Aktuelle puljer: Ideer til en cirkulær fremtid, koncerter og projekter for sårbare unge

Filantropis ugentlige oversigt over aktuelle calls og puljer er din guide til udvalgte muligheder for at søge om fondspenge og andre filantropiske midler i de kommende måneder.

Den 8. ja­nu­ar næ­ste år er der an­søg­nings­frist til Det Cir­ku­læ­re La­bo­ra­to­ri­um. Her stil­les he­le Roskil­de Festi­val til rå­dig­hed som test­p­lat­form for cir­ku­læ­re pro­duk­ter og idéer.

Ka­len­de­ren si­ger 12. de­cem­ber, og det er uomt­vi­ste­ligt, at ju­len så­vel som nytå­ret står for dø­ren. Men selv­om ju­le­ga­ven til svi­ger­mor, in­gre­di­en­ser­ne til risa­la­man­den og nytårs­champag­nen må­ske sta­dig ik­ke er i hus, kan der væ­re fle­re go­de ar­gu­men­ter for og­så at be­gyn­de at tæn­ke frem mod de før­ste må­ne­der af 2025.

En så­dan tan­ke­virk­som­hed vil for ek­sem­pel gi­ve god me­ning, hvis du har en idé til et pro­jekt, der har po­ten­ti­a­le til at få fondsstøtte.

For som det frem­går af Filan­tro­pis fa­ste over­sigt over ud­valg­te sø­ge­mu­lig­he­der i den filan­tro­pi­ske sek­tor, er der en­dog rig­tig man­ge de­ad­li­nes i de før­ste må­ne­der af 2025.

Tip os om nye deadlines
    • Filan­tro­pi brin­ger hver tors­dag en op­da­te­ret over­sigt over ud­valg­te ak­tu­el­le calls og pul­jer i de dan­ske fon­de og an­dre filan­tro­pi­ske ak­tø­rer. Vi hø­rer me­get ger­ne fra fon­de og for­e­nin­ger med de­ad­li­nes de kom­men­de må­ne­der – især hvis der er ta­le om nye søgemuligheder.
    • Tips kan sen­des til mailadres­sen callsogpuljer@​filantropi.​dk

Blandt de nye mu­lig­he­der på den­ne uges li­ste er Tu­borg­fon­det, der sam­men med Roskil­de Festi­val står bag Det Cir­ku­læ­re La­bo­ra­to­ri­um. Her er de­ad­li­ne li­ge rundt om hjør­net. Me­re her­om, hvis du hop­per et par linjer læn­ge­re ned.

Først skal det li­ge, for god or­dens skyld, præ­ci­se­res, at der langt fra er ta­le om en kom­plet over­sigt over kom­men­de de­ad­li­nes. Der­i­mod vi­ser li­sten et ud­snit af nog­le af de man­ge mu­lig­he­der, der er for at sø­ge om mid­ler i star­ten af det nye år, og med sær­lig fo­kus på nye ini­ti­a­ti­ver i den filan­tro­pi­ske sektor.

Ræk­ke­føl­gen her­un­der er de­fi­ne­ret af de en­kel­te pul­jer el­ler calls’ ansøgningsdeadline.

Tuborgfondet og Roskilde Festival

Har du en ny løs­ning, der kan bi­dra­ge til, at vi gen­an­ven­der frem for at smi­de ud? Vil du te­ste, om din cir­ku­læ­re for­ret­nings­mo­del hol­der? El­ler er du ved at ud­vik­le et pro­dukt, et de­sign, en lej­e­løs­ning el­ler nye ar­bejds­me­to­der, som kan bi­dra­ge til en cir­ku­lær fremtid?

Så­dan ly­der spørgs­må­le­ne fra Tu­borg­fon­det i et op­slag på Lin­ke­dIn, hvor fon­den gør op­mærk­som på, at an­søg­nings­fri­sten til Det Cir­ku­læ­re La­bo­ra­to­ri­um nær­mer sig.

På Det Cir­ku­læ­re La­bo­ra­to­ri­um stil­les he­le Roskil­de Festi­val til rå­dig­hed som test­p­lat­form for cir­ku­læ­re pro­duk­ter og idéer. Tu­borg­fon­det ind­gik i 2020 et fem-årigt part­ner­skab med Roskil­de Festi­val om initiativet.

An­søg­nings­frist: 8. ja­nu­ar 2025.

Læs me­re her

Bestles Fond

Etats­raad Ge­org Be­st­le og Hu­strus Min­de­le­gat, bed­re kendt som Be­st­les Fond, støt­ter navn­lig kul­tu­rel­le og al­men­nyt­ti­ge so­ci­a­le for­mål. An­dre for­mål kan og­så kom­me på ta­le, un­der­stre­ger fon­den, der og­så hvert år af­sæt­ter et min­dre be­løb til ”un­ge han­dels­mænds ud­dan­nel­se, ho­ved­sa­ge­ligt in­den for vinbranchen”.

For­mu­en i Be­st­les Fond stam­mer net­op fra vin­bran­chen. Ge­org Chri­sti­an Be­st­le stod bag et vin­for­ma, som i 1919 blev en del af det nystif­te­de ak­tie­sel­skab Uni­ted Wi­ne Import.

An­søg­nings­frist: 15. ja­nu­ar 2025.

Læs me­re her.

Dreyers Fond

Den er­hvervs­dri­ven­de fond Mar­got og Thor­vald Drey­ers Fond, som i sit al­men­nyt­ti­ge ar­bej­de sær­ligt har fo­kus på ar­ki­tekt- og ad­vo­kat­bran­chen, ud­de­ler hvert år i april og i novem­ber le­ga­ter til pro­jek­ter og stu­di­e­op­hold. Fon­den, der bedst ba­re er kendt som Drey­ers Fond, har to år­li­ge an­søg­nings­fri­ster, og den næ­ste nær­mer sig.

I 2023 ud­del­te Drey­ers Fond i alt 66,7 mil­li­o­ner kro­ner, for­delt fifty/fifty mel­lem ar­ki­tekt- og advokatformål.

An­søg­nings­frist: 15. ja­nu­ar 2025.

Læs me­re her.

Den Danske Maritime Fond

Næ­ste an­søg­nings­de­ad­li­ne nær­mer sig og­så, hvis man vil for­sø­ge at gø­re si­ne ho­ser grøn­ne hos Den Dan­ske Ma­ri­ti­me Fond.

Fon­den be­vil­ger pen­ge til pro­jek­ter, der gav­ner Det Blå Dan­mark og har tre stra­te­gi­ske fo­ku­s­om­rå­der: Ma­ri­timt iværk­sæt­te­ri, frem­ti­dens me­d­ar­bej­de­re og grøn omstilling.

Ud over do­na­tio­ner til al­men­nyt­ti­ge pro­jek­ter kan man sø­ge fon­den om lån til ma­ri­timt iværk­sæt­te­ri og innovation.

An­søg­nings­frist: 17. ja­nu­ar 2025

Læs me­re her

Augustinus Fonden

Som en ny­ska­bel­se ind­fø­rer Au­gusti­nus Fon­den seks år­li­ge an­søg­nings­run­der på mu­si­k­om­rå­det. Det sker med virk­ning fra års­skif­tet 2024-2025.

Fon­den har hidtil mod­ta­get og be­hand­let an­søg­nin­ger lø­ben­de. Med de seks år­li­ge run­der øn­sker Au­gusti­nus Fon­den at sik­re en bed­re mu­lig­hed for plan­læg­ning af an­søg­nin­ger og hur­ti­ge­re af­kla­ring, hvis man for ek­sem­pel bars­ler med kon­cer­ter, festi­va­ler, pu­bli­kums­ud­vik­ling, vi­denspro­jek­ter, ind­spil­nin­ger, nye vær­ker og talentudvikling.

Iføl­ge en nyhed på fon­dens hjem­mesi­de modt­og Au­gusti­nus Fon­den i 2023 om­kring 750 an­søg­nin­ger til mu­sikpro­jek­ter og bevilgede
40 mil­li­o­ner kro­ner til cir­ka 300 projekter.

Næ­ste an­søg­nings­frist (for festi­va­ler): 17. ja­nu­ar 2025. Frist for næ­ste åb­ne an­søg­nings­run­de: 17. marts 2025.

