”Frem mod nye og velkendte mål.”
Sådan lød overskriften på et opslag på det sociale medie LinkedIn, som landsdommer ved Vestre Landsret Stig Glent-Madsen postede for et par uger siden.
I opslaget fortalte Stig Glent-Madsen, at han om to måneder – ved udgangen af april – hænger dommerkappen for knagen og går på pension efter 29 år i landsretten i Viborg og før da 10 år som advokat. Pensioneringen sker, når Stig Glent-Madsen bliver 67 år.
De ”nye og velkendte mål”, der skal have hans topprioritet, når dommergerningen afsluttes, er især arbejdet i Fonden Det Nytter, som han stiftede for fem år siden, men også i den nyetablerede socialøkonomiske virksomhed Rafiki i Viborg. Rafiki er blandt andet sat i verden for at generere penge til arbejdet i Det Nytter.
Beslutningen om at give, som Stig Glent-Madsen udtrykker det, ”fuld gas” på arbejdet i fonden sker i forlængelse af en lang række aktiviteter i den humanitære, indsamlende fonds fem første leveår. Her har Det Nytter, der er sat i verden med det formål at medvirke til at afskaffe fattigdom i Afrika, støttet en lang række projekter i Uganda, Burkina Faso og Kenya.
Indtil videre er det lykkedes at indsamle og videreformidle omkring syv millioner kroner, og det er den tidligere mangeårige formand for først Folkekirkens Nødhjælp og sidenhen Dansk
Flygtningehjælp særdeles godt tilfreds med.
”I min optik er det et fantastisk beløb,” siger Stig Glent-Madsen. ”Vi er en lillebitte fond sammenlignet med så mange andre, men ikke desto mindre gør vores hjælp en kæmpemæssig forskel for den enkelte. Jeg kan ikke sætte præcise tal på, hvor mange mennesker i Uganda, Burkina Faso og Kenya vi har hjulpet videre i løbet af de første fem år. Men der er ingen tvivl om, at pengene har rakt langt og gjort en stor forskel.”
”Hver eneste gang, jeg er af sted, møder jeg mennesker, der meget nemt kan hjælpes videre, og det har fonden og jeg gjort på forskellige planer. Det er sket ud fra det mantra, der er i al udviklingshjælp, at det skal være hjælp til selvhjælp,” understreger Stig Glent-Madsen.
Bruger ikke meget tid på fondsansøgninger
At Fonden Det Nytter i det hele taget er begyndt at indsamle penge, var faktisk slet ikke dét, Stig Glent-Madsen havde for øje ved dens start.
”Dengang var min tanke, at jeg især skulle formidle, hvilken kæmpeforskel jeg kan gøre for mennesker via de kontakter, jeg har i den store verden. Herhjemme møder vi ofte den holdning, at nødhjælp er en dråbe i havet, at det hele går op i administration, og at det i øvrigt er bundkorrupt – jeg rejser med en anden fortælling. Men tilskyndet af én af mine venner samt min lille bestyrelse blev jeg heldigvis overbevist om, at det ville være en god idé at supplere formidlingsindsatsen med at få fonden registreret som fradragsberettiget, og efterfølgende er der kommet mange bidrag,” siger Stig Glent-Madsen, der er formand for den tre personer store bestyrelse.
Da Filantropis søstermedie Fundats for tre og et halvt år siden skrev en artikel om den på det tidspunkt forholdsvis nystiftede fond, havde den netop passeret 500 bidragydere og lige modtaget en donation på to millioner kroner fra en anden ny fond, Melsen Fonden.
Siden da har Fonden Det Nytter ifølge dens stifter og formand modtaget flere små donationer fra fonde i størrelsesordenen 30-40.000 kroner.
Faktisk søger jeg kun, når jeg ved, at chancen for at få penge er tæt på de 100 procent
Stig Glent-Madsen – Bestyrelsesformand, Fonden Det Nytter
”Men jeg har ikke brugt meget tid på fondsansøgninger. Faktisk søger jeg kun, når jeg ved, at chancen for at få penge er tæt på de 100 procent. Man kunne godt forestille sig, at jeg kunne få flere penge til fondens arbejde, hvis jeg var mere opsøgende over for andre fonde, og jeg kan da godt blive ærgerlig nogle gange, når fonden mangler penge til projekter. Men selvom jeg nu får mere tid, skal den ekstra tid som udgangspunkt ikke i stor stil bruges på at søge fonde om midler,” understreger Stig Glent-Madsen.
