
Skrab og vind, deltag i lodtrækningen og køb nogle lodder.
Fremover vil der blive langt flere lotterier og spil til danskerne fra landets ngo’er og indsamlende organisationer.
Sådan lyder det fra Søren Anthon Buhl, der har arbejdet med organisationers spil, bingo og lotteri siden 2004.
Sidste år blev spillelovgivningen ændret, og det betyder, at flere ngo’er er i fuld gang med at undersøge mulighederne for tjene penge på lotterier og spil.
”Allerede til juletid vil vi se en række nye aktører komme på banen, og flere andre vil følge efter. Det vil brede sig som ringe i vandet, når man ser de første erfaringer,” lyder det fra Søren Anthon Buhl.
Han faciliterer Isobros nye netværk for spil og lotteri, og har blandt andet arbejdet med lotterier hos Røde Kors, Kræftens Bekæmpelse, Julemærkehjemmene og flere andre.
Lotterierne står for op til en tredjedel af den samlede indtægt for mange engelske ngo’er
Søren Anthon Buhl – rådgiver
Ny lov, nye muligheder
Lotterier er ikke nyt for danske organisationer. Kræftens Bekæmpelses støttelotteri har mere end 70 år på bagen.
”Men hidtil har lovgivningen ikke anerkendt internettets eksistens, og det gjorde det meget dyrt og administrativt tungt at køre lotterier. Blandt andet skulle der være fysiske lodsedler, hvilket jo er lidt mere upraktisk end at kunne køre det online,” forklarer Søren Anthon Buhl.
Sidste år blev loven så ændret. Gevinstafgiften forsvandt, regnskabsprocedurerne blev mere fleksible, så man kan have flere lotterier i forlængelse af hinanden eller overlappende, og fysiske lodder er ikke længere et krav.
Røde Kors har netop startet lotteri op igen efter nogle års stilstand. Og flere andre arbejder også på at komme i gang, fortæller han.
3 gode grunde
Der er nemlig, ifølge Søren Antonsen Buhl flere rigtig gode grunde til at arbejde med lotteri:
1) Det er let og billigt at komme i gang. De fleste kan opstarte et lotteri for omkring 10.000 kroner. Og så er man i gang. En meget stor forskel fra tidligere, før den nye spillelov.
2) Man når en ny målgruppe, som ellers aldrig ville donere penge til velgørenhed. Der findes meget viden om den typiske donor – det er ofte en kvinde midt i livet. Hvorimod målgruppen for spil er langt bredere.
3) Indsatsen ligger i forlængelse af det arbejde, de fleste organisationer allerede gør. De har allerede mailadresser, sender allerede mails, annoncerer i forvejen på sociale medier.
Nye muligheder
Den nye spillelov har desuden fjernet gevinstafgiften, og så har den også skabt mulighed for, at virksomheder eller andre må lave lotterier, bingo-spil eller andet – så længe overskuddet går til et almennyttigt formål.
”Det skaber nye muligheder for partnerskaber mellem virksomheder og ngo’er, og giver firmaerne en let og synlig måde at gøre noget godt på. For mange virksomheder vil det ikke være særligt besværligt at modtage penge for lodsedler og videreformidle overskuddet, så det kan vi også sagtens se mere af i de kommende år,” siger Søren Anthon Buhl.
Stor indtjening i udlandet
Mens det i Danmark traditionelt set mest har været de helt store organisationer – som Røde Kors og Kræftens Bekæmpelse, der har haft lotterier, ser det anderledes ud i udlandet, hvor spillelovgivningen har været løsere i mange år.
I Storbritannien er lotterier en del af de fleste små og mellemstore organisationers faste fundraising.
”Lotterierne står for op til en tredjedel af den samlede indtægt for mange engelske ngo’er – også de små, som for eksempel mindre patientorganisationer,” siger Søren Anthon Buhl.
Globale undersøgelser viser, at en rigtig stor andel af det samlede spillemarked foregår illegalt.
De interessante målgrupper skal lokkes ind af, at der er en stor præmie på spil. De får opfyldt flere behov på en gang – både spillet og at gøre noget godt
Søren Anthon Buhl – rådgiver
”På den måde er det også en god idé at lade de velgørende organisationer komme ind og bidrage til et mere ordentligt spillemarked,” tilføjer han.
Kæmpepræmier?
Lige nu kan spilleglade danskere vinde en Skoda Epiq i Kræftens Bekæmpelses lotteri.
Hos Røde Kors er det i øjeblikket en Tesla, en drømmerejse og et tv, der er på spil.
Og ifølge Søren Anthon Buhl er det vigtigt, at der er relativt store præmier at vinde.
”Præmiestørrelsen har betydning – hovedpræmien skal være attraktiv og et relativt stort trækplaster, hvis man skal nå spillefuglene,” siger han.
Traditionelle donor-typer vil måske nok donere eller deltage i et lotteri med en mulepose eller et kunsttryk som præmie.
”Men de interessante målgrupper skal lokkes ind af, at der er en stor præmie på spil. De får opfyldt flere behov på en gang – både spillet og at gøre noget godt,” siger han.
I udlandet har man set præmiestørrelsen eksplodere mange steder, fortæller Søren Anthon Buhl og nævner et amerikansk eksempel med en pengepræmie på flere milliarder.
”Den udvikling tror jeg ikke vi ser i samme omfang herhjemme og slet ikke indenfor velgørenhed. Det skal være mærkbart og attraktivt, men ikke nødvendigvis eksorbitant,” siger han.
Præmierne kan også sende et forkert signal.
Et lotteri til fordel for fattige børn kan se mærkeligt ud, hvis der er pengepræmier på milliarder af kroner på spil. Og et lotteri til fordel for klimaformål, skal måske overveje om hovedpræmien skal være en flyrejse jorden rundt.
”Organisationerne skal altid overveje, om præmien passer til brandet og budskabet,” siger han.
Søren Anthon Buhl er selv tilhænger af pengepræmier.
”Det taler til den bredest mulige målgruppe – sætter du en bil på spil, vil der være nogen, der ikke har kørekort, ikke har brug for den eller sådan noget. Penge kan folk bruge til lige det, de vil. Og så er det klart nemmest at administrere fremfor at arrangere bestilling, registrering og afhentning af for eksempel en bil,” siger han.
Jesu genkomst
Det er sjældent, at organisationerne vil behøve at bekymre sig om, om præmierne bliver dyrere end indtægterne kan bære.
”Der er meget stor omsætning i de her tiltag, så det vil ikke være en reel problemstilling,” siger Søren Anthon Buhl.
Spil er en kæmpe forretning, som danske organisationer skal i gang med at snuse til, lyder det fra ham.
Søren Anthon Buhl nævner som eksempel amerikanske væddemåltjenester, hvor der er mennesker, der har satset tilsammen flere millioner dollars på, at 2026 bliver året, hvor Jesus og rapperen 2Pac genopstår – samtidig.
Det virker ikke som et realistisk scenarie på særlig mange parametre.
”Men det viser, at der er folk, som spiller på hvad som helst – og skulle det ske, ville de trods alt også få pengene uendeligt mange gange igen,” siger Søren Anthon Buhl.

