Systemisk forandring er et stort buzz word i den danske fondssektor. Flere fonde har i dag en eksplicit ambition om, at deres filantropiske uddelinger skal fremme dybere og mere varige ændringer i systemer, strukturer, adfærd og praksisser. Og flere og flere fonde udvikler deres filantropiske strategier og etablerer filantropiske programmer med henblik på at bidrage til løsninger på komplekse samfundsudfordringer, som eksempelvis klima, mistrivsel, social ulighed, demokrati og sundhed. Faktisk er det mere end 40 procent af fondsbranchen, der ønsker at arbejde mere med systemisk forandring.
Men hvordan går fondene egentlig til den opgave? Hvilke virkemidler i den filantropiske værktøjskasse, bruger de? Og hvordan ser det ud i praksis, når fonde forsøger at skabe systemiske forandringer i samfundet?
Hvad enten du sidder i en fond, der overvejer at arbejde mere med systemisk forandring, er i gang med en fondsansøgning eller bare ønsker at vide mere om fondsbranchens arbejde med komplekse samfundsudfordringer, kan du i denne guide blive klogere på, hvordan de fonde, der arbejder med systemisk forandring, griber det an og dykke ned i konkrete eksempler på fonde, konkrete arbejdsformer og støttede projekter. Se figur.
Forskning
Flere af de private forskningsfonde har de seneste år målrettet deres forskningsstøtte til konkrete samfundsudfordringer. Det ses blandt andet i mange af de calls og puljer, som de store forskningsfonde selv igangsætter, hvor ambitionen er at bidrage til og løsninger på en eksplicit samfundsudfordring.
Når forskningsfonde som Villum Fonden, Trygfonden, Fonden Novo Nordisk Fonden og Velux Fonden således støtter forskning, handler det ofte om at skabe ny viden, som kan bane vejen for strukturelle ændringer inden for eksempelvis sundhed, klima eller uddannelse. Det gælder eksempelvis Novo Nordisk Fondens fokus på bæredygtighed og grøn omstilling, hvor forskning bruges som et strategisk redskab til at udvikle løsninger, der kan bidrage til omstilling af blandt andet fødevareproduktionen og energisystemet.
Den type fondsmidler uddeles både til grundforskning og anvendt forskning. Nogle fonde giver til begge områder, mens andre har specifikt fokus på at fremme systemisk forandring gennem støtte til enten grundforskning eller anvendt forskning.
Grundforskning
En række fonde ser grundforskning som en motor for langsigtede forandringer i samfundet. Fondene støtter med bevillinger til grundforskning således ikke løsninger nu og her, men udvikling af nye ideer og tilgange, der på længere sigt kan understøtte ændringer i systemer, praksisser og politikker. Blandt andet skriver Velux Fonden, at de støtter “grundforskning inden for de human- og samfundsvidenskabelige discipliner, fordi det udvider horisonter og skaber nye perspektiver på mennesker, kultur, sprog, historie og samfund, som er nødvendige for at fremme en demokratisk og bæredygtig udvikling.”
Novo Nordisk Fonden, som støtter grundforskning både inden for sundhed og klima, har således blandt andet givet 290 millioner kroner over en femårig periode til etableringen af et center for genomforskning ved Broad Institute i Boston i USA og 2,2 milliarder kroner til reNEW-centeret, som er et forskningspartnerskab med fokus på stamcelleforskning, der er etableret mellem Københavns Universitet, Murdoch Children’s Research Institute i Melbourne, Australien og Leiden University Medical Center i Holland.
Anvendt forskning
Flere af de private forskningsfonde, der har fokus på systemiske forandringer, støtter anvendt forskning, som har et tydeligt praksis- og implementeringsfokus. Det gælder eksempelvis Trygfonden, der har et eksplicit krav til ansøgere om, at “den forskning og viden, Trygfonden producerer, skal kunne bruges i praksis.” Trygfonden har blandt andet etableret netværket ‘Forum for Anvendt Forskning i Børn og Unges Mentale Sundhed’, som samler forskere, forskningsinteresserede praktikere fra kommuner og regioner, undervisere fra universiteter og professionshøjskoler samt embedsmænd med ansvar for børne- og ungeområdet.
