”Alle fondene siger jo, at de kigger på impact og størst værdi per brugte krone. Men sådan ser det ikke ud, når man kigger på, hvor pengene faktisk går hen. Der er et enormt hul lige foran vores snuder, der er massivt underfinansieret,” siger Rune-Christoffer Dragsdahl, generalsekretær for Dansk Vegetarisk Forening samt forperson for International Vegetarian Union.
Det, Rune-Christoffer Dragsdahl taler om, er plantebaserede fødevarer – og omstilling af animalsk fødevareproduktion.
”Det ses som en nichedagsorden, som endnu ikke er en fælles offentlig samtale, hverken for befolkning, politikere eller fonde. Selv om det er det område, hvor vi lettest og hurtigst kunne gøre en forskel for kloden,” siger Rune-Christoffer Dragsdahl.
Han har netop skrevet et debatindlæg om dette til et temanummer om kødproduktionens konsekvenser i det internationale filantropimagasin Alliance.
Det er ikke underligt, at Alliance har inviteret danske Rune-Christoffer Dragsdahl til at dele sine synspunkter, for han er langt fra en tilfældig vegetar.
Han blev forrige år kåret som en af verdens 50 mest indflydelsesrige forandringsskabere af magasinet Vox.
foto: Kasper Rebien, DVF.
Og Dansk Vegetarisk Forening vandt sidste år en pris for at være den mest effektive organisation at støtte, når man ser på impact per doneret euro. Prisen uddeles af hollandske Doneer Effectief – som ikke overraskende arbejder for effektive donationer og synliggørelse af, hvor pengene gør størst forskel.
Desuden er han stedfortrædende forperson i den statslige Plantefond, som over de næste år uddeler en milliard kroner til projekter, der fremmer plantebaseret mad.
Filantropien skal sparke døren ind
En del af forklaringen på, at det stadig blandt nogle ses som et kontroversielt emne, er, at man ikke ønsker at blive forbundet med en kulturkamp om kød, eller med højtråbende veganere uden realitetssans, siger generalsekretæren for Dansk Vegetarisk Forening.
”Det er et konfliktfyldt område, der for mange lugter af noget kontroversielt og aktivistisk,” siger han.
Det er velbeskrevet, at kød- og mejeriindustrien står for flere globale udledninger af drivhusgasser end fly, tog og biler tilsammen, skader biodiversiteten, fremmer skovrydning og meget mere. Læs her og her og her.
Filantropien kan spille en afgørende rolle for, at omlægningen af fødevareproduktionen bliver sparket over dørtærsklen fra nichedagsorden til bred samfundsdebat:
”Fondene er helt afgørende for, at vi kommer over den tærskel. Kig på evidensen – det er sund fornuft at klodens fysiske grænser ikke kan holde til den nuværende kødproduktion. Og her kan fondene turde noget, som stater og politikere ikke kan. Derudover er fondene uafhængige af landbrugslobby og stemmer, så de er fuldstændig afgørende lige nu og her,” siger Rune-Christoffer Dragsdahl.
Han sammenligner omlægningen af madproduktionen globalt med andre historiske kampe.
”Filantropien skal stemple ind – ligesom den har gjort med andre brede dagsordner, der engang var kontroversielle, men i dag er fælles. Tag for eksempel kvinders rettigheder eller klimakampen – det er historisk set ikke mange årtier siden, det også blev anset for at være nogle lidt aktivistiske synspunkter.”
Bøffer eller linser
I dag er spørgsmålet om kød eller ikke kød i høj grad noget, som den enkelte forbruger skal tage stilling til nede i supermarkedet. Med andre ord: Skal der bøffer eller linser på menuen i aften?
Og sådan burde det ikke være, mener Zoë Sigle fra Senterra Funders. Senterra Funders er en sammenslutning af amerikanske og europæiske donorer og fonde, der arbejder for at opbygge et bæredygtigt fødevaresystem og begrænse industriel kødproduktion, og som tilbyder gratis rådgivning til filantroper og donorer.
Filantropien kan være med til at flytte fokus fra personligt ansvar til institutionel og strukturel ansvarlighed,
Zoë Sigle – Senterra Funders
”Filantropien kan gøre en særlig forskel i forhold til at flytte fokus fra kost og forbrugeradfærd, hvilket nedtoner den rolle som lobbyisme, kødproduktionslandbruget og markedsføring har. Filantropien kan være med til at flytte fokus fra personligt ansvar til institutionel og strukturel ansvarlighed,” siger Zoë Sigle.
”Hvis filantropien skal tage fat på de grundlæggende årsager til klimakrise, sundhedskrise og global ulighed, er det ikke bare en bagatel at ignorere konsekvenserne af fabrikslandbrug – det er et strategisk blindt punkt,” siger Zoë Sigle fra Senterra Funders.
