En gammel tommelfingerregel siger, at fondene bidrager med omkring en femtedel af de indsamlende civilsamfundsorganisationernes indtjening. Og det holder fortsat stik.
I 2024 stod fondene for 18,6 procent af de danske civilsamfundsorganisationers samlede indtægter. Det viser Isobros nyligt udkomne indsamlingsundersøgelse, som har opsamlet tal fra 212 organisationer, og dermed dækker 90 procent af de indsamlende organisationer i Danmark.
Det er mere eller mindre den samme tendens som tidligere år. I 2021 stod fondene for 21,6 procent, i 2022 20,9 procent og 19 procent i 2023. Isobro har kun indsamlet og sammenlignet indsamlede midler fra 2020, men tendensen går længere tilbage:
“Beløbene år for år er forskellige, men den procentvise fordeling mellem fondsbidrag og private bidrag har ligget nogenlunde fast, lige så længe som jeg kan huske,” siger Christian Sophus Ehlers, som har arbejdet med kampagner og fundraising i næsten 20 år. Han er i dag selvstændig konsulent og arbejder med fundraising for civilsamfundsorganisationerne.
Indsamlede midler fra private har i samme periode fyldt omkring 70 procent af den samlede indtjening. Også i 2024.
Mixet er godt, frie midler bedst
Og det er en fornuftig balance, mener Christian Sophus Ehlers.
“Organisationerne har brug for mange forskellige typer indtægter - og flest frie midler,” siger han og forklarer:
“Fondenes midler kommer ofte med begrænsninger. De kan være øremærkede et bestemt projekt eller indsats, og tit er der et ret konservativt loft på, hvor mange penge, der må bruges til administration og drift, så organisationerne kan ikke leve for fondspenge alene,” siger han.
Isobros indsamlingsundersøgelse
- Isobros indsamlingsundersøgelse 2024 opdeler de indsamlede midler i 14 forskellige kategorier som: indsamlinger, arv, fonde, gadeindsamling, virksomhedsbidrag, medlemskontingenter, kollekter, spil og lotteri, salg, arrangementer og genbrug.
- Offentlige midler og tilskud eller tilskud fra EU er dermed ikke med i opgørelsen.
- 212 indsamlende organisationer har bidraget til Isobros undersøgelse.
- Indtjeningen fra arv og testamenter er steget med 54 procent fra 2023 til 2024
- Samlet blev der doneret 7,6 milliarder til velgørenhed i 2024, ifølge undersøgelsen. En vækst på 8,4 procent fra 2023 til 2024
Organisationerne har brug for frie midler - altså penge, som de kan disponere over, som de vil- så de kan dække de voksende udgifter til husleje, lønninger, regnskabsføring, IT og meget andet. Og først og fremmest kan der budgetteres med frie, indsamlede midler på en anden måde end med usikre fondsbevillinger, så det er afgørende for organisationernes langtidsplanlægning.
“Man kan derfor godt sige, at en relativt stor del af de frie indsamlede midler går til det usynlige, men helt nødvendige: husleje, lønninger, regnskab, IT og alt det, der får hverdagen til at fungere. Det er sjældent attraktivt for fondene at finansiere. Derfor har organisationerne en pædagogisk opgave i at forklare at det gode arbejde slet ikke kan eksistere uden et fundament - regnskab, internet, løn og administration,” siger Christian Sophus Ehlers.
På den anden side er fondenes midler afgørende for, at der er et kontinuerligt fokus på metodeafprøvning og udvikling:
“Så længe der er balance i det. Det skal jo ikke være sådan, at man som civilsamfundsorganisation skal finde på noget, der kan kaldes ‘innovation’ og ‘nyskabelse’ uden grund bare for at matche fondenes buzzwords,” siger han og fortsætter;
“Et vigtigt nybrud de seneste par år er faktisk, at fondene er begyndt at støtte kapacitetsopbygning og organisatorisk udvikling, også når det gælder fundraising og medlemsrekruttering. Det er særdeles positivt - og nødvendigt.”
Træerne vokser ikke ind i himlen
2024 var et rekordår - i de år der er blevet optalt - med 7,6 milliarder kroner indsamlet til velgørenhed. En stigning på 8,4 procent siden 2023.
"Katastroferne rundt om i verden, Gaza og krig i Ukraine har gjort noget for danskernes villighed til at donere. Organisationerne er også blevet rigtig dygtige til at indsamle på flere områder, blandt andet indenfor arv og testamenter, hvor der har været stor vækst,” siger Christian Sophus Ehlers, som dog også minder om, at træerne ikke vokser ind i himlen.
“Sammenligningerne er i reelle tal, men vi har set en inflation på omkring 15 procent i samme periode, og den har spist en væsentlig del af væksten,” siger han.
Europæisk tendens
Løfter man blikket til udlandet, er der flere steder samme tendenser som herhjemme.
I Tyskland, Holland og Frankrig bidrager fondene også med omkring 20 procent af det samlede indtjeningsgrundlag for civilsamfundsorganisationer. Mens fondene i Schweiz, Spanien og UK står for mere end 50 procent af civilsamfundsorganisationernes indtjening.
En anden europæisk tendens er, at virksomhedsdonationer generelt set fylder markant mere i udlandet, end vi ser i Danmark.
“Jeg siger til de organisationer, jeg rådgiver, at de skal overveje meget nøje, hvor meget tid de lægger i virksomhederne. Ofte koster det måneder at lande et beskedent sponsorat - og regner man lønkroner med, kan det oftest ikke betale sig,” siger Christian Sophus Ehlers.
