikbutik af viden og dygtige mennesker,” siger Jesper Nygård.
Han mener, at det europæiske fondssamarbejde og den vidensdeling, der foregår, når de filantropiske aktører kommer tættere på hinanden, er med til at styrke det europæiske fondslandskab enormt.
“Vi bliver meget dygtigere, når vi taler sammen og lærer af hinanden,” siger han.
Samme år, som han bliver en del af EFC, i 2013, sker der desuden det, at Realdania står over for at skulle finde en ny administrerende direktør. På det tidspunkt er Jesper Nygård bestyrelsesformand og er derfor tæt på processen.
“Jeg går til bestyrelsen med navne på et par dygtige og kompetente potentielle kandidater, og i det forløb bliver jeg spurgt, om jeg egentlig ikke også kunne være interesseret,” siger han.
Som bestyrelsesformand har han været en del af at definere Realdanias retning og står over for blandt andet at skulle i gang med at udvikle og implementere en katalytisk strategi, så for ham er det en ønskesituation. Selv om han i forvejen har et super spændende job som direktør i KAB, som han siger, betænker han sig ikke med at sige ja til jobbet som administrerende direktør i Realdania.
“På den måde får jeg lov til at arbejde på en større klinge med en større muskel. Så for mig er det et dybt privilegeret spørgsmål at få fra bestyrelsen,” siger han.
Problemdrevet paradigmeskift
Jesper Nygård forlader altså KAB og sætter sig for alvor bag rattet i Realdania i 2013 og går straks i gang med at omsætte de nye tanker om katalytisk filantropi til en strategi.
Blå bog
- Jesper Trærup Nygård (f. 11. december 1961) har været administrerende direktør i Realdania siden 2013.
- Fra 1996-2013 var han administrerende direktør i KAB
- I 2003 blev han en del af Realdanias bestyrelse, først som medlem, siden 2008 som næstformand og fra 2009-2013 som bestyrelsesformand.
- Jesper Nygård har desuden besiddet en lang række andre bestyrelsesposter og sidder i dag i bestyrelsen i bl.a. The C40 Cities Climate Leadership Group og Dansk Selskab for Virksomhedsledelse.
- Var med til at stifte Fondenes Videnscenter i 2017 og har været næstformand frem til 2022 og bestyrelsesformand fra 2022-23. Har desuden været med i styrelsesrådet i den pan-europæiske fondsforening European Foundation Center (EFC) og er i dag bestyrelsesmedlem i Philea
- Han er uddannet cand.scient.adm. fra RUC i 1989
“Da vi i Realdania i 2013 laver vores filantropistrategi, der træder i kraft 1. januar 2014, starter vi faktisk med at kalde den ‘katalytisk filantropi’. Og det er der ikke en kæft, der forstår. Folk tror, det er noget, der sidder ved udstødningsrøret på en bus. Men formålet og ambitionen bag katalytisk filantropi, forstår folk godt, når det forklares. Vi ender med at omdøbe strategien til ‘problemdrevet og dagsordensættende filantropi’. Og det er i virkeligheden en super god oversættelse af dét at arbejde katalytisk,” siger Jesper Nygård og fortsætter.
“Dét at arbejde problemdrevet, er en disciplin, som er super vanskelig, men også virkelig interessant. Det er et kæmpe paradigmeskifte. Og dét at arbejde dagsordensættende er i virkeligheden, set fra min stol, vores forpligtelse, fordi vi, på de områder, vi ved noget om, skal være med til at ændre et mind set, og det kan man gøre ved at sætte en dagsorden”.
Det bedste danske eksempel på at arbejde problemdrevet, synes han, kommer fra Trygfonden.
“Vi har lavet rigtig mange succesfulde projekter om blandt andet indeklima og seniorbofælleskaber, hvor vi har arbejdet problemdrevet, men det problemdrevnes moder i Danmark er Trygfonden, og det synes jeg, de fortjener al mulig anerkendelse for,” siger Jesper Nygård.
Han fremhæver især Trygfondens vedvarende arbejde med at løse problemet med druknedød i Danmark.
“Hvor man måske tidligere ville have sagt ja eller nej til enkelte projekter, prøver fonden i stedet at sige, at hver gang de tager et projekt ind, skal de måle og veje projektet op imod, om det er med til at løse det overordnede problem,” siger han.