Læs me­re her.

Lauritzen Fonden

Den er­hvervs­dri­ven­de fond Lauritzen Fon­den, der sid­ste år ud­del­te 56,6 mil­li­o­ner kro­ner, har i dis­se år den filan­tro­pi­ske op­mærk­som­hed sær­ligt ret­tet mod sår­ba­re børn og un­ge i Danmark.

”En grup­pe af børn og un­ge i Dan­mark vok­ser op med et bag­land, der ik­ke har mu­lig­he­der­ne for at un­der­støt­te ud­vik­lin­gen af bar­nets ge­ne­rel­le triv­sel og dan­nel­se. Det kan kom­me til ud­tryk gen­nem mang­len­de ad­gang til kul­tu­ro­p­le­vel­ser, ad­gang til be­væ­gel­se og leg el­ler støt­te gen­nem ud­dan­nel­ses­sy­ste­met. Det er un­der­støt­tel­sen af den­ne grup­pes mu­lig­he­der og ind­gang til fæl­les­ska­ber, vi fo­ku­se­rer på i vo­res ud­de­lin­ger,” for­kla­rer Lauritzen Fon­den på sin hjemmeside.

Der­u­d­over støt­ter fon­den bredt in­den for sin fun­dats med fo­kus på om­rå­der­ne sø­fart, kul­tur, so­ci­alt ar­bej­de og uddannelse.

An­søg­nings­frist: 19. ja­nu­ar 2025.

Læs me­re her.

Energi Fyns fonde

Igen­nem 19 år har Ener­gi Fyns to fon­de støt­tet pro­jek­ter og ide­er på Fyn. Og nu kan lo­ka­le ildsjæ­le, fæl­les­ska­ber og pro­jek­ter igen sø­ge om støt­te hos Ener­gi Fyns Al­me­ne Fond og Ener­gi Fyns Ud­vik­lings­fond. Det skri­ver Ener­gi Fyn i en pressemeddelelse.

I april i år modt­og 30 fyn­s­ke ildsjæ­le, for­e­nin­ger, virk­som­he­der og for­ske­re i alt 2,5 mil­li­o­ner kro­ner i støt­te fra de to fyn­s­ke fonde.

”Som an­dels­sel­skab ejet af 220.000 fyn­s­ke an­dels­ha­ve­re har vi et helt sær­ligt an­svar for at med­vir­ke til at ska­be ud­vik­ling på Fyn og for fyn­bo­er­ne – uan­set, om det hand­ler om ud­rul­ning af fi­ber­net, nye ud­vik­lings­pro­jek­ter, fyn­s­ke ar­bejds­plad­ser el­ler om at støt­te klub- og for­e­nings­li­vet på Fyn. Det be­ty­der der­for me­get for os, at vi med vo­res fon­de kan væ­re med til at støt­te lo­ka­le fæl­les­ska­ber og bi­dra­ge til ud­vik­lin­gen på Fyn,” si­ger Bent Ager­holm, der er ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør for Ener­gi Fyn.

Ener­gi Fyns fon­de blev stif­tet i 2005 med mid­ler fra sal­get af ak­tier i det da­væ­ren­de ener­gi­sel­skab El­sam. Si­den har fon­de­ne hjul­pet langt over 300 ide­er og ini­ti­a­ti­ver godt på vej.

I 2025 ud­de­ler Ener­gi Fyns fon­de igen sam­let op til 2,5 mil­li­o­ner kro­ner. Støt­te­mod­ta­ger­ne of­fent­lig­gø­res i april næ­ste år.

An­søg­nings­frist: 31. ja­nu­ar 2025.

Læs me­re her:

Norlys Vækstpulje

Nor­lys Vækst­pul­je gi­ver hvert år 50 mil­li­o­ner kro­ner til in­nova­ti­ve til­tag og ak­ti­vi­te­ter, der bi­dra­ger til fæl­les­skab og en grøn og di­gi­tal sam­funds­ud­vik­ling. Vækst­pulj­en, der før­ste gang ud­del­te støt­te i slut­nin­gen af 2020, er pri­mært til for si­ne 800.000 an­dels­ha­ve­re. Men der gi­ves og­så støt­te til pro­jek­ter uden for ejer­geo­gra­fi­en, hvis de frem­mer den grøn­ne om­stil­ling i en bre­de­re for­stand, un­der­stre­ger Nor­lys Vækst­pul­je på hjemmesiden.

