Det hedder sig, at få dage efter lanceringen den 30. november 2022, havde ChatGPT én million brugere. Et år senere var antallet af brugere af chatbotten og sprogmodellen oppe på 180 millioner.
For nylig viste tal fra Danmarks Statistik, at andelen af danske virksomheder, der gør brug af kunstig intelligens, er firedoblet siden 2023. Mens 15 procent af virksomhederne i 2023 brugte ai, er andelen i 2026 steget til 59 procent.
Også i fondssektoren er brugen af og interessen for at bruge ai i behandlingen af ansøgninger steget markant på ganske få år.
En af de fonde, hvor lanceringen af ChatGPT blev fulgt med nysgerrighed, og hvor der lynhurtigt blev taget action på de nye digitale muligheder, var Spar Nord Fonden, der sidenhen har skiftet navn til Nordjyllandsfonden.
Som repræsentant for en fond, der er langt fremme på ai-omådet, tager projektchef i Nordjyllandsfonden Claus Hald Andreasen Filantropis læsere med indenfor i maskinrummet og fortæller her om, hvad ai nu bliver brugt til i behandlingen af ansøgninger, hvilke konkrete fordele og ulemper der efter fondens mening er – og om hvad fremtiden vil bringe.
”Efter ChatGPT kom frem, var vi, ligesom så mange andre, nysgerrige på, om systemet kunne bruges til at skrive en fondsansøgning – og vi fandt hurtigt ud af, at det kan det. På den baggrund lavede vi en simpel bruttoliste over, hvad vi godt kunne tænke os at få ai’s hjælp til i behandlingen af ansøgninger for at øge kvaliteten og gøre behandlingen så effektiv som muligt. I dag, tre år senere, bruger vi ai til næsten alt det, vi skrev på vores bruttoliste,” siger Claus Hald Andreasen, der understreger, at han ikke er ai-ekspert, men gerne vil dele sine og fondens erfaringer fra tre år som bruger.
Mens implementeringen af it-projekter normalt tager lang tid, gik der ganske få dage, før vi i 2023 havde en ai-pilot, som vi testede, til modellen var klar til at sætte i drift og bruge
Claus Hald Andreasen – Projektchef, Nordjyllandsfonden
En af de første erfaringer var, at der var overraskende kort vej fra udfærdigelsen af bruttolisten, til fonden reelt var i gang med at bruge ai.
”Mens implementeringen af it-projekter normalt tager lang tid, gik der ganske få dage, før vi i 2023 havde en ai-pilot, som vi testede, til modellen var klar til at sætte i drift og bruge. Siden da har vi forfinet prompten løbende, og når der kommer en ny og bedre sprogmodel, skifter vi og justerer prompten,” siger Claus Hald Andreasen.
Ai-model analyserer samtlige ansøgninger
I dag er det ifølge Claus Hald Andreasen sådan, at samtlige 4-5.000 ansøgninger, Nordjyllandsfonden årligt modtager, som trin ét bliver kørt igennem fondens ai-model.
”Ai-modellen laver et ekstrakt og en analyse af ansøgningen. Samtidig giver modellen os et første bud på, hvordan ansøgningen matcher vores såkaldte impact-principper og uddelingspolitik. Når vi har det, begynder en medarbejder i sekretariatet at læse ansøgningen og lave den egentlige behandling af den,” fortæller han.
Den vigtigste forbedring med den ”arbejdsdeling” mellem kunstig intelligens og medarbejderne i fondssekretariatet er, at ai kan overskue store mængder information og lynhurtigt lave et ekstrakt af ansøgningsmaterialet.
”Modellen, vi har, er promptet med alt det, vi almindeligvis kigger efter i ansøgninger, blandt andet økonomi, de konkrete aktiviteter, der søges om midler til, og organiseringen i den forening, som søger. På den baggrund laver modellen et første overblik til os. Den er også rigtig god til regnskabs- og vedtægtsanalyse. Ansøgerne skal indsende seneste årsregnskab og foreningens vedtægter, og de bliver analyseret af vores model, hvorefter den med et rødt flag markerer, hvis der er noget i regnskabet eller vedtægterne, vi skal være opmærksomme på,” siger Claus Hald Andreasen.
Sparer 20-40 procent i tid
Han lægger ikke skjul på, at Nordjyllandsfondens primære bevæggrunde for at bruge ai er den kvalitet, fonden dermed kan levere.
”Alle os, der bruger modellen, er glade for den, fordi den giver os et lynhurtigt overblik og en indsigt, inden vi begynder at arbejde med ansøgningen. Vi uddeler tre gange så meget og modtager dobbelt så mange ansøgninger nu, som vi gjorde for fire-fem år siden, og ai er et rigtig stærkt værktøj for medarbejderne, når de skal behandle så mange ansøgninger. Vi har også hævet effektiviteten, så ud over, at kvaliteten af behandlingen er steget, sparer vi et sted mellem 20 og 40 procent i tid på at anvende ai,” vurderer Claus Hald Andreasen.