Velux Fonden støtter med sit HUMpraksis program samarbejdsprojekter mellem forskere og praktikere - med målsætningen om at skabe “både originale forskningsresultater og konkrete positive forandringer i praksis og at få dem omsat til bæredygtige løsninger på aktuelle samfundsudfordringer.”
Fonden De Ensomme Gamles Værn støtter ligeledes forskning i praksis og har blandt andet givet en bevilling til Ph.d.-projektet ‘Hvor skal vi mødes?’, som følger udviklingen af tre nye mødesteder, der henvender sig til særligt ældre mennesker. Ambitionen er, at indsatsen bidrager med viden om, hvordan man kan skabe aldersinkluderende offentlige steder, og hvilken betydning forskellige mødesteder kan have for ældre menneskers sociale liv og ensomhed.
Et andet eksempel er den mindre forskningsfond Carelinkfonden, som blev stiftet i 2023. Fonden støtter uafhængig forskning i nye metoder, der kan øge kvaliteten eller effektiviteten af dansk velfærdsservice. Fondens uddelinger skal ifølge direktør, Robert Spliid, gå til “anvendt forskning i, hvordan vi kan inddrage borgernes behov i udviklingen af de ydelser eller teknologier, som både offentlige og private aktører stiller til rådighed.”
Uddannelse
Uddannelsesområdet er et klassisk filantropisk uddelingsområde, som mange fonde i dag fortsat uddeler store summer til. De seneste år er en række af de fonde, som arbejder med systemisk forandring, begyndt at rette deres bevillinger til uddannelsesområdet mod indsatser, der kan påvirke strukturer og praksisser i stedet for alene at støtte enkeltpersoner eller institutioner. Indsatserne fokuserer blandt andet på at ændre undervisningsformer, faglige tilgang og læringskultur i både skoler og på professionsuddannelser.
Initiativer som Playful Learning og Engineering i Skolen, der er støttet af henholdsvis Lego Fonden og Villum Fonden samt Novo Nordisk Fonden, har således til formål at påvirke den måde, undervisningen tilrettelægges og gennemføres på. Det gælder ligeledes partnerskabsinitiativet Uddannelse for Bæredygtig Udvikling, der arbejder for at få bæredygtighed ind i uddannelserne på tværs i Danmark, som har fået 16 millioner kroner i støtte fra Villum Fonden, Nordea-fonden, Grundfos Fonden og Novo Nordisk Fonden. Et andet eksempel er Industriens Fonds bevilling til en uddannelsesmodel for et cirkulært kompetenceløft af medarbejdere i fremstillingssektoren, som fire uddannelsesinstitutioner – AMU Nordjylland, AMU Syd, UCN og IBA Erhvervsakademi Kolding – skal udvikle.
Derudover forsøger flere fonde gennem deres støtte til uddannelsesområdet at styrke interessen for særlige fag, uddannelser og kompetencer. Det gælder særligt de fagområder, hvor der er et kompetencegab, eller hvor der er brug for yderligere arbejdskraft i Danmark. AP Møller Fonden støtter eksempelvis projekter specifikt med fokus på erhvervsuddannelsesområdet. Lundbeck Fonden uddeler støtte til projekter inden for naturfagsundervisning med henblik på at fremme interessen for naturfagene. Grundfos Fonden har givet støttet Astra – det nationale naturfagscenter - til aktiviteter, der ligeledes skal fremme børn og unges interesse for naturfag og naturvidenskab med henblik på at få flere unge til at vælge den naturvidenskabelige uddannelsesvej.
Impact investering
Impact investeringer - som også går under navnet missionsdrevne investeringer - har de seneste år vundet indpas i fondsbranchen, som et nyt redskab til at drive samfundsudvikling og -forandringer. Flere danske fonde har i dag en mindre del af deres investeringspulje øremærket til impact investeringer. Det er ligeledes en international trend, som vinder frem i filantropiske kredse i både USA, Europa og Asien.