Ejer­geo­gra­fi­en går fra Brøn­der­s­lev i Nord­jyl­land til den dansk-ty­ske græn­se i Søn­derjyl­land – mi­nus min­dre de­le af øst- og vestkysten.

”Nor­lys Vækst­pul­je har rod i fu­sio­nen i 2019 mel­lem SE og Eni­ig. Her af­tal­te par­ter­ne at op­ret­te en pen­ge­pul­je, som var en vi­dere­før­sel af en pul­je, der tid­li­ge­re hav­de væ­ret i SE. Nor­lys er en an­delsvirk­som­hed, og fæl­les­ska­ber er vo­res af­sæt – og for­må­let med Nor­lys Vækst­pul­je er net­op at bi­dra­ge til at ud­vik­le og støt­te fæl­les­ska­ber. Sam­ti­dig har pulj­en som mål sær­ligt at støt­te pro­jek­ter om di­gi­ta­li­se­ring og grøn om­stil­ling, som går hånd i hånd med ker­ne­for­ret­nin­gen,” for­kla­re­de den an­svar­li­ge for vækst­pulj­en Ni­els Rou­sing Ven­del­boe i en ar­ti­kel i Fun­dats i ja­nu­ar i år.

An­søg­nings­frist: 1. fe­bru­ar 2025 kl. 12:00.

Læs me­re her

Bikubenfonden

Uaf­hæn­gi­ge ku­ra­to­rer, kunst­hal­ler, mu­se­er, or­ga­ni­sa­tio­ner og an­dre sam­fundsak­tø­rer, som ar­bej­der med bil­led­kunst, in­vi­te­res nu af Bi­ku­ben­fon­den til at del­ta­ge i ud­stil­lings­pri­sen 'Vi­sion 2025'.

Med Ud­stil­lings­pri­sen ind­by­der fon­den bil­led­kunst­fel­tet til at få re­a­li­se­ret en vi­sio­nær ud­stil­lings­idé, der ta­ger af­sæt i bil­led­kun­sten. Pris­mod­ta­ge­ren får op til fi­re mil­li­o­ner kro­ner til at re­a­li­se­re idéen. Der­u­d­over af­sæt­tes der op til én mil­li­on kro­ner til ud­vik­ling, lan­ce­ring og lang­sig­tet for­ank­ring af indsatsen.

”Vi vil ger­ne væ­re med til at styr­ke kun­stens for­an­drings­kraft i sam­fun­det ved at frem­me nytæn­ken­de ide­er, der bå­de øger en­ga­ge­men­tet og løf­ter kun­stens be­tyd­ning for men­ne­sker og sam­fund,” si­ger Di­na Ve­ster Feil­berg, kunst­chef i Bi­ku­ben­fon­den, i en pressemeddelelse.

Det er 11. gang, at ud­stil­lings­pri­sen Vi­sion uddeles.

An­søg­nings­frist: Der er åbent for ind­sen­del­se af idéer i pe­ri­o­den 3.-16. fe­bru­ar 2025 (kl. 23.59).

Læs me­re her

Realdania

Si­den den 10. ok­to­ber har den filan­tro­pi­ske for­e­ning Re­al­da­nia haft åbent for an­søg­nin­ger til pulj­en ’Sam­lings­kraft – Sam­men om ste­der vi hol­der af’.

I an­søg­nings­pe­ri­o­den har al­le for­mer for for­e­nin­ger, lo­ka­le grup­pe­rin­ger og fri­vil­li­ge or­ga­ni­sa­tio­ner mu­lig­hed for at sø­ge støt­te til
lo­ka­le ar­ran­ge­men­ter, der sæt­ter fo­kus på vo­res fæl­les kul­tu­rarv og sær­li­ge ste­der i he­le landet.

