‘Catalytic Philanthropy.’
Det var den korte titel på en artikel, som den amerikanske fondsekspert og rådgiver Mark Kramer skrev i 2009 til det amerikanske tidsskrift Stanford Social Innovation Review (SSRI). Artiklen beskrev, hvordan filantroper kunne indtage en central rolle som forandringsdrivere i samfundet.
Det var første gang begrebet katalytisk filantropi så dagens lys på den internationale fondsscene. Et begreb, som hurtigt fik vind i sejlene og tiltrak sig enorm opmærksomhed blandt filantroper verden over og ikke mindst her i Danmark. I dag - 15 år senere - er den katalytiske metode fortsat definerende for store dele af sektoren og har sat sit klare præg på filantropiens arbejdsområde, tilgang, metoder og redskaber.
Netop ønsket om at styrke fondenes forandringspotentiale var ifølge Mark Kramer baggrunden for at introducere begrebet ‘katalytisk filantropi’:
“Min vision med artiklen var at stimulere filantropien til at drive social forandring. Og få donorer til at få øjnene op for, at det ikke er nok at skrive en check, men at de faktisk kunne spille en anden og mere virkningsfuld rolle,” siger Mark Kramer.
Han er ikke blot ophavsmand til begrebet katalytisk filantropi, men har ligeledes introduceret begreberne effektiv filantropi og collective impact - begreber som har taget den filantropiske sektor med storm. Og han er derfor en af de mest omtalte og citerede fondseksperter gennem de seneste årtier.
Fundats har sat Mark Kramer i stævne over en noget skrattende FaceTime forbindelse fra hans hjem i Los Angeles til en snak om baggrunden for hans artikel i 2009, hvordan han ser udviklingen gennem de seneste 15 år, og hvilken fremtid han ser for den katalytiske filantropi.
Allerede i den indledende småsnak, før det egentlige interview er gået i gang, erklærer Mark Kramer dog direkte, at han i dag er skeptisk over for fondenes rolle som forandringsdrivere og dermed overfor dele af den katalytiske filantropi.
“Der er en lang række eksempler, som viser, at det er svært for fondene at ændre status quo og skabe positive samfundsforandringer. Det virker ofte ikke,” siger Mark Kramer.
Det vender vi tilbage til.
Først til udviklingen af et af de mest dominerende og hypede begreber i filantropien gennem de sidste to årtier.
Filantropisk opblomstring
Året for den katalytiske filantropis indtog er 2009. Det er ifølge Mark Kramer langt fra tilfældigt, at det netop er på det tidspunkt, at begrebet opstår, og efterfølgende får så meget vind i sejlene i det filantropiske landskab.
Blå bog
- Mark Kramer (f. 1956) er forfatter til en række artikler i Harvard Business Review og Stanford Social Innovation Review om filantropi. Blandt andet er han medforfatter på artiklerne ‘Creating Shared Value’, ‘Collective Impact’ og ‘Catalytic Philanthropy´.
- Grundlagde i 1999 virksomheden Foundation Strategy Group (FSG) sammen med Michael Porter, som er professor på Harvard Business School. FSG rådgiver fonde og donorer om filantropi.
- Han har desuden grundlagt Center for Effective Philanthropy, en nonprofit forskningsorganisation, hvor han også var bestyrelsesformand fra 2000 til 2004.
- Han er i dag senior fellow ved Harvards Kennedy School of Government og tidligere lektor ved Harvard Business School samt gæstelektor ved Haas School of Business på University of California, Berkeley.
Han forklarer, at introduktionen af den katalytiske filantropi skal ses i kontekst af en udvikling og opblomstring af den filantropiske sektor, som for alvor tog fart i 90’erne og 00’erne. En periode, hvor flere donorer kom til, hvilket betød markant flere penge til gode formål.
“Med flere penge ind i filantropien og med nye aktører kom der også langt mere fokus på filantropiens effekt og resultater,” siger han.
Mark Kramer var således allerede i 1999 medforfatter til en artikel om effektiv filantropi. En artikel, som han i dag fremhæver som et af de første forsøg på at beskrive den udvikling, og som præsenterer de første tanker om, hvordan værdien af filantropiske penge kan maksimeres med almennytte for øje.
I samme periode introduceres desuden begreber som strategisk filantropi og philanthrocapitalism, der i høj grad er foranlediget af flere succesiværksætteres indtog på den filantropiske scene - herunder blandt andet megafilantroper som Bill Gates og Warren Buffet. Et indtog, der betød et langt mere erhvervsmæssigt blik på filantropien - med blandt andet indførslen af filantropiske strategier, kpi’er og effektmålinger hos en lang række amerikanske fonde.
Mark Kramer fortæller, at der derudover kom flere konsulenthuse til - herunder hans egen konsulentvirksomhed FSG - som satte fokus på at få hele civilsamfundssektoren til at arbejde mere effektivt.
“Der bredte sig en stigende erkendelse af, at det ikke er tilstrækkeligt bare at give flere penge. At det ikke løser problemet. Det skabte en række strømninger væk fra den mere simplistiske filantropi, hvor opfattelsen var, at det var nok at udskrive en check,” siger han.
Forandring gennem katalyse
Introduktionen af det katalytiske begreb skal ses som et ønske om at styrke og sætte ord på den filantropiske sektors potentielle samfundsværdi. Mark Kramer fortæller således, at artiklen var tænkt som et klart “call to action” til den filantropiske sektor - og som et forsøg fra hans side på at skubbe sektoren til at forvalte almennyttige penge mere klogt.
Du kan nemt bruge penge inden for filantropien, men det betyder ikke, at det er en effektiv måde at gøre det på.
Mark Kramer – amerikansk fondsekspert og rådgiver
“Du kan nemt bruge penge inden for filantropien, men det betyder ikke, at det er en effektiv måde at gøre det på. Det at give mere kommer ikke til at løse problemer, hvis ikke man giver til det rigtige. Derfor ville jeg gerne prøve at finde en model for, hvordan fondene kunne gribe det an til at skabe reel forandring,” siger han.
Kramer fortæller, at valget af betegnelsen katalytisk, derfor heller ikke var tilfældig. Det er et begreb hentet fra den kemiske verden, som beskriver en proces, der accelererer en kemisk reaktion, som ellers ville være ubrugelig langsom.
“For mig var ideen om katalyse netop det, jeg så en mulighed for, at fondene kunne gøre. At de ved at arbejde anderledes, tænke på nye måder og metoder kunne være med til at ændre status quo,” siger han.
I artiklen fra 2009 udpegede Mark Kramer helt konkret fire principper for - eller anbefalinger til - hvordan fondene kunne agere som forandringsagenter:
- Tag ansvar for at opnå resultater - involvér dig.
- Mobilisér en forandringskampagne - få andre med.
- Brug alle tilgængelige ressourcer - ikke kun bevillinger.
- Skab handlingsorienteret viden - indsaml og pakketér viden effektivt.
“Det var mit forsøg på at gøre det tilgængeligt og forståeligt - og vise nogle af de redskaber og den tænkning, som er nødvendig, hvis man vil skabe en reel forandring,” siger Mark Kramer.
Stor hype
I kølvandet på Mark Kramers artikel fulgte en årrække med et stort fokus på den katalytiske filantropi. Bill Gates skrev i 2012 et indlæg om ‘the power of Catalytic Philanthropy’. Herhjemme tog flere fonde fat i dagsordenen, særligt ført an af Realdanias daværende direktør Flemming Borreskov. Borreskov udtalte således i et interview til Ugebrevet Mandag Morgen i 2013, at “Realdania vil forny filantropien” - baseret på den katalytiske filantropi. Andre fonde kom hurtigt til og integrerede tanken om den katalytiske filantropi i strategier, konkrete indsatser og arbejdsmetoder.
Til spørgsmålet om han ikke er overrasket over den opmærksomhed og betydning begrebet fik, svarer Mark Kramer et meget hurtigt “jo” og fortæller, at han ikke havde regnet med, at hans artikel og tanker om katalytisk filantropi ville få så stor gennemslagskraft - også ud over de amerikanske grænser. Noget som han begrunder med timingen og udviklingen i filantropien, men også forklarer med, at det dengang var en sektor med meget få terminologier og begreber.
Fondene og hele den filantropiske sektor elsker skinnende nye objekter. Og det er den store interesse for den katalytiske tænkning nok også et udtryk for
Mark Kramer – amerikansk fondsekspert og rådgiver
“Filantropi var noget, man ikke beskæftigede sig synderligt med. Der var ikke meget forskning i emnet, kun få bøger af filantroper, som fortalte om deres egne meritter. Der var ikke en presse, der dækkede området. Derfor var der en efterspørgsel på begreber og termer til at beskrive feltet,” siger Mark Kramer og fortsætter:
“Og så elsker fondene og hele den filantropiske sektor skinnende nye objekter. Og det er den store interesse for den katalytiske tænkning nok også et udtryk for.”
