Flere danske fonde har inden for de seneste år målrettet en del af deres filantropiske uddelinger til projekter, der ønsker at fremme den cirkulære omstilling og et mere bæredygtigt ressourceforbrug.
Det gælder blandt andet Rambøll Fonden, Industriens Fond og Realdania, som i dag alle har eksplicit fokus på cirkularitet som en del af deres filantropiske indsats.
Rambøll Fonden har i sin nye filantropiske strategi eksempelvis en eksplicit ambition om at fremme viden og praksis, der kan bane vejen for et ressourceforbrug inden for de planetære grænser. Realdania har ligeledes støttet projekter og igangsat en række indsatser, med det sigte at fremme cirkulært byggeri. Desuden er cirkularitet et fokusområde i foreningens missionsrettede investeringer. Hos Industrien Fond er cirkulær omstilling blevet et primært indsatsområde inden for fondens program Bæredygtig produktion.
Også fonde som Novo Nordisk Fonden, Carlsbergfondet og Den Danske Maritime Fond har inden for de seneste år støttet projekter, der har cirkularitet og ressourceforbrug i centrum.
Det er en dagsorden, hvor fondene kan komme til at spille en vigtig rolle de kommende år, hvis de griber støtten rigtigt an, mener Christian Sparrevohn, der er medstifter af og partner i rådgivningsvirksomheden Footprint Firm og forperson i Rådet for Grøn Omstilling.
“Det er en klar tendens. Vi ser flere og flere fonde kigge i den retning, og det er positivt. Jeg mener, at de kan komme til at spille en vigtig rolle på den dagsorden. Men det er samtidig et komplekst område, hvor det er svært at gøre en forskel, fordi det kræver store systemiske forandringer. Derfor er det vigtigt, at fondene griber deres indsats klogt an og kigger på, hvilke virkemidler og indsatser der er brug for, for at skabe de brede og systemiske forandringer,” siger han.
Cirkulær omstilling er en bunden opgave
En rapport fra den britiske tænketank Ellen MacArthur Foundation peger på, at en omstilling til et vedvarende energisystem kan levere 55 procent af de CO2-reduktioner, vi som verdenssamfund har brug for. De resterende 45 procent skal komme fra den cirkulære økonomi med ændret produktion, adfærd og forbrug i hele samfundet.
Netop dette er ifølge Realdanias cirkulære programchef Vera Noldus baggrunden for, at foreningen har valgt at målrette en del af de filantropiske midler til projekter med cirkulære ambitioner. Realdania har således inden for de sidste fem år givet støtte til omkring 65 projekter med fokus på ressourcer og cirkularitet, og sidste år lancerede foreningen projektet “Fra niche til hverdagspraksis” med et budget på 30 millioner kroner.
“Den cirkulære omstilling er en helt afgørende løftestang til at mindske byggeriets ressource- og klimaaftryk, som er ubæredygtigt og ikke harmonerer med ambitionen om at være en grøn rollemodel. Derfor ønsker vi i Realdania at understøtte den omstilling,” siger Vera Noldus.
Cirkulær omstilling og forbrug af vores ressourcer er afgørende del af løsningen på de store kriser - biodiversitets- og klimakrisen.
Søren Staugaard Nielsen – direktør i Rambøll Fonden
Det er ligeledess baggrunden for, at både Rambøll Fonden og Rambølls kommercielle forretning har sat fokus på dagsordenen:
“Cirkulær omstilling og forbrug af vores ressourcer er afgørende del af løsningen på de store kriser - biodiversitets- og klimakrisen. Det er i dag derfor også et vigtigt fokusområde for vores virksomhed Rambøll, der har en ambition om at fremme sustainable change. Vi har siden etableringen af fonden haft en tæt relation med vores virksomhed, og det er derfor naturligt, at fonden også retter sit filantropiske fokus i den retning,” siger Søren Staugaard Nielsen, som er direktør i Rambøll Fonden.
Også international trend
Det er ikke kun en trend, vi ser blandt danske fonde. Der er de seneste år ligeledes mange internationale fonde, som har sat fokus på cirkulær økonomi og bæredygtigt ressourceforbrug i deres filantropiske indsats og har valgt at støtte en række projekter med netop det sigte.
