I denne uge, hvor landets børn og unge er tilbage på skolebænken, starter 1025 børn fra trængte familier med Skolestartshjælp fra Dansk Folkehjælp.
Det er blandt andet muligt med støtte fra EDC Poul Erik Bech Fonden, som har doneret seks millioner kroner over fem år til projektet, hvor Dansk Folkehjælp indtil nu har modtaget de fem millioner.
Med et digitalt gavekort på 2.500 kroner til familierne, har barnet selv kunnet vælge for eksempel skoletaske, penalhus og skriveredskaber til første skoledag. Hjælpen skal bidrage til en god start på skolelivet, fortæller Mirka Mozer, generalsekretær i Dansk Folkehjælp.
"Mens mange børn i Danmark er begyndt at glæde sig til første skoledag, så giver den store dag også bekymring for børn fra de mest økonomisk trængte familier. Børnene er ofte bevidste om, at pengene er små, og at det påvirker forældrene. Utrygheden ved at stikke ud kan stå i vejen for, at børnene søger fællesskaber og opnår følelsen af at høre til. Netop fællesskaber er en helt afgørende faktor for god trivsel og tryghed i skolen, og derfor er Skolestarthjælpen vigtig og kan bidrage til en god start, siger Mirka Mozer i en nyhed fra EDC Poul Erik Bech Fonden.
2.146 familier har ansøgt om Skolestartshjælp. Det er en stigning på 24 procent i forhold til året før. Ud over bevillingen fra EDC Poul Erik Bech Fonden, har Ole Kirks Fond Støttet Skolestartshjælp i år med to millioner kroner. Dansk Folkehjælps Skolestartshjælp er desuden støttet af Egmont Fonden, Elgiganten, sendentanke.dk og privatpersoner.
Forskning i planetens sundhed
Vi fortsætter denne uges overblik med ni tværfaglige forskningsprojekter, der samlet har modtaget op til 600 millioner kroner over de næste seks år til forskning i nogle af de store udfordringer, som menneskers og planetens sundhed står overfor, skriver Novo Nordisk Fonden i en nyhed.
Det sker gennem fondens Challenge Programme. Programmet skal give forskerhold mulighed for at arbejde med spørgsmål, der kræver langsigtet samarbejde, videnskabelig dybde og ekspertise på tværs af fagområder.
Et af projekterne skal undersøge, hvad der kendetegner sunde jordbundsforhold. Forskerholdet vil kortlægge aktiviteten hos jordbundens mikroorganismer og udvalgte jorddyr og koble data med biogeokemiske procesrater - der viser grundstoffer som kulstof, kvælstof og fosfors kredsløb i naturen. Målet er at udvikle en ramme for jordbundssundhed, som blandt andet kan gøre det lettere at forudsige jordens tilstand.
At forstå, hvad der kendetegner sunde jordbundsforhold – et grundlag for alle levende organismer – og hvordan biologiske systemer fungerer under iboende ikke-ligevægtsforhold, er store grundvidenskabelige udfordringer
Lene Oddershede – Chief Scientific Officer for Planetary Science & Technology, Novo Nordisk Fonden
“At forstå, hvad der kendetegner sunde jordbundsforhold – et grundlag for alle levende organismer – og hvordan biologiske systemer fungerer under iboende ikke-ligevægtsforhold, er store grundvidenskabelige udfordringer. Ny viden på disse områder kan åbne for mere bæredygtige løsninger i landbruget og give en dybere forståelse af, hvordan liv organiserer sig. På længere sigt kan det også bidrage til at formulere nye terapeutiske tilgange,” siger Lene Oddershede, Chief Scientific Officer for Planetary Science & Technology i Novo Nordisk Fonden.