De færreste fonde forstår endnu helt omfanget af den skade, som den industrielle kødproduktion gør på klima, miljø og ikke mindst dyrevelfærd, siger hun.
Kilde: Our World in Data.
”Filantropien har en afgørende rolle nu og her i at fremme reformer ved at påvirke institutioner, politik og virksomheder, som kan ændre fødevaresystemerne i retning af at blive mere humane og bæredygtige,” siger Zoë Sigle.
Høtyve i gaderne
Rune-Christoffer Dragsdahl bruger en del af sin tid på at få udbredt den danske model med en statslig Plantefond til andre lande. Han er selv stedfortrædende forperson i Plantefonden, som officielt hedder Fonden for Plantebaserede Fødevarer, og ligger under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
”Plantefonden løser ikke alle udfordringerne, men det er et af de bedre bud på konkret handling, som ikke samtidig udløser høtyve og fakkeloptog i gaderne,” siger Rune-Christoffer Dragsdahl.
Plantefonden har blandet andet givet støtte til at opdatere pensum på landbrugsskoler, så der bliver udbredt kendskab til danskproducerede proteinafgrøder blandt de kommende landmænd. Både ved at udarbejde nyt undervisningsmateriale, men også ved at servere flere grønne måltider med danskproducerede bønner og linser for landbrugseleverne under deres skoleophold for at inspirere dem.
Mange af de støttede projekter går ud på at opkvalificere personale i kantiner landet over. Hvis man for eksempel styrker bare 150 kantinemedarbejderes evne til at producere gode, grønne måltider, vil det nå omkring 6800 daglige måltidstallerkener, ifølge Plantefonden.
”Jeg har for længst erkendt, at regler og forbud mod kødproduktion ikke er vejen frem. Vi skal fremme de gode alternativer i takt med, at vi skruer ned for kødproduktionen. Så hvis vi kan støtte projekter, der gennem kompetenceløft omstiller måltiderne ude i kantiner, på hospitaler og også i private hjem, kan det gøre en enorm forskel,” siger han.
Plantefonden har også støttet opkvalificering i detailhandlen og på kokkeskoler.
Ude i supermarkederne betyder råvarernes placering og præsentationen af dem noget for, hvad forbrugerne vælger at putte i indkøbskurve. Gennem et praksisnært uddannelsesprogram lærer medarbejdere i supermarkedernes frugt- og grøntafdelinger om at gøre de grønne råvare tilgængelige og attraktive for forbrugerne.
Også kurser for kokke i brug af bælgfrugter og etablering af en specialuddannelse til Grøn Madhåndværker på Hotel og Restaurationsskolen er blandt støttede projekter.
”Opkvalificering af madfagligheden i alle led er et enormt effektivt sted at sætte ind. Mere effektivt end at forsøge at påvirke den enkelte forbruger. Men vi skal gerne nå hele kæden – lige fra landmanden til kokke på restauranter og kantiner og den enkelte forbruger. Forandringerne sker først, når alle arbejder i samme retning,” siger Rune-Christoffer Dragsdahl.
Fonde forsker og køber jord
De seneste par år har flere fonde givet bevillinger til netop omlægning af fødevareproduktion. Både Jeff Bezos' Earth Foundation, Gates Foundation og Novo Nordisk Fonden har givet bevillinger til forskning i plantebaseret mad.
”Der er tegn på, at vi er på vej i den rigtige retning. Men fondene har en tendens til at lægge bevillingerne i udvikling af teknologiløsninger og forskning og ikke i praksisorienterede løsninger. Der kan gå årtier før forskning nogensinde kommer til at gøre en forskel. Det er tid, vi ikke har,” siger Rune-Christoffer Dragsdahl.
Han har også bemærket, hvordan flere fonde og velhavere de seneste år har opkøbt store arealer landbrugsjord i Danmark for at omlægge til vild natur.
”Det er en helt vildt ineffektiv måde at få mere natur på globalt set. Hvis vi ikke ændrer på fødevareproduktionen, så flytter landbrug og kødproduktion bare til et andet land, hvor der så fældes regnskov eller anden natur for at gøre plads til foderproduktion,” siger han.
”Der er ikke noget forkert i det, og jeg forstår godt, at det må være dejligt at kunne se blomsterne pible frem. Men for de samme midler kunne man finansiere et massivt uddannelsesløft af kokke i store dele af verden, så de brugte bæredygtige plantebaserede råvarer i kantinerne. Man kunne omstille milliarder af måltider, og den afledte effekt af det ville være langt mere givende for klima og biodiversitet end nogle relativt få marker med vild natur i lille Danmark,” siger Rune-Christoffer Dragsdahl.
