Glem alt om måltal, aktivitetsplaner, budgetter og evalueringer. Fokuser på at få hjælpen ud til dem, der har brug for den.
Sådan lyder budskabet i stigende grad fra fondene til de danske civilsamfundsorganisationer, som arbejder med humanitære kriser og katastrofehjælp. De tillidsbaserede samarbejder mellem fond og NGO har nemlig for alvor fået luft under vingerne i de seneste par år.
Fondsdirektør i Poul Due Jensens Fond Kim Nøhr Skibsted fortalte i forrige uge i Filantropi, at det tillidsbaserede samarbejde tog fart under covid epidemien, hvor det var en nødvendighed at skippe de sædvanlige processer.
Et billede, man også kan genkende i civilsamfundet:
”Det er en tydelig tendens, at den her form for samarbejde virkelig har taget fart, ” siger Susanne Dahl, som er generalsekretær hos UNICEF Danmark, og også fortæller, at coronaepidemien gav det tillidsbaserede samarbejde et skub i ryggen.
Ifølge generalsekretæren letter det tillidsbaserede samarbejde administrationen og giver mulighed for at sætte ind der, hvor behovet er størst.
Når vi samarbejder tillidsbaseret med fondene, kan vi mere effektivt hjælpe der, hvor det er mest nødvendigt
Susanne Dahl – Generalsekretær, UNICEF Danmark
”Der er mange nødsituationer og katastrofer ude i verden, som ikke alle har danske politikeres eller mediers bevågenhed. Når vi samarbejder tillidsbaseret med fondene, kan vi mere effektivt hjælpe der, hvor det er mest nødvendigt,” siger Susanne Dahl.
Hun nævner sultkatastrofen i Den Demokratiske Republik Congo som et eksempel på en humanitær nødsituation, der ikke har fået meget offentlig opmærksomhed, og hvor UNICEF netop har kunnet sætte ind blandt andet med hjælp fra de tillidsbaserede samarbejder med danske fonde.
En tredjedel er tillidsbaseret
Dét nikker man til i Læger uden Grænser, hvor det på få år blevet omkring en tredjedel af fondsmidlerne, som ligger i de tillidsbaserede aftaler.
”Verden oplever et hidtil uset antal humanitære kriser. Der er mange glemte katastrofer derude. Vores rammeaftaler med fondene giver os mulighed for at prioritere indsatsen, hvor behovet er størst og ikke bare der, hvor medieopmærksomheden er størst, ” siger Anne-Mette Krøyer, ansvarlig for strategiske partnerskaber hos Læger uden Grænser.
Villighed til fleksibilitet
Hos Folkekirkens Nødhjælp har man etableret en intern humanitær krisefond, som står klar med fleksible midler, der hurtigt kan aktiveres i tilfælde af en akut opstået krise. Krisefonden råder i 2025 over 18 millioner kroner – godt og vel halvdelen kommer fra danske fonde.
”Fondene forstår, at hastigheden, med hvilken vi kan sætte ind, er altafgørende for at kunne redde liv. Den forudgående tillid til vores arbejde betyder, at proces, dokumentation og sagsbehandling i disse tilfælde kan holdes til et minimum. Også de fonde, som vi ikke har formaliserede rammeaftaler med, udviser villighed til at bakke op om denne mekanisme,” fortæller Rikke Fabienke, seniorrådgiver i Folkekirkens Nødhjælp.
Folkekirkens Nødhjælp anslår, at organisationen i 2025 vil kunne nå 50.000 mennesker i blandt andet Sudan, Gaza og Uganda med humanitær nødhjælp.
Ikke kun i teorien
Direkte adspurgt om det tillidsbaserede så også fungerer i praksis, eller om fondene alligevel gerne vil have medbestemmelse eller lange afrapporteringer, svarer UNICEFS generalsekretær Susanne Dahl:
”Vores erfaring er, at det fungerer. Vi oplever, at der er en stor grad af gensidig tillid, og at fondene gerne vil arbejde tillidsbaseret – ikke kun i teorien, men også i praksis.