Fondenes impact investeringer retter sig typisk mod områder som grøn teknologi eller social innovation, hvor der er et overlap mellem økonomisk afkast og samfundsmæssig effekt. Ideen er, at fondenes kapital kan bruges aktivt til at fremme positiv udvikling – eksempelvis ved at understøtte eller teste nye løsninger, som ellers ville have svært ved at finde fodfæste.
Realdania har i dag afsat fem procent af deres investeringspulje til missionsrettede investeringer ud fra en ambition om, at investeringsaktiviteter skal understøtte foreningens filantropiske ambition om at skabe livskvalitet gennem byggede miljø - og samtidig skabe en økonomisk afkast.
Et andet eksempel er Villum og Velux Fondene, som siden 2013 har øremærket en del af deres formue i grønne impact-investeringer, der på den ene side skal bekæmpe klimaforandringer og på den anden side skal bidrage med attraktive afkast. Målet er, at 15 procent af fondenes investeringer skal være impact-investeringer.
Senest har Trygfonden, Augustinus Fonden (Chr. Augustinus Fabrikker), Realdania og for nylig Lauritzen Fonden valgt at sætte penge i den grønne venturefond Footprint Fund 1, der over en fireårig investeringsperiode skal investeres i startup virksomheder, der adresserer klima- og biodiversitetskrisen. Ambitionen er at give et rygstød til grøn innovation og iværksætteri samtidig med, at fondene og de andre investorer får et afkast, der er på niveau med konventionelle ventureinvesteringer.
Innovation og entreprenørskab
Arbejdet med systemisk forandring omfatter for en række af de større danske fonde filantropisk støtte til innovation og entreprenørskab. Det betyder bevillinger, der i høj grad har fokus på udvikling af nye løsninger og forretningsmodeller eksempelvis gennem støtte til sociale iværksættere, udvikling af nye produkter, teknologiske startups eller etablering af partnerskaber mellem offentlige og private aktører. Ofte er der fokus på at udvikle løsninger, der kan skaleres og skabe effekt i større skala.
De seneste år har flere store fonde ligeledes givet millionstore bevillinger til forskellige innovationscentre og -tiltag - med en klar ambition om at koble udvikling af nye teknologier og mulige løsninger på konkrete samfundsudfordringer med vækst og kommercialisering.
Der er i dag en række fonde i det danske fondslandskab, som har specifikt fokus på at fremme innovation og entreprenørskab, som en vej til markedsdrevet samfundsudvikling og -løsninger. Et eksempel er Tuborgfondet, der har entreprenørskab som et prioriteret støtteområde og ønsker at “styrke unges muligheder for sammen at accelerere den grønne omstilling og støtter aktiviteter, der fremmer bæredygtige værdier og skaber grøn innovation og handlekraft.”
Et andet er Insero Horsens, som vil skabe bæredygtig vækst og udvikling inden for energi og IT med fokus på området omkring Horsens, Hedensted, Vejle og Juelsminde. De har blandt andet støttet BlueGreen Innovation Challenge på VIA University College i Horsens, som samler en række aktører om at udvikle innovative løsninger på aktuelle udfordringer inden for vand, klimatilpasning og bæredygtighed.
Kommercialisering og innovation er også et fokusområde for Novo Nordisk Fonden, som blandt andet har de to grantprogrammer - Pioneer Innovator Grants og Distinguished Innovator Grants. Disse initiativer er rettet mod forskningsmiljøer og skal accelerere kommercialisering af anvendelsesorienterede forskningsresultater og -ideer inden for bæredygtighed, biomedicin og bioteknolog.
Virksomheder og værdikæder
Flere fonde bidrager med støtte til erhvervsfremme og -udvikling. På erhvervsområdet engagerer flere af de mere systemiskorienterede fonde sig typisk i brancher, der står over for store strukturelle skift – eksempelvis som følge af digitaliseringen, den grønne omstilling, sikkerhedspolitiske udfordringer eller den teknologiske udvikling. Her fokuserer støtten i høj grad på at fremme varige forandringer i den måde, hvorpå virksomheder arbejder. Det gælder eksempelvis støtte til indsatser, der understøtter nye samarbejdsformer i værdikæder, implementering af nye teknologier eller opbygning af nye kompetencer i hele sektorer.
