Mere end 350 borgere samledes tirsdag den 18. marts til stormøde i Maribo Hallerne i Guldborgsund. Anledningen var lanceringen af Nordea-fondens nye pulje Vores egn på 40 millioner kroner, som er målrettet lokale fællesskaber i Lolland og Guldborgsund kommuner. En pulje, hvor Nordea-fonden efter eget udsagn for første gang prøver kræfter med deltagende filantropi og inviterer borgerne til at være med til at pege på, hvad puljen skal gå til.
Grundtanken i deltagende filantropi, som de seneste år har vundet indpas særligt blandt amerikanske fonde, er nemlig, at den filantropiske effekt øges når de mennesker, det hele drejer sig om, får en central plads ved bordet, når fondes midler skal uddeles.
Baggrunden for Nordea-fondens lancering af puljen er således også, at lokale foreninger og borgere sidder med vigtig viden og input, der kan løfte fondens ambition om at styrke lokale fællesskaber i de to kommuner.
“Vi ønsker, at de mennesker, der kender området bedst, kan sætte deres klare aftryk på puljen og få en stemme i, hvordan pengene fordeles. Det gør vi fordi, vi tror på, at det styrker vores indsats, når vi inddrager de mennesker, der bor der,” siger Henrik Lehmann Andersen, administrerende direktør i Nordea-fonden.
Fonden trækker dog en klar grænse for, hvor langt indflydelsen rækker. Borgerne i de to kommuner kan påvirke kriterierne for Vores egn-puljen, men det vil ikke være borgerne eller de lokale foreninger, der i sidste ende træffer beslutningen om, hvad der skal gives støtte til gennem puljen. Den prioritering vil fortsat ligge hos fondens bestyrelse. Det skyldes ifølge Henrik Lehmann Andersen både et hensyn til borgerne og et ønske om at fastholde beslutningskompetencerne hos bestyrelsen.
“Vi ønsker ikke at lægge selve beslutningen ud til borgerne. Vi holder fast i, at det er fondens bestyrelse, der træffer afgørelsen. Det gør vi både for at beskytte borgerne fra at stå med en habilitetsrisiko og fordi, vi har truffet en principiel beslutning om, at alle beslutninger træffes af bestyrelsen,” siger Henrik Lehmann Andersen.
Ikke de eneste
Det er ikke kun Nordea-fonden, som er begyndt at flirte med ideen om deltagende filantropi.
Også Velux Fonden overvejer, hvordan bevillingsmodtagerne kan inddrages og få en stærkere stemme til dem, det handler om, i prioriteringen af fondens midler. Eksempelvis i projektet Impact Lab 2.0, som fonden i partnerskab med Dronning Marys Center på Københavns Universitet igangsatte i 2024 og på socialområdet, hvor fonden blandt andet benytter sig af erfaringseksperter i udvælgelsesprocessen i en række af fondens calls og puljer.
Desuden har Velux Fonden i deres pulje på 42 millioner kroner om året til humanistisk og samfundsvidenskabelig grundforskning et format, hvor universitetsinstitutterne får mulighed for at indsende et antal ansøgninger, de selv udvælger gennem interne processer på instituttet, som derefter behandles af et eksternt panel og derefter i fondens bestyrelse. Det samme gælder i fondens Writers-in-residence program.
De tiltag er netop baseret på et ønske om at lægge mere af beslutningskompetencen ud til dem, det handler om, påpeger Henrik Tronier, som er vicedirektør med ansvar for forskningsstrategiske indsatser i Velux Fonden.
“Den deltagende og involverende filantropi kan være med til at forstærke effekten af en bevilling og dens betydning for miljøerne og institutionerne. Vi sidder ikke med erfaringerne, og derfor giver det god mening at involvere dem, det handler om og dem, der sidder med problematikkerne og inden for de rette rammer at lægge en del af beslutningskompetencen ud til dem,” siger han.
Der er en voksende erkendelse af, at hvis man ønsker at ændre noget og skabe forandring, så er involvering en forudsætning
Stefan Brendstrup – managing partner i Pluss
Initiativerne fra både Nordea-fonden og Velux Fonden er et klart udtryk for, at der de seneste år har været en stigende interesse for deltagende filantropi blandt flere danske fonde, vurderer Stefan Brendstrup, som er managing partner i rådgivningsvirksomheden Pluss.
