Ny tendens: Flere fonde støtter cirkulær omstilling

Flere danske fonde har de seneste år rettet blikket mod cirkulær omstilling og bæredygtigt ressourceforbrug. En udvikling, der også ses internationalt. Ekspert kalder udviklingen positiv, men opfordrer til, at fondene fokuserer mindre på produktudvikling og innovation og mere på at påvirke den politiske arena for at øge effekten af deres støttekroner.

Fle­re dan­ske fon­de har in­den for de se­ne­ste år må­l­ret­tet en del af de­res filan­tro­pi­ske ud­de­lin­ger til pro­jek­ter, der øn­sker at frem­me den cir­ku­læ­re om­stil­ling og et me­re bæ­re­dyg­tigt ressourceforbrug.

Det gæl­der blandt an­det Ram­bøll Fon­den, In­du­stri­ens Fond og Re­al­da­nia, som i dag al­le har eks­pli­cit fo­kus på cir­ku­la­ri­tet som en del af de­res filan­tro­pi­ske indsats.

Ram­bøll Fon­den har i sin nye filan­tro­pi­ske stra­te­gi ek­sem­pel­vis en eks­pli­cit am­bi­tion om at frem­me vi­den og prak­sis, der kan ba­ne vej­en for et res­sour­ce­for­brug in­den for de pla­ne­tæ­re græn­ser. Re­al­da­nia har li­ge­le­des støt­tet pro­jek­ter og igang­s­at en ræk­ke ind­sat­ser, med det sig­te at frem­me cir­ku­lært byg­ge­ri. Des­u­den er cir­ku­la­ri­tet et fo­ku­s­om­rå­de i for­e­nin­gens mis­sions­ret­te­de in­ve­ste­rin­ger. Hos In­du­stri­en Fond er cir­ku­lær om­stil­ling ble­vet et pri­mært ind­sats­om­rå­de in­den for fon­dens pro­gram Bæ­re­dyg­tig produktion.

Og­så fon­de som No­vo Nor­disk Fon­den, Carls­berg­fon­det og Den Dan­ske Ma­ri­ti­me Fond har in­den for de se­ne­ste år støt­tet pro­jek­ter, der har cir­ku­la­ri­tet og res­sour­ce­for­brug i centrum.

Det er en dags­or­den, hvor fon­de­ne kan kom­me til at spil­le en vig­tig rol­le de kom­men­de år, hvis de gri­ber støt­ten rig­tigt an, me­ner Chri­sti­an Spar­re­vo­hn, der er medstif­ter af og part­ner i rå­d­giv­nings­virk­som­he­den Foot­print Firm og for­per­son i Rå­det for Grøn Omstilling.

“Det er en klar ten­dens. Vi ser fle­re og fle­re fon­de kig­ge i den ret­ning, og det er po­si­tivt. Jeg me­ner, at de kan kom­me til at spil­le en vig­tig rol­le på den dags­or­den. Men det er sam­ti­dig et kom­plekst om­rå­de, hvor det er svært at gø­re en for­skel, for­di det kræ­ver sto­re sy­ste­mi­ske for­an­drin­ger. Der­for er det vig­tigt, at fon­de­ne gri­ber de­res ind­sats klogt an og kig­ger på, hvil­ke vir­ke­mid­ler og ind­sat­ser der er brug for, for at ska­be de bre­de og sy­ste­mi­ske for­an­drin­ger,” si­ger han.

Cirkulær omstilling er en bunden opgave

En rap­port fra den bri­ti­ske tæn­ket­ank El­len Ma­cArt­hur Fo­un­da­tion pe­ger på, at en om­stil­ling til et ved­va­ren­de ener­gi­sy­stem kan le­ve­re 55 pro­cent af de CO2-re­duk­tio­ner, vi som ver­dens­sam­fund har brug for. De re­ste­ren­de 45 pro­cent skal kom­me fra den cir­ku­læ­re øko­no­mi med æn­dret pro­duk­tion, ad­færd og for­brug i he­le samfundet.