Det gælder eksempelvis Rockefeller Foundation, som i flere af deres grønne indsatser og programmer har specifikt fokus på at fremme et mere cirkulært ressourceforbrug. Blandt andet har de fokus på at reducere madspild og fremme mere bæredygtige fødevareforsyningskæder.
Ligeledes har Ikea Fonden fokus på at fremme cirkulære løsninger. Fonden skriver direkte, at de ser indførslen af cirkulære og regenererende fremgangsmåder som en forudsætning for en bæredygtig omstilling af fødevaresystemet, som er en af fondens primære filantropiske målsætninger.
Et andet eksempel er den internationale klimafond Laudes Foundation, som blandt andet fokuserer på at fremme mindre ressourceforbrug og cirkulære løsninger i mode- og tekstilindustrien. De har støttet en række projekter, der sigter mod at reducere affald og maksimere genbrug og genanvendelse af materialer i tøjproduktionen. Et af deres projekter, Circular Fashion Partnership, arbejder på at skabe en cirkulær modeindustri Østafrika og fokuserer på at fremme genanvendelse og forbedre tekstilindustriens affaldshåndtering ved at etablere partnerskaber mellem producenter, forhandlere og genbrugsvirksomheder.
Også Tyske Volkswagen Stiftung har cirkularitet på dagsordenen. Fonden har blandt andet et støtteprogram kaldet "Circularity with recycled and biogenic resources", der støtter tværfaglige forskningsprojekter, der sigter mod udvikling af lukkede materiale-produktcyklusser. Målet er at reducere afhængigheden af primære råmaterialer gennem genbrug og genanvendelse.
Stigende politisk fokus
Det øgede fokus på den cirkulære omstilling og reduktioner i vores ressourceforbrug, er langt fra kun en udvikling, der pågår i filantropiske kredse. Også politisk er der de seneste år kommet mere fokus på den cirkulære omstilling og et mere bæredygtigt ressourceforbrug. Det er særligt en dagsorden, som EU har sat skub under med flere strategier og direktiver, der har til formål at nedbringe vores ressourceforbrug og forbedre cirkulariteten. Eksempler er blandt andet EUs Handlingsplan for cirkulær økonomi, EUs taxonomi for bæredygtige investeringer og EUs Right to Repair direktiv.
Det er samtidig også en dagsorden, som er begyndt at fylde mere i erhvervslivet, hvor politiske krav, tiltagende forsyningsudfordringer og klimaambitioner har sat skub i de cirkulære indsatser.
Der er på alle mulige måder god ræson i forhold til vores formål i at fokusere på virksomhedernes ressourceforbrug
Anders Ziegler Kusk – programleder for bæredygtig produktion i Industriens Fond
Cirkularitet er således blevet afgørende for at sikre danske virksomheders konkurrenceevne, mener Anders Ziegler Kusk, som er programleder for bæredygtig produktion i Industriens Fond. Derfor er det også en naturlig dagsorden for fonden at rette fokus mod, påpeger han:
“Cirkularitet ligger lige til højrebenet for Industriens Fond. Ressource og cirkulariitetsdimensionen er en helt afgørende løftestang i forhold til at mindske CO2-udledning, forbedre biodiversiteten og øge virksomhedernes resiliens og konkurrenceevne. Derfor er der på alle mulige måder god ræson i forhold til vores formål i at fokusere på virksomhedernes ressourceforbrug,” siger han.
Stadig nicheområde
Der er i oversigten over danske fondes uddelingsområder fra Danmarks Statistik ikke en opgørelse over, hvor meget danske fonde uddeler til indsatser, der har til formål at fremme den cirkulær omstilling og et mindre ressourceforbrug. Den støtte indgår som del af statistikken for fondenes støtte til klima og miljøområdet. Et område som fortsat udgør et nicheområde.
Herhjemme var det sidste år syv procent af fondenes samlede bevillinger, der gik til klima- og naturområdet inklusiv grundforskning. Globalt set under to procent, der blev øremærket grønne indsatser fra de filantropiske fonde.
