Katalytisk fond, uddelingspolitik, collective impact, almennytte, exitstrategi.
Det er blot nogle af de termer og begreber, som bruges i stor stil inden for filantropien.
Fondssektoren og hele filantropiområdet har nemlig sin egen særlige karakter, tænkning, arbejdsgange og processer. Derfor er der også en lang række begreber og termer, som er vigtige at have styr på, når du skal i dialog med fondene.
Hvad enten du arbejder med projektudvikling, er i gang med en fondsansøgning eller andet, kan du her danne dig et overblik over de vigtigste fondsbegreber, metoder og værktøjer i alfabetisk rækkefølge:
Almen fond
Begrebet almen fond bruges om fonde, som uddeler penge til velgørende og almennyttige formål, men ikke har erhvervsmæssige aktiviteter - modsat erhvervsdrivende fonde. Officielt kaldes de almene fonde derfor for ‘ikke erhvervsdrivende fonde’. Ud af de 100 mest bevilligende fonde i 2022 var 20 almene fonde - ud af de resterende 80 var henholdsvis 74 erhvervsdrivende og seks foreninger.
Det er ikke fordi, der overordnet er forskel på eller andre krav til uddelingspraksis for almene fonde i forhold til erhvervsdrivende fonde og foreninger. Men det er alligevel vigtigt at have øje for, at det har betydning for deres historie, værdier, formål og strategi og dermed også ofte for, hvordan de uddeler støtte, til hvem og med hvilke krav.
Almennyttig strategi
Kært barn har mange navne. En almennyttig strategi bliver også kaldt en filantropisk strategi eller uddelingsstrategi. Flere og særligt de største fonde i Danmark har en almennyttig strategi, som rammesætter fondens ambitioner, fokusområder, primære aktiviteter og arbejdsmetoder inden for en given periode - baseret på fondens fundats.
Det er derfor også i fondens almennyttige strategi, at du kan blive klogere på, hvad fonden uddeler penge til og med hvilket formål.
Ansøgning
For at modtage støtte fra en fond skal du næsten altid indsende en ansøgning. En fondsansøgning vil typisk skulle indeholde en projektbeskrivelse, formål, målgruppe, effektmål, succeskriterier, tids- og aktivitetsplan, kommunikations- og formidlingsaktiviteter og budget. Langt de fleste store fonde har i dag elektroniske ansøgningsskemaer, som du, når du ansøger, skal benytte.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at fondene har forskellige formater og krav til deres ansøgninger. Derfor er det en god ide at orientere sig grundigt på fondenes hjemmesider i forhold til at sikre sig, at du overholder de ansøgningskrav, som den enkelte fond har.
Ansøgningsfrist
Mange fonde har konkrete ansøgningsfrister for, hvornår du kan indsende din ansøgning. Det kan være alt fra en gang til flere gange om året. Andre fonde opererer med løbende behandling af ansøgninger. Du kan finde oplysninger om deadlines og ansøgningsfrister på fondenes egne hjemmesider.
Bevillingsbrev
Når du har fået tilsagn om en bevilling til et projekt fra en fond, vil der tikke et bevillingsbrev ind i din indbakke. Bevillingsbrevet er den formelle bekræftelse på, at fonden har valgt at bevilge penge til dit projekt.
I bevillingsbrevet vil det fremgå, hvilke konkrete krav og forudsætninger, som ligger til grund for bevillingen - krav, som projektet skal kunne leve op til. Brevet skal typisk underskrives både af bevillingsmodtageren og fonden.
Bestyrelse
Ingen bestyrelse, ingen fond. Det er i dag et lovkrav, at både almene og erhvervsdrivende fonde skal have en bestyrelse. Bestyrelsen skal formelt set varetage den overordnede og strategiske ledelse af fonden i overensstemmelse med fondens fundats. Det er derfor også bestyrelsen, der sidder med det endelige mandat til at beslutte, hvad fonden skal støtte, og hvilke projekter, der skal uddeles midler til.
