Set herfra forventes det bestemt ikke, at fondenes rolle bliver mindre eller mindre væsentlig på bagkant af den kommende museumslov.
Puljemidlerne i Slots- og Kulturstyrelsen inddrages som led i ændringerne, og det betyder et farvel til den ”seed money”-funktion, som en del af disse midler har haft. Det gælder bl.a. på forskningsområdet - noget i modstrid med den høje faglige kvalitet, som loven ellers ønsker at fremme - og derfor vil det få større betydning fremover, at fondene fortsat støtter op også om museernes faglige udviklingsarbejde.
Temadebat: Fonde og museerFilantropi har stillet en række museer spørgsmålet:
Hvordan ser museerne på fondenes rolle efter museumsreformen, og hvilke ønsker har museerne til samarbejdet med fonde?
I denne uge kan du læse direktør på Faaborg Museum, Anne Højer Petersens indlæg.
Du kan læse direktør på Moesgaard Museum, Mads Kähler Holsts indlæg her:Har du en mening om fonde og museer, er du velkommen til at skrive til os på kontakt@filantropi.dk med henblik på at få bragt et debatindlæg.
Hertil kommer, at en del af de nye incitamentstilskud i den kommende museumslov baserer sig på numeriske tal; indtægter, besøgstal og besøgstal for børn og unge; en praksis, der må forventes indirekte at favorisere de typisk større museer i de befolkningstætte bycentre.
Det vil derimod være vanskeligere for mindre museer i Udsigtsdanmark at kunne komme i betragtning til disse ekstra midler – og dermed løfte det samlede statstilskud ved egen kraft, uagtet det vedtagne og velkomne driftsløft i den laveste tilskudskategori.
Det vil derfor fortsat være velkomment, at så mange fonde har øje for at støtte både store og små museer i hele Danmark.
Den danske fondskonstruktion er noget helt særligt, og de mange fondskroner har utrolig stor betydning for alle danske museer. Det gælder blandt andet støtte til større bygningsarbejder, særudstillinger, aktivitetsprogrammer, publikationsudgivelser, samlingsforøgelse samt, i en stigende grad, støtte til de ellers usynlige, men bærende, bevaringsopgaver, den grønne dagsorden mv.
Selvom fondene er ligeså forskellige som museumslandskabet, så er der igennem især de seneste ti år sket en generel bevægelse hen imod en mere strategidreven uddelingspraksis, og der ses også flere periodiske indsatsområder, der følger det enkelte fonds egen strategiske udvikling.
Præciseringerne af støtteformål og specifikke ansøgningskriterier sikrer, at fondene kan måle på deres egen strategiopfyldelse, og fondene bør roses for også at bruge mere tid end tidligere på administrativ rådgivning for at hjælpe ansøgerne både formelt og indholdsmæssigt.
Hvad sker der med de projekter, der ligger på kanten af – eller udenfor – en præcist formuleret strategi?
Anne Højer Petersen – Museumsdirektør, Faaborg Museum
Men rummer denne udvikling også – måske utilsigtede - omkostninger? Jo mere præcist et støtteformål er beskrevet, jo færre ansøgninger vil den enkelte fond antageligt få, hvilket måske kan være et mål i sig selv i en tid med en voksende ansøgningsmængde.
Men hvad sker der med de projekter, der ligger på kanten af – eller udenfor – en præcist formuleret strategi? Og kommer projekter med skæve vinkler, formidlingsmæssige nybrud, usædvanlige formål eller uventede samarbejder faktisk gennem ansøgers eget – eller fondenes – kritiske nåleøje?
Eller sker der, bevidst eller ubevidst, en ensretning af såvel ansøgninger som støttede formål qua fondsstrategiernes større tydelighed og særlige fokusområder?
Går ikke bare museerne, fondene selv - men i sidste ende også samfundet, borgerne, turisterne - mon glip af mangfoldighed, indholdsudvikling og anden nyskabelse, hvis vægtningen af individuelle fondsstrategier løbende bliver større?
Fondsarbejdet er ressourcekrævende for de mindre museer
Et andet forhold er, at de stigende og individualiserede krav til ansøgningerne, de mange forskellige elektroniske formater og de ønskede afrapporteringer er tungest at arbejde med for de mindste museer.
Her er arbejdsressourcerne små, og tidshorisonten for fremtidsplanlægning nødvendigvis kortere, fordi de samme medarbejdere både skal drifte i nuet og planlægge for fremtiden.
Så selvom der givetvis er lige så mange forskellige ønsker til samarbejdet, som der er fonde og museer i Danmark, står der især to ønsker på overtegnedes ønskeseddel:
1) At fondene i deres arbejde fortsat tænker ”både-og” i deres støttepraksis, så der er plads til både målopfyldelse for egne strategier, men også til de mange gode idéer og projekter, som museerne selv fostrer - eventuelt sammen med brugere og samarbejdspartnere - og som de ønsker støtte til.
2) At fondene fortsat har opmærksomhed på de meget forskellige arbejdsressourcer på henholdsvis små og store museer i forhold til ansøgnings- og afrapporteringsarbejdet.
Så mens vi venter på, at en ny museumslov finder sine praktiske ben og – forhåbentligt – får justeret sin utilsigtede numeriske forskelsbehandling mellem land og by, så er det håbet, at fondene fastholder praksis med både at styre og at støtte med henblik på det største og bredest mulige indholdsmæssige output.
Det er samtidig håbet, at fondene også husker på de mindre museers kortere planlægningshorisonter og færre ”arbejdsmuskler” i forhold til både administration, ansøgningsfrister og svartider.
Herigennem vil fondene fortsat bidrage så væsentligt til et mangfoldigt og interessant kulturliv på alle de danske museer – til glæde for borgere og gæster i hele Danmark.