En af de fonde er Industriens Fond, som har en erklæret ambition om at styrke virksomhedernes vækst ved at udvikle og støtte projekter med fokusområder som blandt andet bæredygtig produktion, cybersikkerhed og nye teknologier. Blandt andet har fonden støttet udvikling af et nyt digitalt værktøj, der skal understøtte flere take back-løsninger i virksomheder og en indsats for bedre cybersikkerhed i fødevareværdikæder med henblik på at højne fødevaresikkerheden.
Et andet eksempel er Realdania, der som del af deres filantropiske ambitioner forsøger at fremme en bæredygtig omstilling af byggebranchen. Foreningen har blandt andet givet støtte til udvikling af nye cirkulære kompetencer og værdikæder i byggeriet.
KR Foundation har ligeledes i mange år støttet indsatser, der har fokus på omstilling af den finansielle sektor med henblik på at reducere investeringer i fossil energi.
Kommunikation og viden
Støtte til vidensproduktion, kommunikation og analyser er et vigtigt ben i den måde, hvorpå mange fonde i dag forsøger at bidrage til samfundsudvikling og systemiske forandringer. Det kan være i form af kapacitetsstøtte til tænketanke og NGO’er eller i form af støtte til konkrete analyser og rapporter, som sigter mod at kvalificere den offentlige debat og levere viden til beslutningstagere.
Det er et område, som mange af de systemiskorienterede fonde i dag prioriterer, og som udgør en væsentlig del af deres uddelinger. Listen af tænketanke og NGO’er, der har modtaget store summer til kommunikations- og vidensindsatser fra danske fonde, er således også lang. En kortlægning fra Altinget viser, at mere end en tredjedel af 30 etablerede danske tænketanke er finansieret af fonde.
Et par eksempler er den grønne tænketank Concito, som en lang række fonde de seneste år har givet bevillinger til. Velux Fonden har givet en bevilling på 75 millioner kroner til Tænketanken Hav og BHJ Fonden, Foreningen PlanDanmark og Novo Nordisk Fonden har bevilliget penge til Tænketanken Frej. Dreyers fond og Grundejernes Investeringsfond har støttet tænketanken Kraka. Well Being Economy Lab er støttet af KR Foundation, Østífterne og Roskilde Festival Foreningen.
Desuden er flere fonde selv begyndt at udgive publikationer med det formål at levere ny viden og indsigt. Et eksempel er Egmont Fonden, som udgiver rapporten Egmont Indsigt (tidligere Egmont Rapporten), som hvert år sætter fokus på en specifik udfordring for udsatte børn og unge. De to seneste udgivelser har fokus på henholdsvis fattigdom og unge, der lever med en kronisk eller alvorlig, fysisk sygdom.
Strategisk kommunikation og public affairs
Særligt blandt de store og mellemstore fonde er der i dag flere, som arbejder mere direkte med at understøtte politisk interessevaretagelse. Ambitionen er ofte at skabe grundlag for ny politisk prioritering eller at bringe bestemte løsninger på den politiske dagsorden. Indsatserne spænder fra støtte til organisationer med en tydelig stemme i offentligheden til netværksarbejde og policy-udvikling i samarbejde med myndigheder.
Et konkret eksempel er initiativet Reduction Roadmap, der er finansieret af Villum Fonden og Realdania, og som lobbyer for, at man politisk vedtager en grænseværdi for bygningers klimabelastning, der holder sig inden for Parisaftalen. Som del af den indsats er der også fokus på opbakning fra byggeriets aktører. Et andet eksempel Erhvervslivets Tænketank, som har fået penge til en rapport om atomkraft fra Novo Nordisk Fonden. Bikubenfonden har ligeledes støttet flere public affairs indsatser og politiske indspil. Et eksempel er partnerskabet En Vej til Alles indspil til Reformkommisionen.