Net­op det­te er iføl­ge Re­al­da­ni­as cir­ku­læ­re pro­gram­chef Ve­ra Nol­dus bag­grun­den for, at for­e­nin­gen har valgt at må­l­ret­te en del af de filan­tro­pi­ske mid­ler til pro­jek­ter med cir­ku­læ­re am­bi­tio­ner. Re­al­da­nia har så­le­des in­den for de sid­ste fem år gi­vet støt­te til om­kring 65 pro­jek­ter med fo­kus på res­sour­cer og cir­ku­la­ri­tet, og sid­ste år lan­ce­re­de for­e­nin­gen pro­jek­tet “Fra ni­che til hver­dags­prak­sis” med et bud­get på 30 mil­li­o­ner kroner.

“Den cir­ku­læ­re om­stil­ling er en helt af­gø­ren­de løf­te­stang til at mind­ske byg­ge­ri­ets res­sour­ce- og kli­maaf­tryk, som er ubæ­re­dyg­tigt og ik­ke har­mone­rer med am­bi­tio­nen om at væ­re en grøn rol­lemo­del. Der­for øn­sker vi i Re­al­da­nia at un­der­støt­te den om­stil­ling,” si­ger Ve­ra Noldus.

Cir­ku­lær om­stil­ling og for­brug af vo­res res­sour­cer er af­gø­ren­de del af løs­nin­gen på de sto­re kri­ser - bi­o­di­ver­si­tets- og klimakrisen.

Sø­ren Stau­gaard Ni­el­sen – di­rek­tør i Ram­bøll Fonden

Det er li­ge­le­dess bag­grun­den for, at bå­de Ram­bøll Fon­den og Ram­bølls kom­merci­el­le for­ret­ning har sat fo­kus på dagsordenen:

“Cir­ku­lær om­stil­ling og for­brug af vo­res res­sour­cer er af­gø­ren­de del af løs­nin­gen på de sto­re kri­ser - bi­o­di­ver­si­tets- og kli­ma­kri­sen. Det er i dag der­for og­så et vig­tigt fo­ku­s­om­rå­de for vo­res virk­som­hed Ram­bøll, der har en am­bi­tion om at frem­me sustai­nab­le chan­ge. Vi har si­den etab­le­rin­gen af fon­den haft en tæt re­la­tion med vo­res virk­som­hed, og det er der­for na­tur­ligt, at fon­den og­så ret­ter sit filan­tro­pi­ske fo­kus i den ret­ning,” si­ger Sø­ren Stau­gaard Ni­el­sen, som er di­rek­tør i Ram­bøll Fonden.

Også international trend

Det er ik­ke kun en trend, vi ser blandt dan­ske fon­de. Der er de se­ne­ste år li­ge­le­des man­ge in­ter­na­tio­na­le fon­de, som har sat fo­kus på cir­ku­lær øko­no­mi og bæ­re­dyg­tigt res­sour­ce­for­brug i de­res filan­tro­pi­ske ind­sats og har valgt at støt­te en ræk­ke pro­jek­ter med net­op det sigte.

Det gæl­der ek­sem­pel­vis Ro­ck­e­fel­ler Fo­un­da­tion, som i fle­re af de­res grøn­ne ind­sat­ser og pro­gram­mer har spe­ci­fikt fo­kus på at frem­me et me­re cir­ku­lært res­sour­ce­for­brug. Blandt an­det har de fo­kus på at re­du­ce­re mad­spild og frem­me me­re bæ­re­dyg­ti­ge fødevareforsyningskæder.

Li­ge­le­des har Ikea Fon­den fo­kus på at frem­me cir­ku­læ­re løs­nin­ger. Fon­den skri­ver di­rek­te, at de ser ind­førs­len af cir­ku­læ­re og re­ge­ne­re­ren­de frem­gangs­må­der som en for­ud­sæt­ning for en bæ­re­dyg­tig om­stil­ling af fø­de­va­re­sy­ste­met, som er en af fon­dens pri­mæ­re filan­tro­pi­ske målsætninger.

