Impact-investeringer udgør 3,2 procent af den samlede danske investeringskapital.
Det fastslår en ny rapport, der for første gang kortlægger det danske marked for impactinvesteringer.
Rapporten er udarbejdet af Rambøll for Invest for Impact Denmark, der arbejder for at fremme impact-investeringer.
Analysen er desuden det danske bidrag til en større europæisk undersøgelse af impact-investeringsmarkedet, som har været foretaget i europæisk kontekst ad flere omgange, men som Danmark altså først bliver en del af med den nye analyse.
Om Invest for Impact
- Invest for Impact Denmark er et nationalt råd og fællesskab for danske impact-aktører, som blev stiftet som en almennyttig forening d. 15. december 2023 af Den Sociale Kapitalfond.
- Det er Den Sociale Kapitalfond, der har taget initiativ til rådet, og etableringen er sket i samarbejde med Trygfonden, Sparekassen Sjælland-Fyn, Landsbyggefonden og Dansk Industri.
- Invest for Impact Denmarks ambition er at fremme investeringer, der understøtter bæredygtig udvikling inden for miljø-, klima- og socialområdet, samtidig med at der opnås et solidt finansielt afkast.
“Hvis vi tager alle europæiske lande tilsammen, er gennemsnittet fra 2022 på tre procent, men der kommer snart nye tal, og foranalyser viser, at der er en forventning om, at tallet kommer til at ligge en del højere, så Danmark dermed vil ligge under det europæiske gennemsnit,” siger Birgitte Frost Mathiesen, direktør i Invest for Impact Denmark og fortsætter:
“Hvis vi ser mod nogle af de lande, som arbejder med en national strategi for at fremme impact-investeringer, for eksempel Norge, Holland, Belgien og Schweiz, så har deres nationale advisory boards for impact-investing sat en national ambition om at nå ti procent inden 2030. Og det kunne vi også godt tænke os, at vi skulle gøre her i Danmark.”
Analysen viser blandt andet, at markedet for grønne impact-investeringer er markant længere fremme end markedet for sociale impact-investeringer.
“Hvis du deler impact-investeringer i to - de grønne og de sociale - så kan du sige, at det grønne investeringsmarked er meget mere modent på mange områder, og derfor kan man også se i rapporten, at langt det meste impact-kapital løber mod de grønne investeringer. Der er for få investeringsmuligheder herhjemme inden for de store systemiske sociale impact-investeringer,” siger Birgitte Frost Mathiesen.
Hun mener, at det blandt andet skyldes, at der er en stor umodenhed i det offentlige system i dag i forhold til at arbejde med privat kapital til løsning af samfundets problemer.
“Vores offentlige velfærdssystem er ikke så modent i forhold til at modtage private investeringer. Når kommunerne går ind og foretager en social effekt-investering, foregår det mest ved, at man prøver et lille hjørne af. Det er stadigvæk så småt, så de store investorer kan ikke være med,” siger hun.
Fondene er vigtige markedsmodnere
Ifølge Birgitte Frost Mathiesen spiller de filantropiske fonde en helt afgørende rolle i arbejdet med at modne markedet - især inden for de sociale impact-investeringer.
“Vi kan se, at de filantropiske fonde spiller en afgørende og måske den allervigtigste rolle. Hvis vi vender blikket og kigger 10-15 år tilbage på, hvordan vi startede med at lave grønne investeringer ud fra et subsidieringsprincip, var det både de filantropiske fonde og staten, der gik ind og subsidierede modningen af det marked. Vi har brug for nøjagtigt det samme for vores sociale investeringer. Og her spiller de filantropiske fonde en eminent stor rolle,” siger hun.
