I 2021 besluttede den amerikanske fond, Tzedek Social Justice Fund, baseret i Asheville i North Carolina, at ændre radikalt på sin uddelingspraksis. Beslutningen indebar, at fonden gik fra klassiske donorbevillinger til at bedrive deltagende filantropi. Som led i processen rekrutterede Tzedek Social Justice Fund derfor en gruppe af såkaldte Community Grantmaking Fellows, som blev givet et mandat til at stå for fondens uddelinger.
Det mandat har de fortsat i dag. Gruppen tæller fem lokale aktører, der arbejder i lokalsamfundet omkring Asheville inden for de områder, som fonden støtter. Sammen med en repræsentant fra fonden driver de både ansøgningsprocessen, beslutningsprocessen og bevillingsprocessen. Med andre ord bestemmer de, hvor meget og hvem, der får del af fondens penge.
Tzedek Social Justice Fund er langt fra den eneste amerikanske fond, som har taget den deltagende filantropi til sig som arbejdsmetode. Participatory Philanthropy - som det hedder på engelsk - er en filantropisk metode, der vinder indpas særligt i flere amerikanske lokalt forankrede fonde - de såkaldte community foundations - og i stigende grad anses som en relevant og brugbar metode til at udvikle og implementere lokale filantropiske indsatser.
Stefan Brendstrup er direktør i rådgivningsvirksomheden Pluss, hvor han særligt rådgiver private fonde. Han mener, at fondenes fokus på dialog og inddragelse er stigende, men han vurderer, at der endnu ikke er nogen af danske fonde, der praktiserer reelt deltagende filantropi.
“Efter flere år, hvor fondene med den katalytiske og strategiske filantropi gjorde sig til eksperter på den bedste måde at skabe udvikling, er pendulet på vej tilbage. Det betyder, at der er voksende fokus på at lytte til dem, der skal have fondsmidlerne. Derfor står participatory philanthropy og blinker, som en måde at sikre stærkere dialog og opbakning,” siger han og fortsætter:
“Jeg kan ikke komme i tanke om en dansk fond, der på den måde har givet beslutningskompetencerne fra sig, og jeg tror ikke, det ligger lige om hjørnet. Nogle begynder at åbne lidt op og gå mere i dialog, men min vurdering er, at hele landdistriktsfilantropien fortsat er meget klassisk tænkende og top down i sin måde at stimulere udvikling,” siger Stefan Brendstrup.
Samme vurdering har Stine Bardeleben Helles, som er landdistriktskoordinator i LAG Gribskov-Halsnæs og ansvarlig for uddelingen af EUs LAG-midler, som netop er midler, der forvaltes og uddeles af en gruppe lokale aktører. Hun har gennem 2023 og 2024 været i tæt dialog med flere fonde om en forsøgsindsats, hvor ambitionen var at teste filantropi med lokalt medejerskab. Kort fortalt var ideen, at en lokal forening bestående af aktører i et afgrænset lokalområde skulle udmønte en mindre pulje filantropiske penge med lokale udviklingsbriller på. Indtil videre er der ikke kommet et konkret fondsstøttet projekt ud af dialogen.
“Det er ærgerligt, at de danske fonde ikke ønsker at teste den deltagende filantropi med en lille del af deres midler. For der er brug for, at store filantropiske fonde i højere grad yder støtte med afsæt i det lokale miljøs behov og at fondene medvirker til at skabe en højere grad af lokal forankring. Det er en forudsætning for at skabe positiv lokal udvikling,” siger Stine Bardeleben Helles.
Modellen bruges flere steder
Den deltagende filantropi er en metode, hvor den filantropiske aktør overlader beslutningskompetencen til de aktører, man ønsker at gøre en positiv forskel for. De får dermed beføjelser til at beslutte hvor, hvordan og til hvem, der skal gives midler.
Den amerikanske megafond Ford Foundation, som også er i gang med at teste og integrere den deltagende filantropi som arbejdsform, skriver om metoden, at:
“Deltagerbaserede tilgange ændrer fondes rolle fra at være dommere over, hvad der skal gøres, til at være facilitatorer af en proces, hvor de arbejder sammen med andre organisationer og ikke-bevillingsgivere om at udpege prioriteter og handle.”
Et andet eksempel på den tænkning, som ikke er hentet over atlanten hos de amerikanske fonde, er de såkaldte Bürgerstiftungen (borgerfonde) i Tyskland. Her er der tale om en foreningsskonstellation, hvor aktører fra typisk en by, bydel eller region går sammen i et almennyttigt fællesskab og uddeler midler til lokale projekter. Penge, som de deltagende aktører selv har bidraget med.
Man skal ikke forsøge at gøre en løve til vegetar. Fondene er grundlæggende autokratiske i deres form, og derfor bliver inddragelse også primært en legitimitetsøvelse.
Anker Brink Lund – civilsamfundssforsker, CBS
Borgerfondsmodellen er konstellation, som civilsamfundssforsker Anker Brink Lund har gjort sig til fortaler for gennem de seneste år. Han mener dog ikke, at alle nuværende fonde i Danmark skal eller kan gå den vej.