“Mig bekendt har Trygfonden i dag lavet henved 20 forskellige projekter, som alle sammen har det formål at skulle reducere antallet af drukneulykker. Og hver gang har de evnet at sætte forandringsteorien bag det projekt op imod det problem, de gerne vil løse. Det er vanvittigt dygtigt lavet, og det forsøger jeg at lave en copy paste af hver dag, når vi arbejder med problemer,” siger han.
Studieture og udenlandsk inspiration
Op gennem 10’erne fortsætter Jesper Nygård med at orientere sig mod USA, når han søger ny viden og inspiration om filantropiske tendenser og teorier.
Og på en studietur til USA støder han for første gang på begrebet ‘Collective Impact’.
“Jeg har været 4-5 gange i USA på systematiske vidensbesøg for at besøge nogle af de toneangivende fonde derovre. Det har været en stor øjenåbner, og på en af de ture støder vi på begrebet ‘Collective Impact’, og på en anden af de ture møder vi Mark Kramer og John Kania, som er de to universitetsprofessorer, der står bag modellen,” fortæller Jesper Nygård.
Partnerskabsmodellen passer godt ind i Realdanias vidensbaserede måde at arbejde på, og fordi modellen er så velbeskrevet i amerikansk kontekst, føler Jesper Nygård sig forpligtet til at prøve den af i dansk kontekst på nogle af de dagsordener, Realdania gerne vil arbejde med.
Det fører til, at Realdania igangsætter tre ‘collective impact-projekter’.
“Nogle gange er det projektet, der er vigtigst, og nogle gange er det dét at udvikle metoden der er vigtigst. Og her er det især dét at udvikle metoden og spørge - kan vi tage den amerikanske ‘collective impact-tradition’ og erfaring og tage ind i en anden kontekst, det vil sige i et andet land?,” siger han og uddyber, at USA og Danmark især adskiller sig fra hinanden ved, at USA er karakteriseret ved, at man ofte arbejder på trods af den offentlige sektor, hvor dansk filantropi er karakteriseret ved, at vi langt overvejene arbejder sammen med den offentlige sektor.
Alligevel lykkes det, ifølge Jesper Nygård, at overføre metoden til en dansk kontekst. Ud af de tre første ‘collective impact-projekter’ viser det sig, at metoden ikke er så egnet til to af projekterne, som de prøver den af på, men at den til gengæld er meget velegnet til det tredje, mener Jesper Nygård.
Det tredje ‘collective impact-projekt’ er endda så vellykket, at det har dannet baggrund for et af de meget markante resultater af de grønne trepartsforhandlinger, nemlig Den Grønne Arealfond, hvor Staten og Novo Nordisk Fonden til sammen nu indskyder 40 mia. kr., tillføjer Jesper Nygård.
Siden er metoden blevet forfinet og udviklet til de særlige danske forhold af mange parter, og andre filantropiske aktører har også kunnet lære af de gennemførte projekter, ligesom Realdania har kunnet lære af andres projekter.
“Jeg har altid troet på, at det med at forstå, hvad andre gør, kan gøre os klogere. Hvis vi ikke snupper de bedste erfaringer, så udvikler vi heller ikke os selv,“ siger han.
Aha-oplevelse og fondsforening
Det er også i kontekst af inspirationen fra USA, at Jesper Nygård får en af sine største aha-oplevelser i 10’erne. Det sker, da hans egen overbevisning om ‘kloge penge’ pludselig bliver bakket op af toneangivende forskning, der bekræfter ham i, at Realdania har fat i noget.
“Noget andet ret epokegørende, der sker for mig i 10’erne, er, da Rockefeller Philanthropy Advisors afslutter et forskningsprojekt omkring 2017, som i virkeligheden prøver at tage Professor Peter Druckers gamle teori ‘The Theory of the Business’, som bruges meget i CBS-miljøer, og overføre til ‘Theory of the Foundation’,” fortæller Jesper Nygård.
Ifølge studiet er en af de vigtigste forskelle på at drive filantropisk virksomhed og kommerciel virksomhed, at hvor den kommercielle forretning helt legitimt gør, hvad den kan for at holde på sine forretningshemmeligheder, så er fondens eller filantropens grundpræmis, at al viden bør blive stillet til rådighed for alle andre – en variant af, at viden skal være open source, fortæller Jesper Nygård.