Sam­lings­kraft er et pro­jekt, der bli­ver dre­vet af for­e­nin­gen By og Land Dan­mark, mens pro­jek­tet er fi­nan­si­e­ret af Re­al­da­nia. By og Land Dan­mark op­for­drer i en pres­se­med­del­el­se fra Re­al­da­nia al­le med et en­ga­ge­ment i de­res lo­ka­l­om­rå­de til at ta­ge del i Sam­lings­kraft og sø­ge op til 25.000 kro­ner. Pen­ge­ne kan bru­ges til at sæt­te em­ner som bæ­re­dyg­ti­ge ma­te­ri­a­ler, be­va­ring og fæl­les­skab på dagsordenen.
Si­den Sam­lings­kraft-pro­jek­tets start er der ble­vet af­holdt over 120 ar­ran­ge­men­ter rundt om­kring i Danmark.

An­søg­nings­frist: 19. fe­bru­ar 2025.

Læs me­re her.

Orient’s Fond

Li­ge i star­ten af det nye år, helt præ­cis den 6. ja­nu­ar 2025, åb­ner Ak­tie­sel­ska­bet Damp­skibs­sel­ska­bet Orient’s Fond for mod­ta­gel­se af nye ansøgninger
.
Fon­den har i pe­ri­o­den 2019-2023 i alt ud­delt 398 mil­li­o­ner kro­ner til sø­fart­s­re­la­te­re­de og al­men­nyt­ti­ge for­mål. Sid­ste år do­ne­re­de Orient’s Fond 112,9 mil­li­o­ner kro­ner, hvil­ket gjor­de fon­den til den 36. mest ud­de­len­de fond i Dan­mark på Fon­de­nes Vi­dens­cen­ters år­li­ge top-100.

An­søg­nings­frist: 28. fe­bru­ar 2025 kl. 12:00

Læs me­re her:

Carlsbergfondet

Den 1. de­cem­ber blev der åb­net for an­søg­nin­ger til dels op­sla­get Forsk­nings­for­mid­ling, dels for an­sø­ge­re til Carls­berg Min­de­le­gat. Mens der kan sø­ges om op til tre mil­li­o­ner kro­ner til for­mid­ling af forsk­ning, er be­løbs­græn­sen på bryg­ge­ri­fon­dens min­de­le­gat 200.000 kroner.

Som om­talt i Filan­tro­pi har Carls­berg­fon­det net­op ud­delt 19 mil­li­o­ner kro­ner til 23 nye pro­jek­ter, der for­mid­ler ak­tu­el forsk­ning. De 23 pro­jek­ter er ud­valgt på bag­grund af an­søg­nin­ger ind­sendt til Forsk­nings­for­mid­ling og Carls­berg Min­de­le­gat, der blev an­non­ce­ret i maj i år.

An­søg­nings­frist: 1. marts 2025 kl. 16:00

Læs me­re her:

Kirsten & Gunnar Fonden

Kir­sten & Gun­nar Fon­den, hvis ful­de navn er Kir­sten Over­gaard Hjort­holm Ol­sen og Gun­nar Ste­en Ja­cob­sens Fa­mi­lie­fond, er stif­tet for at støt­te det aar­hu­si­an­ske kunst- og kul­tur­liv. Fon­den de­ler pen­ge ud dels gen­nem fi­re år­li­ge le­ga­tud­de­lin­ger, dels ved do­na­tion til et skul­p­tu­relt værk til de nye hav­ne­a­re­a­ler på Aar­hus Havn samt ved do­na­tion til et el­ler fle­re ma­le­ri­er til aar­hu­si­an­ske hospitaler.

De fi­re år­li­ge le­ga­ter ud­gør 300.000 kro­ner per legat.

Fon­den har én år­lig ansøgningsrunde.

An­søg­nings­frist: 3. marts 2025 kl. 12:00.

Læs me­re her.

Holms Mindelegat

Holms Min­de­le­gat, hvis ful­de navn er Tøm­rer­me­ster Jør­gen Holm og Hu­stru Elisa f. Han­sens Min­de­le­gat, kan sø­ges om støt­te til ar­bej­de med be­kæm­pel­se af kræft­syg­dom­me samt til ar­bej­de in­den­for hel­bre­del­se af sva­ge­li­ge børn. Der ud­de­les år­ligt om­kring en halv mil­li­on kro­ner for­delt på min­dre legatportioner.

An­søg­nings­frist: 15. marts 2025.

Læs me­re her.

Hørslev-Fonden

Fon­den ud­de­ler en gang år­ligt cir­ka 1,5 mil­li­o­ner kro­ner til vi­den­ska­be­li­ge forsk­nings­pro­jek­ter in­den for det far­ma­ceu­ti­ske og læ­ge­vi­den­ska­be­li­ge område.

An­søg­nings­frist: 31. marts 2025.

Læs me­re her:

Nordea-fonden

De er net­op ble­vet åb­net for an­søg­nin­ger til Nor­dea-fon­dens ’Renove­rings­pul­je’, der skal styr­ke lo­ka­le mø­de­ste­der over he­le lan­det. Pulj­en er på 75 mil­li­o­ner kroner.

For­sam­lings­hu­se, spej­der­hyt­ter, idræts­hal­ler og med­bor­ger­hu­se kan sø­ge mel­lem 200.000 og en mil­li­on kro­ner i støt­te til pro­jek­ter, som ska­ber po­si­ti­ve for­an­drin­ger gen­nem ener­gi­renove­ring, re­pa­ra­tion, istand­s­æt­tel­se og op­gra­de­ring af faciliteter.

”Vi vil gi­ve de lo­ka­le mø­de­ste­der en hjæl­pen­de hånd, så de kan stå stær­ke­re og end­nu me­re bæ­re­dyg­tigt i frem­ti­den og fort­sat væ­re vig­ti­ge om­drej­nings­punk­ter for de man­ge fæl­les­ska­ber, vi sam­les om. Vi op­le­ver en stor ef­ter­spørgsel fra for­e­nin­ger, der vil for­bed­re bå­de de mil­jø­mæs­si­ge og so­ci­a­le ram­mer – og med pulj­en hå­ber vi at gø­re en for­skel i hver­da­gen, hvor fæl­les­ska­ber­ne mø­des,” si­ger Nor­dea-fon­dens ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør Hen­rik Le­h­mann An­der­sen i en pres­se­med­del­el­se fra fonden.

An­søg­nings­frist: 31. marts 2025.

Læs me­re her.

Salling Fondene

De to fon­de Køb­mand Her­man Sal­lings Fond og Køb­mand Fer­di­nand Sal­lings Min­de­fond har beg­ge næ­ste an­søg­nings­de­ad­li­ne den 1. april.

Køb­mand Her­man Sal­lings Fond støt­ter for­trins­vis pro­jek­ter og ini­ti­a­ti­ver i Aar­hus-om­rå­det in­den for blandt an­det kunst og kul­tur, sport, fol­kekir­ken og så­kaldt ”vær­di­ge formål”.

I 2023 ud­del­te fon­den 214 mil­li­o­ner kroner.

Den no­get min­dre Køb­mand Fer­di­nand Sal­lings Min­de­fond støt­ter, som det hed­der på fon­de­nes fæl­les hje­mesi­de, ”ty­pisk spæn­den­de ini­ti­a­ti­ver og pro­jek­ter af min­dre om­fang”. Over­skrif­ter­ne her er blandt an­dre kunst og kul­tur, sport, forsk­ning og un­ges stu­di­e­op­hold i udlandet.

Køb­mand Fer­di­nand Sal­lings Min­de­fonds do­na­tio­ner i 2023 ud­gjor­de 30 mil­li­o­ner kroner.

An­søg­nings­frist: 1. april kl. 16.

Læs me­re her

15. Juni Fonden

15. Ju­ni Fon­den lan­ce­re­de i novem­ber lan­ce­ret pro­gram­met ’15JF Ung Kunst’, der til­by­der støt­te til un­ge bil­led­kunst­ne­re gen­nem en hæ­der­spris, le­gat­for­løb og ka­pa­ci­tets­op­byg­gen­de ini­ti­a­ti­ver. Fon­den har af­sat seks-ot­te mil­li­o­ner kro­ner år­ligt til det nye pro­gram, op­ly­ser den på sin hjemmeside.

