Vi begynder denne uges overblik i musikkens verden, hvor landsforeningen Danske Musik- og Kulturskoler har fået ti millioner kroner af Tuborgfondet til at skabe mere mangfoldighed og nye veje ind i musikken.
Alt for mange unge – og særligt piger, kønsminoriteter og unge udenfor de største byer – mister fodfæstet på vej ind i musikken.
En rapport fra Kulturens Analyseinstitut fra i år viser, at kun 25 procent af de professionelle musikere i Danmark er kvinder, og at skævheden vokser i takt med, at de unge bevæger sig fra musikskoler mod et liv som professionelle. Samtidig viser rapporten, at drenge ofte samler sig i bands, hvor piger i højere grad vælger solo-orienterede fag som sang. På den måde bliver mange unge kvinder ikke en del af de musikalske fællesskaber, som typisk kan lede dem videre ind i branchen, skriver Tuborgfondet i en nyhed på deres hjemmeside.
Gennem det landsdækkende udviklingsprojekt Mærkbar skal unge, undervisere og ledere på 15 lokale musikskoler over hele landet sammen udvikle og afprøve nye musikpædagogiske greb – både til at rekruttere de unge, og til hvordan undervisningen skal foregå. Målet er, at projektet skal ændre de måder, musikskolerne i dag rekrutterer og underviser på, og herigennem give unge, som ikke traditionelt opsøger de etablerede musikmiljøer, en vej ind i musikken.
Vi ved, at mangfoldighed og stærke fællesskaber er afgørende for både talentudvikling og fornyelse i musiklivet
Lotte Trangbæk – Generalsekretær, Danske Musik- og Kulturskoler
”Med Mærkbar ønsker vi at åbne dørene til musikken for endnu flere unge – uanset køn, baggrund eller hvor i landet de bor. Vi ved, at mangfoldighed og stærke fællesskaber er afgørende for både talentudvikling og fornyelse i musiklivet. Med Tuborgfondets støtte får vi nu mulighed for at udvikle nye veje og metoder, så flere unge kan finde deres plads og stemme i musikken,” fortæller Lotte Trangbæk, generalsekretær i Danske Musik- og Kulturskoler.
Ungefællesskaber i udsatte boligområder
Vi fortsætter med en anden type af fællesskaber for unge.
Det Obelske Familiefond har doneret lidt over 4,3 millioner kroner til Mellemfolkeligt Samvirke, som med projektet Stærke Sammen over de næste fire år vil etablere ti ungefællesskaber i udsatte boligområder. Fællesskaberne skal byde på trygge rammer, udviklingsmuligheder og et stærkt lokalt netværk for de unge med fokus på demokrati, medborgerskab og deltagelse.
Alt for mange unge, som vokser op i flere af landets udsatte boligområder, oplever en hverdag, der er præget af stigmatisering og en mangel på voksne, som møder dem med positive forventninger. Og det kan have afgørende betydning for deres overgang til voksenlivet og muligheder fremover, skriver Det Obelske Familiefond i en nyhed på deres hjemmeside.
Udover de gode fællesskabende aktiviteter, ser vi det som en stor styrke, at Mellemfolkeligt Samvirke ligeledes arbejder målrettet med kapacitetsopbygning og forankring i samarbejde med blandt andet lokale klubber, helhedsplaner, fagpersoner omkring de unge
Christina Krämer Mathiesen – Projektchef, Det Obelske Familiefond
“I udsatte boligområder er der gradvist blevet færre sociale tilbud og støttemuligheder for børn og unge. Samtidig er områderne under omdannelse og fremtiden for dem, der bor der, er usikker. Det rammer især unge hårdt. De har øget risiko for mistrivsel og ensomhed – og for at miste troen på, at de selv kan gøre en forskel og skabe det liv, de ønsker,” skriver Mellemfolkeligt Samvirke.
De første ungefællesskaber bliver i København på Nørrebro og i Brønshøj-Husum. Her vil 15-25-årige få mulighed for at mødes, opbygge netværk og socialt tilhørsforhold gennem blandt andet samtalesaloner, hvor de unge diskuterer vigtige samfundsemner, og arrangementer som fællesspisninger, filmaftener og valgdebatter, som de unge selv er med til at arrangere. Det skal hjælpe de unge i udsatte positioner til øget robusthed og livsmestring.