“For mig er det en kæmpe aha-oplevelse, fordi jeg på det tidspunkt ikke har haft en forskningsmæssig krog at hænge mit synspunkt om kloge penge på. Men der giver studiet mig den indsigt, at når vores forpligtelse er at dele al viden, så har Henrik Tvarnø (forhenværende direktør i AP Møller Fonden, red.) ikke ret i, at vi har for mange kommunikationsfolk i Realdania,” siger Jesper Nygård med et lille smil.
Midt i 10'erne sker der desuden en stor ting i Jesper Nygårds filantropiske virke. Gennem sit engagement i EFC bliver han bevidst om, at der, blandt de 29 europæiske medlemslande, kun er to, der ikke har en fondsforening. Danmark og Albanien.
“Det fører til et forsøg, der kommer efter et par allerede mislykkedes forsøg, hvor en række mellemstore fonde i 2014-15 tager et virkelig prisværdigt initiativ om et samarbejde, der gør, at vi i 2017 kan stifte Fondenes Videnscenter, hvor jeg får æren af at blive næstformand og formand i de første fem år. Det bringer også den danske fondssektor meget tættere sammen og er i sig selv en vigtig del af, hvad der sker i 10’erne,” siger Jesper Nygård.
Den filantropiske værktøjskasse
Selvom en del filantropiske aktører begynder at arbejde problemdrevet og katalytisk i 10’erne, er det dog langt fra alle. Heldigvis, mener Jesper Nygård.
“Det er meget vigtigt ikke at opfatte den filantropiske sektor som en sektor, der går i takt. En meget stor del af fondene begynder at arbejde mere strategisk og katalytisk op gennem 00’erne og 10’erne, men en række holder fast i den mere klassiske tilgang, og det er fuldstændig legitimt efter min opfattelse,” siger han.
Jesper Nygård fortæller, at den klassiske uddelingsbaserede tilgang til filantropi med lidt hånligt islæt kaldes ‘inbox-driven philanthropy' i visse kredse, med henvisning til, at fondene blot venter på, at der tikker en ansøgning ind i postkassen.
Men ifølge Jesper Nygård er der mange, der arbejder ansøgningsdrevet, som arbejder uhyre professionelt, og han mener, at der er behov for alle de forskellige filantropiske metoder.
“Hvis din værktøjskasse kun har en hammer, så mangler du noget til at skrue en stjerneskrue i eller stramme en bolt, eller hvad du nu engang får brug for,” siger han og fortsætter:
For mig har det været vigtigt, og vil formentlig blive ved med at være vigtigt, at vores strategiske arbejde med filantropi både indeholder klassiske greb, strategiske greb og katalytiske greb.
Jesper Nygård – Adm. direktør, Realdania
“For mig har det været vigtigt, og vil formentlig blive ved med at være vigtigt, at vores strategiske arbejde med filantropi både indeholder klassiske greb, strategiske greb og katalytiske greb. Jeg synes, at klassisk, strategisk og katalytisk filantropi lever rigtig fint side om side.”
Jesper Nygård mener, at den danske filantropiske sektor i løbet af de sidste ti - og især de sidste fem år - er blevet markant bedre til at vælge det rigtige redskab til det rigtige problem.
“Der er nogle problemer, du ikke kan løse, hvis du alene arbejder ansøgningsdrevet. Men der er andre typer af problemer, du ikke kan løse, hvis du ikke også arbejder ansøgningsdrevet. Og der er nogle problemer, som du måske ikke får øje på, hvis du ikke også arbejder ansøgningsdrevet, fordi ansøgningerne bidrager med at vise, hvad der rører sig i samfundet,” siger han.
Pippi som ledelseshelt
Jesper Nygårds internationale fokus har gennem alle årene primært været fokuseret på vidensopbygning og vidensdeling, frem for egentlige internationale samarbejder.
I løbet af de mange studieture og samarbejder i internationale netværk har Jesper Nygård blandt andet været på besøg og udvekslet erfaringer med fonde som Ford Foundation, Rockefeller Philanthropy, Hewlett Foundation, Laudes Foundation, Robin Hood Foundation i New York, Fritt Ord i Norge, Körber stiftung i Tyskland, King Baudouin Foundation i Belgien, Wellcome Trust i London og La Caixa Foundation i Barcelona.
I dag mener han, at mange europæiske fonde er kommet på fuld højde med mange af de amerikanske fonde, ligesom Asien også stormer frem, så hvor han opfatter USA som storebror, da han begynder at læse og forstå, hvad filantropi er i 00’erne, er filantropien meget mere global i dag.
“I dag er der mange epicentre,” siger han.