Et an­det ek­sem­pel er den in­ter­na­tio­na­le kli­ma­fond Lau­des Fo­un­da­tion, som blandt an­det fo­ku­se­rer på at frem­me min­dre res­sour­ce­for­brug og cir­ku­læ­re løs­nin­ger i mo­de- og teksti­lin­du­stri­en. De har støt­tet en ræk­ke pro­jek­ter, der sig­ter mod at re­du­ce­re af­fald og mak­si­me­re gen­brug og gen­an­ven­del­se af ma­te­ri­a­ler i tøjpro­duk­tio­nen. Et af de­res pro­jek­ter, Circu­lar Fas­hion Part­ners­hip, ar­bej­der på at ska­be en cir­ku­lær mo­de­in­du­stri Østafri­ka og fo­ku­se­rer på at frem­me gen­an­ven­del­se og for­bed­re teksti­lin­du­stri­ens af­falds­hånd­te­ring ved at etab­le­re part­ner­ska­ber mel­lem pro­du­cen­ter, for­hand­le­re og genbrugsvirksomheder.

Og­så Ty­ske Volkswa­gen Stiftung har cir­ku­la­ri­tet på dags­or­de­nen. Fon­den har blandt an­det et støt­te­pro­gram kal­det "Circu­la­ri­ty with re­cyc­led and bi­o­ge­nic resour­ces", der støt­ter tvær­fag­li­ge forsk­nings­pro­jek­ter, der sig­ter mod ud­vik­ling af luk­ke­de ma­te­ri­a­le-pro­duk­t­cy­klus­ser. Må­let er at re­du­ce­re af­hæn­gig­he­den af pri­mæ­re rå­ma­te­ri­a­ler gen­nem gen­brug og genanvendelse.

Stigende politisk fokus

Det øge­de fo­kus på den cir­ku­læ­re om­stil­ling og re­duk­tio­ner i vo­res res­sour­ce­for­brug, er langt fra kun en ud­vik­ling, der på­går i filan­tro­pi­ske kred­se. Og­så po­li­tisk er der de se­ne­ste år kom­met me­re fo­kus på den cir­ku­læ­re om­stil­ling og et me­re bæ­re­dyg­tigt res­sour­ce­for­brug. Det er sær­ligt en dags­or­den, som EU har sat skub un­der med fle­re stra­te­gi­er og di­rek­ti­ver, der har til for­mål at ned­brin­ge vo­res res­sour­ce­for­brug og for­bed­re cir­ku­la­ri­te­ten. Ek­semp­ler er blandt an­det EUs Hand­lings­plan for cir­ku­lær øko­no­mi, EUs taxo­no­mi for bæ­re­dyg­ti­ge in­ve­ste­rin­ger og EUs Right to Re­pair direktiv.

Det er sam­ti­dig og­så en dags­or­den, som er be­gyndt at fyl­de me­re i er­hvervs­li­vet, hvor po­li­ti­ske krav, til­ta­gen­de for­sy­nings­ud­for­drin­ger og kli­maam­bi­tio­ner har sat skub i de cir­ku­læ­re indsatser.

Der er på al­le mu­li­ge må­der god ræ­son i for­hold til vo­res for­mål i at fo­ku­se­re på virk­som­he­der­nes ressourceforbrug

An­ders Zieg­ler Kusk – pro­gram­le­der for bæ­re­dyg­tig pro­duk­tion i In­du­stri­ens Fond

Cir­ku­la­ri­tet er så­le­des ble­vet af­gø­ren­de for at sik­re dan­ske virk­som­he­ders kon­kur­ren­ce­ev­ne, me­ner An­ders Zieg­ler Kusk, som er pro­gram­le­der for bæ­re­dyg­tig pro­duk­tion i In­du­stri­ens Fond. Der­for er det og­så en na­tur­lig dags­or­den for fon­den at ret­te fo­kus mod, på­pe­ger han:

“Cir­ku­la­ri­tet lig­ger li­ge til høj­re­be­net for In­du­stri­ens Fond. Res­sour­ce og cir­ku­la­ri­i­tets­di­men­sio­nen er en helt af­gø­ren­de løf­te­stang i for­hold til at mind­ske CO2-ud­led­ning, for­bed­re bi­o­di­ver­si­te­ten og øge virk­som­he­der­nes resi­li­ens og kon­kur­ren­ce­ev­ne. Der­for er der på al­le mu­li­ge må­der god ræ­son i for­hold til vo­res for­mål i at fo­ku­se­re på virk­som­he­der­nes res­sour­ce­for­brug,” si­ger han.