Et andet projekt skal se på de immunceller og biologiske signalveje, der beskytter hjernen mod infektion med ’kryptokokkose-svampe’ – gærsvampe, som kan give alvorlige infektioner, hvis mennesker indånder dem. Projektet skal identificere, hvilke dele af vores immunrespons – kroppens komplekse system, der reagerer på fremmede stoffer som bakterier - der er nødvendige for at beskytte os mod infektion og hvilke dele, som driver sygdomsudvikling.
“Bedre diagnostik, sygdomsmodeller og behandlingsstrategier afhænger af en dybere forståelse af de biologiske mekanismer, der ligger bag sygdom,” siger Flemming Konradsen, Chief Scientific Officer for Health i Novo Nordisk Fonden.
De ni forskningsprojekter samler forskere fra Danmark, Holland, Ungarn, Storbritannien, Sverige, Østrig, Finland og Schweiz indenfor blandt andet klinisk og biomedicinsk forskning, mikrobiologi, økologi, fysik, ingeniørvidenskab og beregningsbaserede tilgange.
Fremtidssikring af foreningsliv
I Aarhus kan DGI Østjylland nu kan søsætte projektet Foreningskraft Aarhus. Over det næste halvandet år skal projektet bidrage til at løfte kompetencerne hos de frivillige. Målet er at styrke og fremtidssikre det aarhusianske foreningsliv.
Det er muligt med en donation på 1,1 millioner kroner fra Salling Fondene.
En undersøgelse fra Idrættens Analyseinstitut viser nemlig, at 44 procent af foreningerne oplever, at det er svært eller meget svært at rekruttere frivillige til deres bestyrelser, og 39 procent har svært ved at finde frivillige i det hele taget. Samtidig vokser medlemstallet i foreningerne, skriver Foreningskraft Aarhus i en pressemeddelelse.
Gennem tre målrettede uddannelsesforløb skal projektet give både nuværende og kommende frivillige stærkere ledelseskompetencer og bedre værktøjer til at skabe struktur og sætte retning. Ambitionen er, at foreningerne herved kan styrke aktiviteterne, trivslen og engagementet i de lokale foreninger, fortæller bestyrelsesformand i DGI Østjylland, Kasper Mølgaard.
Som formand kan jeg mærke, at det ikke er idéerne, vi mangler – det er tid, struktur og ledelsesværktøjer i bestyrelsen
Kaspar Ginnerup Knudsen – Formand, Beder-Malling Idrætsforening
”Når vi investerer i frivilliges kompetencer, skaber vi stærkere og mere attraktive fællesskaber – til glæde for alle borgere i Aarhus Kommune,” siger Kasper Mølgaard i pressemeddelelsen.
Og netop kapacitetsopbygning er der brug for, påpeger formand i Beder-Malling Idrætsforening, Kaspar Ginnerup Knudsen.
”Som formand kan jeg mærke, at det ikke er idéerne, vi mangler – det er tid, struktur og ledelsesværktøjer i bestyrelsen. Når vi bliver stærkere på ledelse, kan vi træffe beslutninger hurtigere, løfte flere frivillige og få meget mere aktivitet ud af de faciliteter, vi allerede har, siger Kaspar Ginnerup Knudsen.
Bymidte skal styrke forbindelsen til Rold Skov
Vi fortsætter lidt længere mod nord, hvor Arden syd for Aalborg nu får en ny grøn bymidte.
Foran Ardens Kulturhus skal bygges et nyt grønt torv, der både skal samle byens borgere i hverdagen og danne ramme om arrangementer.
Det nye torv er støttet med 4,5 millioner kroner af Realdania, og Mariagerfjord Kommune bidrager med 10 millioner.
Torvet skal rumme grønne områder med plads til ophold og leg og faciliteter, så pladsen kan bruges året rundt af byens borgere og de mange besøgende, blandt andet de mange cyklister langs Hærvejsruten. Torvet skal samtidig styrke sammenhængen mellem byen og den omkringliggende Rold skov, fortæller borgmester i Mariagerfjord Kommune Jesper Skov Mikkelsen.
"Med Realdanias støtte kan vi nu skabe et bytorv, der ikke bare forskønner Arden, men som giver byen et stærkt fælles samlingspunkt. Det bliver et sted, hvor børn, unge, voksne og ældre kan mødes, og hvor by og natur bindes tættere sammen. Det er en investering i både byliv, fællesskab og fremtid,” siger Jesper Skov Mikkelsen i en pressemeddelelse fra kommunen.
Hvordan torvet konkret skal se ud, skal de lokale borgere og aktører udvikle i samarbejde med Mariagerfjord Kommune og Realdania. Byggeriet tager udgangspunkt i de ressourcer, som allerede findes på stedet, blandt andet skal den tidligere Spar-bygning delvist omdannes til et overdækket uderum, skriver Realdania en nyhed på foreningens hjemmeside.
Ny spisesal til højskole
I Nordvestsjælland har Vallekilde Højskole siden 1865 været et samlingspunkt for uddannelse, ny viden og nysgerrighed.
Nu får højskolen en ny spisesal og et nyt produktionskøkken med en bevilling på 50 millioner kroner fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.
I takt med at højskolen har fået flere og flere elever, er der nemlig ikke længere plads til, at alle kan spise sammen i den nuværende spisesal, skriver Vallekilde Højskole i en nyhed på hjemmesiden.
Målet har været at sammenvæve Martin Nyrops og Andreas Bentsens smukke historiske højskolebygninger med den nye spisesal og produktionskøkken til et samlet hele. Et bygningsanlæg uden begyndelse og uden afslutning
Karsten Gori – Arkitekt og partner, Rønnow Leth og Gori
Det bliver arkitekterne fra Rønnow Leth og Gori, der skal stå for byggeprojektet i samarbejde med tegnestuen A Part of Sum og landskabstegnestuen Vega landskab.
”Målet har været at sammenvæve Martin Nyrops og Andreas Bentsens smukke historiske højskolebygninger med den nye spisesal og produktionskøkken til et samlet hele. Et bygningsanlæg uden begyndelse og uden afslutning. En rig arkitektonisk verden af gavle, forskydninger, tårne, skorstene, kviste, passager, søjlegange og rige bygningsdetaljer. Samtidig gemmer det nye hus på en rumlig overraskelse; en højloftet spisesal under en mægtig tømret tagkonstruktion, som giver plads til højskolens store fællesskab, til hverdagen og til festerne,” siger arkitekt Karsten Gori i nyheden.
Højskoleeleverne vil kunne rykke ind i den nye spisesal i efteråret 2028.
Lærere skal lære at 3D-printe
Vi ender denne uges overblik, hvor vi begyndte: på skolebænken.
185 lærere fra mindst 50 skoler får nu mulighed for at lære at bruge 3D printere sammen med elever i undervisningen.
For selvom en skole har en 3D printer, er det ingen selvfølge, at den bliver brugt, for printeren i sig selv skaber ikke automatisk mere teknologiforståelse, hvis ikke lærerne er trygge ved den. Det skriver Danish Advanced Manufacturing Research Center (Damrc), der er et forsknings- og udviklingscenter for avancerede produktionsteknologier i et opslag på Linkedin.
Med en bevilling på 450.000 kroner fra Otto Mønsteds Fond, skal Damrc nu over to dage lære folkeskolelærerne, hvordan de kan designe og printe 3D modeller, løse de mest almindelige problemer og vise eleverne, hvordan en idé kan blive til noget, man kan stå med i hånden, skriver Damrc.
”Målet er ikke bare, at flere lærere kan betjene en 3D-printer. Målet er, at flere elever møder teknologi som noget konkret, kreativt og problemløsende. For hvordan skal unge få øje på mulighederne indenfor teknik, produktion og industri, hvis de aldrig møder dem i skolen?” skriver Damrc i opslaget.