Noget er dog stadig, som det altid har været for Jesper Nygård, nemlig hans anskuelse af ledelse - og også her har han hentet viden i udlandet, nemlig vores naboland Sverige.
“Nu har jeg været administrerende direktør i 28 år, og i alle årene har Pippi Langstrømpe været min helt ledelsesmæssigt - det har ikke været fine bøger fra CBS. Hun siger tre ting, der har styret hele mit liv. Hun siger: ‘Hvis du tier stille for længe, så visner tungen.’ - Og det er der ikke fare for sker for mig, som du kan høre. Og så siger hun: ‘Det har jeg aldrig prøvet før, så det kan jeg sikkert sagtens finde ud af’, hvilket jeg synes er en fantastisk tilgang til livet. Og så siger hun det allervigtigste for alle fonde og filantroper, synes jeg, nemlig: ‘Den, der er vældig stærk, bør også være vældig rar’,” siger Jesper Nygård.
Der skal dog, til det, bemærkes, at det er en udbredt fejlcitering, at Pippi Langstrømpe skulle have sagt: ‘Det har jeg aldrig prøvet før, så det kan jeg sikkert sagtens finde ud af’, fremgår det af litteratursiden.dk. I bogen 'Pippi går om bord' siger Pippi dog noget, der budskabsmæssigt minder meget om det, da hun bliver spurgt, om hun kan spille klaver, nemlig:
"Hvordan skulle jeg kunne vide det, når jeg aldrig har prøvet det. Jeg har aldrig haft noget klaver at prøve det på. Og det siger jeg dig, Tommy - at spille klaver uden klaver, kræver kolossal træning, inden man får det lært."
Tre dominerende temaer i 20’erne
Når Jesper Nygård i dag ser på det fondslandskab, der præger samtiden og måske også fremtiden, er der især tre temaer, han mener vil dominere.
“Jeg tror, at det her med den indbyggede asymmetri mellem dem, der søger penge, og dem der vil give penge, vil fylde mere og mere. Der skal skabes bedre samtaler om asymmetrien,” mener han.
Jesper Nygård nævner, at Realdania i de sidste seks-syv år systematisk har spurgt alle ansøgere, der har fået afslag, om de har følt sig godt behandlet, og om de kan forstå, hvorfor de fik afslag. Det er der, ifølge Jesper Nygård, ikke er ret mange, der gør i Europa, hvorimod der er flere, der gør det i USA.
Hele diskussionen om, hvordan det er at være modtager af vores penge, tror jeg derfor vil fylde mere og mere
Jesper Nygård – Adm. direktør, Realdania
“Det forventes, med rette, af os, at vi bliver dygtigere til at forstå og sætte os ind i rammevilkårene for de mange parter, som vi samarbejder med. Hele diskussionen om, hvordan det er at være modtager af vores penge, tror jeg derfor vil fylde mere og mere,” siger han.
Derudover tror han, at magtbegrebet og forvaltningen af magt vil fylde meget i 20’erne på grund af de mange store kriser, verden står midt i.
“FN og World Economic Forum og flere andre taler om polykriser. Det hele brænder jo på en eller anden måde på vores jordklode. Og agilitet og forandringsparathed hos fondene tror jeg kommer til at betyde meget. Jeg tror, fondene over de næste ti år vil miste legitimitet over en bred kam, hvis de ikke agerer tænksomt i forhold til den verden, som på mange måder står over for store og komplekse udfordringer,” siger han.
Det sidste tema, som Jesper Nygård fremhæver som dominerende i samtiden og fremtiden, er transparens.
“Jeg tror, samfundskontrakten vil fordre, at vi bliver bedre til at være transparente. Og udviklingen går klart den vej. Vi flytter os alle sammen i retning af mere og mere transparens, for eksempel på investeringssiden og offentliggør meget mere end for ti år siden. Folk skal kunne forstå vores valg og prioriteringer, og det skal være nemmere at kigge os i kortene og udfordre, om vi gør det så godt, som vi overhovedet kan,” siger han og tilføjer:
“Jeg tror, at der kommer ganske meget mere investering med et formål. Fra det traditionelle kapitalismesynspunkt om blot at skabe et afkast til at ville ganske meget mere. For 25 år siden var filantropien på et stadie, hvor potentialet så små begyndte at gå op for os. Sådan er det lige nu med investeringerne. Der er et kæmpe potentiale – og det er så småt ved at gå op for os.”