Hos nogle fonde indsender du en ansøgning, som behandles direkte af bestyrelsen, hos andre fonde går ansøgningen gennem et sekretariat, som indstiller projekter til vurdering og godkendelse hos bestyrelsen.
Bevilling
Når en ansøger får en accept fra en fond på, at den vil yde støtte til et konkret projekt. Flere fonde bruger også begrebet uddeling, når de vælger at bevilge penge til et konkret projekt.
Calls og puljer
Både store og mindre fonde lancerer fra tid til anden calls, puljer og prisuddelinger, hvor de direkte opfordrer relevante aktører med en god ide til at indsende ansøgninger inden for et bestemt tema. Det kan være faste puljer baseret på fondens formål, men det er også ofte mere specifikke temaopslag. Der er typisk en konkret ansøgningsfrist, defineret målgruppe og klare kriterier i forhold til, hvad det kræver at komme i betragtning. Efter ansøgningsfristen gennemgås ansøgningerne, hvorefter midlerne uddeles til de ansøgere, der vurderes mest kvalificerede.
Collective impact
Collective impact har det seneste årti været et stort buzz word blandt de danske fonde. Det er en filantropisk arbejdsmetode med rødder i USA, hvor aktører går sammen i brede og langsigtede partnerskaber med henblik på sammen at løse en konkret udfordring - ud fra devisen om at komplekse udfordringer ikke kan løses af en aktør, men kræver handling i fællesskab. Det er en arbejdsmetode, der forudsætter en selvstændig struktureret organisationsform til at styre og drive samarbejdet mellem de forskellige samarbejdspartnere. Metoden har været afprøvet og brugt af flere danske fonde i konkrete projekter.
Civilsamfund
Civilsamfundet er også kendt som den frivillige sektor eller non-profit sektoren. Civilsamfundet dækker som begreb over de aktører og organisationer, som opererer i samfundet, men er uden for stat og marked. Det inkluderer både frivillige, interesseorganisationer, foreninger og fonde.
Deltagende filantropi
Begrebet deltagende filantropi kommer fra det amerikanske begreb participatory philanthropy. I den deltagende filantropi ligger, at interessenter og potentielle modtagergrupper involveres direkte i fondens beslutningsprocesser eksempelvis i uddelingen af midler eller udviklingen af projekter. Det kan være inddragelse af børn, hvis fonden uddeler midler til skoleområdet, eller inddragelse af lokale aktører, hvis fonden uddeler specifikt til et konkret geografisk område. Det er i dag særligt noget, nogle amerikanske fonde gør sig i, men der er også enkelte danske fonde, som på forskellig vis har eksperimenteret med den form for filantropi.
Donationer
Donationer har rødder i den klassiske filantropi. Det betyder,at en fond - eller anden donor - uddeler en sum penge til et velgørende formål - som en slags gave. For at der er tale om en donation, må der ikke være en modydelse. En donation kan både være økonomisk, men kan også være i form af naturalier. Det kan eksempelvis være en donation til at bygge et nyt museum, etablering af et nyt forskningscenter eller en økonomisk indsprøjtning til en konkret organisations arbejde.
Donationer er noget som stort set alle uddelende fonde i Danmark løbende giver. Nogle fonde uddeler i dag penge udelukkende gennem donationer, mens andre ud over donationer også bevilger penge mere strategisk og katalytisk.
Nogle fonde uddeler også interne donationer eksempelvis til familiemedlemmer eller til medarbejdere.
Effektmåling
Hvilken samfundsværdi medfører pengene? Det spørgsmål forsøger flere af fondene i dag at svare på. Der er således blandt flere fonde et fokus på udvikling af klare og målbare effektmål og på løbende at dokumentere effekten og værdien af deres filantropiske arbejde. Flere fonde bruger i dag betegnelsen impact, når de taler om effekt. Fokus på effekt har de seneste år sat sit markante aftryk på fondenes krav til ansøgere og krav til projektstyring, hvor effekt i dag er blevet et vigtigt parameter.
