Den lokale borgerfond Jyderup Fonden har nu drejet nøglen om.
Jyderup Fonden blev stiftet i 2016 med formål om at ’udvikle områderne omkring Jyderup by og Skarresøen, herunder også de områder der naturligt indgår i Naturpark Åmosen’. Samt at ’udvikle Jyderup by som et kraftcentrum for den vestlige del af Holbæk Kommune'.
Med andre ord at udvikle naturområdet og naturtilgængeligheden vest for Jyderup by.
Ambitionerne var store, da Jyderup Fonden blev stiftet som borgerinitiativ for ti år siden, som Fundats skrev om dengang.
Fonden har da også støttet flere projekter - blandt andet en dobbeltbro ud i Skarresø, fugleskjul og etablering af shelters og toilet i området.
Men nu er det så et farvel til Danmarks nok eneste community fond.
Hvad er en community foundation?En community foundation kan også kaldes en borgerfond eller en fællesskabsfond og er skabt af og for et lokalsamfund. En community foundation støttes af lokale donorer og ledes af en bestyrelse bestående af almindelige borgere. Pengene indsamles typisk fra mange forskellige kilder. Med en dyb lokal indsigt og stærke tillidsbaserede relationer er de særligt godt positioneret til at håndtere komplekse udfordringer og skabe systemiske forandringer nedefra og op.
Jyderup Fonden blev stiftet som erhvervsdrivende fond, fordi borgergruppen i Jyderup havde planer om, at fonden skulle drive et lokalt vandrehjem og restaurant i en nedlagt kommunal institution ‘Skarridsøhjemmet’ samt drive en lokal nedlagt campingplads. Overskuddet fra driften skulle så tilfalde fonden og gå til uddelinger indenfor fondens område.
”Men de planer gik i vasken trods helt utrolig mange timers arbejde. Da man ikke kan have en erhvervsdrivende fond, der ikke driver erhverv, er vi nødt til at lukke fonden,” siger Niels Agerbo, som var formand i den nu nedlagte Jyderup Fonden.
Fondens grundkapital bliver nu brugt på advokatregninger i forbindelse med opløsningen af fonden. Hvis der er restbeløb, går det til Naturpark Åmosen, fortæller formanden.
Lever videre uden for fondsrammen
Jyderup Fondens formål lever dog videre – men ikke i en fondskonstruktion, fortæller Niels Agerbo.
”Det kan blive en forening eller bare et frivilligt initiativ. Vi er ikke helt afklarede om organisationsformen endnu,” siger han.
Niels Agerbo og resten af bestyrelsen i den nedlagte fond har brugt meget tid på at få fondsprojektet til at lykkes, så nu skal der lige pustes ud.
”Vi har brugt utallige timer igennem mange år. Først på at indsamle til grundkapitalen og derefter på at få hele projekt op at stå,” siger han.
Community fonde har svære kår
Historien om Jyderup Fonden bliver på nogle måder dermed også et eksempel på, hvorfor community foundations har svære vilkår i Danmark, ifølge professor Anker Brink Lund.
For det er hverken helt oplagt at vælge at organisere sig som forening eller fond, hvis man er en lokal borgergruppe, der gerne vil rejse kapital til løbende uddelinger i lokalområdet.
“Vi har ikke nogen juridisk anerkendt organisationsform, der passer til fællesskabsfondene, som jeg kalder community foundations på dansk. Og derfor er det svært at få dem til at overleve i Danmark,” siger Anker Brink Lund, der forsker i fonde og foreninger.
Vi har ikke nogen juridisk anerkendt organisationsform, der passer til fællesskabsfondene
Anker Brink Lund – Professor emeritus, Copenhagen Business School
I resten af Europa er der ellers masser af lokale community foundations og initiativer af den art. Der findes knap 900 community foundations i Europa ifølge en kortlægning fra ECFI - European Community Foundation Initiative.
Ikke én af dem i Danmark.
Kortlægningen viser flest community foundations i Tyskland, som er kendt for deres Bürgerstiftungen, men også i Storbritannien, Frankrig og Holland er der mange lokale community foundations.
Så hvorfor ikke i Danmark?
”Den danske fondsmodel har den ulempe, at den hverken er demokratisk ledet, eller uden videre kan ændre formål, hvis en opgave er løst, og en anden er opstået. Det er lettere at gøre i frivillige foreninger, men de er til gengæld sjældent særligt effektive i forhold til pengesager. Så fonde og foreninger kan lære meget af hinanden,” vurderer Anker Brink Lund.
Han mener, at der er brug for en ny juridisk ramme for de lokale fonde.
”Der skal være en ny organisationsform, som er en mellemting mellem foreninger og fonde. Det vil gøre det mere fleksibelt at stifte nye fonde – og vil også gøre det lettere at skabe en bæredygtig ramme lokalt forankrede foreninger,” siger Anker Brink Lund, som skrev et indlæg til Altinget for et par år siden om netop dette.
Ondt i hjertet
Og der kan være meget at vinde ved at give borgerinitiativer friere rammer.
For Jyderup Fonden var samarbejdet med kommunen det største benspænd for at lykkes med projektet.
”Vi får ikke lov at købe den bygning af Holbæk Kommune, som vi havde tænkt os, og som vi ville drive vandrehjem og restaurant i, selvom vi bød prisen. Og det dræbte vores første plan. Det blev begyndelsen på afviklingen,” fortæller Niels Agerbo.
Det ærgrer ham stadig.
”Jeg går tit forbi den fantastiske bygning med udsigt over Skarresø, og det piner mig hver gang. Vi kunne have fået noget virkelig fint og udviklende for lokalmiljøet ud af det. Vi havde pengene, finansieringen til køb og etablering samt kompetencerne på plads i bestyrelsen og netværket, så det er bundærgerligt, at det ikke blev til noget,” siger han.