“Der er bestemt øget interesse blandt de danske fonde for den deltagende filantropi og for at styrke inddragelsen af dem, det handler om. Der er en voksende erkendelse af, at hvis man ønsker at ændre noget og skabe forandring, så er involvering en forudsætning,” siger han.
Stefan Brendstrup peger blandt andet på ungeområdet, hvor fondene de seneste år i stigende grad har arbejdet med mere deltagelse og inddragelse:
“Her har der været en bevægelse mod, at det er ikke os gamle, der skal bestemme, hvad de unge skal have. Fokus har været på, at de unge har svarene,” siger han.
Mere på vej
Som opfølgning på fællesmødet i Maribo Hallerne planlægger Nordea-fonden at afholde to workshops den 2. og 3. april – én i Lolland Kommune og én i Guldborgsund Kommune – hvor foreninger og borgere inviteres til at være med til at udvikle puljens kriterier. Efter de to workshops afsluttes processen med et webinar, hvor de konkrete kriterier for puljen fastlægges med afsæt i de lokale ønsker og behov, så længe de ligger inden for fondens almennyttige rammer. Nordea-fonden vil derefter med afsæt i de kriterier, der besluttes på webinaret, åbne puljen for ansøgninger i august 2025.
Vi ønsker at drage erfaringer fra denne pulje og bruge det andre steder i landet. Det gælder også vores arbejde med den deltagende filantropi.
Henrik Lehmann Andersen – administrerende direktør i Nordea-fonden
Ambitionen er, at erfaringerne fra Vores egn-puljen og fondens arbejde med den deltagende filantropi derefter skal bruges i fremtidige puljer, hvor Nordea-fonden vil indgå i lokale samarbejder i andre dele af landet.
“Vi ønsker at drage erfaringer fra denne pulje og bruge det andre steder i landet. Det gælder også vores arbejde med den deltagende filantropi. Vi har i en årrække haft fokus på dialog og på at lytte, og det er noget, vi kontinuerligt vil bygge videre på,” siger Henrik Lehmann Andersen.
Den deltagende filantropi vil de kommende år ligeledes være en prioriteret del af den filantropiske værktøjskasse hos Velux Fonden, vurderer Henrik Tronier.
“Det deltagende er en prioritering for os, som på flere områder vil kunne vokse de kommende år. Men det er ikke en metode, vi vil lægge ned over alt, hvad vi laver. Den deltagende filantropi kræver en meget klar rammesætning, der kan sikre transparens i processerne og retfærdighed for ansøgerne, og derfor kan den kun anvendes inden for nogle programområder og felter. Men jeg forestiller mig, at der vil dukke mere op i det spor, som vi har inden for humanistisk og samfundsvidenskabelig forskning,” siger Henrik Tronier.
Klar grænse for deltagelse
Den deltagende filantropi udspringer af et ønske om at gøre op med det klassiske magthierarki mellem donor og modtager. Grundtanken i metoden er, at den filantropiske effekt og værdi øges, når de mennesker, det handler om, får magten og beslutningskompetencen til at afgøre, hvad og hvem der skal have del i de filantropiske midler. Det er også afsættet for en lang række af de amerikanske fonde, der arbejder med metoden, herunder blandt andre Chan Zuckerberg Initiative, Conant Family Foundation og Tzedek Social Justice Fund, som har rykket beslutningskompetencen væk fra fonden selv og ud til de mennesker, den enkelte fond ønsker at gøre en positiv forskel for.
Så langt er der dog ikke nogen af de danske fonde, der endnu har bevæget sig. Der er således i dag en meget klar grænse for, hvor langt fondene herhjemme er villige til at gå, mener Stefan Brendstrup. Den grænse er bestyrelseslokalet og afgivelse af bestyrelsens beslutningsmandat.
“Beslutningskompetencen flytter sig ikke, og jeg ser ikke en bevægelse mod, at det kommer til at ske. Fondene herhjemme holder fast i den traditionelle beslutningsproces,” siger han.
Det er i sidste ende bestyrelsen, der skal træffe beslutningerne. Det står også klart i vores Fundats
Henrik Tronier – vicedirektør i Velux Fonden
Det gælder også for både Velux Fonden eller Nordea-fonden. Her trækkes en klar streg i sandet, når det kommer til beslutningen om selve uddelingen af midler, hvilket ifølge fondslovgivningen også er bestyrelsens ansvar.
“Det er i sidste ende bestyrelsen, der skal træffe beslutningerne. Det står også klart i vores Fundats. Det er dem, der har hånden på kogepladen og ansvaret for fondens uddelinger, og det kommer ikke til at ændre sig,” siger Henrik Tronier.
Han peger dog på, at fonden løbende afsøger muligheden for at oprette bestyrelsesgodkendte puljer, der giver mulighed for at inddrage aktører uden for fonden i selve beslutningsprocessen, men at der ikke er "aktuelle planer om nye puljer."
Stefan Brendstrup mener dog, at det vil kræve, at fondene gentænker deres magt og beslutningsproces, hvis de reelt vil arbejde med den deltagende tilgang.
“Det traditionelle setup er et problem i forhold til tilliden og de positioner, som den deltagerbaserede filantropi prøver at gøre op med. Hvis fondene derfor vil gå den deltagende vej, så bliver de nødt til at kigge på nye governancemodeller og på, hvordan de reelt kan lægge noget af beslutningskompetencen fra sig,” siger han.
Det er dog ikke en vej, som Nordea-fonden på nuværende tidspunkt ønsker at gå ned af.
Hvorfor går I ikke hele vejen i “Vores egn” puljen og lader det være op til borgerne, hvad pengene skal gå til?
”Vores inddragelsesmodel er bottom up. De lokale aktører inddrages i, hvordan midlerne skal bruges. Bestyrelsen beslutter til hvem og til hvad, midlerne konkret fordeles. Det er der flere grunde til, men den primære er, at vi ønsker at beskytte dem derude i virkeligheden, og dem der eventuelt skulle tage beslutningen. Der er en kæmpe risiko for, at vi kommer til at give folk beføjelser, som ikke er til deres eget bedste. Der er klar habilitetsrisiko for dem i forhold til, hvad de vælger at pengene skulle gå til, hvor de kan komme i klemme. Og der er en risiko for, at de ikke er erfarne nok til at træffe beslutningerne. Vi har inden lanceringen af puljen haft en god dialog med de to kommuner, men derfor har vi også valgt at kommunale institutioner ikke kan søge penge fra puljen - netop for at undgå habilitetsudfordringer. Så det er noget, vi er meget opmærksomme på,” siger Henrik Lehmann Andersen.
Kunne I ikke sikre jer mod den risiko ved at klæde dem på - på linje med de oplæringsprocesser, man benytter i mange amerikanske fonde?
“Det er svært at fjerne den risiko, og jeg har ikke set nogen, der er lykkedes fuldt med det endnu,” siger Henrik Lehmann Andersen.
Kunne du forestille dig, at Nordea-fonden på et tidspunkt ville revidere jeres governancemodel og lægge noget af selve beslutningsprocessen ud fra bestyrelseslokalet?
“Vi er altid åbne overfor nye ting og for at teste nye metoder af, der kan bringe os tættere på borgerne. Men jeg har ikke set en god model for det her endnu, og derfor er det ikke noget, vi har planer om. Vores generelle tilgang er baseret på en principiel beslutning om, at beslutninger skal træffes af bestyrelsen,” siger Henrik Lehmann Andersen.
Kan man kalde det deltagende filantropi, når I ikke afgiver beslutningskompetencen til dem, det handler om?
”Der er flere trin op ad trappen for metoden ”deltagende filantropi”. Som ansøgerdrevet fond er det vigtigt for os, at vi både lytter og inddrager dem, som vi ønsker at fremme gode liv for. Nu tager vi et skridt op ad næste trin på trappen. Vi er ret forventningsfulde, og med over 350 deltagere til vores første fællesmøde i Maribo Hallerne, så tyder det på, at de lokale aktører ønsker at sætte et aftryk på puljens indhold,” siger Henrik Lehmann Andersen.
