Tillidsbaseret filantropi er et af de helt store buzzwords i fondssektoren. En række danske fonde har de seneste år meldt ud, at de ønsker at arbejde mere tillidsbaseret og skære ned på krav til bevillingsmodtagere. Flere fonde har desuden givet mere langsigtede og frie bevillinger til blandt andet tænketanke og ngo’er.
Trods den stigende interesse for tillidsbaseret filantropi, forventer størstedelen af de store fonde ikke at reducere deres dokumentations- og rapporteringskrav de kommende år.
Det viser tal fra det nye Fondsbarometer 2025 baseret på en spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt de 60 mest uddelende fonde af analyse- og rådgivningsvirksomheden MBC i samarbejde med Fundats/Filantropi. Se tekstboks. De 31 fonde, der har besvaret spørgeskemaet, repræsenterer tilsammen over 60 procent af de samlede almennyttige uddelinger fra fondssektoren i 2023.
58 procent af de 31 fonde, der har besvaret undersøgelsen, regner med at fastholde kravene til rapportering og dokumentation på det nuværende niveau. Hver fjerde forventer desuden at øge kravene til fra bevillingsmodtagere frem mod 2030, mens blot 16 procent - det vil sige fem fonde - forventer at lempe dem. Se figur 1.
Anders Kragh, som er partner i MBC, mener, at det er forventeligt, at flertallet af de store fonde regner med at fastholde deres nuværende niveau af krav til dokumentation og rapportering.
“Fondene er jo forskellige - også i deres tilgang til dokumentation og rapportering - men for mange fonde er rapportering og dokumentation blevet en vigtig del af den måde, som de arbejder med deres filantropi på. Mange fonde ser det som et vigtigt redskab både i forhold til at styrke deres interne arbejde, og i høj grad også eksternt som et værktøj til at styrke den filantropiske impact, som fonden har. Derfor er det ikke overraskende, at langt de fleste fonde vil holde fast i den praksis de kommende år,” siger Anders Kragh.
Thomas Martinsen, som er partner i konsulentfirmaet &Filantropi, er heller “ikke overrasket" over, at flertallet af de større fonde enten skruer op eller fastholder deres nuværende dokumentationskrav. Han mener, det er en naturlig konsekvens af den situation, som de store danske fondene i dag står i:
“Fondene er under et voksende rapporteringspres. Der er både flere formelle rapporteringskrav, men der er også et øget pres på fondene for at kunne dokumentere deres værdiskabelse som en del af deres bestræbelser på at være både legitime aktører og en aktiv del af civilsamfundet. Derfor holder de fast i kravene,” siger han.
Legitimitet og systemiske målsætninger
De fleste store fonde har de seneste år intensiveret arbejdet med at dokumentere deres filantropiske impact og effekten af de støttede indsatser. De har investeret betydeligt i udviklingen af evalueringsmodeller, effektmålingsværktøjer og rapporteringssystemer, som i dag er en integreret del af deres bevillingspraksis. Det er således kun tre af de adspurgte fonde i Fondsbarometeret, som angiver, at de ikke gennemfører interne eller eksterne evalueringer. Se figur 2.
Det store fokus på at kunne dokumentere deres effekt er ifølge Hanne Brinch, direktør og stifter af platformen Foundgood, i høj grad drevet frem af fondenes ønske om at arbejde med systemiske forandringer:
“Mange fonde arbejder i dag med systemiske forandringer, og det kalder på mere evaluering, fordi man styrer i et komplekst felt. Når en fond læner sig ud som systemisk spiller, så bliver det vigtigt at understøtte sine valg tydeligere. Derfor har mange fonde i dag fokus på at styrke deres arbejde med data og viden,” siger hun.
Der er øget fokus på og debat om fondene. Derfor er det blevet endnu mere strategisk vigtigt for fondene at dokumentere deres filantropiske værdi og effekt.
Anders Kragh – partner i MBC
Anders Kragh mener ligeledes, at ambitionen om at bidrage til løsninger på komplekse samfundsudfordringer, har drevet fondenes fokus på evaluering og dokumentation. Han ser dog samtidig det voksende fokus på fondene og deres rolle i samfundet som årsagen til, at flere fonde forventer at skrue op for kravene de kommende år.
“Der er øget fokus på og debat om fondene. Derfor er det blevet endnu mere strategisk vigtigt for fondene at dokumentere deres filantropiske værdi og effekt. Det er med til at drive den evalueringsbølge, som vi har set blandt fondene de seneste år. Det er også medvirkende til, at nogle af fondene forventer at skrue op for kravene. De ser et stigende behov for at dokumentere deres samfundsværdi,” siger han.
Genstand for kritik
Netop fondsbranchens fokus på rapporterings- og dokumentationskrav er ellers et område, som i løbet af de sidste år har høstet kritik fra en række bevillingsmodtagere. Kritikken har blandt andet gået på, at fondenes krav er omkostningstunge og svære at leve op til. Det er en problematik, som belyses i en rapport fra 2023 fra Fonden for Socialt Ansvar, der afdækker bevillingsmodtageres erfaringer med fondsstøtte. Her svarer over halvdelen af de adspurgte, at de ikke føler sig rustede til at arbejde systematisk med effekt.
Fondsbarometer 2025
- Fondsbarometer 2025 er MBC’s årligt tilbagevendende måling af udviklinger og tendenser hos de største danske fonde. Den første barometer-måling undersøger fondenes forventninger til, hvordan deres uddelingsniveau og -praksis kommer til at udvikle sig frem mod 2030. Spørgsmålene og emnerne er udarbejdet i samarbejde med Fundats/Filantropi.
- Barometeret er udformet som en elektronisk spørgeskemaundersøgelse blandt de største danske fonde og filantropiske foreninger – målt på bevillingsniveau. Data er indsamlet fra den 25. februar 2025 til den 19. marts 2025. Alle de 60 danske fonde og filantropiske foreninger, der i 2023 bevilgede over 20 millioner kroner, er blevet inviteret til undersøgelsen.
- Hver fond er repræsenteret med en besvarelse i undersøgelsen. Fondene er blevet inviteret til undersøgelsen via en email sendt til fondsdirektøren. Direktørerne er i emailen blevet inviteret til at besvare undersøgelsen selv eller videresende den til en anden person i deres organisation.
- Ud af de 60 inviterede fonde og filantropiske foreninger har 31 besvaret undersøgelsen. Det svarer til en svarprocent på 51 procent. De 31 fonde, der har deltaget i undersøgelsen, repræsenterer over 60 procent af de samlede bevilgede danske fondsmidler i 2023.
- Undersøgelsen er repræsentativ for de mest bevilgende danske fonde – dog med en lille overrepræsentation af store og meget store fonde.
- Fundats og Filantropi vil over de kommende uger afdække og dykke ned i en række af resultaterne fra barometeret.
I rapporten “Fonde og systemforandring” som blandt andet Realdania og Trygfonden står bag, fremgår det desuden, at et flertal af bevillingsmodtagere oplever krav fra fondene som en hæmsko for systemisk forandring, og at de har oplevet at tilrettelægge indsatser og evalueringsmetoder, så de imødekommer implicitte eller eksplicitte behov og krav fra fonde frem for at være bestemt af, hvad der er mest hensigtsmæssigt for løsningen af et givent problem. 48 procent af de adspurgte civilsamfundsorganisationer angiver, at de har måttet gå på kompromis med målet om systemisk forandring for at opfylde krav fra donorer. For interesse- og brancheorganisationer gælder det hele 64 procent af de adspurgte.
Flere bevillingsmodtagere har desuden direkte opfordret fondene til at lægge de mere omfattende dokumentationskrav og effektmål på hylden og til at arbejde mere tillidsbaseret. Det er blandt andet et budskab, som Olav Hesseldahl tidligere har fremsat. Han er leder af Grundlovsfesten og bestyrelsesmedlem i blandt andet Roskilde Festival og Tænketanken Frej og har gennem årene modtaget bevillinger fra en række danske fonde herunder Nordea-fonden og LB Foreningen.
“Jeg ønsker, at alle ville gøre det og bevæge sig væk fra det mistillidsregime inspireret af new public management, som har været dominerende de seneste år med effektmålinger og krav om at skulle måle et projekts fremgang på 100 forskellige parametre. Det skaber ikke værdi for projekterne,” siger Olav Hesseldahl.
Han mener samtidig at tillidsbaseret filantropi er en "fantastisk trend”, som han håber vil danne grundlag for en ny praksis hos de danske fonde.
Fondene bruger ikke evaluering og dokumentationskrav som et kontrolelement
Hanne Brinch – direktør og stifter af platformen Foundgood
Det er dog ikke en kritik, som Hanne Brinch kan nikke genkendende til. Hun mener ikke, at kontrol eller dokumentation er et udtryk for manglende tillid.
“Det er en forkert kritik. Fondene bruger ikke evaluering og dokumentationskrav som et kontrolelement, men nærmere som en måde at skabe fælles læring, forståelse og bedre samarbejde på,” siger Hanne Brinch.
Det bakkes op af Thomas Martinsen, som ligeledes mener, at der ikke behøver at være et modsætningsforhold i at arbejde tillidsbaseret og fortsat stille klare dokumentations- og rapporteringskrav:
“Der er ikke nødvendigvis en modsætning mellem at arbejde tillidsbaseret og stille krav til dokumentation. Det tillidsbaserede handler i ligeså høj grad om at arbejde strategisk sammen, kapacitetsudvikle og styrke organisationers evner til at løse problemer, skabe fælles læringsrum, og om at udvikle og styre sammen i forhold til mål for fælles indsatser. Alt dette er flere fonde godt i gang med at finde en fin balance i,” siger han.
Fokus på forenkling
Enkelte af de store fonde har de seneste år forsøgt sig med mere tillid og færre krav på udvalgte bevillinger for dele af deres bevillingsportefølje. Det gælder eksempelvis Poul Due Jensens Fond, som tilbage i 2021 meldte ud, at omkring en fjerdedel af fondens uddelinger fremover skulle være såkaldte ’tillidsdonationer’ med beskedne krav til ansøgninger og afrapportering.
Baggrunden var ifølge fondens direktør Kim Nøhr Skibsted, et ønske om at forbedre filantropien:
"Vi skal passe på ikke at være for rigide. Det bliver vores filantropiske virke faktisk ikke bedre af. (…) I selve arbejdet med at få ideer operationaliseret og realiseret skal vi blive bedre til at bruge partnerne som det, de er: Nemlig som dem, vi viser tillid til kan løse de ofte missionsdrevne opgaver, vi aftaler. Det sker i en høj grad af anerkendelse af, at vi ikke kan og skal styre alting selv,” sagde han dengang til Filantropis søstermedie Fundats.
Det handler for mange af fondene om at smidiggøre rapporteringen og gøre det nemmere for deres samarbejdspartnere
Thomas Martinsen – partner i &Filantropi
Thomas Martinsen vurderer, at der blandt mange af de større fonde er et klart ønske om at gøre dokumentationskravene nemmere og mere smidige, og at fondene lytter til kritikken - også selvom de ikke nødvendigvis ønsker at lempe på styringen.
“Det handler for mange af fondene om at smidiggøre rapporteringen og gøre det nemmere for deres samarbejdspartnere. Flere fonde kigger eksempelvis på at differentiere deres rapporteringskrav ud fra både størrelsen af projekter, modtagernes situation og modenhed, deres egen strategi og ønsker om effektskabelse,” siger han.
Således er der, ifølge Anders Kragh, også en klar udvikling i gang blandt mange fonde mod en mere lærende tilgang til dokumentationsarbejdet.
“Vi ser en udvikling, hvor flere fonde efterspørger evalueringer med et stærkt dobbeltfokus: både på at dokumentere resultater og på at at skabe læring. På den måde bliver evalueringerne for fondene også et redskab til at tilføre viden til de økosystemer og samarbejdsrelationer, de indgår i - og dermed en måde at styrke deres indsats på,” siger han.
