Det er kun et par ark papir med håndskrevne ønsker og tegninger fra børn i Sisimut, der beskriver, hvad de ønsker sig: Et trygt sted, uden alkohol og med voksne der vil dem.
Alligevel er det det grundlaget for Østifternes største engagement i Grønland.
”Da jeg så den beskrivelse fra børnene selv, behøvede jeg faktisk ikke meget mere,” siger partnerskabs- og uddelingschef hos Østifterne Laura Thatt.
Et lokalt ønske fra en målgruppe, med behov for trygge fritidsrammer. Det har siden taget et par år at operationalisere idéen, men i dag står det trygge sted i midten af byen og har åbent tre dage om ugen. Alkohol er ikke tilladt, og de voksne er til stede og tilgængelige for alle børn, der har lyst til at være en del af fællesskabet.
Fra Østifternes side er der brugt ressourcer på at lære mere om Grønland og inuit.
Meeqqat Toqqissillutik OrnittagaatMTO er et fysisk hus, der fungerer som værested for en gruppe børn og unge. MTO huset tilbyder omsorg, mad og tryghed - og giver samtidig børn og unge medbestemmelse over de løbende aktiviteter. Indsatsen suppleres af et stærkt fokus på fremtidsrettede aktiviteter, som lektiehjælp, sprogundervisning, kreative aktiviteter, natur- og kulturoplevelser. Sideløbende sikres der en brobygning til det omkringliggende civilsamfund og de allerede eksisterende kommunale og lokale initiativer.
Østifternes bestyrelse havde besluttet at have strategisk fokus på Grønland, men det var sværere end som så. Der kom ikke særlig mange ansøgninger ind, og dem, der kom, var til små projekter.
”Vi havde behov for at forstå konteksten, lære om kulturen og naturen og finde ud af, hvor vi bedst kunne passe ind og bidrage,” fortæller Laura Thatt, som sammen med kolleger fra Østifterne rejste rundt for at lytte og lære.
Ved et møde med boligselskabet Ini fik hun børnenes ønsker til et sted at se, og det blev starten på et syv årigt partnerskab mellem boligselskabet Ini, Østifterne og Qeqqata Kommune.
Partnerskabet er i dag knap to år inde i samarbejdet.
Skeptisk kommune
Selv om Østifterne stod klar til at engagere sig fra begyndelsen, sprang kommunen og kommunaldirektør Hans Christian Sværd ikke til med det samme.
”I starten var jeg lidt skeptisk. Jeg må være påpasselig med, hvad vi siger ja til, for når vi skal overtage driften i fremtiden, må det ikke koste mere, end der er råd til i en lille kommune,” siger han og fortsætter:
”Men på den anden side har vi brug for alle de hænder og partnerskaber, vi kan få. Og nu har vi chancen for at afprøve nogen ting uden at det koster os noget – så hvorfor ikke? Vi har mange udfordringer, så vi må tage imod, når der rækkes hænder ud.”
Hans Christian Sværd var fra begyndelsen heller ikke sikker på at et bemandet hus til de unge, var den bedste løsning.
”Kommunen har jo i forvejen fritidshjem. Og vi har også haft forsøg med overnatningstilbud i dagene omkring lønningsdag, hvor der kan være uro i nogle familier,” fortæller han.
Uroen kommer, fordi nogle af de voksne i de udsatte boligområder fester og drikker alkohol omkring lønningsdag. Og imens er børnene overladt til sig selv.
”Faktisk er det ofte nogle dage efter lønningsdag, når pengene er væk, festen er slut, og de voksne får det dårligt, at det kan blive rigtig svært ude i hjemmene,” fortæller Hans Christian Sværd.
Indtil videre er Hans Christian Sværds indledende skepsis dog gjort til skamme.
MTO huset er i drift, og bliver meget brugt af områdets børn og unge.
De er bange for underretninger, bange for at blive fjernet fra hjemmet, simpelthen bange for kommunen. Så det er noget, vi allerede nu skal være opmærksomme på, når vi skal overtage driften i fremtiden
Hans Christian Sværd – Kommunaldirektør, Qeqqata Kommune
”Allerede nu kan vi se, at det virker. I vores eksisterende kommunale tilbud kom der kun et par stykker. Her har vi allerede 35-40 børn, der kommer fast,” fortæller han.
Hans Christians Sværds forklaring på MTO husets succes er, at det netop ikke er kommunalt.
”Det gør en enorm forskel. Meget større end jeg havde forventet. Vi arbejder i et felt, hvor både forældre og børn er systemangste. De er bange for underretninger, bange for at blive fjernet fra hjemmet, simpelthen bange for kommunen. Så det er noget, vi allerede nu skal være opmærksomme på, når vi skal overtage driften i fremtiden. Den tillid, der er blevet bygget op, skal ikke sættes over styr,” siger han.
MTO huset er åbent for alle og bruges af børn og unge mellem seks og 18 år.