Pro­gram­met er sær­ligt de­sig­net til at støt­te de helt un­ge kunst­ner­ska­ber med unik­ke visu­el­le ud­tryk og stem­mer, der iføl­ge 15. Ju­ni Fon­den fortje­ner at bli­ve hørt. Det sker blandt an­det gen­nem et tæt og skræd­der­sy­et for­løb, hvor tre nyud­dan­ne­de kunst­ne­re vil bli­ve fulgt tæt over en læn­ge­re pe­ri­o­de og mod­ta­ge øko­no­misk støt­te til for ek­sem­pel ate­li­er­plads, ud­stil­lings­pro­duk­tion samt kunst­fag­lig, ad­mi­ni­stra­tiv og tek­nisk rå­d­giv­ning fra før­en­de eks­per­ter in­den for kunstfeltet.

Fon­dens hæ­der­spris på 50.000 kro­ner bli­ver fort­sat ud­delt til tre ud­valg­te dim­mi­te­ren­de kunst­ne­re som en an­er­ken­del­se af de­res talent.

An­søg­nings­frist: Bli­ver an­non­ce­ret i fe­bru­ar 2025. Fri­sten bli­ver, hvis alt går som plan­lagt, i april 2025, op­ly­ser pro­gram­chef Per Vo­et­mann til Filantropi.

Læs me­re her.

Realdania

Den filan­tro­pi­ske for­e­ning Re­al­da­nia og Lands­byg­ge­fon­den er gå­et sam­men om en ind­sats, der skal nytæn­ke og ud­vik­le cen­tra­le mø­de­ste­der i til­knyt­ning til al­me­ne bo­lig­om­rå­der. Det op­ly­ser Re­al­da­nia i en pressemeddelelse.

”Lo­ka­le kvar­ters­hu­se sky­der op i de al­me­ne bo­lig­om­rå­der i dis­se år. Det er hu­se med fa­ci­li­te­ter og funk­tio­ner, der kan bru­ges af for­skel­li­ge grup­per i et bo­lig­om­rå­de på tværs af for ek­sem­pel ge­ne­ra­tio­ner, kul­tu­rer, so­ci­a­le grup­per og bo­lig­form. Nu sæt­ter den filan­tro­pi­ske for­e­ning Re­al­da­nia og Lands­byg­ge­fon­den ek­stra fo­kus på, hvor­dan man kan gø­re dis­se hu­se end­nu bed­re i frem­ti­den. De to par­ter har al­le­re­de sat et ud­vik­lings­ar­bej­de i gang, der skal bi­dra­ge med vi­den om, hvor­dan kvar­ters­hu­se ud­vik­les og de­sig­nes med fo­kus på bæ­re­dyg­ti­ge, fy­si­ske løs­nin­ger, ejer­skabs- og drifts­mo­del­ler, fæl­les­ska­ber og triv­sel samt god ar­ki­tek­tur,” skri­ver Realdania.

Re­al­da­nia har be­vil­get en pul­je på 80 mil­li­o­ner kro­ner i støt­te til kon­kre­te, ud­vik­lings­o­ri­en­te­re­de kvar­ters­hu­se, der skal op­fø­res i de kom­men­de år i et sam­ar­bej­de mel­lem blandt an­dre Lands­byg­ge­fon­den, bo­li­gor­ga­ni­sa­tio­ner, kom­mu­ner og Realdania.

An­søg­nings­frist og nær­me­re vil­kår for­ven­tes ud­meldt i lø­bet af 2025.

Læs me­re her.

Ebbefos Fonden

Eb­be­fos Fon­den, der i 2023 ud­del­te 20,9 mil­li­o­ner kro­ner, øn­sker bå­de i in­de­væ­ren­de år og næ­ste år sær­ligt at fo­ku­se­re på tre områder:

At ba­ne vej­en til­ba­ge til fæl­les­ska­bet for børn med lang­va­rigt sko­le­fra­vær. At frem­me den frie leg, her­un­der le­gens bi­drag til fæl­les­ska­ber. Og at ud­for­dre ti­dens fo­kus på snæv­re kropsidealer.

Fon­den har ik­ke åb­ne an­søg­nings­run­der i re­sten af 2024 og i 2025. I ste­det mod­ta­ger den me­get ger­ne lø­ben­de ide­er el­ler pro­jekt­for­slag in­den­for de tre fokusområder.

