Lokalt forankrede foreninger og organisationer, som primært drives af frivillige kræfter, kan have svært ved at skrive den gode fondsansøgning, der kan skaffe de nødvendige bevillinger til diverse indsatser og projekter.
Nordea-fonden har derfor valgt at lancere en såkaldt ”ansøgerskole”, hvor fonden i en tredelt webseminarserie vil undervise i, hvordan deltagerne kan blive bedre til at lave en fondsansøgning til Nordea-fonden. Underviserne på webinarerne er medarbejdere fra fondens sekretariat.
Filantropi har talt med repræsentanter fra fire forskellige foreninger, der deltager i ansøgerskolen for at høre, hvad de håber på at få ud af forløbet.
Forstå fondenes sprog
”I mange fonde føles det som om, at man i ansøgningerne skal skrive en frygtelig masse om social bæredygtighed, forankring i målgrupperne og andre akademikerbegreber. Og det er vi ikke så skarpe på her hos os. Der er vi mere til konkrete fakta,” siger Thomas Drivsholm, som er pensionist og formand for foreningen Vejle Fjordhave.
Det er en forening, som dyrker spisemuslinger på liner ude i Vejle Fjord i en såkaldt fjordhave. Foreningen har blandt andet en ambition om at få lidt mere liv tilbage i fjorden.
Når jeg kigger på nogle af alle de her ting, man skal huske at have med og tage højde for i fondsansøgninger, så er det til at blive helt forvirret over. Der er så mange ting, man skal svare på, at jeg kommer helt på bar bund. Jeg er jo ikke advokat, jeg er kirkegårdsgartner.
Birgitte Brandt Pedersen – frivillig og bestyrelsesmedlem, DDS (Det Danske Spejderkorps) Ejby Gruppen
Birgitte Brandt Pedersen, der er frivillig og bestyrelsesmedlem i DDS (Det Danske Spejderkorps) Ejby Gruppen, er enig med Thomas Drivsholm i, at det kan føles kompliceret at lave fondsansøgninger:
”Når jeg kigger på nogle af alle de her ting, man skal huske at have med og tage højde for i fondsansøgninger, så er det til at blive helt forvirret over. Der er så mange ting, man skal svare på, at jeg kommer helt på bar bund. Jeg er jo ikke advokat, jeg er kirkegårdsgartner,” siger hun.
Birgitte Brandt Pedersen uddyber, at hun forestiller sig, at det er advokater, som formulerer ansøgningskravene, og at det derfor kan være svært at forstå, hvis man ikke taler det sprog:
”Jeg har en tiende klasse og er ellers faguddannet, og der lærer man altså ikke det sprog,” siger hun.
Ansøgerskolen er primært tiltænkt foreninger og organisationer, som vil søge Nordea-fondens pulje ”Liv i det lokale”, men alle interesserede ansøgere hos fonden er velkomne, fortæller Tine Wickers.
”Målgruppen for ansøgerskolen er mindre erfarne fondsansøgere eller frivillige, som aldrig har søgt en fond før. Det vil sige mange ikke-professionelle frivillige, der i weekenden skriver ansøgninger på vegne af deres lokale foreninger og klubber,” siger Tine Wickers, kommunikationschef i Nordea-fonden.
Skarpere fondsansøgninger
Pensionist Ole Jørgensen håber, at Nordea-fondens ansøgerskole kan gøre ham skarpere til at skrive ansøgninger. Han arbejder som frivillig i Koldby-Hørdum Idrætsforening i Thy.
Derudover sidder han i et råd kaldet ”Lokalrådet i Hjertet af Thy”, som er en paraplyorganisation for forskellige foreninger fra seks landsbyer i Thy.
”Vi arbejder lige nu med projektet 'Liv, Leg og Læring i Hjertet af Thy', hvor vi udvikler et stort sammenhængende aktivitets- og udeområde, som forbinder Koldby Skoles arealer med Koldby Idrætspark. Projektet skal styrke og videreudvikle de eksisterende faciliteter og skabe nye muligheder for leg, læring, bevægelse og fællesskab for hele lokalområdet – samtidig med, at det virker inviterende for besøgende og turister udefra og fremmer bosætning,” siger Ole Jørgensen..
Jeg håber sådan set, at jeg kan lære, hvordan vi kan fortælle om vores projekt og vores historie på en måde, så andre også kan se en værdi i det. Det er vi jo meget afhængige af, fordi det ikke ligefrem flyder med mælk og honning her.
Ole Jørgensen – frivillig, Koldby-Hørdum Idrætsforening & Lokalrådet i Hjertet af Thy
Ambitionerne i det lokale projekt i Thy flugter godt med det fokus, som Nordea-fonden har i puljen ”Liv i det lokale”. Derfor har Ole Jørgensen taget imod tilbuddet om at komme på ansøgerskole med åbne arme:
”Jeg håber sådan set, at jeg kan lære, hvordan vi kan fortælle om vores projekt og vores historie på en måde, så andre også kan se en værdi i det. Det er vi jo meget afhængige af, fordi det ikke ligefrem flyder med mælk og honning her. Hvis vi skal føre nogle projekter ud i livet, så skal vi gerne få nogle andre eksterne medspillere med, som kan se værdien i det, vi arbejder med,” siger Ole Jørgensen.