”Ingen skal møde en lukket dør. Det har været et princip fra starten,” fortæller Laura Thatt.
MTO ligger i et område med mange udsatte familier.
”Men vi italesætter ikke så meget, hvem tilbuddet er for. Der kommer også ressourcestærke børn, og de positive rollemodeller og fællesskaber er meget vigtige. Men selv om der ikke bliver talt om det, har de ressourcestærke børn helt af sig selv en fornemmelse af, at det ikke nødvendigvis er dem, der skal blive og spise,” siger Laura Thatt.
En god investering
Meeqqat Toqqissillutik Ornittagassaat – i daglig tale forkortet til MTO- betyder oversat til dansk: Et trygt sted for børn.
Hverken Laura Thatt eller Hans Christian Sværd har lyst til at kalde stedet et værested, fritidshjem eller børneherberg.
”Vi er ved at afprøve, hvad MTO skal være. Der er omsorg, mad og tryghed, og så afprøver vi løbende åbningstider, om der skal være overnatningsmulighed og hvilke tiltag, der skal være,” siger Laura Thatt.
Jeg synes, at kommunen er så modig! Også meget modigere end de danske kommuner
Laura Thatt – Partnerskabs- og uddelingschef, Østifterne
En stor del af motivationen for MTO huset er, at der er mange børn og unge i Sisimiut, som ikke gennemfører folkeskolen. Det skal MTO huset støtte op om at ændre.
”Hvis børnene skal have mulighed for indlæring, så skal der være trivsel - det er grundlaget. Så vi tager fat på trivslen, men med perspektiver om at støtte op om en bedre fremtid også,” siger Laura Thatt.
Ligesom i Danmark er der en stigning i mistrivsel og børn med diagnoser i Grønland.
”Og i en lille kommune som vores, er der desværre ikke masser af specialtilbud til at gribe dem,” siger Hans Christian Sværd.
I hele Qeqqata Kommune er der kun godt 9000 indbyggere. Til gengæld er der en hel dagsrejse fra den ene ende af kommunen til den anden.
Derfor kan et tiltag som MTO huset også blive en god investering for kommunen, håber Hans Christian Sværd.
”En førtidspension eller en tung socialsag er meget dyre foranstaltninger. Hvis vi kan ende i nogle uddannelses- eller jobforløb i stedet, vil der være en besparelse i det for os,” fortæller kommunaldirektøren.
Danskere larmer
Østifterne er vant til at arbejde i partnerskaber. Men i Grønland er præmisserne, naturen og kulturen helt anderledes, så den uddelende forening måtte på mange måder starte forfra.
”I vores forandringsmissioner investerer vi mere end vores penge, vi investerer også vores ressourcer. Men vi har været meget bevidste om, at vi ikke ved noget om konteksten i Sisimiut, for så mange ting fungerer meget anderledes,” siger uddelingschef Laura Thatt.
For at blive klædt bedre på har Laura Thatt gået til grønlandsk.
”Jeg har lært enkelte fraser, men det primære var ikke kun at lære om sproget. Det var også for at lære om, hvordan man kommer ind i et rum og begår sig i en anden kulturel kontekst. Hvordan skal man agere til møder, uden at komme til at larme for meget,” fortæller hun.
Hans Christian Sværd ler genkendende:
”Ja, du har ret, danskere larmer virkelig meget. Og snakker i munden på hinanden, særlig under måltider. I Grønland kommer vi lidt mere stille ind i rummet og tager ikke styringen med det samme.”
De kulturelle forskelle afspejler sig på flere steder i samarbejdet.
”Vi grønlændere tager tingene lidt mere, som de kommer. Hos os er det en del af hverdagen, at naturens kræfter sætter rammerne for, hvad der er muligt. Det gør, at hele vores samfund er indstillet på, at alting ikke kan planlægges så nøje. Vi griner også lidt hvert år, når danskerne går i panik over trafikkaos på grund af fem centimeter sne,” fortæller Hans Christian Sværd.
Der har været meget læring i samarbejdet for Østifterne.
”Det er det lange seje træk, og vi har ikke travlt. Vi lærer meget om kontekst, og om hvordan man arbejder i et andet land, og vi forsøger at gå til samarbejdet med stor ydmyghed og respekt,” fortæller Laura Thatt.
Råd til andre fonde
Østifterne har på den måde haft en anden rolle end i andre partnerskaber.
”Vi ved godt, hvad det langsigtede mål er, men vi kender ikke vejen derhen. Der lader vi dem, der kender virkeligheden, guide os,” siger hun.
”Den fleksibilitet er vigtig for os. Det skal tage udgangspunkt i vores behov. Det skal ikke være os, der skal proppes ned i en kasse. Hvis der overhovedet skal være en kasse, så skal vi bygge den sammen,” svarer Hans Christian Sværd.
Et konkret eksempel er, at det har været vigtigt at ansætte en ældre medarbejder fra starten. Et ansættelseskriterie og en byggesten i MTO husets succes, som kun de lokale partnere ville kunne have øje for.
Du kan ikke bare komme med en løsning, som vi skal tage imod. Du skal også tilpasse dig vores behov og ønsker, så det giver mening for os."
Hans Christian Sværd – Kommunaldirektør, Qeqqata Kommune
”I Grønland har man respekt for de ældre på en anden måde. Det er en del af kulturen. Så for at skabe tryghed for de unge, har vi hele tiden vidst, at der skulle være en moden medarbejder blandt de ansatte,” fortæller han.
Hans Christian Sværds råd til andre fonde, der gerne vil arbejde i Grønland, er tydeligt:
”Du kan ikke bare komme med en løsning, som vi skal tage imod. Du skal også tilpasse dig vores behov og ønsker, så det giver mening for os."
Kommunaldirektøren oplever, at flere danske fonde har fået øjnene op for Grønland i de seneste år.
”Det er jo rigtig godt. Men hvis man går ind på hjemmesiderne og læser om programmerne og ting, der skal opfyldes, kan der være mange ting, der bare ikke passer til en grønlandsk virkelighed. Så det er altså bedre at starte med dialog, så vi kan tilpasse tingene sammen,” siger han.
Styregruppe måtte gøres om
En af de ting, som partnerskabet har tilpasset undervejs, har været formen på styregruppen.
MTO husets styregruppe begyndte som en styregruppe efter dansk model, hvor også lokale og nationale aktører sad med rundt om bordet.
Hans Christian Sværd måtte i løbet af kort tid sige fra.
”Det blev for bredt og der kom alt for meget snik-snak. Jeg havde brug for et mere stramt beslutningsorgan, der kunne følge budgetter og fremdrift,” siger han.
Så omorganiserede partnerskabet styregruppen, så det i dag kun er partnerne, der sidder med. Til gengæld er der en strategisk partnerskabsgruppe på sidelinjen, der kan komme med faglige og lokale input.
Partnerne har nemlig lidt forskellige udgangspunkter og ønsker. Men det gør ikke noget.
”Vi er lidt mere interesserede i at måle på udviklingen og resultaterne, så vi kan skalere og udvikle en metode, der potentielt kan være til gavn i andre kommuner også,” siger Laura Thatt.
Hans Christian Sværd anerkender behovet for data.
Det blev for bredt og der kom alt for meget snik-snak. Jeg havde brug for et mere stramt beslutningsorgan
Hans Christian Sværd – Kommunaldirektør, Qeqqata Kommune
”Men vi kan jo se, at det virker, og tilbuddet bliver brugt,” siger han.
Indimellem kan kommunaldirektøren også godt finde på at skrue lidt ned for ambitionerne for, hvilke initiativer der skal afprøves.
”Vi bruger lige nu Østifternes midler til at teste af, hvad der virker. Men på et tidspunkt skal det jo kunne betales af os i kommunen. Det er derfor også en god proces for mig at følge tæt, sådan at jeg ved, hvad der har været afprøvet, når vi skal overtage driften om tre-fire års tid,” siger han.
Han har ikke oplevet noget pres for at levere resultater. Eller nogen form for bekymring om, om Østifterne kunne finde på at trække sig, hvis tingene ikke kører snorlige.
”Nej, slet ikke. Det var jo dem, der kom til os. Og vi har et godt og ærligt samarbejde, hvor vi står sammen om at løse problemerne,” siger han.
Modig kommune
For Laura Thatt har samarbejdet været fuld af nye læringer.
”Jeg synes, at kommunen er så modig! Også meget modigere end de danske kommuner, der er virkelig mange, der kunne lære noget af Qeqqata Kommune,” siger hun.
Modet kommer både til udtryk ved at kaste sig ind i projektet og en generel åbenhed.
”Vi har fået lov at kigge med på kommunens budgetter, for at se om vi kunne understøtte nogle af de steder, hvor der er store omkostninger. For eksempel ved at få folk i arbejdsprøvning gennem MTO huset,” fortæller hun.
En anden ting, Østifterne har lært, er at arbejde og mødes online.
”Sådan er meget af vores arbejde struktureret. Ikke kun når vi samarbejder med folk i Danmark. Vores kommune er enorm, og der er ikke vejforbindelser mellem byerne i kommunen, så også vores interne arbejde foregår i høj grad online,” forklarer Hans Christian Sværd.
Laura Thatt var ellers godt træt af teamsmøder efter corona.
”Men det fungerer faktisk godt. Det kræver også, at vi har virkelig meget tillid til hinanden. Relationen mellem os er vigtig, og den er ikke kommet af sig selv. Det har taget tid, og vi har investeret i at lære hinanden at kende,” siger hun.
Så hvordan ser partnerskabet og MTO huset ud om en håndfuld år, når den nuværende partnerskabsperiode er ved at blive afsluttet?
”Vi ved det ikke. Vi er ved at finde ud af det sammen,” siger Laura Thatt og Hans Christian Sværd i kor.