Salg af chokolade og kunst giver penge til fonden
I stedet har Stig Glent-Madsen andre ideer til, hvad den ekstra tid, han vil dedikere til fondsarbejdet, mere konkret skal bruges på.
”Der er mange fattige mennesker i verden, som med få midler kan hjælpes videre. Og der er mange mennesker blandt andet i Danmark, der har rigtig mange penge, og mit indtryk er, at en stor del af disse mennesker gerne vil hjælpe andre. Jeg ser mig selv som en netværksmand med dén rolle at binde de to faktorer sammen, og det er noget af det, jeg vil bruge mere tid på fremover. Jeg har blandt andre flere erhvervskontakter, som er ret interesserede i Østafrika, og dem vil jeg bruge mere tid på at tale med fremover og måske invitere med på ture til Afrika,” fortæller han.
De flere ledige timer, han kan se frem til fra og med starten af maj, skal også bruges på den socialøkonomiske virksomhed Rafiki, som Stig Glent-Madsen er medstifter af. Rafiki – ’ven’ på Swahili – driver en butik og en café i Viborg, hvor man blandt andet kan købe chokolade, som bliver produceret på en fabrik i Uganda drevet af den danske chokolademager Gustav Gønget.
”En tredjedel af den chokolade, der produceres på fabrikken i Uganda, sælges nu i Danmark, og det er årsagen til, at der er blevet ansat yderligere fem mennesker på fabrikken i Uganda, og der er en række kakaobønnefarmere, som nu tjener flere penge. Vi er også lige startet på at importere kaffe og vanilje efter samme koncept, og overskuddet går ind i Fonden Det Nytter,” forklarer Stig Glent-Madsen.
Et andet nyt indsamlingsinitiativ fra Fonden Det Nytter er en kunstauktion søndag den 23. marts på Viborg Katedralskole. Overskuddet fra auktionen går ubeskåret til en klinik i Burkina Faso, der arbejder med at bekæmpe underernæring og hvert år redder omkring 4.000 børn. Håbet er, at overskuddet fra kunstauktionen kan betale driften af klinikken i år.
”Ideen er født af en kunstkender, jeg kender, der gerne vil støtte op om mit projekt. Han har brugt masser af tid og energi på at hente kunst i blandt andet Aarhus og Herning. Jeg har ikke forstand på kunst, men har til gengæld evnerne til blandt andet at få biskoppen til at være auktionarius. Sådanne arrangementer kunne jeg også godt tænke mig, at der kommer flere af fremover,” siger Stig Glent-Madsen.
Skyder selv mange penge ind i fonden
Hånd i hånd med de hidtidige bestræbelser på at samle penge ind til fondens virke, har Stig Glent-Madsen gjort en dyd ud af være særdeles omkostningsbevidst på fondens vegne, fortæller han.
”Jeg er jo selv gået forrest og har postet mange penge ind i fonden, og det vil jeg blive ved med at gøre. Uden sammenligning i øvrigt, er det ligesom aktieinvestoren Warren Buffett og hans store bidrag til Gates Fonden – det handler om at vise, at man går forrest. Så da jeg startede fonden, skød jeg selv en million kroner ind i den af egen lomme,” siger Stig Glent-Madsen.
Uden sammenligning i øvrigt, er det ligesom aktieinvestoren Warren Buffett og hans store bidrag til Gates Fonden – det handler om at vise, at man går forrest
Stig Glent-Madsen – Bestyrelsesformand, Fonden Det Nytter
I løbet af de første fem år har fondens samlede administrationsudgifter været på under 30.000 kroner, og fonden har ikke nogen udgifter til markedsføring og rejser. Når Stig Glent-Madsen er på farten i relation til fondens arbejde, som da han tidligere i februar var i Burkina Faso, dækker han selv og ikke fonden udgifterne.