Det er vigtigt for idrætsforeningen og lokalrådet i Thy at få værktøjer til at kunne skrive fondsansøgninger, der formår at appellere til store fonde som Nordea-fonden, fortæller Ole Jørgensen.
”Jeg har da haft held med at skaffe nogle midler på 20–25.000 kroner fra mindre lokale fonde til andre projekter. Men skal dette større projekt virkelig løftes, så skal vi gerne have opbakning fra nogle af de større fonde,” siger han.
For Thomas Drivsholm fra Vejle Fjordhave er forventningerne måske ikke lige så store, men han håber, at lære noget:
“Jeg håber simpelthen bare på at blive bedre til at skrabe nogle penge hjem til foreningen. Da vi fik tilbuddet om at deltage i ansøgerskolen, så tænkte jeg, at det er værd at give et skud. Man kan i hvert fald ikke blive dummere af det,” siger Thomas Drivsholm.
Birgitte Brandt Pedersen fra DDS håber også på, at ansøgerskolen kan hjælpe hende til at blive bedre til at formulere sig i fondsansøgninger, så de kan leve op til de krav, som fondene stiller:
”Jeg håber på at blive bedre klædt på til at skrive den slags ansøgninger, som fondene forventer. Jeg tror måske, at den manglende evne til at formulere os korrekt i tidligere ansøgninger kan have været med til, at de blev afvist,” siger hun.
Større transparens i ansøgningsprocessen
Det er ikke kun frivillige fra helt små lokale foreninger, der deltager i Nordea-fondens ansøgerskole.
Henriette Varming, der arbejder som udviklingskonsulent i Foreningen for Spiseforstyrrelser og Selvskade, deltager også i ansøgerskolen.
”Vi har i forvejen et godt samarbejde med Nordea-fonden, og det samarbejde handler også om, at jeg skal være dygtig til at orientere mig om, hvad fonden søger. Når fonden så åbner op for at have en dialog om, hvordan jeg kan blive bedre til at skrive ansøgninger, så er jeg den første til at melde mig,” siger Henriette Varming.
Foreningen for Spiseforstyrrelser og Selvskade arbejder for at forebygge spiseforstyrrelser og selvskade samt forbedre vilkårene for de ramte og deres pårørende.
En mangel på gennemsigtighed fra mange fonde er med til at gøre ansøgningsprocessen svær, fortæller Henriette Varming:
”Der kan være stor forskel på åbenheden omkring hele ansøgningsprocessen. Hos nogle fonde er der slet ikke en dialog. Så der har jeg i virkeligheden kun en fundats, der er ret formel og intetsigende at gå ud fra. Så jo mere transparent en fond er, jo nemmere er det for mig at lave en god fondsansøgning,” siger hun.
En af de store udfordringer for de mindre lokalt forankrede foreninger og organisationer i civilsamfundet kan være, at fondene netop er blevet mere professionelle. Det fortalte finansierings- og fundraisingekspert samt medstifter af Fundrasieren.dk Rasmus Munch til Filantropi tilbage i september:
“I og med, at særligt fondene har opgraderet med dygtigere bestyrelsesmedlemmer samt dygtige og erfarne ansatte, så har de, også selvom de siger noget andet, hævet kravene og forventningerne til ansøgerne. Derfor er det blevet sværere at komme igennem til en bevilling.”
Jeg er for eksempel stor fortaler for de fonde, som laver forhåndsgodkendelser af et ansøgningsformål. På den måde kan jeg hurtigere få afklaret, om fonden er interesseret eller ej.
Henriette Varming – Udviklingskonsulent, Foreningen for Spiseforstyrrelser og Selvskade
En større transparens i ansøgningsprocessen kan spare foreninger og organisationer for at bruge unødvendigt lang tid på ansøgninger:
”Jeg er for eksempel stor fortaler for de fonde, som laver forhåndsgodkendelser af et ansøgningsformål. På den måde kan jeg hurtigere få afklaret, om fonden er interesseret eller ej. Så slipper jeg for at skulle sætte hele min organisation i gang med at formulere en detaljeret ansøgning, for at det så tre til seks måneder senere viser sig at blive et afslag,” siger Henriette Varming.
Nordea-fonden har oplevet, at der er kommet en endnu større interesse fra lokalt forankrede foreninger og organisationer, som søger bevillinger fra fonden, siger Tine Wickers:
”Vi har lavet ansøgerskolen i et forsøg på at højne kvaliteten og effektiviteten hos både ansøgere og os. Idéen er, at denne webinarrække også skal give vores administration læring og input, så vi kan styrke ansøgningsprocessen,” siger hun.
660 deltagere har tilmeldt sig Nordea-fondens ansøgerskole.