Erhvervsdrivende fond
Begrebet erhvervsdrivende fond bruges om fonde med erhvervsmæssige aktiviteter - som i praksis typisk betyder, at fonden ejer en eller flere selskaber. De erhvervsdrivende fonde i Danmark uddeler typisk en del af deres overskud til almennyttige formål. Eksempler på dette er blandt andet Carlsbergfondet, Novo Nordisk Fonden, A. P. Møller Fonden og Bitten og Mads Clausens Fond.
De erhvervsdrivende fonde fylder meget i det danske fondslandskab. Ud af de 100 mest bevilligende fonde i 2022 var 74 erhvervsdrivende, 20 almene fonde og seks foreninger.
Det er ikke fordi, der overordnet er forskel på eller andre krav til uddelingspraksis for erhvervsdrivende fonde i forhold til almene fonde og foreninger. Dog skal de erhvervsdrivende fonde først og fremmest varetage deres ejerskab af driftsselskaberne, som oftest er erhvervsfondenes primære vedtægtsmæssige formål. Dernæst skal de uddele penge. Desuden er det vigtigt at have øje for, at det har betydning for deres historie, værdier, formål og strategi og dermed også ofte for, hvordan de uddeler støtte, til hvem og med hvilke krav.
Evaluering og afrapportering
En stor del af fondene stiller krav om, at modtagere af bevillinger skal evaluere og afrapportere på deres projekter. Fondene har i dag en lang række forskellige typer af evalueringsmodeller og -krav, som skal bruges til at evaluere og måle effekten af et konkret projekt.
Vær opmærksom på, at flere af fondene har udarbejdet guides til bevillingsmodtagere i forhold til evalueringsdesign. Der er også flere fonde, som har konkrete skabeloner til afrapportering, som du som bevillingsmodtager skal benytte dig af. Dertil kan du også opleve at nogle fonde - særligt på projekter, som strækker sig over flere år - stiller krav om midtvejsrapporteringer.
Exitstrategi
En exit-strategi er egentlig et begreb fra den finansielle verden, som dækker over, hvornår en iværksætter eller investor planlægger at trække sig fra en virksomhed. Det er dog også blevet et flittigt brugt begreb i den filantropiske verden. Her er det betegnelsen for den plan, som en fond har for, hvordan og hvornår fonden ønsker at trække sig ud af et partnerskab eller projektsamarbejde. Det er et begreb, som fondene arbejder med inden for den strategiske og katalytiske filantropi.
Filantropi
Filantropi-begrebet har rødder tilbage til 1700-tallet - inden der var noget der hed velfærdsstat - dengang som en betegnelse for, når samfundets velstående uddelte penge til velgørenhed. Begrebet dækker i dag fortsat over private uddelte midler med et almennyttigt, humanitært eller velgørende formål for øje. Midlerne kan være økonomiske og komme fra for eksempel fonde, virksomheder eller privatpersoner, men der kan også være tale om midler i form af tid, kompetencer eller naturalier.
Filantropiske metoder
Der er i dag fire overordnede typer af filantropiske metoder og tilgange, som fondene arbejder med - klassisk filantropi, strategisk filantropi, katalytisk filantropi og deltagende/involverende filantropi.
Forskellen mellem de fire metoder illustreres ofte med en efterhånden klichéfyldt fiskeanalogi:
- Den klassiske filantropi, hvor fonden giver den fattige mand en fisk.
- Den strategiske filantropi, hvor fonden forsøger at lære den fattige mand at fiske.
- Den katalytiske filantropi, hvor fonden arbejder på at ændre hele fiskeindustrien, så fattige mennesker får bedre muligheder.
- Den deltagende/involverende filantropi, hvor fonden inviterer de fattige mennesker ind i beslutningsrummet for at diskutere, hvordan de sammen afhjælper deres fattigdom.
Flere fonde arbejder alene med klassisk filantropi, andre mere rent katalytisk, men der er også flere fonde, som benytter sig af alle fire filantropiske metoder.
Det er som bevillingsmodtager vigtigt at have øje for, at dialogen, kravene og rammerne for en bevilling varierer meget alt efter hvilken type filantropisk metode, fonden arbejder med.
Fonde
En fond er kendetegnet ved ikke at have nogen ejer og defineres som selvstændige og selvejende institutioner, som har egen formue, der er udskilt fra stifterens formue, en fundats, et formål og ledes af en selvstændig og uafhængig bestyrelse. En fond er underlagt et særligt tilsyn af enten Erhvervsstyrelsen (erhvervsdrivende fonde) eller Civilstyrelsen (almene fonde).
Forandringsteori
Flere fonde stiller i dag som krav, at du som del af en ansøgningsproces skal kunne gøre rede for din projektidés forandringsteori - det vil sige den samfundsmæssige forandring, som du mener, dit projekt vil kunne bidrage med. Du skal med andre ord kunne svare på, hvad det er, du ønsker at forandre, hvordan og til gavn for hvem.
Forankring
I løbet af en ansøgningsproces vil du hos langt de fleste fonde nok på et eller andet tidspunkt støde på ordet forankring. Mange fonde har nemlig i dag forankring som et klart succeskriterium i deres filantropiske arbejde og stiller på forskellig vis krav om, at du som bevillingsmodtager skal lægge en plan for, hvad der skal ske med projektet, når fondsstøtten ophører.
Forespørgsel eller pitch
Mange fonde opererer i dag med forespørgsler, som en del af deres ansøgningsproces. Det betyder, at du før, du sender en konkret ansøgning afsted, først skal indsende et kort ideoplæg - en forespørgsel - som fonden så vurderer, om de vil gå videre med. Får du godkendt ideen, kan du efterfølgende få lov til at indsende en decideret ansøgning.
Formål
At være til gavn for almenvellet. Det er essensen af et almennyttigt formål og deraf fondens almennyttige aktiviteter. Det er med andre ord et formål, som antages at tjene fællesskabets interesser - i modsætning til et kommercielt formål, hvor målet er at skabe økonomisk overskud til en person eller flere personer. Et almennyttigt formål kan eksempelvis være inden for områder som kunst, kultur, uddannelse og forskning, klima eller miljø.
En fonds formål kan dog også være at komme enkelte personer til gavn. Eksempelvis personer, der er økonomisk dårligt stillede eller studerende, der skal på studieophold i udlandet. Derudover har en række fonde som formål at uddele penge til efterkommere efter fondens stifter.
Forprojekt
Mange fonde opererer med forprojekter, hvor de med en mindre bevilling tester en konkret projektide med henblik på eventuelt at give en større bevilling på et senere tidspunkt. Det er vigtigt at være opmærksom på den mulighed som bevillingsmodtager, da mindre projekter kan være en døråbner til større projektsatsninger.
Fundats
En fundats - også kaldet vedtægter - er et juridisk dokument, som redegør for en fonds formål, ledelsesstruktur, økonomiske forhold samt uddelingsstrategi. Det er således også fundatsen, der afgør, hvad fonden kan yde støtte til. Det kan derfor være en god ide at kigge i fondens fundats, hvis du har brug for at vide mere om, hvad de uddeler penge til og med hvilket formål.
Impact
Impact har de seneste år været et brandvarmt emne i fondssektoren. I begrebet ligger ambitionen om systematisk at kunne måle og dokumentere effekten af fondens almennyttige bevillinger - sin impact. Flere fonde har dog de seneste år måtte sande, at det at skulle dokumentere value for money i forhold til eksempelvis uddelinger til det sociale, klima- eller uddannelsesområdet er svær nød at knække. Undersøgelser viser således også, at fondene arbejder med impact på meget forskellig vis - lige fra at have konkrete impact-mål for hvert enkelt projekt, til at have mere bløde og overordnede formuleringer og ambitioner om impact.
Impact investering
Flere af de store danske fonde arbejder med impact investeringer - som også går under navnet missionsdrevne investeringer. Det vil sige investeringer, der ud over at give et økonomisk afkast også skal skabe samfundsmæssig målbar værdi eksempelvis inden for det sociale eller klimaområdet.
Ifølge Global Impact Investing Network, som er et netværk for finansielle aktører, der arbejder med impact investeringer har en impact investering:
- en klar intention, som går ud over bare at skabe et økonomisk afkast.
- en forventning om økonomisk afkast - så der er ikke tale om filantropi.
- fokus på to bundlinjer - både et økonomisk afkast og et samfundsmæssigt afkast.
- værdi, der skal måles både i kroner og øre, men også i forhold til samfundsmæssig værdi.
Katalytisk filantropi
Er en filantropisk metode, som vandt frem først i 00’erne i USA blandt andet ført an af Bill Gates, og som gjorde sit indtog herhjemme i løbet af 2010erne. De danske fonde som i dag arbejder katalytisk donerer ikke “bare” penge, men indgår som partner og udvikler i projekter. Det vil sige, at fonden agerer proaktivt, opsøgende, medskaber og i visse tilfælde selv er driver på konkrete projektideer og -tiltag.
Afsættet for denne type filantropi er typisk et ønske om at bidrage til løsninger på komplekse og omfattende samfundsproblemer som eksempelvis social ulighed, klimaforandringer eller biodiversitetskrisen. Fonden ønsker med andre ord at være katalysator for større samfundsmæssige forandringer.
Klassisk filantropi
Den klassiske filantropi er den rendyrkede form for velgørenhed - hvor fonden på baggrund af en ansøgning - donerer en pose penge til den værdigt trængende uden at involvere sig yderligere.
Det er typisk donationer, hvor en fond eksempelvis giver penge til en organisation, til etablering af et byggeri eller en konkret begivenhed. Den klassiske, ansøgningsdrevne filantropi er fortsat en fremtrædende tilgang hos mange danske fonde.
Medfinansiering
Flere fonde stiller krav til bevillingsmodtagere om, at de selv skal medfinansiere en del af projektomkostningerne, når de modtager en bevilling. Det kan også være krav om medfinansiering fra en anden fond.
Det er vigtigt at være opmærksom på, hvilke krav en fond har til medfinansiering, når du udformer en projektansøgning og et budget, da det har stor betydning for, hvad projektet kan indeholde, og hvad der kan finansieres gennem en mulig fondsstøtte.
Overhead
Der har i mange år været en diskussion af muligheden for at få finansieret overhead (administrationsbidrag) i fondenes bevillinger. Blandt andre har universiteterne i flere omgange kritiseret, at fondene ikke i tilstrækkeligt omfang dækker de indirekte omkostninger som følger af et fondsfinansieret forskningsprojekt. Der er dog i dag nogle fonde, som giver penge til overhead og til at dække de indirekte merudgifter, der er forbundet med at gennemføre et projekt. Flere af de store danske fonde har blandt andet indgået en aftale med Danske Universiteter om at yde et ekstra bidrag, der skal dække de administrative omkostninger forbundet med en konkret bevilling.
I forhold til et projektbudget er det en god ide, at du er opmærksom på, om og i hvilken udstrækning fonden vil finansiere projektets overhead.
Partnerskaber
Partnerskaber er en filantropisk arbejdsmetode, som flere fonde i dag benytter sig af. Det er typisk længerevarende bevillinger, hvor fonden indgår et mere formaliseret partnerskab med andre aktører om et konkret område eller udfordring. Det kan være partnerskaber med en offentlig institution, organisationer eller private virksomheder. Det kan også være partnerskaber med andre fonde med afsæt i et fælles formål eller udfordring. Det er typisk partnerskaber, der strækker sig over en årrække.
Sekretariat
Alle de store fonde har i dag et sekretariat, hvor der sidder medarbejdere, som er ansvarlige for at drive fondens almennyttige aktiviteter. Der sidder typisk en direktør og flere programansvarlige, som varetager forskellige indsatsområder baseret på fondens filantropiske strategi. Sekretariatet fungerer som bindeled mellem bestyrelsen og potentielle bevillingsmodtagere. Det er derfor også typisk sekretariatet, der indstiller til bestyrelsen, hvem der skal have støtte, til hvad og hvorfor.