Vi har ikke uddelegeret bevillingsretten til ai. Kommer vi derhen, har vi fejlet
Claus Hald Andreasen – Projektchef, Nordjyllandsfonden
Det er vigtigt for Claus Hald Andreasen at understrege, at ai ikke bruges til at beslutte, om der skal gives penge til et projekt.
”Det er administrationen, som foretager vurderingen af ansøgningen, og det er bestyrelsen, som endeligt beslutter, om det bliver et ja eller nej. Ai skal hjælpe med at gøre tingene grundigere og måske også hurtigere, men vi har ikke uddelegeret bevillingsretten til ai. Kommer vi derhen, har vi fejlet,” siger Claus Hald Andreasen.
Skal undgå våbenkapløb
I starten af juni i år omtalte Filantropi en ny udgivelse fra rådgivningsvirksomheden Fundraiseren om fremtidens fundraising. I udgivelsen medvirkede blandt andre professor Michael Slavensky Dahl, der indtil for nylig var formand for Nordjyllandsfonden, med et indlæg, hvori han gjorde opmærksom på en forventelig ”eksplosiv stigning” i fondsansøgeres brug af kunstig intelligens.
”Ansøgerne bruger ai til at skrive og sende ansøgninger, og fondene må bruge ai til at behandle og analysere alt det indkomne, så inden længe kan vi kan sidde i en situation, hvor ai behandler ai,” pointerede Michael Slavensky Dahl.
Vi modtager ansøgninger, der sprogligt er utroligt velformulerede, men hvor det i værste fald viser sig, at de forudsætninger, der præsenteres i ansøgningsmaterialet, slet ikke eksisterer, fordi de er baseret på sprogmodellens hallucinationer
Claus Hald Andreasen – Projektchef, Nordjyllandsfonden
Dét skisma er Claus Hald Andreasen og hans kolleger meget opmærksomme på, understreger han – især i lyset af, at Nordjyllandsfonden i indeværende år har oplevet en markant stigning i fondsansøgernes brug af ai.
”Mange har spurgt, om det bliver en negativ spiral, at ansøgere bruger ai til at skrive ansøgningen, hvorefter fonden bruger ai i behandlingen. Vi er meget bevidste om, at vi skal undgå at ende i et våbenkapløb om, hvem der er bedst til at anvende ai. Min vurdering er, at den skrevne ansøgning som format hen ad vejen, måske allerede inden for få år, bliver så udfordret, at vi skal begynde at tænke i andre formater.
Blandt de konkrete risici, fonden allerede er meget opmærksom på, er, at det er åbenlyst, at de sprogmodeller, som ansøgerne bruger, dels gerne vil levere et resultat, dels er ekstremt dygtige rent sprogligt.
”Vi modtager ansøgninger, der sprogligt er utroligt velformulerede, men hvor det i værste fald viser sig, at de forudsætninger, der præsenteres i ansøgningsmaterialet, slet ikke eksisterer, fordi de er baseret på sprogmodellens hallucinationer. Vi skal derfor være meget grundige med at kigge materialet igennem, og det er vi også,” understreger Claus Hald Andreasen.
Ansøgere interviewes af en avatar
Udgangspunktet for fonden er og bliver, at det gælder om at finde de støtteværdige projekter, som på bedste vis lever op til fondens formål og uddelingspolitik.
”Her kan det godt være, at ansøgeren i stedet for at skrive en ansøgning skal interviewes for at finde ud af, om ansøgningen passer til fonden,” siger han.
Det er en Morten Korchsk tankegang at gå tilbage til det, der var engang. Ai er allerede en integreret del af den måde, vi arbejder på, og vi kan lige så godt få det bedste ud af det
Claus Hald Andreasen – Projektchef, Nordjyllandsfonden
- Hvis en ansøger om nogle år i stedet for at skrive en ansøgning skal møde op på jeres kontor med sin idé, er det så et menneske, der laver interviewet?
”Ikke nødvendigvis. Jeg kan sagtens forestille mig, at interviewet bliver foretaget af en avatar, der venligt spørger til projektets indhold og stiller de opfølgende spørgsmål, som vil være relevante, og dernæst leverer et færdigt skriv på, hvad ansøgningen handler om,” siger Claus Hald Andreasen.
- Kan du forestille dig, når du kigger frem, at I af den ene eller anden årsag helt dropper brugen af ai?
”Vi kan ikke sætte tiden i stå. Det er en Morten Korchsk tankegang at gå tilbage til det, der var engang. Ai er allerede en integreret del af den måde, vi arbejder på, og vi kan lige så godt få det bedste ud af det. Og på samme måde som, at ai gør, at vi i fonden kan foretage en endnu mere grundig behandling af de modtagne ansøgninger, er der samtidig noget demokratiserende i, at flere nu har mulighed for at formulere et godt materiale,” mener Claus Hald Andreasen.
Hvad fremtiden med øget brug af moderne teknologi vil betyde for størrelsen på Nordjyllandsfondens administration, er svært at svare på, mener Claus Hald Andreasen.
”Umiddelbart ser jeg ikke for mig, at vi skal reducere antallet af medarbejdere, selvom vi bruger ai. Både nu og fremover skal vi stadig bruge en hel del manpower på behandling, opfølgning og kontrol,” understreger han.