”Vi bakker op om Mellemfolkeligt Samvirkes arbejde med at skabe engagerende og trygge fællesskaber i boligområder præget af komplekse udfordringer. Udover de gode fællesskabende aktiviteter, ser vi det som en stor styrke, at Mellemfolkeligt Samvirke ligeledes arbejder målrettet med kapacitetsopbygning og forankring i samarbejde med blandt andet lokale klubber, helhedsplaner, fagpersoner omkring de unge – til gavn for de unges personlige, sociale og faglige udvikling,” siger projektchef i Det Obelske Familiefond Christina Krämer Mathiesen.
Priser for at bevæge og samle
Ugen, der er gået, har budt på flere royale priser.
I Ridehuset på Værket i Randers var Kongeparret værter ved uddelingen af Kongeparrets Priser 2025. De tre priser gik til filminstruktør og manuskriptforfatter Christina Rosendahl, Code of Care og Grønne Nabofællesskaber, som fik den helt nye Fællesskabspris, der blev uddelt for første gang.
Kongeparrets Priser var oprindeligt en bryllupsgave i 2004 fra Bikubenfonden til det daværende Kronprinspar. En modtager af Kongeparrets Priser skal både kunne samle og bevæge danskerne, de skal kunne give nye perspektiver, inspirere og sætte forestillingsevnen i gang, ligesom de både skal bygge bro mellem kendt og ukendt, skriver Bikubenfonden i en pressemeddelelse.
Christina Rosendahl fik Kulturprisen for sit kunstneriske mod til at eksperimentere og sin evne til at skabe nye samarbejder i sine personlige og debatskabende film. NGO’en Code of Care hjælper erhvervslivet med at ansætte mennesker med særlige arbejdsbehov og forskellige arbejdskapaciteter. De modtog Socialprisen for at bygge bro mellem virksomheder og kommuner og for at inspirere til at tage ansvar for at flere bliver en del af arbejdsfællesskaber landet over.
Endelig fik Grønne Nabofællesskaber Fællesskabsprisen for deres arbejde med at udbrede grøn omstilling i vores lokalsamfund. Med mere end 47.000 mennesker som er engageret i mere end 300 lokale fællesskaber over hele Danmark, har de vist, hvordan lokale bæredygtige initiativer og sociale fællesskaber kan vokse side om side, skriver Bikubenfonden.
Med prisen følger en statuette ’Før kastet’ af billedhugger Sif Itona Westerberg og 500.000 kroner, samt et skræddersyet forløb med Bikubenfonden, der skal styrke prismodtagerne og bidrage til at udbrede deres arbejde endnu mere.
Antikkens Rom og klimaforandringer
Vi fortsætter med endnu en royal pris - Dronning Margrethes Romerske Pris - som H.M. Dronning Margrethe overrakte i den forgangne uge på Det Danske Institut i Rom.
Prisen gik til professor Jesper Majbom Madsen fra Institut for Kultur- og Sprogvidenskaber på Syddansk Universitet for hans evne til at ”forbinde studiet af antikkens Rom med nutidige spørgsmål, særligt klimaforandringer,” skriver Carlsbergfondet på LinkedIn. Med prisen følger 100.000 kroner.
Jesper Majbom Madsens faglige speciale er græsk-romersk kultur, herunder kulturmøder, magtdynamikker, kejserdyrkelse og historiografi.
Prisen er indstiftet af Carlsbergfondet i 2015 og uddeles hvert år til en forsker, som har bidraget til at styrke forskning, som er gennemført ved eller med tilknytning til Det Danske Institut i Rom. I år er prisbeløbet hævet fra 30.000 kroner til 100.000 kroner for at markere 10-året siden prisens indstiftelse.
Naturfag i det fri
Vi fortsætter ugens overblik under åben himmel og med jord under neglene.
Flere børn og unge får nemlig nu mulighed for at lære om naturvidenskab og teknologi i 24 udendørs undervisningsrum, som skoler og kommuner landet over har fået i alt 40 millioner kroner i støtte til at bygge fra Villum Fonden.
De støttede projekter spænder fra skolehaver og vandværksteder til udendørs laboratorier og energianlæg, hvor eleverne gennem praktisk og engageret undervisning bliver klædt på til at undersøge og forstå de stadigt mere komplekse sammenhænge mellem mennesker, natur og teknologi.
Naturvidenskab og teknologi giver os muligheder for at undersøge, forstå og forandre verden. Det oplever både børn og undervisere meget konkret i de udendørs undervisningsrum
Ole Lauersen – Uddelingschef, Villum Fonden
De 24 bevillinger varierer fra 300.000 kroner til fire millioner, og det er både kommunale projekter, folkeskoler, privatskoler og skoletilbud for elever med særlige behov, der har fået støtte.
Blandt modtagerne er Bedsted Skole i Thy, hvor en ny skolehave skal give eleverne mulighed for at arbejde med naturen på en ny og sanselig måde, og i hovedstaden bliver der på fire københavnerskoler etableret udendørs undervisningsrum med hvert sit faglige fokus, fra biokemi over havmiljø til fødevarer.
I Villum Fonden håber uddelingschef Ole Lauersen, at de nye udendørs undervisningstilbud kan øge børn og unges naturfaglige nysgerrighed og selvtillid.
”Naturvidenskab og teknologi giver os muligheder for at undersøge, forstå og forandre verden. Det oplever både børn og undervisere meget konkret i de udendørs undervisningsrum, som tilbyder nye og ofte bedre muligheder for at lære og komme helt tæt på virkeligheden gennem forsøg og eksperimenter,” siger han.
Kystsikring og rekreation i ét
Vi ender denne uges uddelingsoverblik med en stor donation på 210 millioner fra A.P. Møller Fonden til en gennemgribende modernisering af Køge Bugt Strandpark.
Strandparken blev etableret i 1977 – 1980 med det formål både at være kystbeskyttelse mod stormflod og samtidig et rekreativt naturområde.
Strandparken er i dag noget slidt og i forhold til de stigende vandstande, som forventes i fremtiden, beskytter den ikke længere nok. Det skal det nye kystbeskyttelsesprojekt rette op på, ligesom donationen skal bidrage til, at Strandparken fortsætter med at være et særligt naturområde med et væld af muligheder for at være aktiv på land og på vand.
”Køge Bugt Strandpark er et utrolig vigtigt åndehul for rigtig mange mennesker. Her findes muligheden for et aktivt udeliv og gode naturoplevelser. Det er en glæde for fonden at kunne bidrage til en modernisering af området, forankret i en bæredygtig vision,” siger Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla, bestyrelsesformand for A.P. Møller Fonden i en pressemeddelelse fra Vallensbæk Kommune.
Vi er i Køge Bugt Strandpark meget glade for, at A.P. Møller Fonden vil hjælpe med at indfri de store drømme, vi har for vores kystnære område. Fremtidens Køge Bugt Strandpark kommer til at være en kæmpe gave, der med respekt for naturen vil skabe lokal sammenhængskraft og stolthed over at bo i den smukke, blå og grønne Vestegn
Henrik Rasmussen – Formand, Strandparken I/S
Med moderniseringen af parken bliver bygninger, faciliteter og naturområder udviklet med udgangspunkt i bæredygtigt byggeri og med et afsæt i landskabet og parkens natur. Der skal bygges seks indgange til Strandparken med hver sin profil og med aktiviteter som bevægelse, leg og formidling. Desuden bliver der etableret et nyt sammenhængende stisystem.
Det er fællesskabet Strandparken I/S, der får ansvaret for projektet, og de ser frem til at kunne realisere deres drømme med den store donation:
”Vi er i Køge Bugt Strandpark meget glade for, at A.P. Møller Fonden vil hjælpe med at indfri de store drømme, vi har for vores kystnære område. Fremtidens Køge Bugt Strandpark kommer til at være en kæmpe gave, der med respekt for naturen vil skabe lokal sammenhængskraft og stolthed over at bo i den smukke, blå og grønne Vestegn. Jeg er overbevist om, at endnu flere mennesker end i dag vil komme til at bruge vores Strandpark,” siger formand for Strandparken I/S og borgmester i Vallensbæk Kommune Henrik Rasmussen.