En del af den filantropiske værktøjskasse
Efterfølgende har den katalytiske filantropi bidt sig fast i fondssektoren, og det er en filantropisk metode, som mange fonde i dag bekender sig til, forsøger at praktisere og fortsat udvikler på.
Ifølge Kramer har den katalytiske filantropi siden 2009 således taget mange forskellige versioner og tolkninger ude i det enkelte fonde. Det er blandt andet i form af knopskydninger som collective impact, impact investing og trust-based philanthropy, som er begreber og tilgange, der er kommet til siden hen.
“Tænkningen og tilgangen til den katalytiske filantropi har udviklet sig. Alle fonde bruger forskellige metoder og et miks af tilgange. Det vigtige er bare, at man er klar omkring hvad og hvorfor,” siger han og påpeger dog i forlængelse af dette, at der fortsat er “langt flere der har taget begrebet til sig i kommunikationen, end der reelt formår at agere katalytisk.”
Den katalytiske filantropi er dog langt fra at erstatte donationer og langt fra at være den eneste metode. Det ser jeg som en god ting.
Mark Kramer – amerikansk fondsekspert og rådgiver
Mark Kramer understreger dog samtidig, at den katalytiske tilgang er langt fra at have udryddet den klassiske filantropi.
“Det er blevet en del af den filantropiske værktøjskasse, som flere fonde bruger og har været med til at forandre dele af filantropien. Den katalytiske filantropi er dog langt fra at erstatte donationer og langt fra at være den eneste metode. Det ser jeg som en god ting. Det er ikke alt filantropi, der har katalytisk forandring som sit endemål,” siger han.
Fremtiden for den katalytiske filantropi
Når det kommer til fremtiden for den katalytiske filantropi og dens potentiale, er Mark Kramer dog i dag, 15 år efter han præsenterede begrebet, langt fra entydig positiv. Han er tværtimod skeptisk overfor fondenes og herunder også den katalytiske filantropis evne til at ændre status quo:
“Man har i mange år set filantropen som samfundets forsknings- og udviklingsarm, som tester nye innovationer og skalerer dem. Men det sker næsten aldrig - ikke når det kommer til varige forandringer i stor skala. Der er gode lokale projekter og tiltag, men systemiske forandringer har vist sig enormt svære for fondene at arbejde med. Der er i dag mange eksempler på, at det ikke fungerer,” siger Mark Kramer.
Han peger på Bill and Melinda Gates Foundations forsøg på at styrke det amerikanske skolesystem som et eksempel. Baseret på forskningsresultater, som viste, at elever på mindre skoler klarer sig bedre, besluttede fonden at uddele en stor pose penge til opsplitning af store skoler i mindre enheder. Et tiltag, som ifølge Mark Kramer førte flere negative konsekvenser med sig. I øvrigt en indsats, som fonden siden hen selv var ude og undskylde for.
“Det var et velment, men ikke et succesfuldt projekt. Det havde massive negative konsekvenser i forhold til elevernes læring, forældreinddragelse og lærernes karrierer. Det viser med al tydelighed, at donorer ikke altid er de bedste til at forudse, hvordan et tiltag kan skabe positiv forandring,” siger Mark Kramer.
Vi skal væk fra ideen om, at filantroper er dem, som finder løsningerne på store samfundsproblemer. Der er mange grunde til, at det sjældent sker
Mark Kramer – amerikansk fondsekspert og rådgiver
Han er dog ikke klar til at skrive en nekrolog for katalytisk filantropi, men opfordrer til, at fondssektoren genovervejer sin rolle og sit fokus.
“Jeg mener, den fortsat har sin berettigelse. Men vi skal væk fra ideen om, at filantroper er dem, som finder løsningerne på store samfundsproblemer. Der er mange grunde til, at det sjældent sker,” siger Mark Kramer.
Fremtiden for den katalytiske filantropi ligger ifølge Mark Kramer i høj grad i at kunne mobilisere, aktiviteter og klæde befolkningen på til at skabe et pres til politisk handling:
“Det er politikerne og virksomhederne, der på den store skala afgør de samfundsmæssige og sociale forhold. Derfor er det afgørende, at filantropien går videre end blot at støtte ngo'er og i stedet bruger sine ressourcer på at påvirke adfærden hos disse andre, mere magtfulde sektorer," siger han.
