Justitsminister Peter Hummelgaards holdning til ngo-sektorens problemer med indsamlingsloven bliver mødt med forundring i civilsamfundet.
Det sker efter, at justitsministeren i et svar til Folketingets retsudvalg i sidste uge forklarede, at han har sympati for de indsamlende organisationer, men at han vægter hensynet til borgerne højere, fordi indsamling på gaderne kan virke generende.
“Det er ærgerligt, når ministeren omtaler indsamlinger som generende. Vi gør det, som vi er sat i verden for. Vi lever op til vores forpligtelse som civilsamfund, når vi laver indsamlinger, der skal sikre finansiering til de velgørende formål,” siger generalsekretær i de indsamlende organisationer brancheforening Isobro, Kenneth Kamp Butzbach
Også SFs retsordfører mener, at ministeren burde tage problemet mere alvorligt og sætte sig bedre ind i de udfordringer, som ngo’erne oplever blandt andet som følge af nye adfærdsmønstre hos private donorer.
Jeg vil nu overveje, hvordan jeg kan gå videre med sagen,
Karina Lorentzen Dehnhardt – Retsordfører, SF
”Svaret fra ministeren ærgrer mig. I det mindste kunne han have sagt, at vi undersøger, om der er et ændret behov. Danskerne donerer gerne til alverdens gode formål, og det er da tåbeligt, at indsamlingsloven ikke følger med tiden og hindrer, at det kan ske. Jeg vil nu overveje, hvordan jeg kan gå videre med sagen,” siger Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), der har bedt justitsministeren forholde sig til problemerne med de gældende regler i indsamlingsloven.
I klemme i loven
En af de indsamlende organisationer, der er kommet i klemme, er Fugleværnsfonden, som blandt andet arbejder for at opkøbe jordarealer for at omdanne dem til naturlige opholdssteder for Danmarks vilde fugle.
Problemet for fonden er, at den, på grund af sin organisdationsform, ikke kan gå på gaden og hverve medlemmer, og derfor er det svært at komme i kontakt med mulige donorer, siger fondens direktør Thomas Færgeman.
“Jeg er rigtig ærgerlig over, at ministeren ikke er mere villig til at overveje at ændre loven. Men jeg håber på, at det ikke er de sidste ord, der er sagt i denne sag, og at der er andre politikere, der på trods af justitsministerens udmelding, gerne vil tage det op igen,” siger Thomas Færgeman.
Han havde håbet på en vis lydhørhed fra ministeren i forhold til en lovændring, der ville sikre, at fonde og foreninger kunne få lige vilkår i forhold til fundraising.
Hvis man mener, at civilsamfundet skal spille en rolle, er man nødt til at give os mulighederne for at samle penge ind.
Thomas Færgeman – Direktør, Fugleværnsfonden
“Hvis man mener, at civilsamfundet skal spille en rolle, er man nødt til at give os mulighederne for at samle penge ind. Jeg synes, det er mærkeligt, at fonde skal have dårligere vilkår end foreninger, fordi fonde egentlig er mere sikre at give til, fordi det er meget svært at få formålet lavet om, mens en forening kan lave sig selv om så tosset det vil, så længe der er flertal for det. Dertil kommer, at fonde jo er underlagt et tilsyn, og det giver også en væsentlig beskyttelse for donoren, at hvis fonden ikke bruger pengene som den skal til det formål der er, så er der et tilsyn med det,” siger Thomas Færgeman.
Det fremgår af svaret til retsudvalget, at ministeren har noteret sig, “at fonde – på samme vilkår som foreninger og andre juridiske personer – kan ansøge Indsamlingsnævnet om en indsamlingstilladelse, herunder til at foretage én årlig landsdækkende husindsamling, efter indsamlingslovens regler”.
Vil det løse jeres problem?
“Nej, det ville det ikke, og det undrer mig, at ministeren henviser til det, for det er kun de meget store medlemsorganisationer, der kan lave årlige hustandsindsamlinger, fordi det kræver et enormt logistisk set up at gøre det. Det er derfor, det kun er de helt store organisationer, der gør det. Jeg har i hvert fald aldrig oplevet, at små fonde eller foreninger har haft ressourcer til det. Og selv hvis vi fik tilladelse og lavede en årlig hustandsindsamling, ville det ikke løse vores problem. Vi har et behov for løbende at kunne ringe,” siger Thomas Færgeman.
Isobro: Borgerne bør have valgfrihed
Ifølge Isobro er det ikke “kun” et problem, der vedrører de indsamlende organisationer, men også borgerne, som ministeren ellers ønsker at beskytte med sit valg om ikke at ændre indsamlingsloven.
"Vi ønsker at give borgerne mulighed for at vælge, om de ønsker at være medlem af en forening med de demokratiske rettigheder der hører med, eller om de i stedet ønsker at støtte sagen med et beløb hver måned. Som det er i dag, forvirrer vi ofte borgerne, når vi møder dem på gaden, fordi de ikke kan forstå, at vi er nødt til at takke nej til deres faste bidrag. Den forvirring vil vi gerne undgå,” slår Kenneth Kamp Butzbach fast.
De indsamlende organisationers brancheorganisation Isobro påpeger, at ngo’erne har iværksat mange tiltag for både at kunne samle penge ind på måder, som flugter med de behov som nutidens borgere har, og samtidig sikrer at det sker på en etisk forsvarlig måde.
De områder som ministeren omtaler i sit svar er allerede i dag underlagt vores indsamlingsetiske retningslinjer
Kenneth Kamp Butzbach – Generalsekretær, Isobro
“De områder som ministeren omtaler i sit svar er allerede i dag underlagt vores indsamlingsetiske retningslinjer, der handler om respekt for bidragsyderen, transparens og valgfrihed. Desuden er Isobro i dag ansvarlig for koordinering mellem de organisationer, der laver medlemshvervning på gaden, så borgerne ikke møder alle organisationer samme sted,” siger generalsekretær i Isobro Kenneth Kamp Butzbach.
Støtteforening kan blive nødvendig
Fugleværnsfonden er nu gået ind i seriøse overvejelser om at lave en støtteforening ved siden af fondskonstruktionen for at kunne komme i kontakt med flere potentielle donorer gennem medlemshvervning.
“Det er ikke nogen nem beslutning for os at lave en støtteforening, for vi udspringer jo at Dansk Ornitologisk Forening (DOF), som er en medlemsorganisation, og den synes, at det er en dårlig ide, fordi det mudrer billedet i forhold til, hvad det er, man er medlem af, og det kan godt forstå set med deres briller,” siger Thomas Færgeman og fortsætter:
“Status for os er, at vi enten må lave en støtteforening eller direkte kampagner på sociale medier og den vej igennem få folk til at skrive sig op til vores nyhedsbrev og give os samtykke til, at vi må ringe. Men det er svært at få volumen i det. Hvad vi skal gøre nu, er noget, vi drøfter på bestyrelsesniveau og gerne skal have afklaret internt inden for de næste par måneder,” slutter han.