De otte største barrierer for vækst i markedet for impact-investeringer
- 1) Manglende cases, der kan påvise både markedskonformt afkast og reel impact
- 2) Manglende politisk opmærksomhed på mobilisering af kapital
- 3) Manglende investeringsmuligheder i impact-skabende kapitalforvaltere og/eller virksomheder
- 4) Manglende risikovillighed blandt investorer i forhold til økonomisk afkast
- 5) Manglende interne ressourcer og kompetencer til måling og rapportering af impact
- 6) Manglende økonomiske incitamenter
- 7) Manglende definitioner og fælles forståelse af forskellen mellem impact og ESG/bæredygtige investeringer
- 8) Manglende udbud af impact-investeringskapital
Kilde: Rapporten 'Det danske impact-investeringsmarked 2024 - Indsigter, barrierer og vejen til vækst'. Barriererne er identificeret på basis af en spørgeskemaundersøgelse samt udtalelser fra eksperter og nøgleaktører på investeringsmarkedet.
“Dernæst spiller fondene en ligeså afgørende rolle i forhold til, at vi i Danmark skal lære at arbejde med det begreb, der på engelsk hedder ‘blended finance’,” tilføjer hun.
‘Blended finance’ er en betegnelse for en pulje af forskellige typer af kapital, som bliver brugt til at foretage en impact-investering.
“Så i stedet for at donere filantropisk kapital som en enkeltstående bevilling, så konstruerer man donationen ind i en investering, altså man blender finansiering. Og det kan kun lade sig gøre, hvis der er et samarbejde mellem en række af medinvestorer, som for eksempel kan være de filantropiske fonde, staten, regioner eller kommuner og så selvfølgelig de konventionelle investorer såsom kapitalfonde og pensionskasser og så videre,” siger hun og slår fast:
“Så både som markedsmodner inde for sociale impact-investeringer, men også i forhold til ‘blended finance’ spiller de filantropiske fonde en kæmpe rolle.”
Hun mener især, at fondene er vigtige i arbejdet med impact-investeringer baseret på ‘blended finance’, fordi fondene kan bidrage med noget vigtigt i forhold til at tiltrække de traditionelle investorer.
“Det handler om at bygge sin investeringscase op på forandringsteori, så investorerne investerer ind i et outcome, man har defineret. Fondene er dygtige til at arbejde med forandringsteori. Det er investorerne ikke så vant til, så derfor skal de hjælpes på vej, men de kommer så til gengæld med en masse investeringserfaring. Det skal vi have puttet i samme pose og lave en ‘blended finance’ impact-investering,” mener hun.
Hvordan ser du på filantropiske fonde og foreningers rolle i fremtiden for impact-investeringer?
“Lidt forsimplet kan man sige, at jeg ser de filantropiske fonde sidde i lokomotivets førerhus, fordi det er fondene, der kommer til at trække hele impact-investeringsmarkedet i gang, og det siger jeg med ret stor overbevisning, fordi, hvis jeg kigger på de markeder, der er længere fremme end os, er det dét, der er sket,” siger Birgitte Frost Mathiesen og nævner lande som England, Holland, Australien og Schweiz som eksempler.
Hvor fondene altså, i Birgitte Frost Mathiesens analogi, er dem der sidder og styrer toget, er de resterende togvogne klar til at blive fyldt op med andre investorer såsom private investorer, kapitalfonde, familiekontorer, forsikringsselskaber, pensionskasser og så videre.
Jeg tror ikke, jeg kan understrege væsentligheden af, at vi får denne her samtale med fondene nok, så de er bekendt med den helt afgørende rolle, de kan vælge at spille
Birgitte Frost Mathiesen – Direktør, Invest for Impact Denmark
“Jeg tror ikke, jeg kan understrege væsentligheden af, at vi får denne her samtale med fondene nok, så de er bekendt med den helt afgørende rolle, de kan vælge at spille,” siger Birgitte Frost Mathiesen.
Og det er en rolle, som hun også oplever, at flere fonde er villige til at påtage sig.
“Vi ser en begyndende interesse for det hos nogle af fondene og en stor nysgerrighed. Der er fonde, der ser sig selv som dem, der skal gøre det, men det har været svært at komme i gang. Det er en bevægelse, der skal skubbes i gang på flere fronter,” siger hun.
Den fulde rapport ‘Det danske impact-investeringsmarked 2024 - Indsigter, barrierer og vejen til vækst’ kan læses her:
