Ny ai-fond lover milliarder til velgørenhed

En ny fond stiftet af ai-firmaet Anthropic kan blive en af verdens største filantropiske aktører. Men der er en lang række uafklarede spørgsmål om ledelse, uddelinger, konstruktion og åbenhed.

Ant­hro­pic er fir­ma­et bag den kun­sti­ge in­tel­li­gens Clau­de, som har om­kring en kvart mil­li­ard må­ned­li­ge bru­ge­re på ver­dens­plan. | Fo­to: Ado­be Stock

Ant­hro­pic, der står bag ai-mo­del­len Clau­de, har net­op an­non­ce­ret, at virk­som­he­den vil over­fø­re fem pro­cent af si­ne ak­tier til en ny vel­gø­ren­de or­ga­ni­sa­tion: Ant­hro­pic Pu­blic Be­ne­fit Fund.

Det gi­ver li­ge nu og her den nye Ant­hro­pic fond ak­tier for en vær­di af 100 mil­li­ar­der dol­lars. Det er po­ten­ti­elt stør­re end Ga­tes Fo­un­da­tion, som har en ka­pi­tal, der er en smu­le mindre.

Ud­mel­din­gen kom­mer li­ge in­den Ant­hro­pic om en må­neds tid skal børsno­te­res i, hvad ana­ly­ti­ke­re kal­der ’den stør­ste børsno­te­ring nogensinde.’

Men det hand­ler i hø­je­re grad om ge­ne­rel bran­ding end om bør­s­vær­di, vur­de­rer Ja­cob Ø. Wit­tor­ff, der er re­dak­tør for di­gi­tal for­ret­nings­ud­vik­ling og in­nova­tion på fag­me­di­et Com­pu­terwor­ld og blandt an­det føl­ger te­chvirk­som­he­der­ne tæt.

”Jeg tror grund­læg­gen­de, at ud­mel­din­gen om vel­gø­ren­hed er en må­de at le­gi­ti­me­re sig selv på. Spe­ci­elt i en tid hvor der er me­re og me­re skep­sis om­kring ai. Bå­de om­kring da­ta­cen­tre, og om­kring den frem­tid vi mø­der. Det kan væ­re en må­de at ska­be stør­re goodwill om­kring sig selv blandt bå­de po­li­ti­ke­re og be­folk­nin­gen,” si­ger Ja­cob Ø. Wittorff.

Kun­stig In­tel­li­gens svarer:

Ant­hro­pic selv har ik­ke sva­ret på nog­le spørgs­mål fra pres­sen, så vi har på Filan­tro­pi spurgt Clau­de, som er Ant­hro­pi­cs sprog­mo­del, om den nye fond re­elt vil do­ne­re pen­ge til vel­gø­ren­de for­mål el­ler om for­må­let nær­me­re er at in­ve­ste­re i nye markeder.

    • ”Jeg er ik­ke en neut­ral vur­de­rer, da det er Ant­hro­pic, der har skabt mig, og jeg ken­der ik­ke de­res egent­li­ge mo­ti­ver. Jeg kan kun vur­de­re ud fra det, der er of­fent­lig­gjort, og her pas­ser in­gen af de to mu­lig­he­der helt.
      Med­del­el­sen kom­mer få uger før en for­ven­tet børsno­te­ring, og nog­le vil læ­se ti­m­in­gen som ima­geple­je. Det er en ri­me­lig kri­tisk vin­kel, og jeg kan ik­ke af­vi­se den ud fra de til­gæn­ge­li­ge op­lys­nin­ger,” skri­ver Clau­de til Filantropi.

En dråbe i havet

Ant­hro­pic har ik­ke for­talt sær­ligt me­get om fon­dens or­ga­ni­se­ring el­ler om, hvad fon­den vil ar­bej­de med – an­det end at et vig­tigt for­mål med den nye or­ga­ni­sa­tion bli­ver at af­bø­de ai-tek­no­lo­gi­ens kon­se­kven­ser for ar­bejds­mar­ke­det. Ant­hro­pic op­ly­ser, at virk­som­he­den al­le­re­de har af­sat 200 mil­li­o­ner dol­lar til at un­der­sø­ge og hånd­te­re dis­se konsekvenser.

”Hvis kun­stig in­tel­li­gens ska­ber så sto­re for­an­drin­ger i sam­fun­det, som ai-virk­som­he­der­ne selv spår, så bli­ver selv man­ge mil­li­ar­der jo en drå­be i ha­vet,” si­ger Ja­cob Ø. Wittorff.

Al­li­ge­vel bli­ver det nok ik­ke et pro­blem for Ant­hro­pic at fin­de vil­li­ge be­vil­lings­mod­ta­ge­re, vur­de­rer den ame­ri­kansk jour­na­list Mi­ke Scuta­ri. Han er jour­na­list på det ame­ri­kan­ske me­die In­si­de Philan­trop­hy og har skre­vet fle­re ar­tik­ler om bå­de Ant­hro­pi­cs nye ud­mel­ding og og­så Ope­nAis nye fond.

“Det er eti­ske spørgs­mål, som man­ge or­ga­ni­sa­tio­ner må stil­le sig selv I dis­se år. The Chan Zuck­er­berg Ini­ti­a­ti­ve er ble­vet en stor do­nor, sam­ti­dig med at Me­ta har gjort stor ska­de på blandt an­det de­mo­kra­ti. Så vidt jeg ved er der ik­ke no­gen or­ga­ni­sa­tio­ner, der har sagt nej tak til mid­ler fra dem. De sam­me ar­gu­men­ter kan man bru­ge om Jeff Bezos Earth Fund, der støt­ter kli­ma­kam­pen og mil­jøor­ga­ni­sa­tio­ner, men sam­ti­dig har Bezos tjent si­ne pen­ge på Ama­zon, som har et enormt ne­ga­tivt kli­maaf­tryk,” si­ger han.

Men in­ter­es­se­kon­flik­ten er til at ta­ge og fø­le på:

”Or­ga­ni­sa­tio­ner­ne er nødt til at fo­re­ta­ge en af­vej­ning: Op­ve­jer for­de­le­ne ved po­ten­ti­elt at mod­ta­ge et til­skud fra en af de her fon­de de ska­de­virk­nin­ger, der føl­ger af over­ho­ve­det at sam­ar­bej­de med dem?”lyder det fra Mi­ke Scutari.

Filan­tro­pi skrev i sid­ste må­ned om de eti­ske over­vej­el­ser ved at mod­ta­ge pen­ge fra Ope­nai, der er fir­ma­et bag Chat­g­pt, og som og­så li­ge har lan­ce­ret en gigantfond.

Ant­hro­pic selv har meldt ud, at de i de kom­men­de må­ne­der vil for­tæl­le mere:

”I lø­bet af de kom­men­de må­ne­der vil vi for­tæl­le me­re om, hvor­dan Ant­hro­pic Pu­blic Be­ne­fit Fund skal fun­ge­re og le­des. Vi vil blandt an­det of­fent­lig­gø­re de mål for virk­som­he­dens vær­di, der kan ud­lø­se en yder­li­ge­re stig­ning i fon­dens eje­ran­del. Vi vil og­så ud­gi­ve en rap­port om vo­res sam­funds­gavn­li­ge ar­bej­de, hvor vi gør sta­tus over de frem­skridt, vi ind­til nu har gjort for at nå vo­res mål,” skri­ver Ant­hro­pic selv i pres­se­med­del­el­sen.

Idealister eller opportunister?

Ant­hro­pic som virk­som­hed hvi­ler på et ide­a­li­stisk grund­lag, så der­for er det ik­ke over­ra­sken­de, at der kom­mer sto­re løf­ter om vel­gø­ren­hed nu.

”De syv grund­læg­ge­re for­lod Ope­nai og stif­te­de Ant­hro­pic ud fra eti­ske ue­nig­he­der, og de har og­så haft åb­ne uove­r­ens­stem­mel­ser med Trum­pre­ge­rin­gen, så de har ik­ke helt op­gi­vet det ide­a­li­sti­ske,” for­tæl­ler Ja­cob Ø. Wittorff.

Hver af de syv stif­te­re har i for­bin­del­se med of­fent­lig­gø­rel­sen af Ant­hro­pic Pu­blic Be­ne­fit Fund og­så lo­vet af foræ­re 80 pro­cent af de­res per­son­li­ge for­mu­er væk.

Det er dog ik­ke nød­ven­dig­vis en ga­ran­ti for, at mar­ke­det og pen­ge ik­ke bli­ver sty­ren­de på sigt:

Hvis kun­stig in­tel­li­gens ska­ber så sto­re for­an­drin­ger i sam­fun­det, som ai-virk­som­he­der­ne selv spår, så bli­ver selv man­ge mil­li­ar­der jo en drå­be i havet

Ja­cob Ø. Wit­toff – re­dak­tør, Computerworld

”Der er jo mas­ser af tech-virk­som­he­der der er stif­tet på go­de ide­a­ler. Goog­les før­ste mot­to var ’Don’t be evil’ og Mark Zuck­er­berg bran­de­de sig som en blød og hu­ma­ni­stisk ide­a­list. Al­li­ge­vel var Trump knap ble­vet valgt, før Zuck­er­berg nær­mest knæ­le­de for ham,” si­ger han.

Stif­ter­ne bag kun­stig in­tel­li­gens gi­gan­ter­ne Ant­hro­pic og Ope­nai er ik­ke de før­ste tech-mil­li­a­dæ­rer, der gi­ver sig i kast med velgørenhed.

”Men hvor Bill Ga­tes og man­ge an­dre har gjort det i slut­nin­gen af kar­ri­e­ren, gør de her nye pro­fi­ler det alt­så, før for­mu­en knap er re­a­li­se­ret. Må­ske i hå­bet om at kun­ne æn­dre of­fent­lig­he­dens ind­tryk af dem på for­kant,” ly­der det fra Ja­cob Ø. Wittorff.

Usikkerhed på usikkerhed

En stor del af usik­ker­he­den om­kring Ant­hro­pi­cs re­el­le filan­tro­pi­ske am­bi­tio­ner kom­mer af, at der ik­ke er etab­le­ret en tra­di­tio­nel fond, men en or­ga­ni­sa­tion un­der den ame­ri­kan­ske sel­skabs­form LLC, og at fon­dens mid­ler be­står af ak­tier, som i prin­cip­pet kun­ne ta­be vær­di i morgen.

Det er dog ik­ke et sand­syn­ligt sce­na­rie, vur­de­rer Ja­cob Ø. Wittorff.

”Jeg fø­ler mig ret over­be­vist om, at Ant­hro­pic vil bli­ve en end­nu stør­re virk­som­hed end i dag,” si­ger han.

På den må­de kø­ber han Ant­hro­pi­cs egen for­kla­ring om, at man øn­sker at kun­ne hand­le me­re flek­si­belt og fri­e­re i si­ne ud­de­lin­ger end en tra­di­tio­nel fond, der skal le­ve op til ame­ri­kansk fondslov.

”De her iværk­sæt­te­re kom­mer fra et ar­bejds­liv, hvor de har kun­ne be­stem­me selv og har gjort det med stor suc­ces. Det er me­get na­tur­ligt, at de og­så vil ha­ve den flek­si­bi­li­tet med ind i de­res vel­gø­ren­de ak­ti­vi­te­ter,” si­ger han.

Og så er der spørgs­må­let om den vel­gø­ren­de or­ga­ni­sa­tions uaf­hæn­gig­hed fra virksomheden.

Ope­nais Fo­un­da­tions le­del­se er nær­mest den sam­me som sel­ska­bet Openai.

”Spørgs­må­let er, om Ant­hro­pic vil etab­le­re en re­el uaf­hæn­gig le­del­se, der kan pri­o­ri­te­re al­men­nyt­ti­ge hen­syn frem for sel­ska­bets in­ter­es­ser,” si­ger Mi­ke Scuta­ri fra In­si­de Philantropy.

Men trods usik­ker­he­der, er der og­så po­ten­ti­a­le for, at den nye fond kan ska­be va­rig sam­funds­for­an­dring, si­ger Bri­an Gal­le, ju­rapro­fes­sor på UC Ber­ke­ley til Was­hin­g­ton Post.

Til avi­sen sam­men­lig­ner han Ant­hro­pi­cs filan­tro­pi­ske po­ten­ti­a­le med hvor­dan, Ford Fo­un­da­tion i 1960erne in­ve­ste­re­de i forsk­ning i af­grø­der til ud­vik­ling­s­lan­de, der var me­re mod­stands­dyg­ti­ge og gav stør­re udbytte.

“Det pro­gram fore­byg­ge­de sult for mil­li­ar­der af men­ne­sker over en lang pe­ri­o­de,” si­ger han til Was­hin­g­ton Post.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til filan​tro​pi​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Filan­tro­pi og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Skribent

Sara Zankel
Sara Zankel
Redaktør

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu