Her på Filantropi har vi talt med en række samfundsaktører for at høre, hvilke ønsker de har til de filantropiske fonde for næste år. Det er blevet til en artikelserie.
I denne sidste del af artikelserien har Filantropi talt med Danske Småøer, Landdistrikternes Fællesråd og DGI som repræsentant for de lokale idrætsforeninger, for at spørge hvilken rolle fondene gerne må spille for lokalsamfund i Danmark i 2026.
Tidligere afsnit af serien har haft ønsker fra NGO’er, skole- og uddannelsesområdet og kulturaktører.
Giv et medvindsbidrag
Fondene spiller en enorm rolle for landdistrikterne og de små landsbyer, fastslår Steffen Damsgaard, som er formand for Landdistrikternes Fællesråd.
”De kommercielle tilbud indenfor sport og kultur er ikke til stede ude i landsbyerne, ligesom de er i byerne. Det frivillige foreningsliv skal bære det hele, og alle aktiviteter og faciliteter er afhængige af lokale ildsjæle - derfor spiller det en ekstra stor rolle, at fondene stempler ind på at understøtte de lokale samfund,” siger Steffen Damsgaard.
En del fonde er gode til at støtte formulerede projekter og ansøgninger, men flere må gerne få øjnene op for, at der kan være brug for en økonomisk håndsrækning, lang tid før et projekt er formuleret.
”Du kan kalde det et lille medvindsbidrag. Det er små beløb, men bare det, at kunne holde en julefrokost for de frivillige eller servere kaffe til borgermødet, kan have en kæmpe betydning,” siger han.
Ofte har lokalsamfundet eller de lokale foreninger arbejdet længe for at finde ud af, hvilke initiativer eller aktiviteter, de gerne vil satse på.
”Fondene kan være med til at så nogle frø lokalt – måske spirer frøene og bliver til gode aktiviteter og projekter, måske ikke. Men det er en risikovillighed, som fonden kan tage, og som virkelig kan motivere og engagere de frivillige,” siger Steffen Damsgaard, som har et klart ønske til fondene:
”Det er fint at tænke langsigtet, strategisk og nyskabende, men glem ikke den store forskel, som de små bidrag til frivilligpleje og drift kan gøre,” siger han.
Kom længere ud
Et andet ønske fra landdistrikterne er, at fondene tør tage et skridt længere ud på landet, og ikke kun støtter der, hvor det i forvejen går godt.
”For en del fonde er det attraktivt at støtte der, hvor der i forvejen er et levende civilsamfund og masser af aktiviteter. Men der er meget at vinde ved at tage lidt længere ud i landet i stedet for at centrere sig om de byer, hvor det går rimelig godt, og der er gode business cases i forvejen. Der er små landsbyer, som er ved at uddø, og hvor støtten til en enkelt aktiv forening kan gøre en enorm forskel og være katalysator for et lokalt sammenhold,” siger Steffen Damsgaard.
Det bliver endnu mere vigtigt i årene, der kommer.
”Der er en stor transformation af vores landskaber på vej med den grønne trepart. Der skal være vild natur overalt og masser af nye arter og biodiversitet, men man skal huske, at arten homo sapiens også bor ude på landet,” siger han.
Så der bliver brug for fondenes støtte til at skabe rammer for mennesker i de nye landskaber.
Der skal være vild natur overalt og masser af nye arter og biodiversitet, men man skal huske, at arten homo sapiens også bor ude på landet,
Steffen Damsgaard – Landdistrikternes Fællesråd
”Det kan være rekreativ infrastruktur som shelters, badebroer og sammenhængende stier og vandreruter. Og så har der været en masse erhverv ude i landsbyerne, som har understøttet landbruget på en eller anden måde, som nu skal omlægges. For eksempel til at understøtte turisme og naturpleje. Det bliver noget helt nyt. Og det kan skabe ny luft for landdistrikter, hvis de får en håndsrækning. Ellers kan det aflive dem,” afslutter Steffen Damsgaard.
Generationer på tværs
Ude på landets mange småøer ønsker man, at fondene åbner lidt op for det fokus på unge, som mange har i disse år. Sådan lyder det fra formand for Sammenslutningen af Danske Småøer Kirsten Sydendal.
”Ude på øerne har vi jo lånt vores unge mennesker ud. De rejser væk for at uddanne sig, så vi har ikke mange beboere mellem 18-30 år,” siger Kirsten Sydendal, som selv bor på Fejø.
Men en del flytter hjem igen senere i livet.
”Hvis de skal have lyst til at flytte tilbage til øerne igen, skal der også være tilbud til voksne og børnefamilier,” siger hun.
foto: Småøerne.
Mange af foreningerne er måske drevet af ældre frivillige, selv om aktiviteterne har et bredt fokus.
”Ude på øerne er vi ikke så opdelte, der samles vi på tværs af generationer, så det passer ikke altid ind i fondenes afgrænsede aldersgrupperinger,” siger Kirsten Sydendal.
Deler herligheden med Danmark
Et andet juleønske er, at fondene skal huske på grunddriften af lokale tilbud.
”Jeg kan jo godt se, hvad der bliver fundet på af projekter derude, og det kan være udmærket, men grunddriften af museer, kulturhuse og naturcentre er altid presset,” siger Kirsten Sydendal.
Det kan være nemmere at få støtte til at etablere fysiske rammer end til at drive dem, er erfaringen fra småøerne.