Industriens Fond forventer at skalere “markant op” for det cirkulære som støtteområde og igangsatte sidste år et større call omkring cirkulær produktion, som inden for den kommende tid vil blive afsættet for en række nye projekter. Anders Ziegler Kusk håber desuden, at flere fonde vil gå samme vej og fokusere en del af deres støtte på cirkulær omstilling og ressourceforbrug:
“Fondene kan spille en vigtig rolle for at accelerere den cirkulære omstilling, fordi de kan samle aktører og give rum til nye alliancer, partnerskaber og indsatser, der er nødvendige for at skabe systemisk forandring. Derfor håber jeg også, at Fondsdanmark går mere aktivt ind på den dagsorden," siger han.
Også Vera Noldus fra Realdania forventer, at der vil komme flere projekter til - med særligt fokus på skalering af cirkulære løsninger og praksis.
“Vi har en klar målsætning om at udbrede cirkulær byggeskik - og det er tænkt ind som en del af hele vores filantropiske bæredygtighedsindsats. Derfor vil det også være et prioriteret område for os fremover,” siger hun.
“Brug for mere end showcase-eksempler”
En stor del af den støtte, som de seneste år er bevilget af de danske fonde til cirkulære projekter er gået til forskning og innovations- og demonstrationsprojekter - i særdeleshed med fokus på erhvervslivet herunder blandt andet udvikling af cirkulære løsninger og produkter til produktionsdanmark, landbruget og byggeriet.
Noget som både Rambøll Fonden og Industriens Fond oplyser fremover også vil være et primært fokusområde.
Det er dog vigtigt, at fondene kigger ud over støtte til erhvervslivet og udvikling af nye cirkulære innovationer og i stedet fokuserer på at fremme mere systemiske og regulative forandringer, mener Christian Sparrevohn:
“Det er selvfølgelig fint med showcase eksempler og nye cirkulære produkter og løsninger, men der er brug for en bredere indsats fra fondene, hvis de vil gøre en reel forskel på området. Der er brug for, at de tænker, hvordan de fremmer den cirkulære omstilling, så det ikke bliver et spørgsmål om virksomhed og den enkelte forbruger, men at vi faktisk får de rigtige incitamenter på plads. Det handler om synlighed omkring dagsordenen, pres på regulative rammer, offentlige og private alliancer og at tænke cirkularitet ind i fondenes investeringsaktiviteter,” siger han.
Det er vigtigt, at fondene er modige og tør forsøge at agere fødselshjælpere for en lovgivning, der kan skabe de rette incitamenter til omstillingen
Christian Sparrevohn – partner i Footprint Firm
Christian Sparrevohn opfordrer til, at fondene særligt fokuserer på at påvirke den politiske og regulative ramme i en mere cirkulær retning:
“Det cirkulære område er dybt afhængig af regulering både nationalt og fra EU. Derfor er det vigtigt, at fondene er modige og tør forsøge at agere fødselshjælpere for en lovgivning, der kan skabe de rette incitamenter til omstillingen,” siger han.
Realdania har de seneste år støttet projekter, der også kigger på de politiske rammevilkår for den cirkulære omstilling af byggeriet. Vera Noldus forventer, at et fokus på bedre rammevilkår for den cirkulære omstilling af byggeriet fortsat vil være en del af foreningens arbejde på området:
“Vi kan bidrage med viden, netværk, værktøjer og ved at skabe opmærksomhed omkring de barrierer, der findes. Og det skal vi fortsætte med, for at vi kommer ud af starthullerne og får alle med,” siger hun.
Den politiske indflydelse er ikke noget, som Rambøll Fonden vil opsøge - inden for den nærmeste fremtid:
“På korte bane vil vores fokus fortsat være på vidensgenerering inden for det cirkulære. På forskning, udvikling af metoder og værktøjer og i mindre grad implementering. Vi vil gerne bringe viden på området til bordet, hvor vi i vores virksomhed har en unik indsigt og kompetence,” siger Søren Staugaard Nielsen.
Fra Industriens Fond forventer Anders Ziegler Kusk ikke, at fonden selv vil blande sig i den politiske debat, men at fonden vil indgå alliancer og partnerskaber med aktører, der har en politisk stemme:
“Vi kommer ikke til at råbe højt om rammevilkår. Men når vi i vores udviklings -og innovationsprojekter støder på regulative barrierer eksempelvis i forhold til skalering af en ny løsning, så er det vigtigt at skabe synlighed omkring det. Derfor kan det godt give mening for os at støtte alliancer med både erhvervsliv, vidensinstitutioner og aktører, der kan tale op mod det politiske,” siger han.