Signaturprojekter
Et signaturprojekt er en betegnelse som flere fonde bruger, når de etablerer en længerevarende og større indsats på et særligt område med henblik på selv at være med til at fremme en konkret forandring. Indsatsen udvikles typisk af fonden selv og drives enten af fonden eller ved etablering af en selvstændig organisation.
Et eksempel er Egmont Fondens læringsprogram Lær for Livet, som har til ambition at styrke anbragte og udsatte børns læring og livsduelighed. Signaturprojektet har kørt siden 2013 og er i dag en selvstændig organisation, som ud over funding fra Egmont Fonden også modtager midler fra en lang række andre fonde og kommuner.
Strategisk filantropi
En filantropisk metode, hvor fonden baseret på sit almennyttige formål arbejder strategisk med uddeling af sine bevillinger, og hvor fondens filantropiske arbejde betragtes som en professionel og målrettet investering. I den strategiske filantropi bliver målet at opnå størst muligt afkast - vel og mærke et almennyttigt afkast som eksempelvis mindre fattigdom, bedre læring eller mere natur.
Den strategiske filantropi har rødder i USA og i de store amerikanske filantroper og tidligere erhvervssucceser, herunder Bill Gates, som i 2000-2010erne begyndte at uddele store summer til velgørenhed. Med deres indtog på den filantropiske scene fulgte også metoder, tænkning og tilgange fra erhvervslivet - med udarbejdelse af strategier, KPIér, data og effektmåling.
Støtteområder
Det er ikke så kompliceret. Støtteområder, er de konkrete områder, som fonden uddeler penge inden for - med afsæt i fondens fundats og formål. Det kan eksempelvis være sundhed, socialområdet, uddannelse, natur, klima eller det humanitære område. Mange fonde har flere støtteområder.
Det er en god ide at orientere sig på fondenes egne hjemmesider i forhold til, hvad de yder støtte til for at få afklaret, om ens projektide rammer inden for skiven.
Succeskriterier
Du vil som bevillingsmodtager i en ansøgningsproces ofte blive mødt med krav om at kunne redegøre for dit projekts forventede resultater. En del af dette vil ofte være i form af at skulle opstille og kvalificere en række succeskriterier for dit projekt - hvad det er du vil opnå og hvordan det kan måles. Fondene arbejder typisk med outputmål (projektets konkrete målbare resultater) og effektmål (projektets tilsigtede effekt/forandring).
Transparens
Fondenes åbenhed og transparens - eller mangel på samme - har i mange år været til debat - både hos fondene selv, i medierne og politisk. Det er også et område, hvor mange fonde har fået kritik. Åbenhed og transparens indgår i diskussionen omkring god fondsledelse, fondenes magt og indflydelse og er også til debat i forhold til fondslovgivningen.
Uddeling
Når en fond beslutter at uddele midler til en konkret projekt. En uddeling skal tage afsæt i de formål, der er fastsat i fondens fundats/vedtægter og uddeles uden uden forventning om en modydelse. Flere fonde bruger også begrebet bevillinger, når de vælger at uddele penge til et konkret projekt.
Uddelingspolitik
Fastlægger rammerne for, hvordan, hvor meget og til hvem en fond foretager uddelinger. Af uddelingspolitikken fremgår det også, hvad fonden ikke uddeler penge til. Det kan med andre ord være et godt sted at orientere sig, hvis du ønsker at afklare, om din ide er relevant for den pågældende fond.
Alle erhvervsdrivende fonde skal uanset størrelse udarbejde og offentliggøre en redegørelse for fondens uddelingspolitik.
Udbetalingsplan
I forbindelse med en bevilling til et projekt stiller mange fonde krav om, at du som bevillingsmodtager indsender en udbetalingsplan. En udbetalingsplan skal i kroner og øre give et overblik over, hvornår, hvor ofte og i hvilke rater, du/I ønsker pengene udbetalt - i forhold til projektets konkrete udgifter. Udbetalingsplanen skal godkendes af fonden.
Er der noget, vi har overset, eller har du et tip? Så skriv til os på kontakt@filantropi.dk