An­søg­nings­frist: Ingen.

Læs me­re her.

Carlsbergfondet

Som om­talt i Filan­tro­pi den 10. ok­to­ber, åb­ner Carls­berg­fon­det nu for ind­sen­del­se af ha­ste­an­søg­nin­ger. For at ak­ti­ve­re det nye vir­ke­mid­del om mid­ler til forsk­nings­ak­ti­vi­te­ter, der kræ­ver akut fi­nan­si­e­ring, er kra­vet en for­hånds­god­ken­del­se og til­ste­de­væ­rel­sen af helt sær­li­ge yd­re aku­t­te og ufor­ud­se­te forhold.

Som ek­semp­ler næv­ner fon­den plud­se­li­ge sam­funds­be­gi­ven­he­der og ufor­ud­se­te na­tur­hæn­del­ser, der kræ­ver akut hand­ling i form af en lyn­hur­tig forsk­nings­ind­sats og ik­ke kan af­ven­te fon­dets or­di­næ­re op­slag, ek­sem­pel­vis mil­jøka­ta­stro­fer, po­li­tisk usta­bi­li­tet el­ler frem­kom­sten af nye sygdomme.

“En gang imel­lem kan der op­stå si­tu­a­tio­ner, der kræ­ver en akut forsk­nings­mæs­sig ind­sats. Det er ik­ke nød­ven­dig­vis no­get, der sker of­te, men et stort ek­sem­pel er selv­føl­ge­lig cor­o­na-pan­de­mi­en, hvor det plud­se­lig var nød­ven­digt at gi­ve mid­ler til forsk­ning, bå­de i re­la­tion til sel­ve syg­dom­men, men og­så i re­la­tion til bor­ger­nes ad­færd un­der pan­de­mi­en,” for­kla­re­de Lars Egstrøm Kri­sten­sen, der er Chief Sci­en­ti­fic Of­fi­cer i Carls­berg­fon­det, i Filan­tro­pi i oktober.

An­søg­nings­frist: Ingen

Læs me­re her.

Nordea-fonden

Hånd i hånd med Fril­ufts­rå­det in­vi­te­rer Nor­dea-fon­den nu fril­uftsor­ga­ni­sa­tio­ner og -ak­tø­rer til at sø­ge om støt­te til pro­jek­ter, der frem­mer bæ­re­dyg­tig­hed i fril­ufts­li­vet. Iføl­ge en nyhed på Nor­dea-fon­dens hjem­mesi­de er der ta­le om en må­l­ret­tet pul­je, som kan sø­ges til kon­kre­te pro­jek­ter in­den for mil­jø­mæs­sig, so­ci­al el­ler le­del­ses­mæs­sig bæ­re­dyg­tig­hed i friluftslivet.

”Det er et fæl­les an­svar at pas­se godt på vo­res na­tur, og der­for er vi me­get gla­de for, at Fril­ufts­rå­det nu igang­sæt­ter en ind­sats, der skal mo­ti­ve­re fle­re til at ar­bej­de med bæ­re­dyg­tig­hed. Ind­sat­sen kom­mer til at by­de på fæl­les læ­ring, in­spira­tion og vi­denop­byg­ning – og ik­ke mindst en mu­lig­hed for at med­lem­sor­ga­ni­sa­tio­ner kan sø­ge om støt­te til lo­ka­le bæ­re­dyg­tig­heds­pro­jek­ter. Vi er stol­te af at støt­te op om den ind­sats hos Nor­dea-fon­den,” si­ger Chri­sti­ne Pa­lu­dan-Mül­ler, der er uddelingschef.

Nor­dea-fon­den har støt­tet Fril­ufts­rå­dets pro­jekt med 4,2 mil­li­o­ner kro­ner over tre år. I fon­dens si­de­lø­ben­de pul­je kan der sø­ges om støt­te til bæ­re­dyg­ti­ge ini­ti­a­ti­ver i fril­ufts­li­vet fra 200.000 kro­ner og opefter.

An­søg­nings­frist: De­cem­ber 2027.

Læs me­re her.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til filan​tro​pi​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Filan­tro­pi og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Skribent

Michael Monty
Michael Monty
Journalist

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu