Hvert eneste år donerer fonde og private velgørere verden over hundredvis af millioner kroner til naturbeskyttelse.
Men en stor del af pengene havner i projekter, der støtter arter og landskaber, som ikke er truede – mens de mest sårbare områder og dyr kæmper for at overleve med langt færre midler.
Det påpeger Ben Valentine, fundraisingdirektør i den thailandske afdeling af Verdensnaturfonden (WWF).
”Risikoen for udryddelse og uerstattelige landskaber er ikke jævnt fordelt på kloden. Mange af verdens mest truede arter og økosystemer er koncentreret i troperne. En enkelt euro, der anvendes dér, hvor levestederne er mest unikke, og presset størst, kan forhindre tab, som ikke blot kan rettes op senere,” siger han.
Henrik Balslev, der er professor emeritus på Aarhus Universitet, er enig i, at pengene vil række længere og have større biodiversitetsimpact i troperne. Han har forsket i netop biodiversitet og tropiske økosystemer. Dertil har han erfaring med at søge fondsmidler til sine forskningsprojekter.
“Det er klart, at der er større biodiversitet i de tropiske områder, så en krone givet der, vil beskytte mere biodiversitet, end en krone brugt på en strandeng i Danmark,” siger han.
Et af de mest præcise værktøjer til at vurdere arters og økosystemers bevaringsstatus findes allerede, siger Ben Valentine: Iucn’s (International Union for Conservation of Nature) Rødliste over truede arter og naturområder.
Jeg argumenterer ikke imod lokal donation. Det handler i virkeligheden om at have klare mål og sikre, at ens portefølje afspejler disse mål. Hvis dit formål er at beskytte biodiversitet, er det usandsynligt, at det største behov – eller den største mulighed – findes i det globale nord.
Ben Valentine – Fundraisingdirektør, Verdensnaturfonden (WWF)
Dermed ikke sagt at der ikke skal bevilges penge til lokale naturprojekter.
”Jeg argumenterer ikke imod lokal donation. Det handler i virkeligheden om at have klare mål og sikre, at ens portefølje afspejler disse mål. Hvis dit formål er at beskytte biodiversitet, er det usandsynligt, at det største behov – eller den største mulighed – findes i det globale nord,” siger Ben Valentine.
Også her pointerer Henrik Balslev, at der er et nærhedsprincip, som kan være med til, at fondene i højere grad vil støtte naturprojekter i Danmark.
“Det er klart, at det er mere interessant for den danske offentlighed at støtte projekter som er tæt på én selv. Derudover er der flere danske fonde som for eksempel 15. Juni Fonden og Aage V. Jensen Fonden, der har det stående i fondens fundats, at de skal støtte naturprojekter i Danmark” siger han.
Danske fonde med blik for udlandet
Men det er ikke kun gennem direkte støtte til naturbevaringsprojekter, at fonde kan bidrage til beskyttelsen af biodiversitet. Det kan også være støtte til grundforskning, som så kan bruges til at udvikle naturbevaringsprojekter.
Det resulterede i noget grundforskning, som i dag er blevet brugt af de thailandske myndigheder til at lave et naturbevaringsprojekt på Ko Chang Island.
Henrik Balslev – Professor emeritus, Aalborg Universitet
Her fortæller Henrik Balslev, at han blandt andet har arbejdet på et forskningsprojekt over det sidste årti om faunaen i Thailand. Projektet har fået en bevilling på 15 millioner af Carlsbergfondet.
“Projektet resulterede i noget grundforskning, som i dag er blevet brugt af de thailandske myndigheder til at lave et naturbevaringsprojekt på Ko Chang Island,” siger Henrik Balslev.
Derudover har Hempelfonden også støttet internationale naturbevaringsprojekter, ved blandt andet at afsætte 160 millioner kroner til international naturbevaring i perioden 2022 til 2024.
Milliarder bruges på arter af “mindre bekymring”
Logikken synes enkel, men stadig viser analyser, at enorme summer hvert år går til arter og habitater, som på Iucns’s Rødliste er klassificeret som ’Least Concern’ – altså ikke truede. Samtidig mangler projekter, der skal redde kritisk truede dyr, alt fra basisfinansiering til feltudstyr, ifølge Ben Valentine.
Han peger samtidig på, at forskningen viser, at blot 1,22 procent af Jordens landareal rummer de mest afgørende natursteder – områder, hvor truede eller unikke arter lever uden beskyttelse. At sikre disse steder ville ifølge forskere koste omkring 34 milliarder dollar årligt i fem år.
En høj sum – men set i forhold til den globale økonomi og potentialet for at redde tusindvis af arter, en beskeden investering, fortæller Ben Valentine.
Lokale naturprojekter virker mere oplagt
Det giver god mening, at mange fonde gerne vil fokusere dets bevillinger i nærområdet, og det anerkender Ben Valentine også.
”Det er helt naturligt at ønske, at ens donationer gavner ens hjemby og naboer. Lokale projekter er håndgribelige og synlige, og den nærhed skaber tillid og tiltro – mangel på det er ofte en af de største barrierer for at give. For virksomheders filantropi kan lokale programmer desuden skabe direkte fordele: øget medarbejdertilfredshed, styrkede relationer til lokalsamfundet og markedsføringsværdi,” siger han.
En anden hæmsko for at fonde i det globale nord vil kigge mod naturprojekter langt væk kan være juridiske kompleksiteter, manglende kendskab, sprogbarriere, opfattet risiko og så videre, mener Ben Valentine.
“Det er simpelthen nemmere at donere lokalt. Men der findes allerede fremragende organisationer, som gør international donation lettere – med godkendte lokale partnere, gennemsigtige målemetoder, juridisk overholdelse og endda skattefordele. Når disse strukturer først er forstået, bliver mange donorer mere trygge ved at kombinere lokal og international støtte,” siger han.
Det handler om perspektivet
Her understreger Ben Valentine endnu engang, at det handler om fondenes og filantropernes ambition og formål. Og hvis en bevilling skal have størst mulige impact biodiversitetsmæssigt, så er det mere relevant at kigge på for eksempel Sydøstasien end Danmark.
”Danmarks befolkning er under seks millioner – selv hvis hele befolkningen blev samlet i én by, ville det kun være den 11. største by i ASEAN-regionen (Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Nationer). Hvis man sammenligner kort over afskovning, tab af biodiversitet og truede kulstoflagre med befolkningstæthed, dominerer Sydøstasien det globale billede,” siger Ben Valentine.