”Tit har vi jo en bygning, men mangler administration og kræfter til at udfylde bygningerne med indhold. Når vi har velfungerende tilbud, er det en styrkelse af det lokale, men os på øerne bidrager også til hele Danmark med vores herlighed, fordi så mange besøger en ø i årets løb eller har en særlig tilknytning til en ø,” siger hun.
Boligmassen under pres
Ude på de danske småøer er der et problem med boligmassen, som lokalsamfund, kommuner, boligselskaber og fonde med fordel kan gå sammen om at finde løsninger på.
Sådan lyder endnu ønske fra Sammenslutningen af Danske Småøers Kirsten Sydendal.
”Vi har på mange øer en tendens til, at boligerne bliver opkøbt til sommerhuse eller flexboliger. Det er vi jo glade for. Men det er et problem, at der ikke er særlig mange boliger, som almindelige mennesker kan bosætte sig i,” siger hun.
Samtidig med at priser på flex- og sommerboliger stiger, er det svært at låne penge til at købe og renovere helårsboliger på øerne.
Ude på øerne er vi ikke så opdelte, der samles vi på tværs af generationer, så det passer ikke altid ind i fondenes afgrænsede aldersgrupperinger,
Kirsten Sydendal – Sammenslutningen af Danske Småøer
”Boligmassen på småøerne er et komplekst problem, men også vigtigt. Uden almindelige boliger på øerne til de mennesker, som vil bo og leve her i hverdagen, vil småøerne dø ud. Men det kræver en indsats fra mange fronter at sikre boligerne – og fondene kan hjælpe med at samle aktørerne og få dialogen og udviklingen i gang,” siger Kirsten Sydendal.
Civilsamfundet har svaret
”Fondene er en kæmpe aktør indenfor samfundsudvikling - ligesom os ude i foreningerne,” siger Charlotte Bach Thomassen, formand for hovedbestyrelsen i DGI, som repræsenterer godt 6.500 lokale idrætsforeninger og knap 2 millioner medlemmer og frivillige.
Og landets mange frivillige og foreninger kunne bidrage med endnu mere end i dag – med det rette rygstød.
”Civilsamfundet har en del af løsningen på rigtig mange af de store samfundsproblemer, vi har i dag. Riget fattes hænder, og verden er i brand, og det kan føles uoverskueligt. Men alle kan gøre en forskel, der hvor vi bor og lever,” siger Charlotte Bach Thomassen.
Helt konkret kan de lokale fodboldklubber, gymnastikforeninger og svømmeklubber være med til at bygge bro mellem psykiatri, sundhedsvæsen og civilsamfund.
”Vi kan samarbejde om seniorer med livsstilssygdomme, ensomme voksne og børn med skolevægring. Foreningerne har svaret på mange af de store problemer i dag. Men det skal støttes, og det skal støttes over en lang periode, så det har tid til at udvikle sig,” lyder et ønske fra Charlotte Bach Thomassen.
Civilsamfundet har en del af løsningen på rigtig mange af de store samfundsproblemer, vi har i dag,
Charlotte Bach Thomassen – formand for hovedbestyrelsen, DGI
Husk tilliden
Et andet ønske lyder, at fondene skal huske at have tillid til foreningerne.
”Lokalforeningerne derude skal ikke proppes ned i fondenes arbejdsgange. Der kan opstå meget skrivebordslogik, og fondene skal huske på at være respektfulde over for den logik, som de frivillige er i,” siger Charlotte Bach Thomassen.
Det kan for eksempel handle om afrapportering og dokumentation.
”Hvis det bliver for fjollet, står man simpelthen af ude i foreningerne. Fondene kan for eksempel åbne op for, at foreningen sender et videoklip fra en aktivitet eller et møde, hvor man kan se, hvordan det hele foregår, i stedet for at optælle antal deltagere i forskellige aldersgrupper og antal aktiviteter,” siger hun.
Hvis fondene husker at respektere de frivilliges virkelighed og have tillid til dem, bliver resultaterne bedre.
”Foreningerne kan levere virkelig, virkelig meget for pengene, fordi de er drevet af frivillige og ildsjæle. Så længe det giver mening for dem,” siger Charlotte Bach Thomassen.
Drift og diversitet
Diversiteten i danske fonde matcher civilsamfundet godt, lyder det fra formanden. Så der skal fortsat være både små bevillinger og langsigtede partnerskaber.
”Der er brug for de lokale og mindre fonde og donorer, der kan støtte en sommerfest, et redskabsskur eller indkøb af nye kajakker. Men der er også brug for de større partnerskaber med paraplyorganisationerne, der kan arbejde systemisk og nationalt. Hvis vi laver en større national indsats om for eksempel efteruddannelse eller inklusion af sårbare målgrupper, kommer det også lokalklubberne til gavn. Så vi ønsker os, at fondene har øje for at bevare de forskellige måder at arbejde på,” siger Charlotte Bach Thomassen.
Og så skal fondene også huske at være realistiske.
”En fond kan godt have tendens til at overvurdere effekterne af deres bevillinger. Man kan ikke støtte opførsel af et klubhus og forvente, at det af sig selv bliver fyldt med liv og aktiviteter,” siger hun.
I det hele taget er drift og skalering også attraktive områder at støtte – og det må fondene gerne få øjnene op for, lyder det fra DGI-formanden:
”Der er en tendens til gerne at ville støtte fyrtårnsprojekter og udvikling. Men ret tit har man allerede gang i noget vildt godt og effektivt ude i foreningerne, som skal ud til flere. Uden at man behøver at skulle opfinde den dybe tallerken helt forfra,” siger hun.
