Tillidsbaseret filantropi har de seneste år vundet indpas i fondssektoren, men tilgangen er dog fortsat begrænset i sit omfang.
Det er konklusionen i OECD's rapport No strings attached? Making sense of flexible financing in philanthropy, som sætter fleksibel finansiering og tillidsbaseret filantropi under lup. De har kortlagt udbredelsen af den tillidsbaserede filantropi baseret på næsten 65.000 bevillinger fra 180 fonde rundt omkring i verden i perioden fra 2016 til 2019.
Kortlægningen viser, at 16 procent af fondenes uddelinger blev givet som drift- eller budgetstøtte gennem bevillinger, hvor der ikke er restriktioner eller specifikke rammer for, hvordan modtageren skal bruge midlerne, og hvor de ikke er øremærket specifikke projekter eller programmer. Ud af de uddelte midler på samlet knap 37 milliarder dollars gik 6,8 milliarder dollars til såkaldt fleksibel støtte mod 30 milliarder dollars til specifikke projekter eller programmer.
Rapporten fra OECD behandler specifikt 20 store internationale fondes bevillinger fra 2000 til 2022 og her udgjorde fleksibel finansiering 20 procent i 2022 - mod fem procent i 2000. Dog med store variationer på tværs af de store fonde.
Akutmidler har bidraget
En væsentlig motor for udviklingen mod mere tillidsbaseret filantropi har ifølge OECD-rapporten været de seneste års kriser og ekstraordinære begivenheder herunder særligt Covid19-krisen og Ukraine-krigen.
I en artikel om tillidsbaseret filantropi i Stanford Social Innovation Review beskrives bevægelsen mod den tillidsbaserede filantropi således som et klart udtryk for, at de seneste års kriser og acceleration af globale udfordringer har vist, at organisationer “har brug for evnen til at ændre kurs, og at fonde og filantroper kan give det med ubegrænset finansiering - som er en fundamental del af den tillidsbaserede filantropi."
Et konkret eksempel: Tilbage i 2020 gik mere end 40 amerikanske og internationale fonde sammen og “lovede mere fleksibel finansiering for at hjælpe bevillingsmodtagere med at opfylde akutte behov forårsaget af COVID-19-krisen.”
I deres fælles udmelding lovede de blandt andet at “gøre eventuelle nye bevillinger så frie som muligt, så nonprofit-partnere har maksimal fleksibilitet til at reagere på denne krise.“
Blandt underskriverne var eksempelvis Ford Foundation og William and Flora Hewlett Foundation. Ford Foundation uddelte ifølge rapporten fra OECD i 2022 80 procent af sine midler baseret på ideen om tillidsbaseret filantropi og fleksibel finansiering.
Trend, der vokser herhjemme
Bevægelsen mod den tillidsbaserede filantropi er også i gang indenfor Danmarks grænser. En lang række fonde uddelte i kølvandet på både Covid19 og krigen i Ukraine store summer, hvor rammerne for bevillingerne var meget åbne og fleksible.
Hos flere store danske fonde har der de seneste år desuden været en stigning i flerårige og mere frie fondsbevillinger - blandt andet til en række ngo’er og andre civilsamfundsorganisationer eksempelvis til Plastic Change, den grønne tænketank Concito, Tænketanken Kraka, bynetværket C40, Akutpuljen til Dansk Flygtningehjælp og Ungdomsbureauet.
Det er en klar tendens blandt flere af de danske fonde. De begynder at skrælle krav væk og går mere tillidsbaseret frem
Stefean Brendstrup – evalueringsekspert og managing partner, Pluss
Stefan Brendstrup, som er evalueringsekspert og managing partner i rådgivningsvirksomheden Pluss, har tidligere fortalt til Filantropi, at flere og flere danske fonde begynder at skære ned på konkrete kriterier og dokumentationskrav og gå i den mere tillidsbaserede retning.
“Det er en klar tendens blandt flere af de danske fonde. De begynder at skrælle krav væk og går mere tillidsbaseret frem. Det betyder, at de kigger mindre på konkrete kriterier og mål, men i højere grad sætter bevillingsmodtagerne fri – inden for en fælles ramme og med et fælles mål om forandring eksempelvis inden for det sociale eller grønne område,” siger han.
Særlige organisationer foretrækkes til frie midler
I rapporten fra OECD kortlægges hvilke typer af aktører, der står forrest i køen og typisk er dem, der får bevilget de mere fleksible og frie midler fra fondene. Her ligger ngo’er som den klare højdespringer.
I rapporten begrundes dette med, at ngo’er typisk har meget klare økonomiske begrænsninger, at de er helt tæt på der, hvor tingene sker, at de ofte har tætte relationer til fondene, og at de har et meget klart og afgrænset formål - hvilket gør dem “til ideelle kandidater til generel driftsstøtte.”
Til gengæld viser kortlægningen, at universiteter, vidensinstitutioner og store veletablerede institutioner har markant lavere succesrate i forhold til at få del i fondenes frie midler, og at langt de fleste fondsuddelinger til den gruppe organisationer fortsat gives til specifikke forskningsprojekter og -programmer.
Både fordele og ulemper
Der er klare fordele- men også udfordringer- at hente ved den tillidsbaserede uddelingsform ifølge rapporten fra OECD, og det gælder både for donor og for modtager.
For donorer, peger rapporten på, er der klare gevinster ved metoden særligt i form af mindre ressource- og tidsforbrug, hvilket frigiver tid og kræfter til andre projekter og til at opdyrke stærkere netværk, partnerskaber og viden.
De mere frie fondsmidler giver frihed til at bruge ressourcer på kerneopgaven
No strings attachedOECD-rapport
For bevillingsmodtagere er der ligeledes klare gevinster. De mere frie fondsmidler giver frihed til at bruge ressourcer på kerneopgaven frem for at skulle jagte funding eller bruge tid på administration, mulighed for større agilitet i forhold til forandringer i omverdenen, og en frihed til selv at kunne administrere midlerne. Flere evalueringer af den tillidsbaserede filantropi blandt andet fra Ford Foundation viser således, at den type midler giver et mere effektivt resultat i forhold til impact end mere restriktive donationer.
Rapporten fra OECD identificerer desuden en række risici og ulemper ved den tillidsbaserede og mere fleksible uddelingsform. Først og fremmest betyder den type uddelinger et tab af kontrol for donoren. Dertil peges på, at de hidtidige erfaringer med metoden viser, at det kan være vanskeligt for fondene at vurdere, hvorvidt det er en effektiv anvendelse af deres midler. Desuden, at der er risiko for, at bevillingsmodtagere bliver for afhængige af midlerne i forhold til at kunne løfte driften af deres organisation.
Endelig kan metoden ifølge rapporten udfordre ideen om, at filantropi bør fremme nye og innovative projekter i stedet for blot at drifte nuværende programmer.