“Man skal ikke forsøge at gøre en løve til vegetar. Fondene er grundlæggende autokratiske i deres form, og derfor bliver inddragelse også primært en legitimitetsøvelse. Vi har brug for en ny struktur, ligesom vi i sin tid så med andelsbevægelsen, som kan sikre mulighed for nye fondsorganisationer, der er skabt til at involvere på demokratisk vis,” siger han og påpeger, at borgerfonde kunne være en vigtig løftestang i forhold til udvikling af Lokaldanmark.
Kan styrke indsatsen
En rapport fra den australske analysevirksomhed, Centre for Evidence and Implementation, som dykker ned i erfaringer med deltagende filantropi, konkluderer, at metoden er værd at investere yderligere i for filantroper. Rapporten peger på, at erfaringerne viser, at metoden kan bidrage til at styrke relationen mellem lokalsamfund og fondene, bedre samarbejdsmuligheder, styrket viden, fleksibilitet og innovation.
Det er ikke fondenes traditionelle bevillinger, der sikrer medborgerhuse, fællesskaber, nye lokale iværksættere eller stærke landsbymiljøer. Det kræver mere medbestemmelse i udmøntningen og lokalt engagement.
Stine Bardeleben Helles – landdistriktskoordinator i LAG Gribskov-Halsnæs
Stine Bardeleben Helles mener ligeledes, at erfaringerne fra LAG-midlerne viser, at uddelegeringen af beslutningskompetencen til lokalt forankrede grupper styrker projekterne:
“Der er så mange eksempler på, at det virker. Det, at vi får bottom up allokering af midler, er med til at sikre en ekstra værdi ud over pengene. Det tilfører lokal forankring og perspektiv, og så er det med til at sikre synergier på tværs - og det virker i forhold til den lokale udvikling,” siger hun og påpeger, at det kan være vejen til at skabe stærkere lokalsamfund:
“Der er brug for at uddele på en ny måde i landdistrikterne. Det er flot med store showcase byggerier, men det er ikke gennem et nyt teater eller en ny flot havnemole, at man skaber levedygtige lokalsamfund. Det er ikke fondenes traditionelle bevillinger, der sikrer medborgerhuse, fællesskaber, nye lokale iværksættere eller stærke landsbymiljøer. Det kræver mere medbestemmelse i udmøntningen og lokalt engagement," siger Stine Bardeleben Helles.
Kritikken og behovet for at gentænke fondenes uddelinger til landdistrikterne har Egon Bjørnhave Noe, leder for Center for Landdistriktsforskning på SDU, også tidligere har rejst i Filantropis søstermedie, Fundats. Her fremhævede han den deltagende filantropi som en måde at øge værdien af de filantropiske midler i landdistrikterne og opfordrede fondene til “i højere grad at kigge på, hvad landdistrikterne har brug for og gå i dialog med kommunerne og landsbyerne om, hvad der reelt har værdi for dem.”
Udfordrer selvforståelsen
I den deltagende filantropi ligger implicit, at fonden afgiver magt og kontrol - ikke nødvendigvis over hele formuen, men i særskilte puljer. For almene foreninger ville det juridisk være ligetil at overgive den magt, da det ikke er et lovkrav, at bestyrelsen skal have det sidste ord i forhold til uddelingerne. Til gengæld vil det for almene og erhvervsdrivende fonde skulle organiseres anderledes, da der i fondslovgivningen er et krav om bestyrelsesgodkendelse.
Stefan Brendstrup påpeger dog, at der også indenfor den ramme kan findes modeller for deltagende filantropi, der kan anvendes af almene og erhvervsdrivende fonde:
“Man kunne etablere et lokalt organ, der kunne prioritere og indstille projekter - ligesom det i dag er sekretariatet i fondene, der gør det. Eller en model, hvor bestyrelsen afsætter en ramme, som et lokalt udvalg kunne beslutte over.”
Det er en virkelig spændende tanke, men det konfronterer fondene med deres selvforståelse. At de skal give beslutningskompetencer fra sig på områder, hvor de synes, de gør et godt stykke arbejde og er vant til at have kontrollen.
Stefan Brendstrup – direktør, Pluss
Han ser i stedet fondenes selvforståelse, som den primære barriere:
“Det er en virkelig spændende tanke, men det konfronterer fondene med deres selvforståelse. At de skal give beslutningskompetencer fra sig på områder, hvor de synes, de gør et godt stykke arbejde og er vant til at have kontrollen. Derfor tror jeg ikke, at den deltagende filantropi bliver noget, de danske fonde for alvor er villige til at tage til sig,” siger Stefan Brendstrup.
Stine Bardeleben Helles’ vurdering er, at hendes projektide blev screenlagt fordi, der er en nervøsitet for at skulle lade andre aktører bestemme over en del af fondenes penge.
“Min vurdering er at det var for svært for dem at afgive kontrollen. Men hvis EU tør, så tænker jeg også, at de filantropiske fonde kan. De har jo ikke alt det ekstra kontrol og papirarbejde, som kommer oveni EU-midler,” siger hun.