”Man kan måske godt sige, at de meget lave administrationsudgifter er en af de væsentligste forskelle på Fonden Det Nytter og andre aktører på det humanitære område. Men det er ikke noget, jeg går og skilter med. Når jeg er ude at holde foredrag og taler med folk om deres støtte til hjælpeorganisationer, siger jeg heller ikke, at Fonden Det Nytter er bedre end de andre aktører på markedet.
Tværtimod siger jeg til folk, at de skal være opmærksomme på, at når de store organisationer bruger 10 procent af de indsamlede midler på administration, er det nødvendigt for at kunne kvalitetssikre deres arbejde. Og mens det kan gå i min lille andedam, kan de store organisationer jo ikke fungere udelukkende med frivillig arbejdskraft,” pointerer Stig Glent-Madsen.
Bruger tid hver aften på fonden
- Hvor meget tid kommer du til fremover at bruge på fondsarbejdet?
”Jeg tror, at jeg kommer til at bruge det meste af min tid på Fonden Det Nytter, og det sideløbende chokoladeeventyr giver også meget arbejde. I øjeblikket bruger jeg seks-syv timer om dagen syv dage om ugen på fonden – og det er nok lavt sat. Jeg har ikke en aften, hvor jeg ikke bruger tid på fonden. Til gengæld kan jeg fortælle meget og længe om al den fine feedback, jeg får både i Danmark og ude i den store verden. Hold da op, det kan jeg leve på længe! Det giver et fantastisk indspark i min tilværelse!” siger Stig Glent-Madsen.
Det ”fantastiske indspark” håber han kommer til at fortsætte i længere tid, end det oprindeligt var hans hensigt, da Fonden Det Nytter blev stiftet.
”I fondens vedtægter står der, at 75.000 kroner af fondens egenkapital hvert år skal bruges på projekter. Med den million, jeg skød ind i fonden, var den oprindelige tanke således, at fonden skulle have en levetid på 12-13 år, hvorefter kassen ville være tømt. Men jeg er nu nået dertil, hvor jeg tænker, at barren skal hæves, og at fonden skal have et længere tidsperspektiv, blandt andet foranlediget af, at nogen har sagt til mig, at de har testamenteret til fordel for fonden. Så selvom jeg ikke tror, fonden nogensinde bliver en stor spiller på indsamlingsområdet – det er strukturen i fonden heller ikke gearet til – tænker jeg omvendt, at den gerne skulle være der i længere tid end fem-syv år frem,” siger Stig Glent-Madsen.
I en verden, hvor der inden for ganske få uger er vendt op og ned på mange forestillinger om, hvem der er venner og fjender, og hvad er kutyme og normalt at gøre og sige, ser Stig Glent-Madsen optimistisk på fremtiden for en fond som Det Nytter – både i relation til at kunne samle penge ind, men også når det gælder behovet for formidlingsindsatsen.
Måske kan den uro, vi oplever nu, føre noget positivt med sig på indsamlingssiden
Stig Glent-Madsen – Bestyrelsesformand, Fonden Det Nytter
”Vi har en opgave i, at Trump ikke skal fylde alt i vores tilværelse. Jeg håber, at det gode, der kan komme ud af det, som i øjeblikket sker foran vores øjne, fører til en modreaktion – en større bevidsthed om, at vi lever i en fælles verden med ansvar for hinanden. Så måske kan den uro, vi oplever nu, føre noget positivt med sig på indsamlingssiden.”
”Samtidig er det fortsat utroligt vigtigt at formidle, hvad der foregår i et land som Burkina Faso. Da jeg for en uge siden kom hjem til Danmark efter en rejse til Burkina Faso, tænkte jeg på, at dem, jeg nu møder på min vej, nærmest ikke vil tro mig, når jeg fortæller, at jeg 20 timer forinden sad og talte med en kvinde, som ikke kan give sin børn tre måltider om dagen, men kun ét.
Dén slags formidlingsopgaver kan have trange kår, men det gør ikke den type af historier mindre vigtige at fortælle,” understreger den snart forhenværende landsdommer.