Kommunikation er også noget, som flere fonde internt har fokus på. Det gælder blandt andet Lego Fonden, Novo Nordisk Fonden, Nordea-fonden, Bikubenfondens, Velliv Foreningen samt Bitten og Mads Clausens Fond, som har skaleret gevaldigt op på deres kommunikationskompetencer. Ifølge en undersøgelse fra Fundats arbejder hver tiende medarbejder i elitefondene med public affairs og kommunikationsopgaver. Fonde som Egmont Fonden og Nordea-fonden har i dag konkrete public affairs strategier.
Lokalt engagement af befolkning
Flere fonde forsøger at bane vejen for større systemiske forandringer gennem støtte til lokale fællesskaber og aktører. Det sker typisk med det formål at afprøve løsninger i praksis, teste nye samarbejdsformer på tværs af sektorer og aktører og skabe lokalt ejerskab og opbakning. Ambitionen set fra et systemisk forandringsperspektiv er skalering - og at erfaringerne fra det lokale initiativ kan spredes og få opbakning fra andre aktører.
Nordea-fonden har således for nylig lanceret en borgerrettet pulje med fokus på lokal udvikling, fællesskaber og engagement i Guldborgsund og Lolland Kommune. Ambitionen er, at fonden i afsæt med læring fra den pulje vil etablere lignende puljer i andre udkantskommuner. Fonden har ligeledes støttet etablering af seks folkehuse i Aarhus med en ambition om at bekæmpe ensomhed og skabe nye fysiske samlingssteder for borgerne. Hensigten er, at erfaringerne fra projektet kan inspirere bredt ud i landet. Lokale og Anlægsfonden har en ambition om at udvikle fremtidens bæredygtige mødesteder inden for kultur, idræt og aktivt udeliv, hvilket de forsøger at realisere “sammen med lokale aktører.”
Andre eksempler er Grundslovsfesten, der blandt andet er støttet af LB Foreningen og Nordea-fonden, som har til formål at “skabe en bevægelse, der fejrer det danske demokrati” primært med fokus på børn og unge. Og Novo Nordisk Fonden, der har afsat fem procent af deres milliardstore trepartspulje til borgerinddragelse og samfundsengagement - for at sikre lokal forankring og opbakning til den arealomlægning, som ligger i den grønne trepartsaftale.
Aktivisme og mobilisering
Internationalt er der i dag mange fonde, som uddeler filantropiske midler, specifikt øremærket mobilisering og aktivisme inden for konkrete samfundsudfordringer. Det gælder blandt andet støtte til kampagner, demonstrationer, offentlige erklæringer og events.
Den slags støtte ser vi i mindre grad herhjemme, men der er dog enkelte fonde, som uddeler til denne type aktiviteter.
Særligt KR Foundation har støttet en række mere aktivistiske organisationer og konkrete kampagner inden for klimaområdet. De har blandt andet støttet organisationer som Greenpeace, Klimabevægelsen og den engelske Stop Funding Heat Campaign.
Et andet eksempel er den nyetablerede fond, Fonden Arkaia, der har en filantropisk målsætning om, at understøtte det grønne civilsamfund og skabe klimahandling nu og her. De vil derfor primært uddele penge til indsatser, der fremmer grøn aktivisme og mobilisering.
Tuborgfondet er et tredje eksempel. Her er specifikt fokus på involvering og mobilisering af de unge i samfundet. Blandt andet har fonden “Demokrati - næste generations stemme og deltagelse” som et primært støtteområde. Tuborgfondet støtter herunder indsatser, der kan fremme “Unges lyst til og muligheder for at engagere sig i lokale fællesskaber, initiativer, foreninger og organisationer.”
Endelig har Bikubenfonden inden for det sociale område en ambition om at “mobilisere og inspirere aktører til fælles handling.” Fonden har blandt andet etableret Hjem til alle alliancen, som arbejder for at mobilisere aktører til at skabe bedre vilkår for hjemløse i Danmark.