Stadig nicheområde

Der er i over­sig­ten over dan­ske fon­des ud­de­lings­om­rå­der fra Dan­marks Sta­ti­stik ik­ke en op­gø­rel­se over, hvor me­get dan­ske fon­de ud­de­ler til ind­sat­ser, der har til for­mål at frem­me den cir­ku­lær om­stil­ling og et min­dre res­sour­ce­for­brug. Den støt­te ind­går som del af sta­ti­stik­ken for fon­de­nes støt­te til kli­ma og mil­jø­om­rå­det. Et om­rå­de som fort­sat ud­gør et nicheområde.

Her­hjem­me var det sid­ste år syv pro­cent af fon­de­nes sam­le­de be­vil­lin­ger, der gik til kli­ma- og na­tu­r­om­rå­det in­klu­siv grund­forsk­ning. Glo­balt set un­der to pro­cent, der blev øre­mær­ket grøn­ne ind­sat­ser fra de filan­tro­pi­ske fonde.

In­du­stri­ens Fond for­ven­ter at ska­le­re “mar­kant op” for det cir­ku­læ­re som støt­te­o­m­rå­de og igang­s­at­te sid­ste år et stør­re call om­kring cir­ku­lær pro­duk­tion, som in­den for den kom­men­de tid vil bli­ve af­sæt­tet for en ræk­ke nye pro­jek­ter. An­ders Zieg­ler Kusk hå­ber des­u­den, at fle­re fon­de vil gå sam­me vej og fo­ku­se­re en del af de­res støt­te på cir­ku­lær om­stil­ling og ressourceforbrug:

“Fon­de­ne kan spil­le en vig­tig rol­le for at ac­ce­le­re­re den cir­ku­læ­re om­stil­ling, for­di de kan sam­le ak­tø­rer og gi­ve rum til nye al­li­an­cer, part­ner­ska­ber og ind­sat­ser, der er nød­ven­di­ge for at ska­be sy­ste­misk for­an­dring. Der­for hå­ber jeg og­så, at Fonds­dan­mark går me­re ak­tivt ind på den dags­or­den," si­ger han.

Og­så Ve­ra Nol­dus fra Re­al­da­nia for­ven­ter, at der vil kom­me fle­re pro­jek­ter til - med sær­ligt fo­kus på ska­le­ring af cir­ku­læ­re løs­nin­ger og praksis.

“Vi har en klar mål­sæt­ning om at ud­bre­de cir­ku­lær byg­ge­skik - og det er tænkt ind som en del af he­le vo­res filan­tro­pi­ske bæ­re­dyg­tig­heds­ind­sats. Der­for vil det og­så væ­re et pri­o­ri­te­ret om­rå­de for os frem­over,” si­ger hun.

“Brug for mere end showcase-eksempler”

En stor del af den støt­te, som de se­ne­ste år er be­vil­get af de dan­ske fon­de til cir­ku­læ­re pro­jek­ter er gå­et til forsk­ning og in­nova­tions- og de­mon­stra­tions­pro­jek­ter - i sær­de­les­hed med fo­kus på er­hvervs­li­vet her­un­der blandt an­det ud­vik­ling af cir­ku­læ­re løs­nin­ger og pro­duk­ter til pro­duk­tions­dan­mark, land­bru­get og byggeriet.

No­get som bå­de Ram­bøll Fon­den og In­du­stri­ens Fond op­ly­ser frem­over og­så vil væ­re et pri­mært fokusområde.

Det er dog vig­tigt, at fon­de­ne kig­ger ud over støt­te til er­hvervs­li­vet og ud­vik­ling af nye cir­ku­læ­re in­nova­tio­ner og i ste­det fo­ku­se­rer på at frem­me me­re sy­ste­mi­ske og re­gu­la­ti­ve for­an­drin­ger, me­ner Chri­sti­an Sparrevohn:

“Det er selv­føl­ge­lig fint med showca­se ek­semp­ler og nye cir­ku­læ­re pro­duk­ter og løs­nin­ger, men der er brug for en bre­de­re ind­sats fra fon­de­ne, hvis de vil gø­re en re­el for­skel på om­rå­det. Der er brug for, at de tæn­ker, hvor­dan de frem­mer den cir­ku­læ­re om­stil­ling, så det ik­ke bli­ver et spørgs­mål om virk­som­hed og den en­kel­te for­bru­ger, men at vi fak­tisk får de rig­ti­ge in­ci­ta­men­ter på plads. Det hand­ler om syn­lig­hed om­kring dags­or­de­nen, pres på re­gu­la­ti­ve ram­mer, of­fent­li­ge og pri­va­te al­li­an­cer og at tæn­ke cir­ku­la­ri­tet ind i fon­de­nes in­ve­ste­rings­ak­ti­vi­te­ter,” si­ger han.

Det er vig­tigt, at fon­de­ne er mo­di­ge og tør for­sø­ge at age­re fød­sels­hjæl­pe­re for en lov­giv­ning, der kan ska­be de ret­te in­ci­ta­men­ter til omstillingen

Chri­sti­an Spar­re­vo­hn – part­ner i Foot­print Firm

Chri­sti­an Spar­re­vo­hn op­for­drer til, at fon­de­ne sær­ligt fo­ku­se­rer på at på­vir­ke den po­li­ti­ske og re­gu­la­ti­ve ram­me i en me­re cir­ku­lær retning:

“Det cir­ku­læ­re om­rå­de er dybt af­hæn­gig af re­gu­le­ring bå­de na­tio­nalt og fra EU. Der­for er det vig­tigt, at fon­de­ne er mo­di­ge og tør for­sø­ge at age­re fød­sels­hjæl­pe­re for en lov­giv­ning, der kan ska­be de ret­te in­ci­ta­men­ter til om­stil­lin­gen,” si­ger han.

Re­al­da­nia har de se­ne­ste år støt­tet pro­jek­ter, der og­så kig­ger på de po­li­ti­ske ram­me­vil­kår for den cir­ku­læ­re om­stil­ling af byg­ge­ri­et. Ve­ra Nol­dus for­ven­ter, at et fo­kus på bed­re ram­me­vil­kår for den cir­ku­læ­re om­stil­ling af byg­ge­ri­et fort­sat vil væ­re en del af for­e­nin­gens ar­bej­de på området:

“Vi kan bi­dra­ge med vi­den, net­værk, værk­tø­jer og ved at ska­be op­mærk­som­hed om­kring de bar­ri­e­rer, der fin­des. Og det skal vi fort­sæt­te med, for at vi kom­mer ud af start­hul­ler­ne og får al­le med,” si­ger hun.

Den po­li­ti­ske ind­fly­del­se er ik­ke no­get, som Ram­bøll Fon­den vil op­sø­ge - in­den for den nær­me­ste fremtid:

“På kor­te ba­ne vil vo­res fo­kus fort­sat væ­re på vi­dens­ge­ne­re­ring in­den for det cir­ku­læ­re. På forsk­ning, ud­vik­ling af me­to­der og værk­tø­jer og i min­dre grad im­ple­men­te­ring. Vi vil ger­ne brin­ge vi­den på om­rå­det til bor­det, hvor vi i vo­res virk­som­hed har en unik ind­sigt og kom­pe­ten­ce,” si­ger Sø­ren Stau­gaard Nielsen.

Fra In­du­stri­ens Fond for­ven­ter An­ders Zieg­ler Kusk ik­ke, at fon­den selv vil blan­de sig i den po­li­ti­ske de­bat, men at fon­den vil ind­gå al­li­an­cer og part­ner­ska­ber med ak­tø­rer, der har en po­li­tisk stemme:

“Vi kom­mer ik­ke til at rå­be højt om ram­me­vil­kår. Men når vi i vo­res ud­vik­lings -og in­nova­tions­pro­jek­ter stø­der på re­gu­la­ti­ve bar­ri­e­rer ek­sem­pel­vis i for­hold til ska­le­ring af en ny løs­ning, så er det vig­tigt at ska­be syn­lig­hed om­kring det. Der­for kan det godt gi­ve me­ning for os at støt­te al­li­an­cer med bå­de er­hvervs­liv, vi­den­sin­sti­tu­tio­ner og ak­tø­rer, der kan ta­le op mod det po­li­ti­ske,” si­ger han.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til filan​tro​pi​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Filan­tro­pi og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Annoncespot_img

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu